På dagens hurtige morgentur med hundene mødte vi den enlige ørn og 5 ravne, en smuk morgen inden en arbejdsdag i det lokale forsamlingshus.
Side 117 Blomsterne og Bierne
ØRNEN SVÆVER
En diset septembermorgen, de to islandske fårehunde løber utålmodigt rundt og venter på, at jeg får fodret moskusænderne. Solen er i dag ved at brænde tågen væk tidligere end de sidste dage.
Det første stykke får hundene lov til at løbe frit, her er ingen dyre jagtlejere. Og ja, fårehunde gøer, når de ser en fugl, så et par krager flyver væk.
Fra de høje træer letter ørnen. Langsomt og majestætisk hæver den sig op mod himlen og flyver mod sydøst.
Jeg får hundene i snor, inden de ser den svæve væk, og når lige at tænke: ”Du holder dig fra de store ællinger, der er gået ud på naboens stubmark!”
Hundene bliver i snor, nu er vi også kommet til andre bønders marker.
Midterkanalen, som mest er en rende, der engang har været udsat for Emmelev mølles svineri, inden de fik styr på deres biorapseslam og senest har været udsat for dieseludslip.
To bekkasiner flyver i sik sak og skriger “schaap” efter os fredsforstyrrere, det er længe siden, jeg har set is fuglen, her i kanalen. Ved udløbet nær pumpestationen ved dæmningen, ser vi dem ellers oftere.
Langt fra os letter en hejre.
Der er så dejligt stille her, den nærmeste vindmølle drejer så langsomt, at der kommer en knirkende lyd fra gearkassen, eller hvad det er, der knirker.
På hjemvejen kommer ørnen tilbage i tankerne. Måske er det den store flok hjejler, der igen lander på stubmarken. Det er en af kendetegnene, når ørnen er på vingerne, alle de andre fugle letter. Måske har de vagtposter i den yderste række, som skriger: " ’Ørn i luften!’ "
De sidste dages drab på havørne på Taasinge, vi har desværre også oplevet det her på Nordfyn, hvor hannen og en unge på Leammer blev dræbt med giften cabofuran.
Det sidste stykke bliver vi fulgt på vej af to ravne, hundene løber rundt i cirkler under dem, men de er ligeglade, driller nærmest.
Jeg har lyst til at råbe højt:
”Hvem kan finde på at lægge gift mod ørnene?"
Måske ville de svare:
”Menneskers dumhed, det truer også os!”
Jeg er nu nået tilbage, hundene løber ind i haven, den unge han, Krummi, sidder klar på bænken, hvor han venter, til han har fået sin godbid.
De vilde bier sværmer allerede i snebærrene.
SÅ LANGT ØJET RÆKKER
Havørnens rige
er også her, hvor jeg bor
langt fra byens støj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar