HVEM
ER OLEG SENTSOV
Hvor mange af jer kender navnet Oleg
Sentsov?
Sikkert ikke mange, jeg har lige lavet en infomedia
søgning for det sidste år. Der var ikke mange artikler på dansk,
de fleste omhandlede de to Pussy Riots piger, som i august lavede en
to-kvindedemonstration på en motorvejsbro nær Jakutsk i Sibirien,
hvor Sentsov på det tidspunkt afsonede sin 20 års straf.
Jeg
kan varmt anbefale bogen ”Sådan starter man en revolution” af
Nadya Tolokonnikova, hvor hun med russisk humor fortæller historien
om Pussy Riots, men også fortæller om korruption, vold og ydmygelse
i Putins Gulag-lejre.
Lige nu er han lige blevet flyttet til Jamal
lejren. Længe var hans placering ukendt, fordi han igen og igen er
blevet flyttet rundt.
Her har Putin-styret genoptaget en Stalin
tradition i Gulag, fangerne bliver flyttet rundt, som en ekstra
straf. Hver gang de er ved ”at føle sig hjemme” i en
straffelejr, bliver de endnu engang sendt ud i uvisheden mod et nyt
sted, overgivet til ekstra straf og ydmygelse fra de politienheder,
som står for transporten.
”Kunst er ingen forbrydelse” er
overskriften i The Voice Project, som støtter kunstneres ret til at
ytre sig. I efteråret gik bl.a. Johnny Depp ind og lagde navn og
foto til kampagnen for Sentsov.
Oleg
Sentsov læste oprindelig økonomi i Kijev, men fik filmuddannelse i
Moskva og startede med at lave kortfilm. Med filmen Gamer blev han
også kendt i Vesteuropa.
Han er født på Krim i 1976 og under
Maidanrevolutionen 2013-14 deltog han aktivt. Da Putins
specialstyrker invaderede Krim, hjalp Sentsov med at levere mad til
de ukrainske soldater, som var spærret inde på deres kaserner.
Han
blev arresteret 11. maj 2014 og anklaget for at planlægge
terroraktioner. Den 25. august 2015 blev han idømt 20 års fængsel
af en russisk domstol.
Sentsov selv har nægtet at anerkende
den russiske militærdomstol, som har dømt ham.
Han siger selv,
at han har været udsat for tortur, udsat for slag og spark gennem 24
timer for at tvinge ham til at tilstå terroranklagerne.
Menneskerettighedsgrupper har protesteret mod dommen.
Det
polske filmakademi har protesteret. Kendte filminstruktører som Mike
Leigh, Ken Loach og Agnieszka Holland har støttet frigivelsen af
Sentsov.
Sentsov er dømt for terroristisk
virksomhed ved en skueproces som til forveksling ligner de
skueprocesser, som Stalin havde ansvaret for.
Først
i oktober blev mit digt:
SKUEPROCES
VERSION 2015
Sentsov
tyve år
dit
navn føjet til rækken
af
Gulag fanger
retwittet
til omkring 100.000 mennesker i Rusland, Ukraine og til resten af
verden, dog ikke nogle danske delinger. Omkring det der sker i
Østeuropa og Ukraine, er vi som de tre aber, der intet ser, intet
hører og intet siger.
Det burde komme os ved, hvad der sker, når
Putin har annekteret en del af et andet land og smider folk i
fængsel. Om nogle måneder, skal vi se på WM-fodbold i det land,
som har fængslet Sentsov.
Oleg Sentsovs brev sendt til den
russiske menneskerettighedskæmper Zoya Svetova
”Alt
ok her. Jeg flytter. De tog mig pludselig ud af Jakutsk og
transporterer mig til Yamalo-Nenets området. Der er der kun en
straffelejr – den legendariske Kharp. Hvordan tingene er der, ved I
bedre en mig, formoder jeg. Jeg forventer ikke noget godt fra det
lille udsted. Specielt efter at have været gennem Irkutsk og Omsk
fængsler, har jeg en fornemmelse af, hvor dårlige ting kan være,
og ikke kun fra historier.
Ingen mishandler mig fysisk,
selvfølgelig. Men du ved meget godt at dette system kan straffe
modbydeligt og mishandle uden brug af brutal magt.
Ligemeget - alt
vil blive godt
Jeg
har ikke skrevet i et stykke tid, fordi jeg ikke har været i humør
til det. Ikke fordi jeg har været deprimeret eller har mistet modet
– det er ikke et problem for mig, stol på mig.
Jeg er bare ikke
en social person, og der er tidspunkter, hvor jeg minimerer min
eksterne kommunikation.
Jakutsk fængselsmyndighederne hjælper
mig forresten meget med dette. Dette år har de givet mig to
postkort: et til Nytår og et andet til min fødselsdag. Før min
afrejse, returnerede de ikke kun en kasse med gamle breve, som de
havde beholdt i halvandet år, men også omkring et hundrede nye
breve, som de havde samlet det sidste år, måske har de besluttet at
frigive disse fanger. Nu læser jeg dem, mens jeg rejser. De gav mig
også 10 bøger, der var sendt til mig, men som de havde holdt
tilbage.
Forbander alt i
verden, at jeg skal slæbe al den litteratur rundt med mig fra
fængsel til fængsel. Det er utrolig værdifuldt for mig, det vil
være en skam at smide det væk. Sørg for at ingen sender flere
bøger, ok! De sender ikke hvad jeg har brug for, og jeg kan ikke
smide det væk. Så jeg prøver at forære bøger væk ved enhver
lejlighed og så slæbe dem rundt med mig. Det er med den største
anstrengelse, at jeg slæber mobilbiblioteket med mig.
Og send
ikke pakker jeg ikke har bedt om. Det er tilladt, at jeg må få en
pakke hver tredje måned, og jeg vil hellere skrive til Natasha
(Sentsovs kusine red.) eller nogen andre, måske dig, hvad jeg har
brug for og så få det. Der har været situationer, hvor en venlig
sjæl vil hjælpe en stakkels politisk fange og har sendt en pakke
med ubrugelige ting. Min pakke grænse vil blive brugt, og jeg må
vente yderligere 3 måneder på at få det, jeg har brug for.
Jeg skriver, når
jeg ankommer.
Og som
afslutning på det her presserende emne, som forresten tager en
væsentlig del af en fanges liv, bed Natasha om at indsætte 10,000
rubler på min fængselskonto. Pengene vil nå til mig, når jeg
kommer frem.
Som en
sidebemærkning, et par ord om gode gerninger, der ikke altid fører
til gode resultater. Klimkin (Ukraines Udensrigsminister red.)
forsøgte at ringe til mig på min fødselsdag i juli. Og Pussy Riot
med (Maria) Alekhina kom til Jakutsk for at støtte mig. Dette er
godt! Men i stedet for et opkald, blev jeg sendt i straffe isolation
(for fjerde eller femte gang) og så transporteret til et hårdere
sted – Kharp. The Federal Penitentiary Service i Rusland underskrev
ordren i slutningen af Juli. Det betyder ikke, at intet skulle være
gjort.
Du, frie
menneske, kan gøre hvad du mener, du skal gøre for at støtte mig
og andre politiske fanger. I skal bare vide at lokale
beslutningstagere har deres egen logik og de reagerer ofte på den
måde.
Efter alt, vil
de nok ikke sende mig en tid til Nordpolen, vil de?
Generelt, alt
er ok med mig. Og jeg håber jeg vil udholde denne tur og blive på
den endelige destination med resterne af mit helbred. Jeg håber, at
du ikke vil lade dig oprive
af
alt dette, fordi jeg er ikke alene, vi er mange, og jeg er langt fra
at være i den værste tilstand.
Jeg gør, hvad jeg altid har
gjort: Jeg læser også engelsk, korrigerer og tilføjer til skrevne
manuskripter – dette arbejde kan gøres for evigt, men jeg tror jeg
kan lave endnu to samlinger. Jeg træner når det er muligt, såvel
som andre små ting.
Jeg
har fulgt begivenhederne i Rusland og Ukraine, selvfølgeligt, så
meget jeg kunne. Jeg kan ikke sige noget godt – men måske kan jeg
ikke se så godt herfra.
Ukraine kæmper med næb og klør i den
rigtige retning. Rusland har sat sig fast i en blindgyde for altid.
Og ingen ved hvad de nu skal gøre.
Jeg
tvivler ikke på hverken succes eller sejr, eller at alt skal blive
godt, meget godt.
Her siger jeg farvel
Din
Oleg Sentsov 17.09.2017”
Bjarne Kim Pedersen