NYT ÅR
året løber ud
nye tider er på vej
farvel tierne
torsdag den 30. december 2010
fredag den 24. december 2010
24. december
JULEAFTEN I
Klokkerne kimer
festen kan begynde med
Dejlig er Jorden
JULEAFTEN II
Har du tænkt på hvad
de andres børn laver, når
vi går om træet
JULEAFTEN III
Fra mig til dig, et
gavebånd om glæden, til
mine elskede
Klokkerne kimer
festen kan begynde med
Dejlig er Jorden
JULEAFTEN II
Har du tænkt på hvad
de andres børn laver, når
vi går om træet
JULEAFTEN III
Fra mig til dig, et
gavebånd om glæden, til
mine elskede
torsdag den 23. december 2010
tirsdag den 21. december 2010
mandag den 20. december 2010
søndag den 19. december 2010
lørdag den 18. december 2010
torsdag den 16. december 2010
onsdag den 15. december 2010
tirsdag den 14. december 2010
mandag den 13. december 2010
søndag den 12. december 2010
lørdag den 11. december 2010
torsdag den 9. december 2010
Liu Xiaobo and the Nobel Peace Prize
Tillykke Liu Xiaobo
jeg rækker min hånd
ud mod dig, jeg åbner min
mund mod din kejser
Congratulations Liu Xiaobo
I reach out for you
I raise my voice
towards your Emperor
jeg rækker min hånd
ud mod dig, jeg åbner min
mund mod din kejser
Congratulations Liu Xiaobo
I reach out for you
I raise my voice
towards your Emperor
onsdag den 8. december 2010
tirsdag den 7. december 2010
mandag den 6. december 2010
søndag den 5. december 2010
lørdag den 4. december 2010
torsdag den 2. december 2010
onsdag den 1. december 2010
Juledigte
SMÅ BITTERSØDE
MANDLER
I DENNE SØDE JULETID
I 2003 fik jeg udgivet digtsamlingen 24 dage til jul og lidt mere. Digtene blev dengang skrevet seks måneder før midt i den danske sommer. Dengang havde jeg aldrig tænkt mig selv at skrive i kortform.
Meget er ændret siden!
Her i december 2010 har jeg givet mig selv den udfordring at bringe et digt hver dag indtil jul og måske lidt længere. Vi lever i en tid hvor kulturer mødes. Jul møder solhverv, jul møder faste, jul møder den ortodokse jul og så videre.
Men jeg kan og vil ikke kun skrive om juleglæden.
MANDLER
I DENNE SØDE JULETID
I 2003 fik jeg udgivet digtsamlingen 24 dage til jul og lidt mere. Digtene blev dengang skrevet seks måneder før midt i den danske sommer. Dengang havde jeg aldrig tænkt mig selv at skrive i kortform.
Meget er ændret siden!
Her i december 2010 har jeg givet mig selv den udfordring at bringe et digt hver dag indtil jul og måske lidt længere. Vi lever i en tid hvor kulturer mødes. Jul møder solhverv, jul møder faste, jul møder den ortodokse jul og så videre.
Men jeg kan og vil ikke kun skrive om juleglæden.
lørdag den 20. november 2010
søndag den 14. november 2010
Points for kærlighed
Et lille sms-digt, twit-digt til danske politikere:
Danmark, jeg elsker ...
men har jeg points nok til
at blive elsket!
Danmark, jeg elsker ...
men har jeg points nok til
at blive elsket!
onsdag den 10. november 2010
Piratfiskerne i Fyens Stiftstidende 10.11.10
Ulovligt fiskeri i ungdomsbog
Egense: Forfatter, lystfisker og meget brugt guide langs de nordfynske kyster, Bjarne Kim Pedersen, har brugt sine erfaringer ved kysten til en letlæst børn- og ungebog om ulovligt garnfiskeri.
Bogens titel, "Piratfiskerne" er velvalgt, og i løbet af 55 sider får læserne en god historie om fire børn og ulovlige ruser.
-Bogen er et nutidsbillede af Danmark og ulovlige garn er et højeksplosivt emne, vurderer forfatteren.
Bogen er i handelen.
Egense: Forfatter, lystfisker og meget brugt guide langs de nordfynske kyster, Bjarne Kim Pedersen, har brugt sine erfaringer ved kysten til en letlæst børn- og ungebog om ulovligt garnfiskeri.
Bogens titel, "Piratfiskerne" er velvalgt, og i løbet af 55 sider får læserne en god historie om fire børn og ulovlige ruser.
-Bogen er et nutidsbillede af Danmark og ulovlige garn er et højeksplosivt emne, vurderer forfatteren.
Bogen er i handelen.
søndag den 7. november 2010
MEGALITT
onsdag den 3. november 2010
MEGALITT 06.11.10
Vi er også fynboere der deltager i Megalitt 06.nov. 2010
Velkommen til MEGA Litt
MEGA Litt.Lørdag den 6. november 2010 kl. 13.01 – 15.01 siger landets forfattere og oversættere TAK for litteraturstøtten gennem tiden og viser de danske læsere, hvor vigtigt det er at bevare den.
På Københavns Hovedbibliotek vil mere end 200 forfattere og oversættere i løbet af 2 timer læse op fra 25 scener. Her er alt, hvad litteraturen har at byde på. Fra tårepersere til knaldromaner, fra faglitteratur til science fiction, fra samfundskritik til selvhjælpsbøger, fra det smalle til det brede, fra det fine til det frække. Og børnene får deres egne scener – så tag dem roligt med! Det bliver en god lørdag eftermiddag!
Arrangementet er gratis. Vi glæder os til at underholde og oplyse dig!
Aarhus Hovedbibliotek laver det smukkeste tvillingearrangement i samme tidsrum med over 30 tilmeldte.
Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening
Velkommen til MEGA Litt
MEGA Litt.Lørdag den 6. november 2010 kl. 13.01 – 15.01 siger landets forfattere og oversættere TAK for litteraturstøtten gennem tiden og viser de danske læsere, hvor vigtigt det er at bevare den.
På Københavns Hovedbibliotek vil mere end 200 forfattere og oversættere i løbet af 2 timer læse op fra 25 scener. Her er alt, hvad litteraturen har at byde på. Fra tårepersere til knaldromaner, fra faglitteratur til science fiction, fra samfundskritik til selvhjælpsbøger, fra det smalle til det brede, fra det fine til det frække. Og børnene får deres egne scener – så tag dem roligt med! Det bliver en god lørdag eftermiddag!
Arrangementet er gratis. Vi glæder os til at underholde og oplyse dig!
Aarhus Hovedbibliotek laver det smukkeste tvillingearrangement i samme tidsrum med over 30 tilmeldte.
Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening
Poesi på Staden
POESI på STADEN - OPERAEN på CHRISTIANIA
Med oplæserne:
Bjarne Kim Pedersen
Sulaima Hind
Methe Skjoldeng
...Robin Wildt Hansen
Claus Høxbroe
XI. omgang POESI på STADEN
Torsdag 4. november 2010 kl. 20-22
Vært: Forfatteren Gordon Inc.
Åben scene kl. 21.30
Gratis entré!
Med oplæserne:
Bjarne Kim Pedersen
Sulaima Hind
Methe Skjoldeng
...Robin Wildt Hansen
Claus Høxbroe
XI. omgang POESI på STADEN
Torsdag 4. november 2010 kl. 20-22
Vært: Forfatteren Gordon Inc.
Åben scene kl. 21.30
Gratis entré!
søndag den 31. oktober 2010
lørdag den 23. oktober 2010
Piratfiskerne på 55°22'08.45''N 10°22'54.33''Ø.
Fredag den 22.10 blev Piratfiskerne præsenteret på Engen. Sidst jeg var her stod jeg sammen med 10999 andre og var betaget af Cohens ord. Hyggelig eftermiddag hvor jeg både fik taget billeder og fik kontrolleret fisketegn og gyldigt medlemskort. Det havde været pinligt hvis det ikke var i orden så jeg selv var en piratfisker:-)
Bogen bliver omtalt i Fiskeavisen og er omtalt: http://www.fiskemagasinet.dk/nyheder.htm?show=uniq&newsid=9359 plus forhåbentlig flere steder.
Der var unge mennesker men ingen fisk.
foto: Signe Bjerregaard Pedersen
søndag den 17. oktober 2010
Ud på Enebærodde
Tv2fyn har lagt udsendelsen med Signe Ryge Petersen og Bjarne Kim Pedersen ud på nettet. http://www.tv2fyn.dk/article/250822:Ud-paa-Fyn---Enebaerodde
Det er også en fin smagsprøve på naturen, historierne inden PIRATFISKERNE udkommer på fredag. Det er en letlæst bog for unge, men den kan også læses af alle andre. Og er et skævt indspark i debatten om ulovlige garn og hvad vi gør ved hinanden i det der bliver kaldt Udkantsdanmark.
Det er også en fin smagsprøve på naturen, historierne inden PIRATFISKERNE udkommer på fredag. Det er en letlæst bog for unge, men den kan også læses af alle andre. Og er et skævt indspark i debatten om ulovlige garn og hvad vi gør ved hinanden i det der bliver kaldt Udkantsdanmark.
fredag den 15. oktober 2010
Piratfiskerne
Fredag den 22. oktober udkommer Piratfiskerne.
PIRATFISKERNE af BJARNE KIM PEDERSEN
55 sider, lix 17, 125 kr.
Udkommer 22. oktober
Sidste år udkom Bjarne Kim Pedersens Bøllevinger en let-læst ungdomsbog som fik følgende ord med på vejen af lektør og anmelder: 'Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig.
Sætningerne er korte, enkle, og autentiske og bogens univers er velkendt for målgruppen.' lektør.
'bjarne kim pedersen beretter om de unges liv og familie med lige dele nøgternt syn og indlevelsesevne.'poulg_x. Bøllevinger har indtil nu solgt tæt på 600 stk.
Piratfiskerne er også en let-læst bog for store børn og unge. Men den kan også lige som Bøllevinger læses af alle.
Scenen er her 4 søskende. Deres hund og familien.
Første afsnit starter med en fisketur til Omme å Camping.
De tre fisker, og den fjerde læser og skriver sms'er.
Glæden ved at fiske. Lege med hunden.
En almindelig familieidyl et sted i midt i Danmark.
Den fynske idyl brydes af piratfiskerne
På en fisketur finder de en ulovlig ruse. Deres far melder det til Fiskerikontrollen, da han først finder ud af hvor de gemmer sig!
Piratfiskerne går nu i aktion og tingene udvikler sig dramatisk.
Bogen er også et nutidsbillede af et sted i Danmark.
Ulovlige garn er et højeksplosivt emne. Konflikten mellem lystfiskere og en form for fritidsfiskere, der fisker uden mærker på deres garn og ofte sælger fangsten på arbejdspladser og andre steder.
Ulovlige garn der sættes i fredningszoner og tager ørreder på vej til gydepladser. Og samtidig tager toppen af de forskellige havørred-tiltag, som er en måde 'udkantsdanmark' kan tjene penge på lystfisker-turister. Det er for voksne, men problemet er nærværende for børnene når en ruse helt spærrer deres vandløb og tager alle fiskene.
Alle personer og hændelser i bogen er fiktive.
Bjarne Kim Pedersen var i en lang periode klubleder og lærte dengang mange børn/unge om den specielle spænding det er at stå med fiskestangen. Samtidig en naturnydelse og respekt.
Når han går med fiskestangen eller laver fortælleture i naturen støder han ofte på de ulovlige garn.
Bogen vil blive præsenteret med hund, fiskestang og nyrøget fisk. Fredag den 22.10. kl. 14 på koordinaterne 55°22'08.45''N 10°22'54.33''Ø. Ring lige i forvejen.
Bjarne Kim Pedersen kan kontaktes på tlf. 41424939
søndag den 10. oktober 2010
Liu Xiaobo
Congratulations Liu Xiaobo
I reach out for you
I raise my voice
towards your Emperor
Tillykke Liu Xiaobo
jeg rækker min hånd
ud mod dig, jeg åbner min
mund mod din kejser
I reach out for you
I raise my voice
towards your Emperor
Tillykke Liu Xiaobo
jeg rækker min hånd
ud mod dig, jeg åbner min
mund mod din kejser
Haiku i Chrysanthemum
http://www.bregengemme.net/
Jeg er sammen med en flok fra Haikugruppen med i 0ktobernummeret af Chrysanthemum.
På dansk/tysk/engelsk
2010
den første hvide
sne, uskyldsren første dag
i et nyt årti
2010
der erste Schnee
rein und unschuldig, der erste Tag
einer neuen Dekade
2010
the first snow
pure and innocent, the first day
of a new decade
Jeg er sammen med en flok fra Haikugruppen med i 0ktobernummeret af Chrysanthemum.
På dansk/tysk/engelsk
2010
den første hvide
sne, uskyldsren første dag
i et nyt årti
2010
der erste Schnee
rein und unschuldig, der erste Tag
einer neuen Dekade
2010
the first snow
pure and innocent, the first day
of a new decade
onsdag den 6. oktober 2010
John Lennon
På lørdag ville John Lennon være fyldt 70 år.
FORESTILLINGER OM EN 70 ÅRIG FOR LÆNGST AFDØD
Forestil dig
en verden hvor Lennon
var en 70 årig
blandt os levende.
Forestil dig
ham danse på muren
dengang i 89
hvor det der var
pludselig forsvandt
fordi folkets røst
forlangte frihed
og fjernede folkerepublikkerne.
Forestil dig
ham synge om alle
de blodige søndage
i Sarajevo
og kigge på massegravene
i Srebrenica
mens verden
lod det ske.
Forestil dig
ham besøge Nelson Mandela på Robben Island
og bøje hovedet
mens han modtager en velsignelse af Desmond Tutu
fordi sandhedskommisionen
fjernede menneskers ondskab
uden at skabe nye
onde mennesker.
Forestil dig
ham synge en kærligsang
fuld af smerte
over de smittede i hele verden.
Forestil dig
ham stå på Ground Zero
og forbande Bush
når han går i krig
for olie
løgne
lagt
oven på løgne
mens
de fanatiske
smilende går i døden .
Forestil dig
ham
gå rundt og
synge om kærligheden
nøgen
mod en tildækket verden.
Forestil dig Lennon
synge om kærligheden
op imod Ahmadinejad
som dræber bøsser
og stener kvinder
som elsker for meget
Forestil dig
Lennon synge
“Love is real
Real is love
Love is feeling
Feeling love
Love is wanting
To be loved
Love is touch
Touch is love
Love is reaching
Reaching love
Love is asking
To be loved
Love is you
You and me
Love is know-ow-ing
We can be
Love is free
Free is love
Love is living
Living love
Love is needing
To be loved”
bjarne kim pedersen
FORESTILLINGER OM EN 70 ÅRIG FOR LÆNGST AFDØD
Forestil dig
en verden hvor Lennon
var en 70 årig
blandt os levende.
Forestil dig
ham danse på muren
dengang i 89
hvor det der var
pludselig forsvandt
fordi folkets røst
forlangte frihed
og fjernede folkerepublikkerne.
Forestil dig
ham synge om alle
de blodige søndage
i Sarajevo
og kigge på massegravene
i Srebrenica
mens verden
lod det ske.
Forestil dig
ham besøge Nelson Mandela på Robben Island
og bøje hovedet
mens han modtager en velsignelse af Desmond Tutu
fordi sandhedskommisionen
fjernede menneskers ondskab
uden at skabe nye
onde mennesker.
Forestil dig
ham synge en kærligsang
fuld af smerte
over de smittede i hele verden.
Forestil dig
ham stå på Ground Zero
og forbande Bush
når han går i krig
for olie
løgne
lagt
oven på løgne
mens
de fanatiske
smilende går i døden .
Forestil dig
ham
gå rundt og
synge om kærligheden
nøgen
mod en tildækket verden.
Forestil dig Lennon
synge om kærligheden
op imod Ahmadinejad
som dræber bøsser
og stener kvinder
som elsker for meget
Forestil dig
Lennon synge
“Love is real
Real is love
Love is feeling
Feeling love
Love is wanting
To be loved
Love is touch
Touch is love
Love is reaching
Reaching love
Love is asking
To be loved
Love is you
You and me
Love is know-ow-ing
We can be
Love is free
Free is love
Love is living
Living love
Love is needing
To be loved”
bjarne kim pedersen
torsdag den 16. september 2010
Økotur/ Oekotur på http://apps.facebook.com/okologi/
Digtvideo om naturens spisekammmer. Ta' ud og pluk.
Digt Bjarne Kim Pedersen. Foto Thyge B. Pedersen. Sax. Signe Bjerregaard
SMS-digt, twit-digt i haikuform.
Se den lille digtvideo her:
http://apps.facebook.com/okologi/
http://www.youtube.com/watch?v=qE6hSjugCPg
Digtet:
Økotur
Spise sig mæt i
naturens spisekammer.
Fra plante til mund
Digt Bjarne Kim Pedersen. Foto Thyge B. Pedersen. Sax. Signe Bjerregaard
SMS-digt, twit-digt i haikuform.
Se den lille digtvideo her:
http://apps.facebook.com/okologi/
http://www.youtube.com/watch?v=qE6hSjugCPg
Digtet:
Økotur
Spise sig mæt i
naturens spisekammer.
Fra plante til mund
lørdag den 11. september 2010
Koranbrænding og breaking news
Et digt som Politiken ikke kunne bringe pga. 'stort tilgang af stof'. I skal nu ikke snydes.
Breaking News og Gud
Breaking News
de vil brænde koraner
i Florida
og Jenis av Rana vil
ikke sidde til bords
med den islandske statsminister
fordi hun er lesbisk og det er en synd
ifølge Jenis av Ranas Gud
I Iran
stener de
slår
skærer tunger ud
og hænger
dømte
for forbrydelser mod Gud.
Den 11. er det ni år siden
de fløj ind i to tårne
som hellige krigere
på vej mod den evige frelse.
Når jeg kigger på pigens ansigt
et sted i Pakistan
hvor hun er flygtet fra vandet
så må I lade jeres Gud
vise lidt nåde
og strække hånden ud
mod vores nabo
i en globaliseret verden
denne verdens ekko
og ikke ………
knytte
hånden
mod
din
nabo
Breaking News og Gud
Breaking News
de vil brænde koraner
i Florida
og Jenis av Rana vil
ikke sidde til bords
med den islandske statsminister
fordi hun er lesbisk og det er en synd
ifølge Jenis av Ranas Gud
I Iran
stener de
slår
skærer tunger ud
og hænger
dømte
for forbrydelser mod Gud.
Den 11. er det ni år siden
de fløj ind i to tårne
som hellige krigere
på vej mod den evige frelse.
Når jeg kigger på pigens ansigt
et sted i Pakistan
hvor hun er flygtet fra vandet
så må I lade jeres Gud
vise lidt nåde
og strække hånden ud
mod vores nabo
i en globaliseret verden
denne verdens ekko
og ikke ………
knytte
hånden
mod
din
nabo
Fjordens Dag og Ravnerock
RAVNEROCK på Fjordens Dag
I det trykte program har nogen glemt bl.a os se derfor her: http://www.fjordensdag.dk/Program/Rettelser.htm
Ordet i Naturen
Under temaet "Maden i forfatterens historie"
Arr.: Fynske forfattere.
Storformat bog fra Haikugruppen
Det er Haiku som blev skrevet i forbindelse med en skriveworkshop i haven på Hofmansgave. Skriv dit eget haiku og få en boggave.
Arr.: Haikugruppen
Bogen "Rundt om Enebærodde"
Få mere at vide om Enebærodde.
Mød forfatteren Bjarne Kim Pedersen
Arr.: Forlaget Ravnerock
Haiku
For godt et år siden sad der nogle mennesker rundt i parken på Hofmansgave. På bænkene var de travlt optaget af noget som vakte andre besøgendes interesse.
De var fra Dansk Forfatterforenings Haiku-gruppe. De gik tur i haven, så kartoffelmuseet. Hentede inspiration i H.C. Andersens fodspor og en opfordring om at skrive om kartoflen.
Efter nogle forgæves forsøg på at få de skrevne haiku-digte ud i et samarbejde med kartoffelmuseet og Kold, er det nu blevet til en storformat bog med de små digte.
Samtidig er der en åben invitation til at sætte sig og skrive sit eget digt. Bjarne Kim Pedersen vil give gode ideer omkring haikuformen.
Hvad enten de bliver kaldt sms-digte eller twit-digte er grundformen haiku.
Alle der skriver og afleverer et haiku-digt får en boggave. Bøgerne er doneret af Stefan Hestness og Ib Ivar Dahl
højre lilletå
en aspargeskartoffel
i jordbærbedet
Mona Larsen
Menu
kartoffelsuppe
Jansons fristelser og snaps,
mazarin tærte
Bjarne Kim Pedersen
På standen er også udstillingen med fynske forfatteres ord.
Små korte historier inspireret af mad mm.
Og hvis man ønsker det er der mulighed for at snakke om Enebæroddes historie. Med baggrund i bogen Rundt om Enebærodde vil Bjarne Kim Pedersen gerne høre mere eller svare på spørgsmål over en kop kaffe.
Hele sommeren har han fortalt historierne på turistforeningens velbesøgte ture.
I det trykte program har nogen glemt bl.a os se derfor her: http://www.fjordensdag.dk/Program/Rettelser.htm
Ordet i Naturen
Under temaet "Maden i forfatterens historie"
Arr.: Fynske forfattere.
Storformat bog fra Haikugruppen
Det er Haiku som blev skrevet i forbindelse med en skriveworkshop i haven på Hofmansgave. Skriv dit eget haiku og få en boggave.
Arr.: Haikugruppen
Bogen "Rundt om Enebærodde"
Få mere at vide om Enebærodde.
Mød forfatteren Bjarne Kim Pedersen
Arr.: Forlaget Ravnerock
Haiku
For godt et år siden sad der nogle mennesker rundt i parken på Hofmansgave. På bænkene var de travlt optaget af noget som vakte andre besøgendes interesse.
De var fra Dansk Forfatterforenings Haiku-gruppe. De gik tur i haven, så kartoffelmuseet. Hentede inspiration i H.C. Andersens fodspor og en opfordring om at skrive om kartoflen.
Efter nogle forgæves forsøg på at få de skrevne haiku-digte ud i et samarbejde med kartoffelmuseet og Kold, er det nu blevet til en storformat bog med de små digte.
Samtidig er der en åben invitation til at sætte sig og skrive sit eget digt. Bjarne Kim Pedersen vil give gode ideer omkring haikuformen.
Hvad enten de bliver kaldt sms-digte eller twit-digte er grundformen haiku.
Alle der skriver og afleverer et haiku-digt får en boggave. Bøgerne er doneret af Stefan Hestness og Ib Ivar Dahl
højre lilletå
en aspargeskartoffel
i jordbærbedet
Mona Larsen
Menu
kartoffelsuppe
Jansons fristelser og snaps,
mazarin tærte
Bjarne Kim Pedersen
På standen er også udstillingen med fynske forfatteres ord.
Små korte historier inspireret af mad mm.
Og hvis man ønsker det er der mulighed for at snakke om Enebæroddes historie. Med baggrund i bogen Rundt om Enebærodde vil Bjarne Kim Pedersen gerne høre mere eller svare på spørgsmål over en kop kaffe.
Hele sommeren har han fortalt historierne på turistforeningens velbesøgte ture.
tirsdag den 7. september 2010
Sort Sol p4 Smutvejen 7. september
SORT SOL
En sky af levende
der har fundet sammen.
Øjnene ser
og hjertet banker
Moder Jord
i al sin frodighed.
Verden er rig
og vi er små mennesker
uden vinger
der må nøjes med
drømmes kraft.
Nogle steder
jager vi delikatesser
andre steder
bygger vi redekasser
og synger sange
om den lille fornøjelige fugl
altid klædt i festtøj.
Skyen bevæger sig
sort sol
meget kort
men det er også
den utællelige sky
der bevæger mig
inden i.
Ti tusinde larmende gæs
letter også
og påkalder sig
opmærksomhed,
solen
forsvinder endnu engang
i havet mod vest
en lykkelig aften
for os heldige.
En sky af levende
der har fundet sammen.
Øjnene ser
og hjertet banker
Moder Jord
i al sin frodighed.
Verden er rig
og vi er små mennesker
uden vinger
der må nøjes med
drømmes kraft.
Nogle steder
jager vi delikatesser
andre steder
bygger vi redekasser
og synger sange
om den lille fornøjelige fugl
altid klædt i festtøj.
Skyen bevæger sig
sort sol
meget kort
men det er også
den utællelige sky
der bevæger mig
inden i.
Ti tusinde larmende gæs
letter også
og påkalder sig
opmærksomhed,
solen
forsvinder endnu engang
i havet mod vest
en lykkelig aften
for os heldige.
torsdag den 2. september 2010
Det Gode Naboskab DR Radio Fyn
DR Radio Fyn Tema i dag Det Gode Naboskab. De dygtige journalister formidlede min lange historie på bedste måde. Tak for det.
Her er hele historien:
'HUNDELIV' mellem naboer.
Det startede for snart længe siden, hvor vi fik en ny nabo. Nu er naboskab lidt specielt, når vi er de eneste to huse på en 250 meter privat vej.
Det første vi så til vores nye nabo, var hendes kæmpestore hund, som vores børn hurtigt døbte Bjørnen, selv om den hed Bronko.
Vores gamle hund og Bjørnen kom godt ud af det med hinanden.
Og da vi anskaffede en yngre model, var det også meget godt, de legede og besøgte hinanden uden problemer.
En dag kom vores nabo også og spurgte, om hun godt måtte klippe vores del af den fælles vildtvoksende hæk. Hendes norm for en flot hæk var lidt anderledes end på den anden side af hækken!
Og vi fik en flot trimmet hæk.
Et stykke tid senere kom vores nabo igen.
Hun spurgte om, hvordan vi havde det med det store flotte egetræ.
Egetræet havde faktisk en historie, som rakte langt tilbage.
Det var blevet plantet for længe siden under en bryllupsfest i vores hus som dengang var et husmandssted med både flere dyr og cirka 10 tdr. land jord. På det tidspunkt kunne stedet føde en hel familie.
Efter middagen var de kommet til at plante egetræet på naboens jord, og derfor købte de en trekant af hans jord.
Men som vores nabo sagde, det skyggede, så hun aldrig havde sol i sin have.
”Lad os lige tale om det,” sagde min kone.
Det var som sagt et træ med historie, og det var et flot egetræ. Selvfølgelig var det ærgerligt, men omvendt så var vi hos naboen til en kop kaffe, i skygge. Vi gik selv ind for at se, hvor meget egetræet skyggede. Det havde hun sagt vi bare skulle gøre.
Vi kiggede på træet mens hundene legede.
På stedet sagde vi ja til at træet måtte fældes.
Hun skulle nok gøre det praktiske, hun kendte en som kunne fælde et så stort træ inde midt i to haver.
Træet blev fældet, delt og i hver have arbejdede vi på at kløve det seje egetræ, nu var det måske også en misforståelse at bruge egetræ til brænde.
Tiden gik, naboens gamle hund kunne ikke mere og efter en periode uden hund, tog hun en voksen hanhund til sig.
Det var ikke så godt, vores islandske hanhund havde tillagt sig territoriedrømme, som også omfattede naboens grund.
Nu mente vi alle, at vi havde god hundeforstand.
Først gik vi nogle fælles ture, med små slagsmål.
Flere ture, med slagsmål.
Det var ridser i den landlige idyl.
Heldigvis kunne vi tale om problemerne, altså uden hunde.
Det lokale hundetræningshold blev kontaktet. Selv om det mest var for jagthunde, ville de godt hjælpe os med nabostridighederne.
Det gik meget godt, når de var under kommando, på fremmed område.
Men hjemme på eget territorie, var der dømt ballade.
Vi afprøvede også vores hundeevner og lod dem slås, men det var på vej til at ligne en hundekamp. Det var ikke løsningen.
Vi gik lange ture, til stor morskab for de øvrige naboer. Der var kun tale om våbenstilstand.
Et sidste forsøg var med en hundeekspert som godt mente, at han kunne tøjle sådan et par hanhunde.
Han prøvede efter bedste evne, både med vand i en sprøjte og en kæde han kastede på den der gøede. Det hjalp kun på neutral grund, så snart de nærmede sig grundstykket faldt hundepædagogikken til jorden.
Et hegn blev opført mellem de to haver.
Ingen check point Charlie her hos os. Ikke for hundene.
Flere gange har jeg brugt mobilen på mine løbeture med vores han.
”Kan du se mig.
Hej, hej.
....
Hvis jeg løber den vej?
Og du går den anden vej?
.....
OK. Fortsat god tur...”
Jo vi har også lavet en aftale om vores gå-ture.
Tidligere fulgte jeg pigerne til skolebussen, og gik forbi naboen med hunden i snor. Pigerne var egentlig blevet for store til at blive fulgt, men de syntes også, det var en hyggelig tur med hunden.
Indtil det daglige spændingspunkt.
Mødte vi nabohunden?
Lufteturen blev lagt om.
Omvendt gik vores nabo forbi os, når hun luftede sin. Det gør hun heller ikke mere.
Vi har slet ikke taget stilling til, hvis hund der har dummet sig mest.
Eller har lavet flest ulykker. Vores hunde generer gensidigt hinanden. Det er begge to et par kraftige hanhunde, som præsenterer hver sin race på den bedste måde. Bortset fra mødet med andre hanhunde.
Hundene kunne have ført os i nabokrig.
Hvis vi ikke havde talt sammen og sammen accepteret, at vi altså er naboer og skal leve sammen, så kunne vi være endt i en åben konflikt, som havde gjort tilværelsen til et helvede på vores private vej.
For lige at slutte med vejen, så finder vi også sammen ud af at få repareret vejen.
Der var engang, hvor der var blandet myndigheder ind i vejen.
Den tidligere ejer af vores hus fortalte, hvad jeg skulle gøre, når de andre misligholdte deres vejpligt!!!
Jeg fik et kort, hvor hver meter var delt ud til husene, og til nogle af de bønder som ejede jorden.
Jeg hørte også en mærkelig historie om en nabohund. Den havde jagtet hans høns, som gik i løsdrift ude på en mark. Han lokkede hunden til sig, fik den ind i sin bil og kørte den 12 kilometer væk og jagede den ud af bilen. Den tidligere ejer fortalte selv historien.
Han var faktisk lidt stolt af, hvad han havde gjort!
Han fortalte også stolt, om alle de gange han havde ringet til teknisk forvaltning for at klage.
Og til politiet når der skulle klages over gyllerester på hans vej, eller jord på asfaltvejen.
Vi skulle bare klage, sagde han.
Det var også hans klager, der havde ført til kortet, hvor hver meter af vejen var blevet delt ud på alle med vej-ret, så de også kunne se deres vej-pligt.
Men det er os to husstande som bruger vejen, derfor er det vel også mest naturligt at vi hjælpes ad med vejen.
Med god hjælp fra en nabo på en gård. Han kommer når sneen spærrer. Og det er hans traktor som trækker slæberen, når hullerne skal jævnes.
Se det var et rigtigt 'hundeliv' blandt naboer på den private vej.
Hvorfor blive uvenner, når det er meget lettere at tale sammen om de problemer, der kommer.
Vi er ikke ens, det skal vi heller ikke være. Men hvis man respekterer hinanden går det lidt lettere. (også her).
Her er hele historien:
'HUNDELIV' mellem naboer.
Det startede for snart længe siden, hvor vi fik en ny nabo. Nu er naboskab lidt specielt, når vi er de eneste to huse på en 250 meter privat vej.
Det første vi så til vores nye nabo, var hendes kæmpestore hund, som vores børn hurtigt døbte Bjørnen, selv om den hed Bronko.
Vores gamle hund og Bjørnen kom godt ud af det med hinanden.
Og da vi anskaffede en yngre model, var det også meget godt, de legede og besøgte hinanden uden problemer.
En dag kom vores nabo også og spurgte, om hun godt måtte klippe vores del af den fælles vildtvoksende hæk. Hendes norm for en flot hæk var lidt anderledes end på den anden side af hækken!
Og vi fik en flot trimmet hæk.
Et stykke tid senere kom vores nabo igen.
Hun spurgte om, hvordan vi havde det med det store flotte egetræ.
Egetræet havde faktisk en historie, som rakte langt tilbage.
Det var blevet plantet for længe siden under en bryllupsfest i vores hus som dengang var et husmandssted med både flere dyr og cirka 10 tdr. land jord. På det tidspunkt kunne stedet føde en hel familie.
Efter middagen var de kommet til at plante egetræet på naboens jord, og derfor købte de en trekant af hans jord.
Men som vores nabo sagde, det skyggede, så hun aldrig havde sol i sin have.
”Lad os lige tale om det,” sagde min kone.
Det var som sagt et træ med historie, og det var et flot egetræ. Selvfølgelig var det ærgerligt, men omvendt så var vi hos naboen til en kop kaffe, i skygge. Vi gik selv ind for at se, hvor meget egetræet skyggede. Det havde hun sagt vi bare skulle gøre.
Vi kiggede på træet mens hundene legede.
På stedet sagde vi ja til at træet måtte fældes.
Hun skulle nok gøre det praktiske, hun kendte en som kunne fælde et så stort træ inde midt i to haver.
Træet blev fældet, delt og i hver have arbejdede vi på at kløve det seje egetræ, nu var det måske også en misforståelse at bruge egetræ til brænde.
Tiden gik, naboens gamle hund kunne ikke mere og efter en periode uden hund, tog hun en voksen hanhund til sig.
Det var ikke så godt, vores islandske hanhund havde tillagt sig territoriedrømme, som også omfattede naboens grund.
Nu mente vi alle, at vi havde god hundeforstand.
Først gik vi nogle fælles ture, med små slagsmål.
Flere ture, med slagsmål.
Det var ridser i den landlige idyl.
Heldigvis kunne vi tale om problemerne, altså uden hunde.
Det lokale hundetræningshold blev kontaktet. Selv om det mest var for jagthunde, ville de godt hjælpe os med nabostridighederne.
Det gik meget godt, når de var under kommando, på fremmed område.
Men hjemme på eget territorie, var der dømt ballade.
Vi afprøvede også vores hundeevner og lod dem slås, men det var på vej til at ligne en hundekamp. Det var ikke løsningen.
Vi gik lange ture, til stor morskab for de øvrige naboer. Der var kun tale om våbenstilstand.
Et sidste forsøg var med en hundeekspert som godt mente, at han kunne tøjle sådan et par hanhunde.
Han prøvede efter bedste evne, både med vand i en sprøjte og en kæde han kastede på den der gøede. Det hjalp kun på neutral grund, så snart de nærmede sig grundstykket faldt hundepædagogikken til jorden.
Et hegn blev opført mellem de to haver.
Ingen check point Charlie her hos os. Ikke for hundene.
Flere gange har jeg brugt mobilen på mine løbeture med vores han.
”Kan du se mig.
Hej, hej.
....
Hvis jeg løber den vej?
Og du går den anden vej?
.....
OK. Fortsat god tur...”
Jo vi har også lavet en aftale om vores gå-ture.
Tidligere fulgte jeg pigerne til skolebussen, og gik forbi naboen med hunden i snor. Pigerne var egentlig blevet for store til at blive fulgt, men de syntes også, det var en hyggelig tur med hunden.
Indtil det daglige spændingspunkt.
Mødte vi nabohunden?
Lufteturen blev lagt om.
Omvendt gik vores nabo forbi os, når hun luftede sin. Det gør hun heller ikke mere.
Vi har slet ikke taget stilling til, hvis hund der har dummet sig mest.
Eller har lavet flest ulykker. Vores hunde generer gensidigt hinanden. Det er begge to et par kraftige hanhunde, som præsenterer hver sin race på den bedste måde. Bortset fra mødet med andre hanhunde.
Hundene kunne have ført os i nabokrig.
Hvis vi ikke havde talt sammen og sammen accepteret, at vi altså er naboer og skal leve sammen, så kunne vi være endt i en åben konflikt, som havde gjort tilværelsen til et helvede på vores private vej.
For lige at slutte med vejen, så finder vi også sammen ud af at få repareret vejen.
Der var engang, hvor der var blandet myndigheder ind i vejen.
Den tidligere ejer af vores hus fortalte, hvad jeg skulle gøre, når de andre misligholdte deres vejpligt!!!
Jeg fik et kort, hvor hver meter var delt ud til husene, og til nogle af de bønder som ejede jorden.
Jeg hørte også en mærkelig historie om en nabohund. Den havde jagtet hans høns, som gik i løsdrift ude på en mark. Han lokkede hunden til sig, fik den ind i sin bil og kørte den 12 kilometer væk og jagede den ud af bilen. Den tidligere ejer fortalte selv historien.
Han var faktisk lidt stolt af, hvad han havde gjort!
Han fortalte også stolt, om alle de gange han havde ringet til teknisk forvaltning for at klage.
Og til politiet når der skulle klages over gyllerester på hans vej, eller jord på asfaltvejen.
Vi skulle bare klage, sagde han.
Det var også hans klager, der havde ført til kortet, hvor hver meter af vejen var blevet delt ud på alle med vej-ret, så de også kunne se deres vej-pligt.
Men det er os to husstande som bruger vejen, derfor er det vel også mest naturligt at vi hjælpes ad med vejen.
Med god hjælp fra en nabo på en gård. Han kommer når sneen spærrer. Og det er hans traktor som trækker slæberen, når hullerne skal jævnes.
Se det var et rigtigt 'hundeliv' blandt naboer på den private vej.
Hvorfor blive uvenner, når det er meget lettere at tale sammen om de problemer, der kommer.
Vi er ikke ens, det skal vi heller ikke være. Men hvis man respekterer hinanden går det lidt lettere. (også her).
tirsdag den 31. august 2010
Storebæltsbro i DR
I morges brugte DR P4
Storebæltsbro
stige til himlen
solstråler gennem skyer
udsigten fra bro
Storebæltsbro
stige til himlen
solstråler gennem skyer
udsigten fra bro
torsdag den 5. august 2010
St. Bogdag Hald 07.08.2010
HØR: BO LILLE
OLE LILLELUND
BJARNE KIM PEDERSEN
læse haiku kl. 14.00 - 15.00
Program for Under Lindene
NB: Programmet er endnu under opbygning, og ændringer
og tilfølelser vil forekomme lige til det sidste
Kl.
Arrangement
11:00-12:00
Jyllands Forfattere
Oplæsning fra Jylland og deromkring 1.
Erik Jacobsen
Marianne Gade
Leif Sørensen
Louise Falsig
Lise Andersen og
Pia Grandjean
Arrangør: Jyllands Forfattere
12:00-
Scenen er din - læs selv op!
Her kan alle læse egne tekster op.
Meld dig ved at skrive dig op på den opstillede tavle.
Der læses op i den rækkefølge, man er skrevet op.
Jørgen ”Animanus” Neumann starter, og efter 10 minutter er det den næstes tur.
Arrangør: Hald Hovedgaard
14:00-15:00
Haiku på Hald
De flittige hauki-forfattere er tilbage på Hald Kom og hør den japanske digtform folde sig ud under lindetræerne!
Arrangør: Dansk Forfatterforenings haikunetværk
15:00-16:00
Jyllands Forfattere
Oplæsning fra Jylland og deromkring 2.
Brian ØrnbøI
Inge Pedersen
Bjarne Segefjord
Britta Helbek
Bo Lille og
Marianne Jørgensen
Arrangør: Jyllands Forfattere
OLE LILLELUND
BJARNE KIM PEDERSEN
læse haiku kl. 14.00 - 15.00
Program for Under Lindene
NB: Programmet er endnu under opbygning, og ændringer
og tilfølelser vil forekomme lige til det sidste
Kl.
Arrangement
11:00-12:00
Jyllands Forfattere
Oplæsning fra Jylland og deromkring 1.
Erik Jacobsen
Marianne Gade
Leif Sørensen
Louise Falsig
Lise Andersen og
Pia Grandjean
Arrangør: Jyllands Forfattere
12:00-
Scenen er din - læs selv op!
Her kan alle læse egne tekster op.
Meld dig ved at skrive dig op på den opstillede tavle.
Der læses op i den rækkefølge, man er skrevet op.
Jørgen ”Animanus” Neumann starter, og efter 10 minutter er det den næstes tur.
Arrangør: Hald Hovedgaard
14:00-15:00
Haiku på Hald
De flittige hauki-forfattere er tilbage på Hald Kom og hør den japanske digtform folde sig ud under lindetræerne!
Arrangør: Dansk Forfatterforenings haikunetværk
15:00-16:00
Jyllands Forfattere
Oplæsning fra Jylland og deromkring 2.
Brian ØrnbøI
Inge Pedersen
Bjarne Segefjord
Britta Helbek
Bo Lille og
Marianne Jørgensen
Arrangør: Jyllands Forfattere
onsdag den 28. juli 2010
Words/ Ord
Twitpoem to my friends, who fight for the right to write without censorship.
Words
those dangerous words
the writer uses when he
writes about life
Ord
de farlige ord
digteren bruger, når han
skriver om livet
Words
those dangerous words
the writer uses when he
writes about life
Ord
de farlige ord
digteren bruger, når han
skriver om livet
lørdag den 10. juli 2010
Srebrenica 15 år/years
LIDICE – SREBRENICA MEMORIAL
Vilde blomster
på en gravplads,
førhen plantede de roser
og holdt taler.
Mændene blev stillet foran muren
på Horaks gård
10 på række med tysk grundighed
og smidt i en bunke,
børnene
dræbt som skadedyr.
Filmen viser os
racismens djævlefjæs
båret frem af strækmarch.
De døde hvisker en stemning
vores børn plukker blomster
til børnegravene
og taler med dæmpede stemmer.
Erindringen om en ugerning
der aldrig må glemmes
men
hvor lang tid tager det
at læse trehundredeogfyrre navne
…
bagefter
læser du de ottetusinde navne
og skriver tiden
efter 11. juli 1995
LIDICE - SREBRENICA MEMORIAL
Wild flowers
at a cemetery,
ealier they planted roses
and gave speeches.
The men were put in front of the wall
at the Horak farm
10 in a row with German thoroughness
and thrown in a heap,
kids
killed as pests.
The film shows us
devils face of racism
carried by stretch march.
The dead whisper a mood
our children pick flowers for
children's graves
and speak with hushed voices.
The memory of an atrocity
there must never be forgotten
but
How long does it take
To read the names of three hundred and forty
...
afterwards you
read the eight thousand names
and write the time
after 11 July 1995
Srebrenica
Vilde blomster
på en gravplads,
førhen plantede de roser
og holdt taler.
Mændene blev stillet foran muren
på Horaks gård
10 på række med tysk grundighed
og smidt i en bunke,
børnene
dræbt som skadedyr.
Filmen viser os
racismens djævlefjæs
båret frem af strækmarch.
De døde hvisker en stemning
vores børn plukker blomster
til børnegravene
og taler med dæmpede stemmer.
Erindringen om en ugerning
der aldrig må glemmes
men
hvor lang tid tager det
at læse trehundredeogfyrre navne
…
bagefter
læser du de ottetusinde navne
og skriver tiden
efter 11. juli 1995
LIDICE - SREBRENICA MEMORIAL
Wild flowers
at a cemetery,
ealier they planted roses
and gave speeches.
The men were put in front of the wall
at the Horak farm
10 in a row with German thoroughness
and thrown in a heap,
kids
killed as pests.
The film shows us
devils face of racism
carried by stretch march.
The dead whisper a mood
our children pick flowers for
children's graves
and speak with hushed voices.
The memory of an atrocity
there must never be forgotten
but
How long does it take
To read the names of three hundred and forty
...
afterwards you
read the eight thousand names
and write the time
after 11 July 1995
Srebrenica
mandag den 5. juli 2010
Save Sakineh Mohammadi from being Stoned
Save Sakineh Mohammadi from being Stoned to Death in Iran http://bit.ly/d8N1oK
Stening
dræbe med stene
brosten i oprør, nej dømt
til at blive dræbt
Stoning
kill by stoning
rebellions throwing cobblestones. No
convicted to be killed
Stening
dræbe med stene
brosten i oprør, nej dømt
til at blive dræbt
Stoning
kill by stoning
rebellions throwing cobblestones. No
convicted to be killed
torsdag den 24. juni 2010
womens rights in Iran
womens rights
Equal for the law
one man one woman, equal
right for people
mens rights
womens right's mens right's
Human Rights
to everyone
kvinde lighed
Lige for loven
én mand én kvinde, samme
ret for mennesker
mænds lighed
kvinders ret, mænds ret
menneskerettigheder
lige for alle
Equal for the law
one man one woman, equal
right for people
mens rights
womens right's mens right's
Human Rights
to everyone
kvinde lighed
Lige for loven
én mand én kvinde, samme
ret for mennesker
mænds lighed
kvinders ret, mænds ret
menneskerettigheder
lige for alle
fredag den 18. juni 2010
Digte på keramik
tirsdag den 15. juni 2010
En roman på mobilen
http://avisen.dk/en-roman-paa-mobilen_7912.aspx
Her ligger artiklen, hvor mine sms digte er omtalt. En del er sket siden.
Jeg er lige kommet på SMSpress: http://smspress.dk/2009/08/køreplan/
Og lige nu twitter jeg digte. SMS-digte bliver stille og roligt til twit-digte.
I en engelsk udgave bliver mange af mine digte twittet og retwittet af grupper som arbejder for menneskerettigheder i Iran.
A bouquet of flowers
white for innocence, red
for love
Her ligger artiklen, hvor mine sms digte er omtalt. En del er sket siden.
Jeg er lige kommet på SMSpress: http://smspress.dk/2009/08/køreplan/
Og lige nu twitter jeg digte. SMS-digte bliver stille og roligt til twit-digte.
I en engelsk udgave bliver mange af mine digte twittet og retwittet af grupper som arbejder for menneskerettigheder i Iran.
A bouquet of flowers
white for innocence, red
for love
fredag den 11. juni 2010
Iran Voting Rights
Voting Rights
One man one vote
one woman one vote, who
stole your votes
Stemmeret
Én mand én stemme
én kvinde én stemme, hvem
stjal jeres stemmer
den 12. juni er det 1 år siden Ahmajinedad stjal valgsejren.
On 12 June 2009 the Iranian people went to the polls to
choose their president. That evening Ahmadinejad was declared as the victor.
As a protest against the controversial result, people began to
demonstrate out on the streets of Iran. This peaceful protest was met by brutal violence. Since the unrest began in June 2009
at least 89 people killed, more than 3,000 imprisoned and
hundreds of thousands injured.
Today, nearly a year later, the Iranian people still refuse to
recognize Ahmadinejad as the country's president. The world has seen their struggle and today we remind you once again about their efforts for democracy and freedom.
One man one vote
one woman one vote, who
stole your votes
Stemmeret
Én mand én stemme
én kvinde én stemme, hvem
stjal jeres stemmer
den 12. juni er det 1 år siden Ahmajinedad stjal valgsejren.
On 12 June 2009 the Iranian people went to the polls to
choose their president. That evening Ahmadinejad was declared as the victor.
As a protest against the controversial result, people began to
demonstrate out on the streets of Iran. This peaceful protest was met by brutal violence. Since the unrest began in June 2009
at least 89 people killed, more than 3,000 imprisoned and
hundreds of thousands injured.
Today, nearly a year later, the Iranian people still refuse to
recognize Ahmadinejad as the country's president. The world has seen their struggle and today we remind you once again about their efforts for democracy and freedom.
lørdag den 5. juni 2010
Fodboldfest 05.06.1985. Kronik i Fyens Stiftstidende
Bryllup og Fodboldfest
Det startede for 25. år siden.
Det var den dag i parken.
Nej, for at være korrekt så startede det nogle år tidligere både fodboldlandsholdet og os.
Men det var den store dag i parklen hvor USSR blev banket 4 – 2. Jeg husker det også som vores brylupsdag.
Vi var startet 7 år tidligere, hvor vi begyndte at holde i hånd og alt det andet netop på en Grundlovsdag. På et tidspunkt hvor Danmark havde hedebølge og følte sig som noget Sydeuropæisk med udendørs caféliv endnu inden terassevarmere gjorde sit til det udendørs og den globale opvarmning.
Men det danske fodboldlandshold havde også før gjort sig bemærket.
I sommeren 84 rejste vi rundt i Bosnien, og en varm eftermiddag i Sarajevo i parken som lå lige ved siden af Marsala Tita, mødte vi en flok drenge.
Vi var trukket ind i parken for at spise nogle chevapcici som vi havde købt ved en gadebod. Nogle drenge spillede fodbold. Da jeg skød bolden tilbage, kom vi i snak. De ville også gerne snakke med vores hunde. En af dem havde en stor hundehvalp med. Den fik lov til at lege med vores hunde.
De spurgte med deres få engelske ord, hvor vi kom fra.
”Oh Denmark, Danska!”
En af drengene havde boet i Sverige i nogle år, så vi kunne tale skandinavisk med ham.
De kunne også huske fodbold:
Danmark – Jugoslavien 5 – 0. ved det EM som lige var overstået. Vi var imponeret over at de kunne: 1 – 0 Frank Arnesen, 2 – 0 Klaus Berggren, 3 – 0 Frank Arnesen, 4 – 0 Preben Elkjær, 5 – 0 John Lauridsen. Som tak for indsatsen fik de en pakke kiks.
Senere spillede parken her og fodbold også sammen i en helt anden tragisk sammenhæng.
Det var dengang Sarajevo blev belejret. Et offentligt slagtehus. Serberne lå i ring uden om byen. Og skød til måls efter levende mål.
Familiefædre kom og betalte for at få lov til at skyde efter den belejrede befolkning fra stillingerne oppe i bjergene. Parken blev ribbet for træer og andet der kunne bruges til brænde i den belejrede by. Og byens fodboldbaner blev brugt til begravelsespladser
Det var også den krig som gjorde at Danmark overtog Jugoslaviens slutspilsplads ved EM 92.
Tilbage til Grundlovsdag 1985. Vi havde bestilt tid hos borgmesteren. Og på selve dagen skulle kun de nærmeste, altså vores forældre med.
Det var en kort hyggelig ceremoni. Den blev dog lidt længere fordi under sherryen bagefter kom borgmesteren og min far til at tale om jagt. Og når to ældre jægere mødes, så bliver der trykket på fortælleknappen. Jeg tror, der blev skænket op flere gange, inden vi slap afsted, og jeg tror faktisk jægerne fandt ud af, at de både havde fælles jagtbekendte og måske havde været på jagt sammen.
Vi var nu lykkelige nygifte og tog hjem til vores hyggelige landhus, hvor flaget var blevet hejst over vejen. Dengang ejede vi ikke en flagstand, så et reb var monteret fra et træ tværs over vejen til huset. Det gav helt mindelser om dengang Kongen red over grænsen i 1920 og Sønderjylland var genforenet med resten af Danmark.
Vi fik et hyggeligt måltid. Selve bryllupsfesten blev holdt lørdagen efter. Det var vores måde at fejre dagen på med resten af familien og alle vennerne.
Godt mætte skulle vi ud på en gåtur. Vi var jo lige flyttet til området, så alle havde lyst til at se mere af den skønne natur. Så vi gik afsted med 2 stk. gravhunde og en halvcocker i snor.
Det var skønt vejr, blå himmel og lærkerne sang over de bølgende kornmarker. Vi vidste, at vi kunne følge markvejen rundt og så komme en anden vej tilbage. Det var landlig idyl med det nygifte par og en god stemning. Men intet paradis uden slanger.
Ved en af husene på den anden side markerne var en løs bokser. Den mente, at det var dens territorium og gik til angreb på gravhundene.
Pludselig var det hele forvandlet til en kampplads. Svigermorens briller røg sig en tur og blev ødelagt. Jeg kastede mig ind i kampen for at redde de små hunde.
Faktisk var det et tidspunkt, hvor jeg rullede rundt og havde fat i hovedet på den gale hund. Eller rettere jeg klemte om hundens hals. Mirakuløst blev jeg ikke bidt og jeg forhindrede vores små hunde i at blive skambidt.
Endelig kom ejeren ud, og fik fat i sin gale hund, som jeg stadigvæk var ved at kvæle. Samtidig fik han skæld ud af resten af familien.
Han undskyldte mange gange, og bagefter blev der også givet erstatning for det ødlagte, og vi fik hilst ordentlig på. Jeg ved ikke, om vi kan kalde det nabo, det hedder vel en eller anden form for genbo.
Vi kom hjem lettere rystede, drak kaffe og tændte for fjernsynet.
Indtil dette tidspunkt havde jeg vist hørt de fleste dumme bemærkninger fra min nygifte frue som ofte kommenterede fodbold som: ”hvorfor ikke give dem en bold hver så alle, hvormange er det de er?, ikke skal slås om den samme!”
45.700 tilskuere på en dag hvor græssert var utrolig grønt, solen strålede og det gjorde de rød-hvide også.
Først havde Ole Qvist en pragtredning. Og så efter 16 minutter havnede en returbold hos Elkjær, der huggede til med venstre ben. 1 – 0.
Vi råbte og skrev og viftede med flag.
3 minutter senere næsten en gentagelse. Igen Elkjær 2 – 0. Nu var den nygifte frue også med i heppekoret. Danmark førte 2 – 0. Og vi var ikke engang 20 minutter inde i kampen.
Men få minutter senere smed russeren Protassov en spand kold vand på den danske jubel, da han reducerede til 2 – 1.
Alligevel fortsatte solen med at skinne. Det var som om at vi troede på det. I dag kunne det ikke gå galt.
Efter pausen tog Laudrup over. Først næsten liggende fik han sendt bolden i mål. Og tre minutter senere et kontraløb som han endte med at sende i mål.
4 – 1. Måltavlen blinkede i sommersolen. Det var for godt til at være sandt. Og Sovjetunionen reducerede til 4 – 2. Senere stod Claus Berggren perfekt på stregen og forhindrede deres tredje mål. Hvis de havde scoret her, var det blevet alt for spændende.
Vi råbte, vi skreg, vi skålede og viftede med vores papirflag.
Det var jo en bryllupsdag som lovede godt.
Danmark var trods vores størrelse en fodboldmagt. Som Uffe Ellemann senere sagde: ”If you cant join them, beat them.”
Det startede for 25. år siden.
Det var den dag i parken.
Nej, for at være korrekt så startede det nogle år tidligere både fodboldlandsholdet og os.
Men det var den store dag i parklen hvor USSR blev banket 4 – 2. Jeg husker det også som vores brylupsdag.
Vi var startet 7 år tidligere, hvor vi begyndte at holde i hånd og alt det andet netop på en Grundlovsdag. På et tidspunkt hvor Danmark havde hedebølge og følte sig som noget Sydeuropæisk med udendørs caféliv endnu inden terassevarmere gjorde sit til det udendørs og den globale opvarmning.
Men det danske fodboldlandshold havde også før gjort sig bemærket.
I sommeren 84 rejste vi rundt i Bosnien, og en varm eftermiddag i Sarajevo i parken som lå lige ved siden af Marsala Tita, mødte vi en flok drenge.
Vi var trukket ind i parken for at spise nogle chevapcici som vi havde købt ved en gadebod. Nogle drenge spillede fodbold. Da jeg skød bolden tilbage, kom vi i snak. De ville også gerne snakke med vores hunde. En af dem havde en stor hundehvalp med. Den fik lov til at lege med vores hunde.
De spurgte med deres få engelske ord, hvor vi kom fra.
”Oh Denmark, Danska!”
En af drengene havde boet i Sverige i nogle år, så vi kunne tale skandinavisk med ham.
De kunne også huske fodbold:
Danmark – Jugoslavien 5 – 0. ved det EM som lige var overstået. Vi var imponeret over at de kunne: 1 – 0 Frank Arnesen, 2 – 0 Klaus Berggren, 3 – 0 Frank Arnesen, 4 – 0 Preben Elkjær, 5 – 0 John Lauridsen. Som tak for indsatsen fik de en pakke kiks.
Senere spillede parken her og fodbold også sammen i en helt anden tragisk sammenhæng.
Det var dengang Sarajevo blev belejret. Et offentligt slagtehus. Serberne lå i ring uden om byen. Og skød til måls efter levende mål.
Familiefædre kom og betalte for at få lov til at skyde efter den belejrede befolkning fra stillingerne oppe i bjergene. Parken blev ribbet for træer og andet der kunne bruges til brænde i den belejrede by. Og byens fodboldbaner blev brugt til begravelsespladser
Det var også den krig som gjorde at Danmark overtog Jugoslaviens slutspilsplads ved EM 92.
Tilbage til Grundlovsdag 1985. Vi havde bestilt tid hos borgmesteren. Og på selve dagen skulle kun de nærmeste, altså vores forældre med.
Det var en kort hyggelig ceremoni. Den blev dog lidt længere fordi under sherryen bagefter kom borgmesteren og min far til at tale om jagt. Og når to ældre jægere mødes, så bliver der trykket på fortælleknappen. Jeg tror, der blev skænket op flere gange, inden vi slap afsted, og jeg tror faktisk jægerne fandt ud af, at de både havde fælles jagtbekendte og måske havde været på jagt sammen.
Vi var nu lykkelige nygifte og tog hjem til vores hyggelige landhus, hvor flaget var blevet hejst over vejen. Dengang ejede vi ikke en flagstand, så et reb var monteret fra et træ tværs over vejen til huset. Det gav helt mindelser om dengang Kongen red over grænsen i 1920 og Sønderjylland var genforenet med resten af Danmark.
Vi fik et hyggeligt måltid. Selve bryllupsfesten blev holdt lørdagen efter. Det var vores måde at fejre dagen på med resten af familien og alle vennerne.
Godt mætte skulle vi ud på en gåtur. Vi var jo lige flyttet til området, så alle havde lyst til at se mere af den skønne natur. Så vi gik afsted med 2 stk. gravhunde og en halvcocker i snor.
Det var skønt vejr, blå himmel og lærkerne sang over de bølgende kornmarker. Vi vidste, at vi kunne følge markvejen rundt og så komme en anden vej tilbage. Det var landlig idyl med det nygifte par og en god stemning. Men intet paradis uden slanger.
Ved en af husene på den anden side markerne var en løs bokser. Den mente, at det var dens territorium og gik til angreb på gravhundene.
Pludselig var det hele forvandlet til en kampplads. Svigermorens briller røg sig en tur og blev ødelagt. Jeg kastede mig ind i kampen for at redde de små hunde.
Faktisk var det et tidspunkt, hvor jeg rullede rundt og havde fat i hovedet på den gale hund. Eller rettere jeg klemte om hundens hals. Mirakuløst blev jeg ikke bidt og jeg forhindrede vores små hunde i at blive skambidt.
Endelig kom ejeren ud, og fik fat i sin gale hund, som jeg stadigvæk var ved at kvæle. Samtidig fik han skæld ud af resten af familien.
Han undskyldte mange gange, og bagefter blev der også givet erstatning for det ødlagte, og vi fik hilst ordentlig på. Jeg ved ikke, om vi kan kalde det nabo, det hedder vel en eller anden form for genbo.
Vi kom hjem lettere rystede, drak kaffe og tændte for fjernsynet.
Indtil dette tidspunkt havde jeg vist hørt de fleste dumme bemærkninger fra min nygifte frue som ofte kommenterede fodbold som: ”hvorfor ikke give dem en bold hver så alle, hvormange er det de er?, ikke skal slås om den samme!”
45.700 tilskuere på en dag hvor græssert var utrolig grønt, solen strålede og det gjorde de rød-hvide også.
Først havde Ole Qvist en pragtredning. Og så efter 16 minutter havnede en returbold hos Elkjær, der huggede til med venstre ben. 1 – 0.
Vi råbte og skrev og viftede med flag.
3 minutter senere næsten en gentagelse. Igen Elkjær 2 – 0. Nu var den nygifte frue også med i heppekoret. Danmark førte 2 – 0. Og vi var ikke engang 20 minutter inde i kampen.
Men få minutter senere smed russeren Protassov en spand kold vand på den danske jubel, da han reducerede til 2 – 1.
Alligevel fortsatte solen med at skinne. Det var som om at vi troede på det. I dag kunne det ikke gå galt.
Efter pausen tog Laudrup over. Først næsten liggende fik han sendt bolden i mål. Og tre minutter senere et kontraløb som han endte med at sende i mål.
4 – 1. Måltavlen blinkede i sommersolen. Det var for godt til at være sandt. Og Sovjetunionen reducerede til 4 – 2. Senere stod Claus Berggren perfekt på stregen og forhindrede deres tredje mål. Hvis de havde scoret her, var det blevet alt for spændende.
Vi råbte, vi skreg, vi skålede og viftede med vores papirflag.
Det var jo en bryllupsdag som lovede godt.
Danmark var trods vores størrelse en fodboldmagt. Som Uffe Ellemann senere sagde: ”If you cant join them, beat them.”
søndag den 16. maj 2010
Iran åbent brev i Fyens Stiftstidende 15.05.10
Fyens Stiftstidende bragte lørdag mit åbne brev omkring de danske mediers tavshed. Tak for det.
Ikke mange ord om de iranske hængninger.
Fyens Stiftstidende Printed Saturday my open letter about the Danish silence.
Thanks.
Not many words about the Iranian hangings
Ikke mange ord om de iranske hængninger.
Fyens Stiftstidende Printed Saturday my open letter about the Danish silence.
Thanks.
Not many words about the Iranian hangings
onsdag den 12. maj 2010
Iran hangs a litte fish. / danske medier tavse!
The Washington Times
Tuesday, May 11, 2010
EDITORIAL: Iran hangs a little fish
THE WASHINGTON TIMES
A year ago, The Washington Times helped bring the world's attention to the plight of Farzad Kamangar, a Kurdish school-
teacher wrongly accused of being a terrorist by the Islamic regime in Tehran. He spent almost four years of physical and mental torture in Iran's prison system. Mr. Kamangar's suffering ceased Sunday at the end of a hangman's noose. He was 34 years old.
Mr. Kamangar was killed along with four other "moharebs" or "enemies of God," whom the regime said were "convicted of carrying out terrorist acts." Three of the cases were still undergoing mandatory review when the executions were rushed through. Phone connections to Tehran's infamous Evin Prison were cut over the weekend while the executions were prepared and carried out. The regime did not notify the families or defense attorneys of the condemned in advance, as required by law - they learned of the execution from a press release. For a regime that claims to be the instrument of God, it behaved more like a criminal cabal with something to hide.
Mr. Kamangar's crime was being a Kurd. He taught at an elementary school in the northwestern Iranian city of Kamyaran, where he was a member of the Kurdistan Teachers Union and wrote for various underground human rights publications. He secretly taught his Kurdish students their banned language and told stories about their culture and history. He was arrested in July 2006 and subjected to beatings, whippings, electric shocks, malnourishment, sleep deprivation, and solitary confinement in cold, squalid cells. His cries of torment were drowned out by loud tapes playing passages from the Koran.
Mr. Kamangar was given a five-minute trial in February 2008. His lawyer, Khalil Bahramian, told The Washington Times by phone from Iran last year that there was "absolutely no evidence against Farzad that connects him to a terrorist group or activity." Farzad, he said, "is a teacher, a poet, a journalist, a human rights activist and a special person." And no such evidence was presented to the court, or was needed for it to make its perfunctory, predetermined ruling.
In his final letter from prison, Mr. Kamangar related the Iranian story "The Little Black Fish," written in 1967 by the dissident teacher Samad Behrangi, which tells the story of a little fish who defies the rules of his community to embark on a journey to discover the sea. Through many adventures, the little black fish finds freedom, but also an untimely death. "Is it possible to be a teacher and not show the path to the sea to the little fish of the country?" he wrote. "Is it possible to carry the heavy burden of being a teacher and be responsible for spreading the seeds of knowledge and still be silent? Is it possible to see the lumps in the throats of the students and witness their thin and malnourished faces and keep quiet? ... I cannot imagine witnessing the pain and poverty of the people of this land and fail to give our hearts to the river and the sea, to the roar and the flood."
Mr. Kamangar wrote, "The Little Fish calmly swam in the sea and thought: Facing death is not hard for me, nor do I regret it."
http://www.washingtontimes.com/news/2010/may/11/iran-hangs-a-little-fish/print/
Tuesday, May 11, 2010
EDITORIAL: Iran hangs a little fish
THE WASHINGTON TIMES
A year ago, The Washington Times helped bring the world's attention to the plight of Farzad Kamangar, a Kurdish school-
teacher wrongly accused of being a terrorist by the Islamic regime in Tehran. He spent almost four years of physical and mental torture in Iran's prison system. Mr. Kamangar's suffering ceased Sunday at the end of a hangman's noose. He was 34 years old.
Mr. Kamangar was killed along with four other "moharebs" or "enemies of God," whom the regime said were "convicted of carrying out terrorist acts." Three of the cases were still undergoing mandatory review when the executions were rushed through. Phone connections to Tehran's infamous Evin Prison were cut over the weekend while the executions were prepared and carried out. The regime did not notify the families or defense attorneys of the condemned in advance, as required by law - they learned of the execution from a press release. For a regime that claims to be the instrument of God, it behaved more like a criminal cabal with something to hide.
Mr. Kamangar's crime was being a Kurd. He taught at an elementary school in the northwestern Iranian city of Kamyaran, where he was a member of the Kurdistan Teachers Union and wrote for various underground human rights publications. He secretly taught his Kurdish students their banned language and told stories about their culture and history. He was arrested in July 2006 and subjected to beatings, whippings, electric shocks, malnourishment, sleep deprivation, and solitary confinement in cold, squalid cells. His cries of torment were drowned out by loud tapes playing passages from the Koran.
Mr. Kamangar was given a five-minute trial in February 2008. His lawyer, Khalil Bahramian, told The Washington Times by phone from Iran last year that there was "absolutely no evidence against Farzad that connects him to a terrorist group or activity." Farzad, he said, "is a teacher, a poet, a journalist, a human rights activist and a special person." And no such evidence was presented to the court, or was needed for it to make its perfunctory, predetermined ruling.
In his final letter from prison, Mr. Kamangar related the Iranian story "The Little Black Fish," written in 1967 by the dissident teacher Samad Behrangi, which tells the story of a little fish who defies the rules of his community to embark on a journey to discover the sea. Through many adventures, the little black fish finds freedom, but also an untimely death. "Is it possible to be a teacher and not show the path to the sea to the little fish of the country?" he wrote. "Is it possible to carry the heavy burden of being a teacher and be responsible for spreading the seeds of knowledge and still be silent? Is it possible to see the lumps in the throats of the students and witness their thin and malnourished faces and keep quiet? ... I cannot imagine witnessing the pain and poverty of the people of this land and fail to give our hearts to the river and the sea, to the roar and the flood."
Mr. Kamangar wrote, "The Little Fish calmly swam in the sea and thought: Facing death is not hard for me, nor do I regret it."
http://www.washingtontimes.com/news/2010/may/11/iran-hangs-a-little-fish/print/
tirsdag den 11. maj 2010
Køreplan http://smspress.dk/
Så kan Køreplan hentes på din mobil.
send en sms - SP KØREPLAN til 1277 den koster 5 kr.
se også http://smspress.dk/
Det er forlaget SMS Press der står for udgivelsen
send en sms - SP KØREPLAN til 1277 den koster 5 kr.
se også http://smspress.dk/
Det er forlaget SMS Press der står for udgivelsen
mandag den 10. maj 2010
Iran åbent brev til danske medier
9. maj.
Det er mors dag, det var også den dag hvor Helle Thorning Schmidts skolevalg stjal overskrifterne.
Og Danmarks flotte 4 – 1 sejr over Finland.
Og Kenneth Bjerres speedway-sejr.
Jeg undrer mig lidt over hvad der er galt med vores del af verden.
Den lille andegård, vi har vel de nyheder vi fortjener men...
Søndag morgen blev fem politiske fanger henrettet i Teheran
Alle fem er dømt for mohareb (forbrydelser mod Gud). Og de er dømt ved retssager som i nogle tilfælde har varet 7 minutter! Anklagen var væbnet kamp, men det er tvivlsomt, de er alle kendt som politiske aktivister.
Lige nu ligner det en henrettelseskampagne fra præstestyret som skal afskrække oppositionen fra at gå på gaden den 12. juni, der er et-årsdagen for valget som førte til genvalg af Mahmoud Ahmadinejad.
Desværre ser det ud til at være uvedkommende for danske medier.
Hverken DR, TV2 eller de førende aviser nævnte henrettelserne. Mærkeligt i en globaliseret verden.
Blomster og chokolade på mors dag, og mødre i verdens fattige lande. Ja men alle de fem henrettede havde også mødre. Som nok er lidt ligeglade med ildfluer til støtte for mors dag, selv om det er Olafur Eliasson som har skabt ildflueværket. (og støtte til mødre i den 3. verden er også en god sag!)
Måske kunne han skabe noget til:
Skær rebet I
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
Jeg har en naiv drøm om at vi godt kan gøre en forskel. Hvis det var på dagsordenen. Hvis DR, TV2 og de førende dagblade bragte historierne kunne det være med til at lægge pres på Iran.
Måske et bedre pres end diverse atom sanktioner, og trusler om endnu en blodig krig i området.
Måske kunne Olafur Eliassons ildflueide bruges til et lysende grønt hav af protester.
9. maj 2010
Farzad Kamangar
blev dræbt denne morgen, så
stille her hos os
Med venlig hilsen
Bjarne Kim Pedersen
Det er mors dag, det var også den dag hvor Helle Thorning Schmidts skolevalg stjal overskrifterne.
Og Danmarks flotte 4 – 1 sejr over Finland.
Og Kenneth Bjerres speedway-sejr.
Jeg undrer mig lidt over hvad der er galt med vores del af verden.
Den lille andegård, vi har vel de nyheder vi fortjener men...
Søndag morgen blev fem politiske fanger henrettet i Teheran
Alle fem er dømt for mohareb (forbrydelser mod Gud). Og de er dømt ved retssager som i nogle tilfælde har varet 7 minutter! Anklagen var væbnet kamp, men det er tvivlsomt, de er alle kendt som politiske aktivister.
Lige nu ligner det en henrettelseskampagne fra præstestyret som skal afskrække oppositionen fra at gå på gaden den 12. juni, der er et-årsdagen for valget som førte til genvalg af Mahmoud Ahmadinejad.
Desværre ser det ud til at være uvedkommende for danske medier.
Hverken DR, TV2 eller de førende aviser nævnte henrettelserne. Mærkeligt i en globaliseret verden.
Blomster og chokolade på mors dag, og mødre i verdens fattige lande. Ja men alle de fem henrettede havde også mødre. Som nok er lidt ligeglade med ildfluer til støtte for mors dag, selv om det er Olafur Eliasson som har skabt ildflueværket. (og støtte til mødre i den 3. verden er også en god sag!)
Måske kunne han skabe noget til:
Skær rebet I
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
Jeg har en naiv drøm om at vi godt kan gøre en forskel. Hvis det var på dagsordenen. Hvis DR, TV2 og de førende dagblade bragte historierne kunne det være med til at lægge pres på Iran.
Måske et bedre pres end diverse atom sanktioner, og trusler om endnu en blodig krig i området.
Måske kunne Olafur Eliassons ildflueide bruges til et lysende grønt hav af protester.
9. maj 2010
Farzad Kamangar
blev dræbt denne morgen, så
stille her hos os
Med venlig hilsen
Bjarne Kim Pedersen
søndag den 9. maj 2010
FARZAD KAMANGAR and 4 Other political prisoners EXECUTED!
FARZAD KAMANGAR and 4 Other political prisoners EXECUTED!
9th May 2010
Farzad Kamangar
was killed this morning, so
quiet here
9. maj 2010
Farzad Kamangar
blev dræbt denne morgen, så
stille her hos os
9th May 2010
Farzad Kamangar
was killed this morning, so
quiet here
9. maj 2010
Farzad Kamangar
blev dræbt denne morgen, så
stille her hos os
torsdag den 29. april 2010
Udkantsdanmark Kronik i Jyllandsposten
En røst fra udkantsdanmark
Bjarne Kim Pedersen, forfatter og fortæller Otterup
Vi skal have en seværdig natur, men den er ikke seværdig, hvis den er tømt for mennesker. Prisgivet af mennesker, som har efterladt landsbyslum. Og en social underklasse, som ikke har råd til at bo andre steder. Et sådant udkantsområde vil ikke engang være attraktivt som ferieområde, skriver Bjarne Kim Jeppesen.
Miljøminister Christian Christensen blev landskendt for miljøalarmen omkring hans elskede Ringkøbing Fjord i 1986: »Fuglene er væk, fiskene er væk«. Det var startskuddet til genopretningen af Skjern Å og tilsvarende miljøindsatser andre steder i landet.
Nu er fiskene tilbage. I Varde Å fanges lige nu rekordlaks.
Ørnen er igen landet i Odense Fjord efter 100 års fravær. Det er alt sammen meget godt.
Men hvad med menneskene som bor i de her naturskønne områder? Bliver vi dømt ude i det, der med et moderne udtryk hedder Udkantsdanmark?
Er vi ved at skabe ”udkantsparker”, hvor det vigtigste er naturen som uberørt oplevelsessted for en urbaniseret befolkning?
Indrømmet, der er dejligt herude på landet. Men måske knap så dejligt, når man står og venter på en bus, som ikke mere kører. Der var engang, hvor vi havde en velfungerende kollektiv trafik. Det var inden den sidste velstandsstigning, hvor vi næsten var i stand til at købe hele verden. Det kan godt være, at det var rigtigt, men meget var egoistisk privatøkonomi og for lånte penge.
På Fyn lavede man en ny busplan, måske med det langsigtede mål at få slanket driften, så kun de gode ruter overlevede. I første omgang var en køreplansomlægning det synlige resultat. Lange ventetider på busser som ikke kom. Og en kundeflugt. I vores egen lille familie blev vi tvunget til enten at skippe et job eller anskaffe bil nummer to.
Og hvor klogt er det lige i det store globale miljøregnskab? Eller i det lokale med stadig mere køkørsel ind til de store byer?
Resultatet af kundeflugten var, at man nu kan nedlægge en stor del af ruterne, fordi der ikke er kunder nok.
Når vi ser på den nye busplan, som er tænkt igangsat fra den 10. august, er der kun busdrift mellem de større byer. Selve landområderne må de enkelte kommuner tage sig af. Og de er inde i sparerunder, så det betyder slet ingen busser.
Det betyder også, at vores børn selv skal betale for bustransporten, hvis de har under syv kilometer! Indtil nu har der været gratis bustransport, og der er vist noget om, at et takstsystem er næsten lige så dyrt at administrere som det, man får ind i indtægt.
At de også skal meget før af sted om morgenen, fordi busserne først og fremmest skal sikre de unge adgang til det lokale gymnasium, er en biting, som ikke tæller blandt politikerne. Ingen har endnu tænkt på, at hvis de skal cykle, så er man nødt til at bekoste en sikring af skolevejen. En del af vejen har allerede kostet trafikofre, og den er ekstremt farlig for cyklister.
Vores borgmester gav under sidste valgkamp løfter om at bibeholde buslinjerne, men det var bare tom valgsnak.
Det må være en politisk beslutning, om vi vil have helårsliv i områderne uden for byerne. Men her må vi også gribe i egen barm, for vi har selv valgt de politikere, som bestemmer lige nu. Og det er ikke politisk mod, som står først blandt karaktertrækkene hos vore folkevalgte.
Men det er ”nederen”, som de unge siger, når politikere på Langeland sparer 700.000 kr. til FilmFyn. Selv om beregninger viser, at pengene kommer ca. tre gange tilbage.
Det er lige så dårligt, at man kun sætter en økonomisk beregning op omkring vores kollektive trafik. På Nordfyn ligger vi lavt med unge, som får en god uddannelse. Det bliver endnu lavere, hvis de ikke kan komme frem med de busser, som er skåret væk, fordi de ikke kan give overskud.
Jeg nyder også havørnereden eller føler spændingen, når jeg går med fiskestangen på jagt efter en stor fisk.
Der er bare ikke så meget ved det, hvis jeg ikke kan blive boende i mit hus herude på landet, fordi mine børn ikke kan komme med bussen til det uddannelsessted, de ønsker sig.
Eller min gamle nabo ikke kan tage bussen fra sit elskede hus ind til butikken i den nærmeste by 5 eller 10 kilometer borte. Så langt kan han ikke køre på elknallerten.
Før nævnte jeg fornøjelsen ved at gå med en fiskestang. Havørred Fyn er en af de gode investeringer, som trækker turister og omsætning til. Andre tiltag kunne sikkert gavne lige så meget, men faktum er, at man lige nu har skåret på turistkontorets åbningstid.
Nogle gange kunne jeg ønske, at man turde tænke fremad i stedet for defensivt med besparelser. Måske kunne man investere i nogle ting, som kunne give en ekstra indtægt.
Der var engang, da man flyttede ud til landkommunerne, fordi der var gode forhold for børnefamilier. Der var gode skoler. Gode indkøbsmuligheder og en god kollektiv transport. Nu er det hele truet af gradvis nedlukning.
Vi må også have vækst uden for byernes ringveje. Og vi må have et landbrug, som producerer bæredygtige danske produkter. Og vi må give vores børn den bedst mulige uddannelse, så vi kan klare os i den store verden. Vi skal også have en seværdig natur, men den er ikke seværdig, hvis den er tømt for mennesker.
Mennesker, som har efterladt landsbyslum. Og en social underklasse, som ikke har råd til at bo andre steder.
Et sådant udkantsområde vil ikke engang være attraktivt som ferieområde.
Vi må tænke som ét dansk samfund, der både har brug for byerne og alle de andre steder. Alt behøver ikke være stort for at fungere. Selvfølgelig skal en skole have en vis størrelse for at være dynamisk. Men det har vi ansvarlige skolefolk, som kan rådgive om.
Der kan også tænkes i andre baner omkring kollektiv trafik. En bus behøver ikke være en stor bus, men kan lige så godt være en telebus eller en bus til 14 eller 20 personer eller samkøringsordninger.
Det er dystre udsigter. Men udviklingen kan vendes, hvis vi vil det.
Om ikke før, så når det nye parti stiftet af utilfredse vestjyder har spredt sig over hele landet. Og måske sidder med de afgørende stemmer efter næste valg.
Måske er det ikke Thorning, som kan slå Løkke, men utilfredse ”bønder, tømrere og jyske knejte”.
Bjarne Kim Pedersen, forfatter og fortæller Otterup
Vi skal have en seværdig natur, men den er ikke seværdig, hvis den er tømt for mennesker. Prisgivet af mennesker, som har efterladt landsbyslum. Og en social underklasse, som ikke har råd til at bo andre steder. Et sådant udkantsområde vil ikke engang være attraktivt som ferieområde, skriver Bjarne Kim Jeppesen.
Miljøminister Christian Christensen blev landskendt for miljøalarmen omkring hans elskede Ringkøbing Fjord i 1986: »Fuglene er væk, fiskene er væk«. Det var startskuddet til genopretningen af Skjern Å og tilsvarende miljøindsatser andre steder i landet.
Nu er fiskene tilbage. I Varde Å fanges lige nu rekordlaks.
Ørnen er igen landet i Odense Fjord efter 100 års fravær. Det er alt sammen meget godt.
Men hvad med menneskene som bor i de her naturskønne områder? Bliver vi dømt ude i det, der med et moderne udtryk hedder Udkantsdanmark?
Er vi ved at skabe ”udkantsparker”, hvor det vigtigste er naturen som uberørt oplevelsessted for en urbaniseret befolkning?
Indrømmet, der er dejligt herude på landet. Men måske knap så dejligt, når man står og venter på en bus, som ikke mere kører. Der var engang, hvor vi havde en velfungerende kollektiv trafik. Det var inden den sidste velstandsstigning, hvor vi næsten var i stand til at købe hele verden. Det kan godt være, at det var rigtigt, men meget var egoistisk privatøkonomi og for lånte penge.
På Fyn lavede man en ny busplan, måske med det langsigtede mål at få slanket driften, så kun de gode ruter overlevede. I første omgang var en køreplansomlægning det synlige resultat. Lange ventetider på busser som ikke kom. Og en kundeflugt. I vores egen lille familie blev vi tvunget til enten at skippe et job eller anskaffe bil nummer to.
Og hvor klogt er det lige i det store globale miljøregnskab? Eller i det lokale med stadig mere køkørsel ind til de store byer?
Resultatet af kundeflugten var, at man nu kan nedlægge en stor del af ruterne, fordi der ikke er kunder nok.
Når vi ser på den nye busplan, som er tænkt igangsat fra den 10. august, er der kun busdrift mellem de større byer. Selve landområderne må de enkelte kommuner tage sig af. Og de er inde i sparerunder, så det betyder slet ingen busser.
Det betyder også, at vores børn selv skal betale for bustransporten, hvis de har under syv kilometer! Indtil nu har der været gratis bustransport, og der er vist noget om, at et takstsystem er næsten lige så dyrt at administrere som det, man får ind i indtægt.
At de også skal meget før af sted om morgenen, fordi busserne først og fremmest skal sikre de unge adgang til det lokale gymnasium, er en biting, som ikke tæller blandt politikerne. Ingen har endnu tænkt på, at hvis de skal cykle, så er man nødt til at bekoste en sikring af skolevejen. En del af vejen har allerede kostet trafikofre, og den er ekstremt farlig for cyklister.
Vores borgmester gav under sidste valgkamp løfter om at bibeholde buslinjerne, men det var bare tom valgsnak.
Det må være en politisk beslutning, om vi vil have helårsliv i områderne uden for byerne. Men her må vi også gribe i egen barm, for vi har selv valgt de politikere, som bestemmer lige nu. Og det er ikke politisk mod, som står først blandt karaktertrækkene hos vore folkevalgte.
Men det er ”nederen”, som de unge siger, når politikere på Langeland sparer 700.000 kr. til FilmFyn. Selv om beregninger viser, at pengene kommer ca. tre gange tilbage.
Det er lige så dårligt, at man kun sætter en økonomisk beregning op omkring vores kollektive trafik. På Nordfyn ligger vi lavt med unge, som får en god uddannelse. Det bliver endnu lavere, hvis de ikke kan komme frem med de busser, som er skåret væk, fordi de ikke kan give overskud.
Jeg nyder også havørnereden eller føler spændingen, når jeg går med fiskestangen på jagt efter en stor fisk.
Der er bare ikke så meget ved det, hvis jeg ikke kan blive boende i mit hus herude på landet, fordi mine børn ikke kan komme med bussen til det uddannelsessted, de ønsker sig.
Eller min gamle nabo ikke kan tage bussen fra sit elskede hus ind til butikken i den nærmeste by 5 eller 10 kilometer borte. Så langt kan han ikke køre på elknallerten.
Før nævnte jeg fornøjelsen ved at gå med en fiskestang. Havørred Fyn er en af de gode investeringer, som trækker turister og omsætning til. Andre tiltag kunne sikkert gavne lige så meget, men faktum er, at man lige nu har skåret på turistkontorets åbningstid.
Nogle gange kunne jeg ønske, at man turde tænke fremad i stedet for defensivt med besparelser. Måske kunne man investere i nogle ting, som kunne give en ekstra indtægt.
Der var engang, da man flyttede ud til landkommunerne, fordi der var gode forhold for børnefamilier. Der var gode skoler. Gode indkøbsmuligheder og en god kollektiv transport. Nu er det hele truet af gradvis nedlukning.
Vi må også have vækst uden for byernes ringveje. Og vi må have et landbrug, som producerer bæredygtige danske produkter. Og vi må give vores børn den bedst mulige uddannelse, så vi kan klare os i den store verden. Vi skal også have en seværdig natur, men den er ikke seværdig, hvis den er tømt for mennesker.
Mennesker, som har efterladt landsbyslum. Og en social underklasse, som ikke har råd til at bo andre steder.
Et sådant udkantsområde vil ikke engang være attraktivt som ferieområde.
Vi må tænke som ét dansk samfund, der både har brug for byerne og alle de andre steder. Alt behøver ikke være stort for at fungere. Selvfølgelig skal en skole have en vis størrelse for at være dynamisk. Men det har vi ansvarlige skolefolk, som kan rådgive om.
Der kan også tænkes i andre baner omkring kollektiv trafik. En bus behøver ikke være en stor bus, men kan lige så godt være en telebus eller en bus til 14 eller 20 personer eller samkøringsordninger.
Det er dystre udsigter. Men udviklingen kan vendes, hvis vi vil det.
Om ikke før, så når det nye parti stiftet af utilfredse vestjyder har spredt sig over hele landet. Og måske sidder med de afgørende stemmer efter næste valg.
Måske er det ikke Thorning, som kan slå Løkke, men utilfredse ”bønder, tømrere og jyske knejte”.
lørdag den 24. april 2010
Vagn Predbjørns Fødselsdagslegat
I torsdags fik jeg Vagn Predbjørns Fødselsdagslegat.
Det blev uddelt i forbindelse med Verdens BogDag Fredag den 23.04 som også er den dag hvor både William Sheakspeare og Vagn Predbjørn blev født.
Selve overrækkelsen formede sig som en kæmpe overraskelse for mig. Jeg vidste intet på forhånd og det var først et stykke inde i Martin Jensens pristale, jeg begyndte at forstå.
Jeg er meget ydmyg over for tildelingen, og det er en stor ære.
Selv betragter jeg Vagns forfatterskab som et af de største danske i nyere tid.
Det blev uddelt i forbindelse med Verdens BogDag Fredag den 23.04 som også er den dag hvor både William Sheakspeare og Vagn Predbjørn blev født.
Selve overrækkelsen formede sig som en kæmpe overraskelse for mig. Jeg vidste intet på forhånd og det var først et stykke inde i Martin Jensens pristale, jeg begyndte at forstå.
Jeg er meget ydmyg over for tildelingen, og det er en stor ære.
Selv betragter jeg Vagns forfatterskab som et af de største danske i nyere tid.
onsdag den 21. april 2010
Asketid
ASKETID
Moderens ild vil
ud, små mennesker mod det
underjordiske
ASH
The Mother's fire exploded
small people against
the underground
Moderens ild vil
ud, små mennesker mod det
underjordiske
ASH
The Mother's fire exploded
small people against
the underground
torsdag den 18. marts 2010
Verdens PoesiDag/ Iransk Nytår
På søndag den 21.03 er det Verdens PoesiDag samme dag er det Iransk Nytår.
PoesiBrunch på Verdens Poesidag
21. marts er Verdens Poesidag og det skal fejres!
Verdens poesidag
UNESCO Verdens Poesidag 21. marts 2010.
Formålet er at promovere digtning, læsning, skrift, publicering og undervisning i poesi.
www.unesco.org
PoesiBrunch på Verdens Poesidag
Vær med til at fejre Verdens Poesidag i hyggeligt selskab med brunch og digtoplæsning af fynske digtere.
Tag en bid af poesien
Søndag d. 21. marts kl. 11-13 på Musikbiblioteket, Amfipladsen 6. Odense
Billetter sælges på Musikbiblioteket fra mandag d. 15. februar. Pris: 100 kr. inkl. brunch.
Arrangeret af Fynske Forfattere i samarbejde med Odense Centralbibliotek.
Mød og hør: Cindy Lynne Brown, Pernille Nederland, Kenneth Skipper, Viggo Madsen, Per Nielsen, Vagn Remme,
Vibeke Marx, Bjarne Kim Pedersen, de tre vindere fra Z-faktor og musiker Jes Clemstrup
Samtidig fejrer iranerne nytår. I år sikkert med voldelige konfrontationer mellem den grønne bevægelse som kræver demokrati.
Siden valget i sommeren 2009 har en grøn reformbevægelse vokset sig større og større i Iran.
Samtidig har vi set, i de få mobilklip som er sluppet ud, hvordan Revolutionsgarden og basiji-militsen slår ned på de demonstrerende. Hvordan de banker løs på kvinder. Hvordan de med vilje påkører demonstranter. Osv.
Amnesty International beretter om situationen efter valget:
”Én fortæller, at han tilbragte 58 dage i det berygtede Kahrizak-fængsel, hvor han blev indespærret i en container og først fik lov til at kontakte sin familie efter 43 dage. Under afhøringerne fik han oplyst, at hans søn også sad fængslet, og at sønnen ville blive voldtaget, hvis han ikke "indrømmede". Derefter blev han slået med stave, indtil han mistede bevidstheden. Han forklarer, at der var 40 andre fængslede i containeren.
En anden af de fængslede, Ali Kheradnejad, siger, at han så den studerende Amir Javadifar med iturevet tøj og hovedet indsmurt i blod. Senere fandt han ud af, at Amir Javadifar var død i fængslet - formentlig på grund af tortur og anden mishandling. Derfor besluttede Ali Kheradnejad at fortælle sandheden - uanset konsekvenserne.”
http://www.amnesty.dk/sites/default/files/mediafiles/44/Iran_Report_10_Dec_Final.pdf
(Iransk) forår
under vinterens
frosne snedække venter
de grønne spirer
Skær rebet I
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
PoesiBrunch på Verdens Poesidag
21. marts er Verdens Poesidag og det skal fejres!
Verdens poesidag
UNESCO Verdens Poesidag 21. marts 2010.
Formålet er at promovere digtning, læsning, skrift, publicering og undervisning i poesi.
www.unesco.org
PoesiBrunch på Verdens Poesidag
Vær med til at fejre Verdens Poesidag i hyggeligt selskab med brunch og digtoplæsning af fynske digtere.
Tag en bid af poesien
Søndag d. 21. marts kl. 11-13 på Musikbiblioteket, Amfipladsen 6. Odense
Billetter sælges på Musikbiblioteket fra mandag d. 15. februar. Pris: 100 kr. inkl. brunch.
Arrangeret af Fynske Forfattere i samarbejde med Odense Centralbibliotek.
Mød og hør: Cindy Lynne Brown, Pernille Nederland, Kenneth Skipper, Viggo Madsen, Per Nielsen, Vagn Remme,
Vibeke Marx, Bjarne Kim Pedersen, de tre vindere fra Z-faktor og musiker Jes Clemstrup
Samtidig fejrer iranerne nytår. I år sikkert med voldelige konfrontationer mellem den grønne bevægelse som kræver demokrati.
Siden valget i sommeren 2009 har en grøn reformbevægelse vokset sig større og større i Iran.
Samtidig har vi set, i de få mobilklip som er sluppet ud, hvordan Revolutionsgarden og basiji-militsen slår ned på de demonstrerende. Hvordan de banker løs på kvinder. Hvordan de med vilje påkører demonstranter. Osv.
Amnesty International beretter om situationen efter valget:
”Én fortæller, at han tilbragte 58 dage i det berygtede Kahrizak-fængsel, hvor han blev indespærret i en container og først fik lov til at kontakte sin familie efter 43 dage. Under afhøringerne fik han oplyst, at hans søn også sad fængslet, og at sønnen ville blive voldtaget, hvis han ikke "indrømmede". Derefter blev han slået med stave, indtil han mistede bevidstheden. Han forklarer, at der var 40 andre fængslede i containeren.
En anden af de fængslede, Ali Kheradnejad, siger, at han så den studerende Amir Javadifar med iturevet tøj og hovedet indsmurt i blod. Senere fandt han ud af, at Amir Javadifar var død i fængslet - formentlig på grund af tortur og anden mishandling. Derfor besluttede Ali Kheradnejad at fortælle sandheden - uanset konsekvenserne.”
http://www.amnesty.dk/sites/default/files/mediafiles/44/Iran_Report_10_Dec_Final.pdf
(Iransk) forår
under vinterens
frosne snedække venter
de grønne spirer
Skær rebet I
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
fredag den 12. marts 2010
Iran Twitter-/sms-poem
Pull the Trigger I
you stand up there
condemning the free speech
with God in your back
Pull the Trigger II
The man on the roof
aimes at the people. One shot
and Neda falls
Pull the Trigger III
Friday's speech
about Mohareb
kills people
Pull the Trigger IV
liars tongue
stone after stone throwing
against the condemned
Pull the Trigger V
weapon in your hand
Persians firing at Persians
tears on your cheek
Pull the trigger I
du står deroppe
og dømmer den fri tale
med Gud i ryggen
Pull the Trigger II
Manden på taget
sigter mod folket. Et skud
og Neda falder
Pull the Trigger III
fredagens tale
om forbrydelser mod Gud
dræber mennesker
Pull the Trigger IV
løgnerens tunge
sten efter sten kaster I
mod den dødsdømte
Pull the Trigger V
våbnet i din hånd
perser skyder mod perser
tårer på din kind
se også:
http://www.facebook.com/group.php?v=wall&ref=mf&gid=228716458558
you stand up there
condemning the free speech
with God in your back
Pull the Trigger II
The man on the roof
aimes at the people. One shot
and Neda falls
Pull the Trigger III
Friday's speech
about Mohareb
kills people
Pull the Trigger IV
liars tongue
stone after stone throwing
against the condemned
Pull the Trigger V
weapon in your hand
Persians firing at Persians
tears on your cheek
Pull the trigger I
du står deroppe
og dømmer den fri tale
med Gud i ryggen
Pull the Trigger II
Manden på taget
sigter mod folket. Et skud
og Neda falder
Pull the Trigger III
fredagens tale
om forbrydelser mod Gud
dræber mennesker
Pull the Trigger IV
løgnerens tunge
sten efter sten kaster I
mod den dødsdømte
Pull the Trigger V
våbnet i din hånd
perser skyder mod perser
tårer på din kind
se også:
http://www.facebook.com/group.php?v=wall&ref=mf&gid=228716458558
fredag den 26. februar 2010
søndag den 21. februar 2010
Twitter-/sms-digt på dansk/engelsk
Conscience and ...
speech lies
government attack on
the truth you see
Samvittighed og ...
tale i løgne
magtens overgreb mod det
dine øjne ser
speech lies
government attack on
the truth you see
Samvittighed og ...
tale i løgne
magtens overgreb mod det
dine øjne ser
lørdag den 13. februar 2010
Iran Love
Iran Love
Valentine's Day
heart is green, a forbidden
love affair
Iran Kærlighed
Valentindagens
hjerte er grønt, en forbudt
kærlighedsaffære
Valentine's Day
heart is green, a forbidden
love affair
Iran Kærlighed
Valentindagens
hjerte er grønt, en forbudt
kærlighedsaffære
onsdag den 10. februar 2010
Iran - Skær rebet, Cut the rope
Skær rebet I
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
Cut the rope I
cut the rope from
the neck of the convicted
and bind the judge (with the rope)
Cut the rope II
put the judges to court
and give them a fair trial
for their death sentences
Cut the rope III
life is sacred
no one may steal the right
to breathe freely
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
Cut the rope I
cut the rope from
the neck of the convicted
and bind the judge (with the rope)
Cut the rope II
put the judges to court
and give them a fair trial
for their death sentences
Cut the rope III
life is sacred
no one may steal the right
to breathe freely
lørdag den 6. februar 2010
Iran Twit-, sms-poem twit-, sms-digt
(Iranian) Springtime
under frozen snow
the green sprouts
are waiting
(Iransk) forår
under vinterens
frosne snedække venter
de grønne spirer
se også: http://www.facebook.com/group.php?v=info&ref=mf&gid=228716458558
under frozen snow
the green sprouts
are waiting
(Iransk) forår
under vinterens
frosne snedække venter
de grønne spirer
se også: http://www.facebook.com/group.php?v=info&ref=mf&gid=228716458558
torsdag den 28. januar 2010
Iran Henretter. poem
sms-/twit-digt om dagens henrettelser i Iran
Serial killer
public killing
the Executioner has striked
again today
Serie morder
den offentlige
morder BØDLEN har slået
til igen i dag
Serial killer
public killing
the Executioner has striked
again today
Serie morder
den offentlige
morder BØDLEN har slået
til igen i dag
Bøllevinger anmeldelse MetrOrd
poul g_x har anmeldt Bøllevinger i MetrOrd:
"da jens tjente sine vinger.
¤%&%/&%!!! nuvel, fatter jeg ikke at saette billede her, saa noejes jeg med at linke til billede og info om bogen.
bjarne kim pedersen, som skriver nogle af landets bedste og mest ansvarsbevidste ikke-klistrede boeger for boern og unge, har sit eget forlag. og paa det lile forlag, ravnerock kaldet, udkommer hans - og andres, bl.a. claus høxbroes - vaerker i en stille, god stroem.
jens fylder snart seksten, og til det formaal har han faaet en knallert som han og hans far gaar og arbejder paa i garagen. den bliver flot. rigtig flot, og jens kan daarligt vente med at koere paa dyret. det goer han saa ogsaa, fristelsen bliver for stor, med en lille ulykke tilfoelge. samtidig sker der en langt stoerre og meget mere alvorligt uheld, for fire unge som har koert for hurtigt rundt i et sving, og lander paa en mark med benbrud, kraniebrud og chock som resultat. det skal vise sig hvad der rent faktisk skete ved det uheld, og hvem de var - de ildestedte.
undervejs i historien faar vi allehaande oplysninger og gisninger om uheldets forloeb, som oftest rygteer spredt via sms’er. nogle er maaske doede. nogle er maaske ikke doede.
vi ved med sikkerhed at de unge mennesker er koert for staerkt. og derfra fortaelles de impliceredes historier.
usminket.
ligefremt.
nuanceret!
bjarne kim pedersen beretter om de unges liv og familie med lige dele noegternt syn og indlevelsesevne.
bogen er relevant for maalgruppen, lige netop dem som kommer fra usikre hjem, og som lever i en overhalingsbane, man er alt for ung at befinde sig i, med hvad der foelger af forsoeg med hash og oel, knallerter og biler. og den er god laesning for alle andre ogsaa.
ung kaerlighed; halballer; usikre liv; foelelsen af skam; druk og braekspande; foraeldre der traeder til og dem der ikke er i stand til at goere det. - bøllevinger er den bedste bog bjarne kim pedersen endnu er lykkedes med. den er spaeende, skidegod, og favner sine unge smukt. ingen lades i stikken i beretningens meget flot afbalancerede neutralt betonede omsorg, men alle maa jo selv finde ud af det i virkeligheden, give or take a hand or two… praecis!
super!"
"da jens tjente sine vinger.
¤%&%/&%!!! nuvel, fatter jeg ikke at saette billede her, saa noejes jeg med at linke til billede og info om bogen.
bjarne kim pedersen, som skriver nogle af landets bedste og mest ansvarsbevidste ikke-klistrede boeger for boern og unge, har sit eget forlag. og paa det lile forlag, ravnerock kaldet, udkommer hans - og andres, bl.a. claus høxbroes - vaerker i en stille, god stroem.
jens fylder snart seksten, og til det formaal har han faaet en knallert som han og hans far gaar og arbejder paa i garagen. den bliver flot. rigtig flot, og jens kan daarligt vente med at koere paa dyret. det goer han saa ogsaa, fristelsen bliver for stor, med en lille ulykke tilfoelge. samtidig sker der en langt stoerre og meget mere alvorligt uheld, for fire unge som har koert for hurtigt rundt i et sving, og lander paa en mark med benbrud, kraniebrud og chock som resultat. det skal vise sig hvad der rent faktisk skete ved det uheld, og hvem de var - de ildestedte.
undervejs i historien faar vi allehaande oplysninger og gisninger om uheldets forloeb, som oftest rygteer spredt via sms’er. nogle er maaske doede. nogle er maaske ikke doede.
vi ved med sikkerhed at de unge mennesker er koert for staerkt. og derfra fortaelles de impliceredes historier.
usminket.
ligefremt.
nuanceret!
bjarne kim pedersen beretter om de unges liv og familie med lige dele noegternt syn og indlevelsesevne.
bogen er relevant for maalgruppen, lige netop dem som kommer fra usikre hjem, og som lever i en overhalingsbane, man er alt for ung at befinde sig i, med hvad der foelger af forsoeg med hash og oel, knallerter og biler. og den er god laesning for alle andre ogsaa.
ung kaerlighed; halballer; usikre liv; foelelsen af skam; druk og braekspande; foraeldre der traeder til og dem der ikke er i stand til at goere det. - bøllevinger er den bedste bog bjarne kim pedersen endnu er lykkedes med. den er spaeende, skidegod, og favner sine unge smukt. ingen lades i stikken i beretningens meget flot afbalancerede neutralt betonede omsorg, men alle maa jo selv finde ud af det i virkeligheden, give or take a hand or two… praecis!
super!"
Unge på Landevejene Kronik i Fyens Stiftstidende
Kørekort til 16-årige for at holde dem bosat på landet. Det var ikke engang en valgbar politiker, som fremkom med ideen. Men den nordjyske trafikforsker Anker Lohman Hansen.
Kære trafikforsker skal vi ikke lige prøve at få knækket kurven med de unge knallertkørere, som er med i alt for mange uheld; inden de får lov til at sætte sig bag rattet i en bil.
Desværre sker en del ulykker også fordi mange kører alt for unge og uden erfaring/skoling. I de år jeg har arbejdet med unge mennesker, er det ikke så usædvanligt at møde drenge, som får en knallert i 14 års fødselsdagsgave.
Jeg mødte en som var meget sur på det ”fucking politi,” fordi han havde fået en ret stor bøde. Han var kun 14 og havde af gode grunde hverken knallertkørekort eller forsikring. Men han var ikke alene om at have dummet sig – hans forældre havde foræret ham knallerten – og nogle af hans lærere/pædagoger vidste godt, han kørte rundt på knallerten.
Denne unge mand venter desværre nok heller ikke til han bliver 18, inden han første gang sidder bag rattet i en bil på offentlig vej.
Måske kan nogle af de ansvarlige voksne, som også er omkring ham forhindre, at det sker, eller det sker i en stjålen bil, skæv og skidefuld.
Denne unge mand mener i øvrigt også, at det er kedeligt herude, hvor vi bor. Der sker meget mere inde i byen, siger han og fortæller om fede fester, slagsmål og hængen ud med seje gutter. Noget af det er sandt, andet er forestillingen om, hvad andre gør.
Måske kan vi hjælpe ham og alle andre, hvis vi igen i Danmark fik etableret en god tidssvarende offentlig trafik.
I forbindelse med min bog Overhaling sagde jeg i et TV2 klip, at det er fuldstændig vanvittigt, at vi lige nu gør den offentlige trafik dårligere og dårligere. I vores familie har det medført, at vi har anskaffet bil nr. 2 for at få hverdagen til at hænge sammen i en tid, hvor Fynbus næsten er gået i opløsning.
Tilbage til de unge og bilerne. Rådet for sikker trafik som 'Rådet' nu hedder kører den ene kampagne efter den anden for at få særlig unge mænd til at køre, så der er en reel overensstemmelse mellem egne evner, bilernes teknik og forholdene, hvor man kører. Og så samtidig afholde sig fra at køre i påvirket tilstand.
Hvordan tror den nordjyske trafikforsker, det ville blive, hvis også de 16-årige fik lov til at køre bil.
Jeg har i mange år været tæt på mange unge. Jeg har forsøgt at påvirke dem til at være en smule fornuftige. Nogle gange er det lykkedes, andre gange er det ikke. Der har været alt for mange dræbte og tilskadekomne fra lokalområdet. Det er ikke kun 'taber-unge', men nogle gange taber de hovedet og gør dumme ting. Det er mine erfaringer, jeg bruger i bogen Bøllevinger, som netop taler til drenge i knallertalderen, og deres fædre. Jeg tror at fædrene har begået lige så mange trafikdumheder, som sønnerne begår i dag. Trafikken er bare blevet mere intens, så konsekvensen af ens dumheder bliver mere fatale. Og så er den største gruppe unge vel stadigvæk ansvarlige og slipper de fleste gange godt fra små dumheder.
Jeg havde selv fornøjelsen af at deltage aktivt i hastighedskampagnen www.umf.dk, jeg leverede tekster og sad ved en email-brevkasse. En opfølgende undersøgelse viste, at kampagnen havde fået målgruppen til at sænke farten. Jeg tror også, at vi kan ændre på den dårlige knallert-trafik-moral med en aktiv indsats for at flytte rundt på opfattelsen af, hvad der er i orden at gøre omkring knallertkørsel.
Det er ikke godt nok når både forældre, naboer og pædagoger/lærere ser igennem fingre med at 14-årige kører rundt på knallert, og måske en knallert der kan køre 80 eller mere
Det er heller ikke godt nok, at nogle næsten oplever det som drengestreger når 14-årige kører rundt i stjålne biler.
Tilbage til transporten mellem land og by. Jeg forstår godt, at de unge foretrækker at gå på en skole i byen efter de første 9 år. Her foregår meget mere, er et levende studiemiljø. Nogle er på det tidspunkt klar til at flytte i en form for egen bolig, andre har stadigvæk lyst til at blive boende, hvis det er muligt at blive transporteret frem og tilbage.
Lige som mange af os voksne herude, der bor på landet og arbejder i byen, de fleste af os kører ind til byen i egen bil, men...
Løsningen på transporten i landområder må være, at vore nyvalgte politikere vedgår sig det ansvar, de har for at den offentlige transport fungerer. Og villighed til at betale, hvad det koster.
Vil man stadigvæk have helårsliv herude. Eller skal det være naturområder, hvor en urbaniseret befolkning holder ferie og nyder natur. Hvis det første er tilfældet skal der tænkes i brugbar kollektiv transport.
Ikke en personbil pr. person over 16-år.
Det sidste rædselsscenarie må også være en uacceptabel løsning nu, hvor vi sigter mod nye miljømål i forbindelse med klimakonferencen (fra næsten alle politiske partier).
Eller er det politisk grøn luft?
Nye tider, nye tanker. Kollektiv transport behøver ikke at være en stor bus. Det kan være minibus, telebus, letbane. Eller delebil hvor man finder en måde at fylde bilen op, når man alligevel kører.
Lige nu er privatbilismen på sit højeste, næsten! Den var lidt højere før den økonomiske krise, men ser vi fremad, skal der ske ændringer.
Jeg kan også huske, engang før mine forældre fik bil. Dengang lejede vi en minibus, når vi skulle på familiebesøg i Jylland. Den blev fyldt op med naboer, som skulle samme vej. Så blev folk sat af på vejen og samlet op sent på aftenen, når 'familiebussen' kørte tilbage. Det var de gode gamle dage, som var ret besværlige.
Men med de kommunikationsmidler vi har i dag, kunne vi godt organisere transporten på andre måder end hver person sin bil.
Hvis vi stiller os op om morgenen ved indfaldsvejene til byerne, så er der stadigvæk mange alenebilister, her ligger et transportpotentiale.
Jeg er også sikker på, at mange studerende som er ved at blive kørt agterud af for eks. Fynbus meget gerne vil bruge noget studietid på at finde egnede alternativer. Nye tiltag som kan konkurrere med de tiltag, som har jaget så mange kunder væk, at man nu taler om den negative spiral. Færre passagerer, nedlæggelse af ruter og dyrere ture.
Se det var næsten en lokalrutes omvej for at komme fra 16-åriges kørekort til en fremtidsorienteret trafik i landområderne.
Bjarne Kim Pedersen Fyens Stiftstidende 28.01.10
Kære trafikforsker skal vi ikke lige prøve at få knækket kurven med de unge knallertkørere, som er med i alt for mange uheld; inden de får lov til at sætte sig bag rattet i en bil.
Desværre sker en del ulykker også fordi mange kører alt for unge og uden erfaring/skoling. I de år jeg har arbejdet med unge mennesker, er det ikke så usædvanligt at møde drenge, som får en knallert i 14 års fødselsdagsgave.
Jeg mødte en som var meget sur på det ”fucking politi,” fordi han havde fået en ret stor bøde. Han var kun 14 og havde af gode grunde hverken knallertkørekort eller forsikring. Men han var ikke alene om at have dummet sig – hans forældre havde foræret ham knallerten – og nogle af hans lærere/pædagoger vidste godt, han kørte rundt på knallerten.
Denne unge mand venter desværre nok heller ikke til han bliver 18, inden han første gang sidder bag rattet i en bil på offentlig vej.
Måske kan nogle af de ansvarlige voksne, som også er omkring ham forhindre, at det sker, eller det sker i en stjålen bil, skæv og skidefuld.
Denne unge mand mener i øvrigt også, at det er kedeligt herude, hvor vi bor. Der sker meget mere inde i byen, siger han og fortæller om fede fester, slagsmål og hængen ud med seje gutter. Noget af det er sandt, andet er forestillingen om, hvad andre gør.
Måske kan vi hjælpe ham og alle andre, hvis vi igen i Danmark fik etableret en god tidssvarende offentlig trafik.
I forbindelse med min bog Overhaling sagde jeg i et TV2 klip, at det er fuldstændig vanvittigt, at vi lige nu gør den offentlige trafik dårligere og dårligere. I vores familie har det medført, at vi har anskaffet bil nr. 2 for at få hverdagen til at hænge sammen i en tid, hvor Fynbus næsten er gået i opløsning.
Tilbage til de unge og bilerne. Rådet for sikker trafik som 'Rådet' nu hedder kører den ene kampagne efter den anden for at få særlig unge mænd til at køre, så der er en reel overensstemmelse mellem egne evner, bilernes teknik og forholdene, hvor man kører. Og så samtidig afholde sig fra at køre i påvirket tilstand.
Hvordan tror den nordjyske trafikforsker, det ville blive, hvis også de 16-årige fik lov til at køre bil.
Jeg har i mange år været tæt på mange unge. Jeg har forsøgt at påvirke dem til at være en smule fornuftige. Nogle gange er det lykkedes, andre gange er det ikke. Der har været alt for mange dræbte og tilskadekomne fra lokalområdet. Det er ikke kun 'taber-unge', men nogle gange taber de hovedet og gør dumme ting. Det er mine erfaringer, jeg bruger i bogen Bøllevinger, som netop taler til drenge i knallertalderen, og deres fædre. Jeg tror at fædrene har begået lige så mange trafikdumheder, som sønnerne begår i dag. Trafikken er bare blevet mere intens, så konsekvensen af ens dumheder bliver mere fatale. Og så er den største gruppe unge vel stadigvæk ansvarlige og slipper de fleste gange godt fra små dumheder.
Jeg havde selv fornøjelsen af at deltage aktivt i hastighedskampagnen www.umf.dk, jeg leverede tekster og sad ved en email-brevkasse. En opfølgende undersøgelse viste, at kampagnen havde fået målgruppen til at sænke farten. Jeg tror også, at vi kan ændre på den dårlige knallert-trafik-moral med en aktiv indsats for at flytte rundt på opfattelsen af, hvad der er i orden at gøre omkring knallertkørsel.
Det er ikke godt nok når både forældre, naboer og pædagoger/lærere ser igennem fingre med at 14-årige kører rundt på knallert, og måske en knallert der kan køre 80 eller mere
Det er heller ikke godt nok, at nogle næsten oplever det som drengestreger når 14-årige kører rundt i stjålne biler.
Tilbage til transporten mellem land og by. Jeg forstår godt, at de unge foretrækker at gå på en skole i byen efter de første 9 år. Her foregår meget mere, er et levende studiemiljø. Nogle er på det tidspunkt klar til at flytte i en form for egen bolig, andre har stadigvæk lyst til at blive boende, hvis det er muligt at blive transporteret frem og tilbage.
Lige som mange af os voksne herude, der bor på landet og arbejder i byen, de fleste af os kører ind til byen i egen bil, men...
Løsningen på transporten i landområder må være, at vore nyvalgte politikere vedgår sig det ansvar, de har for at den offentlige transport fungerer. Og villighed til at betale, hvad det koster.
Vil man stadigvæk have helårsliv herude. Eller skal det være naturområder, hvor en urbaniseret befolkning holder ferie og nyder natur. Hvis det første er tilfældet skal der tænkes i brugbar kollektiv transport.
Ikke en personbil pr. person over 16-år.
Det sidste rædselsscenarie må også være en uacceptabel løsning nu, hvor vi sigter mod nye miljømål i forbindelse med klimakonferencen (fra næsten alle politiske partier).
Eller er det politisk grøn luft?
Nye tider, nye tanker. Kollektiv transport behøver ikke at være en stor bus. Det kan være minibus, telebus, letbane. Eller delebil hvor man finder en måde at fylde bilen op, når man alligevel kører.
Lige nu er privatbilismen på sit højeste, næsten! Den var lidt højere før den økonomiske krise, men ser vi fremad, skal der ske ændringer.
Jeg kan også huske, engang før mine forældre fik bil. Dengang lejede vi en minibus, når vi skulle på familiebesøg i Jylland. Den blev fyldt op med naboer, som skulle samme vej. Så blev folk sat af på vejen og samlet op sent på aftenen, når 'familiebussen' kørte tilbage. Det var de gode gamle dage, som var ret besværlige.
Men med de kommunikationsmidler vi har i dag, kunne vi godt organisere transporten på andre måder end hver person sin bil.
Hvis vi stiller os op om morgenen ved indfaldsvejene til byerne, så er der stadigvæk mange alenebilister, her ligger et transportpotentiale.
Jeg er også sikker på, at mange studerende som er ved at blive kørt agterud af for eks. Fynbus meget gerne vil bruge noget studietid på at finde egnede alternativer. Nye tiltag som kan konkurrere med de tiltag, som har jaget så mange kunder væk, at man nu taler om den negative spiral. Færre passagerer, nedlæggelse af ruter og dyrere ture.
Se det var næsten en lokalrutes omvej for at komme fra 16-åriges kørekort til en fremtidsorienteret trafik i landområderne.
Bjarne Kim Pedersen Fyens Stiftstidende 28.01.10
fredag den 22. januar 2010
torsdag den 21. januar 2010
Iran og andre -Twit-digt
Sms/twit-digt/ SMS/twit-poem
sms kriminelle
at tænke frihed
at skrive om friheden
Nokia forbuddet
SMS criminals
thinking about freedom
writing about freedom
the Nokia ban
"Alle, der benytter sms og e-mail, bør vide, at det er muligt at kontrollere og spore disse. Lovbrydere vil blive retsforfulgt og straffet" siger Irans politichef Esmaiel Ahmadi-Moqadden./ "Everyone who uses SMS and email, should know that it is possible to monitor and track these. Transgressors wil be prosecuted and p...unished," says Irans Head of Police Esmaiel Ahmadi Moqadden.
sms kriminelle
at tænke frihed
at skrive om friheden
Nokia forbuddet
SMS criminals
thinking about freedom
writing about freedom
the Nokia ban
"Alle, der benytter sms og e-mail, bør vide, at det er muligt at kontrollere og spore disse. Lovbrydere vil blive retsforfulgt og straffet" siger Irans politichef Esmaiel Ahmadi-Moqadden./ "Everyone who uses SMS and email, should know that it is possible to monitor and track these. Transgressors wil be prosecuted and p...unished," says Irans Head of Police Esmaiel Ahmadi Moqadden.
Børn & Unge Bøllevinger
BØRN & UNGE 03/2010
Om knallerter og drengene i klubben
'Bøllevinger' er en historie om drenge og deres knallerter og om knallertklubben af samme navn. Og om de ulykker, der kan ske, når man ikke kører helt lovligt. Den er skrevet af Bjarne Kim Pedersen, der har været leder i en klub, og det er her meget af hans inspiration til bogen er hentet. Han har blandt andet også et kærligt portræt af de unge, som altid hænger uden for klubben i stedet for at være inde og i kontakt med de voksne. Bogen er skrevet som letlæs, netop for at nå de drenge, der foretrækker knallerter frem for bøger. Egnet for drenge mellem 13 og 16 år.
'Bøllevinger' af Bjarne Kim Pedersen. Forlaget Ravnerock, 126 sider, vejl. pris 150 kroner.
bestil på: www.ravnerockforlaget.dk
link: http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/2DBC1DC6A8B2BDE8C12576B100315F2A!OpenDocument
Om knallerter og drengene i klubben
'Bøllevinger' er en historie om drenge og deres knallerter og om knallertklubben af samme navn. Og om de ulykker, der kan ske, når man ikke kører helt lovligt. Den er skrevet af Bjarne Kim Pedersen, der har været leder i en klub, og det er her meget af hans inspiration til bogen er hentet. Han har blandt andet også et kærligt portræt af de unge, som altid hænger uden for klubben i stedet for at være inde og i kontakt med de voksne. Bogen er skrevet som letlæs, netop for at nå de drenge, der foretrækker knallerter frem for bøger. Egnet for drenge mellem 13 og 16 år.
'Bøllevinger' af Bjarne Kim Pedersen. Forlaget Ravnerock, 126 sider, vejl. pris 150 kroner.
bestil på: www.ravnerockforlaget.dk
link: http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/2DBC1DC6A8B2BDE8C12576B100315F2A!OpenDocument
onsdag den 13. januar 2010
Twitter-/sms-digt på dansk/engelsk
samvittighedsfanger
tænd et lille lys
dit råb om retfærdighed
bag fængslets mure
prisoners of conscience
light a candle
your voice for justice
behind the prison walls
besøg også http://www.facebook.com/group.php?v=wall&ref=mf&gid=228716458558 Iran Digternes Ord
tænd et lille lys
dit råb om retfærdighed
bag fængslets mure
prisoners of conscience
light a candle
your voice for justice
behind the prison walls
besøg også http://www.facebook.com/group.php?v=wall&ref=mf&gid=228716458558 Iran Digternes Ord
onsdag den 6. januar 2010
tirsdag den 5. januar 2010
lørdag den 2. januar 2010
Iran Digternes Ord
På nullernes sidste dag oprettede Kenneth Skipper og undertegnede facebookgruppen IRAN DIGTERNES ORD: http://www.facebook.com/group.php?v=wall&ref=mf&gid=228716458558
At this very moment the Iranian people fight for freedom. We as Danish poets write about their struggle.
Kenneth Skipper with the poem I Wish written in collaboration with the Iranian woman Farzane from the book “Lærken den Gulgrå” and the poem of Bjarne Kim Pedersen Stemmer fra Iran, which was introduced at a public reading in association with the protest “Freedom for Iran” in Odense, 9th of July.
With this group it is our intent and our hope to create a forum in which people across the world can provide written poems and short stories as a support to the Iranian people in their fight for freedom.
Det iranske folk kæmper lige nu for frihed. Vi er danske digtere som skriver om deres kamp.
Kenneth Skipper med digtet I Wish i bogen Lærken den Gulgrå (skrevet sammen med en iransk kvinde Farzane) og Bjarne Kim Pedersen med digtet Stemmer fra Iran der første gang blev læst til 'Freedom for Iran' protest i Odense den 9. juli.
Med gruppen er det vores hensigt at skabe et forum med lyrik, poesi, digte, historier for at bakke iranerne op i deres kamp for frihed.
Helst med tekster på flere sprog, og af digtere fra hele verden.
Jeg håber vi mødes på gruppen
Bjarne Kim Pedersen
At this very moment the Iranian people fight for freedom. We as Danish poets write about their struggle.
Kenneth Skipper with the poem I Wish written in collaboration with the Iranian woman Farzane from the book “Lærken den Gulgrå” and the poem of Bjarne Kim Pedersen Stemmer fra Iran, which was introduced at a public reading in association with the protest “Freedom for Iran” in Odense, 9th of July.
With this group it is our intent and our hope to create a forum in which people across the world can provide written poems and short stories as a support to the Iranian people in their fight for freedom.
Det iranske folk kæmper lige nu for frihed. Vi er danske digtere som skriver om deres kamp.
Kenneth Skipper med digtet I Wish i bogen Lærken den Gulgrå (skrevet sammen med en iransk kvinde Farzane) og Bjarne Kim Pedersen med digtet Stemmer fra Iran der første gang blev læst til 'Freedom for Iran' protest i Odense den 9. juli.
Med gruppen er det vores hensigt at skabe et forum med lyrik, poesi, digte, historier for at bakke iranerne op i deres kamp for frihed.
Helst med tekster på flere sprog, og af digtere fra hele verden.
Jeg håber vi mødes på gruppen
Bjarne Kim Pedersen
Abonner på:
Opslag (Atom)