mandag den 28. december 2009

Iran - digterens ord

EN GRØN FRIHED, DER KOMMER ...


De binder et
grønt bånd om hovedet
og går ud
i gaderne.
Banker taktfaste
rytmer,
kvinderåb
bag tørklæder
og sten
til at bryde åget
fra de gamle mænd

kun
afbrudt af skudsalver
og motorcykellyd
men
rytmen hamres mere
og mere
stemmerne bliver flere
og flere
råbet højere
og højere

En grøn frihed
breder sig som løvet
i foråret

her er det hadet
til de gamle
forstokkede
der breder sig.

De døde bæres bort
modige
eller tilfældige
som faldt
og blev martyrer.
En dag vil de synge
sange
om heltene,
nu er der
kun plads til et hundrede og fyrre ord
til hinanden
og os, hvis vi vil høre.

Men
nullernes
grønne frihedskamp
fører os ind
i 10'erne.

En ny mur
der falder
og
gør verden
større

Bjarne Kim Pedersen

ja digteren ord kan føles fattige i forhold til det der lige nu sker i Iran.
Men kære venner tal om Iran, sæt deres grønne kamp på dagsordenen også her i
vores lille Hobbit-land.

tirsdag den 15. december 2009

Ahmadinejad and cop15

Jeg så Ahmadinejad i DR Tv i aften.
Her er mine tanker da han sendte sine gardister i kødet på de unge demonstranter. Og ja nobelpristageren kommer også.

SKRIV GRØNT FOR IRAN


De går igen
på gaderne
med deres grønne håb

Revolutionsgardister på motorcykler
kører terroriserende mod
det unge håb

en grøn farve

et skrig
fra de første
der rammes

andre slæbes bort
til middelalderens mørke.
Må man godt
torturere
voldtage
dræbe
i revolutionens hellige navn?

Hør
er der ikke en grøn stemme
der kan råbe en nobelprisvinders navn.
En fredspris
for de unge
der bæres bort

svøbt
i et grønt klæde

kærlighedens røde farve
dryppede blodrøde dråber
stivnede
sort
på det grønne håb

i morgen
er det sorte pletter
på vores tavse samvittighed



andre tager det grønne klæde
løber videre
mens de råber

yes we can!

søndag den 13. december 2009

go green for Iran

Ahmadinejad kommer til Kbh.

go green for Iran
a new color for your mail
www freedom

fredag den 4. december 2009

Bøllevinger lektør

Bøllevinger har fået en flot lektørudtalelse (09/48).
"...Det er derfor altid rart, når der udkommer letlæste ungdomsbøger som denne. Bogen henvender sig overvejende til unge drenge i alderen 12-17 år og kan både lystlæses og anvendes undervisningsrelateret....
Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig. Sætningerne er korte, enkle, og autentiske, og bogens univers er velkendt for målgruppen. Bogens forside signalerer fart, spænding og Puch, hvilket vil fange målgruppens interesse.
Samlet konklusion
Letlæst ungdomsbog for drenge, som kan være med til at give skoletrætte drenge lyst til at læse." Henrik Munch Jørgensen.

læs første kapitel her: http://lifli.dk/tekster.php?sti=1&fid=42&tid=13