Deltagere:
Fynske Forfattere
lokalafdeling under Dansk Forfatterforening.: Cindy
Lynn Brown, Sonja Kjærgaard Christiansen, Ib Ivar Dahl, Jo Hermann,
Maria Kjær-Madsen, Ulla Lauridsen, Viggo Madsen, Vibeke Marx,
Pernille Nederland, Per Nielsen, Bjarne Kim Pedersen, Esther
Rützou,Susanne Thea
Fyns Grafiske Værksted: Aase Andersen, Karen K. Ballegaard, Ingsi Croon, Ingrid Duch, Hardy Ernst, Grethe B. Hansen, Elisabeth Hockauf, Villy Jørgensen, Per Nielsen, Birthe Pedersen, Cresta Simmonsen, Susanne Thea, Birgitte Thorlacius, Hanne Winkel
Fyns Grafiske Værksted: Aase Andersen, Karen K. Ballegaard, Ingsi Croon, Ingrid Duch, Hardy Ernst, Grethe B. Hansen, Elisabeth Hockauf, Villy Jørgensen, Per Nielsen, Birthe Pedersen, Cresta Simmonsen, Susanne Thea, Birgitte Thorlacius, Hanne Winkel
Oplæsning
Fyns Grafiske Værksted: 19/8 kl. 19-20, 20/8 kl. 20-21
Ny
Vestergade (Kunstgaden Gallerie Rasmus) 17/8 til 20/8 hver dag kl. 17
– 17.30 og 21/8 kl. 16.30 - 17
mine bidrag:
DEN
STANDHAFTIGE TINSOLDAT
"'Tinsoldater!' Det råbte en lille dreng og klappede i hænderne; han havde fået dem, for det var hans fødselsdag, og stillede dem nu op på bordet. Den ene soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskellig... " H.C. Andersen
"'Tinsoldater!' Det råbte en lille dreng og klappede i hænderne; han havde fået dem, for det var hans fødselsdag, og stillede dem nu op på bordet. Den ene soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskellig... " H.C. Andersen
Mange
år senere var der en pige langt fra Danmark, hvis navn betyder håb.
Hun blev født som datter af en maskiningeniør og en syerske og
voksede op med gamle motorcykler. På værkstedet blev de delt i lige
mange stykker de var af og samlet, inden de igen kunne føre pigen i
fuld fart.
Moderen
ville gerne have hende til at udtænke flotte klæder på en
designskole.
Men nej hun ville flyve. Hun ville ind på flyvernes Universitet.
De sagde njet
Men nej hun ville flyve. Hun ville ind på flyvernes Universitet.
De sagde njet
og
njet
og
njet
Dog
til sidst fik hun lov til at komme i uniform. Først som radio
operatør ved jernbanestyrkerne, senere fik hun lov til at blive
faldskærmssoldat og var den eneste kvinde i Ukraines fredsbevarende
mission i Iraq.
Tilbage igen søgte hun igen ind på flyvernes Universitet. Denne gang spurgte hun direkte den minister, der havde hele ansvaret for alle soldaterne.
Og denne fjerde gang kom hun ind. Fire år senere fik hun sin eksamen og måtte flyve højt på himlen. Hun kom tilbage og fløj med en helikopterenhed.
Da studenterne samledes på Maidan, var hun også med, først lidt som praktisk hjælper sammen med sin søster. Der var mange ting, som skulle gøres, når flere hundrede tusinde mennesker var samlet for at smide en korrupt præsident på porten. Stemningen var sådan ,som Olga Perekhrest skriver i:
MOR JEG ER NU EN EKSTREMIST
Tilbage igen søgte hun igen ind på flyvernes Universitet. Denne gang spurgte hun direkte den minister, der havde hele ansvaret for alle soldaterne.
Og denne fjerde gang kom hun ind. Fire år senere fik hun sin eksamen og måtte flyve højt på himlen. Hun kom tilbage og fløj med en helikopterenhed.
Da studenterne samledes på Maidan, var hun også med, først lidt som praktisk hjælper sammen med sin søster. Der var mange ting, som skulle gøres, når flere hundrede tusinde mennesker var samlet for at smide en korrupt præsident på porten. Stemningen var sådan ,som Olga Perekhrest skriver i:
MOR JEG ER NU EN EKSTREMIST
af
Olga Perekhrest,
Hej
mor, jeg er en ekstremist
klædt
i gul-blåt flag
jeg
har spærret broerne med kæder til at låse
jeg
var med på bilturen til Mezhyhirya-residensen
Du
ved mor, jeg er - en ekstremist
synger:
"heltemod er ikke udryddet endnu"
jeg
tror på helte,
jeg
er hærget af nattetimers debatter
med
ultra-højre og venstreorienterede.
Mor,
jeg er nu en ekstremist
vores
slogans - barske og hårde
vores
hjelme, masker og tørklæder
alt
dette kan være årsagen
jeg
kan blive sendt 10 år i fængsel
væk
fra hjemmet, på stand by
jeg
vil ikke komme ind fra kulden
Systemet
har særlige evner
til
at brække vores pigge og ribben
så
i dag er vores største mål
at
redde vennerne fra den magt, der dræber
hvilken
mening er der i at være tavse
jeg
har intet at tabe, i det mindste.
Så
mor - nu er jeg EN EKSTREMIST
Senere
var hun med i selvforsvarsstyrkerne, der stod i første række, når
Berkut angreb. I de værste dage lignede det et slag fra Ringenes
Herre. Hun fik også brug for sin førstehjælpsuddannelse, når alle
de faldne aktivister skulle hjælpes. De dage hvor frihedspladsen
blev besudlet med blodet fra det oprørske folk.
Mange faldt og den dag i dag brænder der lys for de dræbte, dengang hun og de andre folk genskabte landets værdighed.
En ny præsident blev valgt, desværre blev landet også angrebet med våben af nabolandets små grønne mænd.
Hun ville kæmpe for sit land, men i stedet kom hun i en afdeling langt fra fronten.
Den lille soldat aftrådte sin egen enhed og meldte sig hos den frivillige battalion, hun kendte fra Maidan.
Hun kom til at træne andre frivillige i kunsten at være soldat og krigsmedicin.
Mange faldt og den dag i dag brænder der lys for de dræbte, dengang hun og de andre folk genskabte landets værdighed.
En ny præsident blev valgt, desværre blev landet også angrebet med våben af nabolandets små grønne mænd.
Hun ville kæmpe for sit land, men i stedet kom hun i en afdeling langt fra fronten.
Den lille soldat aftrådte sin egen enhed og meldte sig hos den frivillige battalion, hun kendte fra Maidan.
Hun kom til at træne andre frivillige i kunsten at være soldat og krigsmedicin.
I et
forsøg på at redde nogle sårede soldater blev hun taget til fange
af små grønne mænd den 18. juni 2014.
Dagen efter blev hun vist frem på en video, hvor hun sidder i håndjern i noget, der ligner en gymnastiksal.
Den 20. juni fik hun trukket en stinkende sæk over hovedet og transporteret med seks forskellige biler. Hun kunne kigge ud under sækken og kunne kende både bilmodeller og farver. Hun stillede spørgsmål til bortførerne, så de gav hende bind for øjnene.
Dagen efter blev hun vist frem på en video, hvor hun sidder i håndjern i noget, der ligner en gymnastiksal.
Den 20. juni fik hun trukket en stinkende sæk over hovedet og transporteret med seks forskellige biler. Hun kunne kigge ud under sækken og kunne kende både bilmodeller og farver. Hun stillede spørgsmål til bortførerne, så de gav hende bind for øjnene.
Præsidentens
anklagemyndighed påstår, at hun krydsede grænsen uden tilladelse
og blev anholdt.
Samtidig sigter de hende for at have haft soldateransvaret for, at to russiske krigskorrespondenter, som var med de russiske styrker ved en vejspærring, blev dræbt.
Samtidig sigter de hende for at have haft soldateransvaret for, at to russiske krigskorrespondenter, som var med de russiske styrker ved en vejspærring, blev dræbt.
Den
lille soldat blev ført til et fængsel i Moskva. Hun er faktisk en
soldat fra en krig, som præsidenten siger, ikke er en krig. Hans
soldater er slet ikke soldater, og hvis de er, så er de på ferie og
har lige taget alt deres militærudstyr med fra de afdelinger, de er
en del af.
Og i
denne moderne tid kan man se, at den lille soldats telefon ikke var i
nærheden af det sted, hvor de to journalisters telefoner var.
Der er ingen lov, heller ikke for soldater, som giver præsidenten ret til at bortføre fanger til et andet land.
Det hedder Geneve-konventioner.
"- Retssager mod krigsfanger skal overholde grundlæggende retningslinjer for en retfærdig rettergang."
Hun har ikke fået en retfærdig rettergang. Hendes forsvarer må ikke få lov til at fremlægge beviser på, at hun ikke kan have ansvaret for de to journalister. På et tidspunkt ville de også sende hende på et psykiatrisk hospital.
Mens hun har siddet i sin celle i Moskva, er hun også blevet valgt til det ukrainske parlament og har derfor taget sin afsked fra den ukrainske hær.
I præsidentens aviser i Moskva bliver hun beskrevet som en dræbermaskine i kjole, og hele den dårlige behandling fik hende til at gå i sultestrejke i protest mod den ulovlige tilbageholdelse.
Den lille soldats egen tale fra fangeburet hun bliver udstillet i:
Der er ingen lov, heller ikke for soldater, som giver præsidenten ret til at bortføre fanger til et andet land.
Det hedder Geneve-konventioner.
"- Retssager mod krigsfanger skal overholde grundlæggende retningslinjer for en retfærdig rettergang."
Hun har ikke fået en retfærdig rettergang. Hendes forsvarer må ikke få lov til at fremlægge beviser på, at hun ikke kan have ansvaret for de to journalister. På et tidspunkt ville de også sende hende på et psykiatrisk hospital.
Mens hun har siddet i sin celle i Moskva, er hun også blevet valgt til det ukrainske parlament og har derfor taget sin afsked fra den ukrainske hær.
I præsidentens aviser i Moskva bliver hun beskrevet som en dræbermaskine i kjole, og hele den dårlige behandling fik hende til at gå i sultestrejke i protest mod den ulovlige tilbageholdelse.
Den lille soldats egen tale fra fangeburet hun bliver udstillet i:
'Det
sidste halve år har jeg lært at tale russisk. Jeg har ikke noget
had til russere, selv om det er det, anklageren sigter mig for.
Jeg dræbte ikke russiske journalister....
Jeg dræbte ikke russiske journalister....
Jeg
har fundet ud af, at jeg har mange venner i Rusland. Det er min
første rejse til Rusland, og indtil nu har jeg tilbragt hele tiden i
fængsel. Jeg har ikke talt med særlig mange russere. Jeg modtager
jeres breve, jeg kan se, at I selv kan tænke.
I har jeres egne meninger, I kan tænke store tanker, og I kan skille sandhed fra løgne i jeres hoveder og i jeres hjerter. I anser ikke os ukrainere for at være jeres fjender, og jeg anser heller ikke jer for mine fjender.
Jeg vil aldrig sige, at russere er dårlige folk. Det indbefatter ikke de løgnagtige og korrupte undersøgere og dommere. Men I må forstå, der er ikke dårlige lande - kun dårlige enkeltindivider. Jeg vil ikke sige at disse individer som jeg foragter og aldrig vil komme til at respektere, er gode mennesker. Men jeg respekterer og elsker mange russiske folk. Tak for jeres støtte.
I har jeres egne meninger, I kan tænke store tanker, og I kan skille sandhed fra løgne i jeres hoveder og i jeres hjerter. I anser ikke os ukrainere for at være jeres fjender, og jeg anser heller ikke jer for mine fjender.
Jeg vil aldrig sige, at russere er dårlige folk. Det indbefatter ikke de løgnagtige og korrupte undersøgere og dommere. Men I må forstå, der er ikke dårlige lande - kun dårlige enkeltindivider. Jeg vil ikke sige at disse individer som jeg foragter og aldrig vil komme til at respektere, er gode mennesker. Men jeg respekterer og elsker mange russiske folk. Tak for jeres støtte.
Jeg vil ikke flyttes fra dette fængsel, fordi
jeg tror, at de vagter, som skal eskortere mig, udgør en fare for
mit liv.
De har gentaget fornærmelser mod min nationale og personlige værdighed, det ukrainske sprog og opført sig krænkende.
Vagterne har også mishandlet min mor, en 77-årig gammel kvinde. De brugte brutal magt mod hende.
Jeg vil også tilføje - jeg vil være venner med alle russere, som nægter at tage våben i hånden, for at tage til mit land, for at dræbe mit folk.
Tak'
Den lille soldat sidder stadig i fængslet i Moskva.
Tyndere og tyndere efter sultestrejken.
Hun tror ikke selv, hun slipper ud af fængslet i live.
Men jeg har selv set hendes billede på museet for den store krig. I forhallen står et billede af hende sammen med billederne af alle de ukrainske soldater, der er faldet i kampen. Alle omgivet af valmuer som fredens symbol.
Hun lever, men hvor længe går der inden hendes navn kommer til at stå på heltetavlen mellem alle de andre helte?
Jeg bærer en valmueblomst ganske nær mit hjerte, lille soldat. Et minde om en fredsmarch i Kyiv den 09. maj og hendes fødselsdag to dage senere.
De har gentaget fornærmelser mod min nationale og personlige værdighed, det ukrainske sprog og opført sig krænkende.
Vagterne har også mishandlet min mor, en 77-årig gammel kvinde. De brugte brutal magt mod hende.
Jeg vil også tilføje - jeg vil være venner med alle russere, som nægter at tage våben i hånden, for at tage til mit land, for at dræbe mit folk.
Tak'
Den lille soldat sidder stadig i fængslet i Moskva.
Tyndere og tyndere efter sultestrejken.
Hun tror ikke selv, hun slipper ud af fængslet i live.
Men jeg har selv set hendes billede på museet for den store krig. I forhallen står et billede af hende sammen med billederne af alle de ukrainske soldater, der er faldet i kampen. Alle omgivet af valmuer som fredens symbol.
Hun lever, men hvor længe går der inden hendes navn kommer til at stå på heltetavlen mellem alle de andre helte?
Jeg bærer en valmueblomst ganske nær mit hjerte, lille soldat. Et minde om en fredsmarch i Kyiv den 09. maj og hendes fødselsdag to dage senere.
Der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært
PIGERNE
PÅ HOFMANSGAVE
'Der
var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult,
havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der
gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det
sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der
store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok
dejligt derude på landet!'
Det
gør ikke noget
man
er født
i en
andegård
når
man blot
har
ligget i et
svaneæg.
Det
var dengang
hvor
enevælden
stadig
regerede
endnu
inden
vi
blev frie bønder
hvis
vi var så uheldige
at
være født vest for voldene
som
holdt sammen på Kongens By
men
men
historien
går sin gang
og
dog
stadig
i 1870'erne
var
der godsejere
der
tog den første nat med bondens brud,
hun
måtte lade sig beligge
hviskede
en historiker
mig
i øret
da
jeg på Enebærodde
fortalte
om
Martin Knudsen
Martin Knudsen
som
brød sin sociale arv
hvis
han ikke var et resultat af første nat.
Tænk
blot Andersen
måske
var det
det
du savnede
begæret
i himmelsengen
i
stedet måtte du leve med
drømmen
der
blev til så mange eventyr
som
stadig fortælles
for
børn over hele verden.
Gad vist hvad
Gad vist hvad
det
var du tænkte på
da
du i 1832 badede
med
Hofman-Bang
tøserne
helt ude på
spidsen
af Hals Odde.
Bag
skovens
træer
lyngen
helt uberørt
hun
lå nøgen på tæppet
så
smuk
de
var helt alene
og
så kærligheden.
De
sagde hinandens navne
tæt
sammen
og
biernes summen
var
rammen
om
billedet
der
aldrig bliver malet
så
smukt kan livet være.
En
sommerfugl landede på hendes nøgne lår.
"Vi
var en dag ude på Hals: Tangen der danner Odense Fjord. Vi kogte os
kaffe i lyngen, krøb på hænder og fødder, damer og herrer, men vi
havde klæderne på, så langt vi kunne ud i Kattegat. Vi var ret
barnlige .....
.....
jeg har også gjort et lille digt, som jeg tror jeg vil lægge de
fynske piger i munden:
'O,
gid jeg var af
jern
og stål
mit
hjerte let kan få det!
Det
er mig ligesom en ål
jeg
kan ej holde på det!' "
(H.C.
Andersen - H. H. Jacobsen 1998
Brev fra H.C. Andersen til Christian Voigt, Odense
Brev fra H.C. Andersen til Christian Voigt, Odense
den
2den August 1832
Første
afsnit -Den grimme ælling)