Ukraine: Hvor mange af jer kender navnet Oleg
Sentsov? Sikkert ikke mange, jeg har lige lavet en infomedia søgning for
det sidste år. Der var ikke mange artikler på dansk. De fleste
omhandlede de to Pussy Riots piger, som i august lavede en
to-kvindedemonstration på en motorvejsbro nær Jakutsk i Sibirien, hvor
Sentsov på det tidspunkt afsonede sin 20 års straf.
Jeg kan varmt anbefale bogen ”Sådan starter man en revolution” af Nadya
Tolokonnikova, hvor hun med russisk humor fortæller historien om Pussy
Riots, men også fortæller om korruption, vold og ydmygelse i Putins
Gulag-lejre. Efter Pussy Riot aktionen blev han flyttet til Jamal
lejren. Længe var hans placering ukendt, fordi han igen og igen er
blevet flyttet rundt.
Her har Putin-styret genoptaget en Stalin tradition i Gulag, fangerne
bliver flyttet rundt, som en ekstra straf. Hver gang de er ved ”at føle
sig hjemme” i en straffelejr, bliver de endnu engang sendt ud i
uvisheden mod et nyt sted, overgivet til ekstra straf og ydmygelse fra
de politienheder, som står for transporten.
”Kunst er ingen forbrydelse” er overskriften i The Voice Project, som
støtter kunstneres ret til at ytre sig. Johnny Depp har lagt navn og
foto til kampagnen for Sentsov.
Helt aktuelt har PEN Amerika udråbt den 26. februar til international Aktionsdag for Oleg Sentsov
Oleg Sentsov læste oprindelig økonomi i Kijev, men fik filmuddannelse
i Moskva og startede med at lave kortfilm. Med filmen Gamer blev han
også kendt i Vesteuropa.
Han er født på Krim i 1976 og under Maidanrevolutionen 2013-14 deltog
han aktivt. Da Putins specialstyrker invaderede Krim, hjalp Sentsov med
at levere mad til de ukrainske soldater, som var spærret inde på deres
kaserner. Han blev arresteret 11. maj 2014 og anklaget for at planlægge
terroraktioner. Den 25. august 2015 blev han idømt 20 års fængsel af en
russisk domstol.
Sentsov selv har nægtet at anerkende den russiske militærdomstol, som
har dømt ham. Han siger selv, at han har været udsat for tortur, udsat
for slag og spark gennem 24 timer for at tvinge ham til at tilstå
terroranklagerne. Menneskerettighedsgrupper har protesteret mod
dommen. Det polske filmakademi har protesteret. Kendte filminstruktører
som Mike Leigh, Ken Loach og Agnieszka Holland har støttet frigivelsen
af Sentsov.
Sentsov er dømt for terroristisk virksomhed ved en skueproces som til
forveksling ligner de skueprocesser, som Stalin havde ansvaret
for. Først i oktober blev mit digt:
SKUEPROCES VERSION 2015
Sentsov tyve år
dit navn føjet til rækken
af Gulag fanger
retwittet til omkring 100.000 mennesker i Rusland, Ukraine og til
resten af verden, dog ikke nogle danske delinger. Omkring det der sker i
Østeuropa og Ukraine, er vi som de tre aber, der intet ser, intet hører
og intet siger. Det burde komme os ved, hvad der sker, når Putin har
annekteret en del af et andet land og smider folk i fængsel. Om nogle
måneder, skal vi se på WM-fodbold i det land, som har fængslet Sentsov.
Oleg Sentsovs brev sendt til den russiske menneskerettighedskæmper Zoya Svetova:
”Alt ok her. Jeg flytter. De tog mig pludselig ud af Jakutsk og
transporterer mig til Yamalo-Nenets området. Der er der kun en
straffelejr – den legendariske Kharp. Hvordan tingene er der, ved I
bedre en mig, formoder jeg. Jeg forventer ikke noget godt fra det lille
udsted. Specielt efter at have været gennem Irkutsk og Omsk fængsler,
har jeg en fornemmelse af, hvor dårlige ting kan være, og ikke kun fra
historier. Ingen mishandler mig fysisk, selvfølgelig. Men du ved meget
godt at dette system kan straffe modbydeligt og mishandle uden brug af
brutal magt.
Ligemeget – alt vil blive godt
Jeg har ikke skrevet i et stykke tid, fordi jeg ikke har været i
humør til det. Ikke fordi jeg har været deprimeret eller har mistet
modet – det er ikke et problem for mig, stol på mig.
Jeg er bare ikke en social person, og der er tidspunkter, hvor jeg minimerer min eksterne kommunikation.
Jakutsk fængselsmyndighederne hjælper mig forresten meget med dette.
Dette år har de givet mig to postkort: et til Nytår og et andet til min
fødselsdag. Før min afrejse, returnerede de ikke kun en kasse med gamle
breve, som de havde beholdt i halvandet år, men også omkring et hundrede
nye breve, som de havde samlet det sidste år, måske har de besluttet at
frigive disse fanger. Nu læser jeg dem, mens jeg rejser. De gav mig
også 10 bøger, der var sendt til mig, men som de havde holdt tilbage.
Forbander alt i verden, at jeg skal slæbe al den litteratur rundt med
mig fra fængsel til fængsel. Det er utrolig værdifuldt for mig, det vil
være en skam at smide det væk. Sørg for at ingen sender flere bøger,
ok! De sender ikke hvad jeg har brug for, og jeg kan ikke smide det væk.
Så jeg prøver at forære bøger væk ved enhver lejlighed og så slæbe dem
rundt med mig. Det er med den største anstrengelse, at jeg slæber
mobilbiblioteket med mig. Og send ikke pakker jeg ikke har bedt om. Det
er tilladt, at jeg må få en pakke hver tredje måned, og jeg vil hellere
skrive til Natasha (Sentsovs kusine red.) eller nogen andre, måske dig,
hvad jeg har brug for og så få det. Der har været situationer, hvor en
venlig sjæl vil hjælpe en stakkels politisk fange og har sendt en pakke
med ubrugelige ting. Min pakke grænse vil blive brugt, og jeg må vente
yderligere 3 måneder på at få det, jeg har brug for.
Jeg skriver, når jeg ankommer. Og som afslutning på det her
presserende emne, som forresten tager en væsentlig del af en fanges liv,
bed Natasha om at indsætte 10,000 rubler på min fængselskonto. Pengene
vil nå til mig, når jeg kommer frem. Som en sidebemærkning, et par ord
om gode gerninger, der ikke altid fører til gode resultater. Klimkin
(Ukraines Udensrigsminister red.) forsøgte at ringe til mig på min
fødselsdag i juli. Og Pussy Riot med (Maria) Alekhina kom til Jakutsk
for at støtte mig. Dette er godt! Men i stedet for et opkald, blev jeg
sendt i straffe isolation (for fjerde eller femte gang) og så
transporteret til et hårdere sted – Kharp. The Federal Penitentiary
Service i Rusland underskrev ordren i slutningen af Juli. Det betyder
ikke, at intet skulle være gjort.
Du, frie menneske, kan gøre hvad du mener, du skal gøre for at støtte
mig og andre politiske fanger. I skal bare vide at lokale
beslutningstagere har deres egen logik og de reagerer ofte på den
måde. Efter alt, vil de nok ikke sende mig en tid til Nordpolen, vil
de? Generelt, alt er ok med mig. Og jeg håber jeg vil udholde denne tur
og blive på den endelige destination med resterne af mit helbred. Jeg
håber, at du ikke vil lade dig oprive af alt dette, fordi jeg er ikke
alene, vi er mange, og jeg er langt fra at være i den værste
tilstand. Jeg gør, hvad jeg altid har gjort: Jeg læser også engelsk,
korrigerer og tilføjer til skrevne manuskripter – dette arbejde kan
gøres for evigt, men jeg tror jeg kan lave endnu to samlinger. Jeg
træner når det er muligt, såvel som andre små ting.
Jeg har fulgt begivenhederne i Rusland og Ukraine, selvfølgeligt, så
meget jeg kunne. Jeg kan ikke sige noget godt – men måske kan jeg ikke
se så godt herfra.
Ukraine kæmper med næb og klør i den rigtige retning. Rusland har sat
sig fast i en blindgyde for altid. Og ingen ved hvad de nu skal gøre.
Jeg tvivler ikke på hverken succes eller sejr, eller at alt skal blive godt, meget godt.
Her siger jeg farvel
Din Oleg Sentsov 17.09.2017”
http://mreast.dk/hvem-er-oleg-sentsov/
tirsdag den 27. februar 2018
Abonner på:
Opslag (Atom)