onsdag den 31. januar 2024

01.02.2024 KRIGSPRODUKTION NU

01.02.2024 KRIGSPRODUKTION NU


Der var engang
det er ikke et eventyr
selv om
det var i H.C. Andersens by
jeg stod på scenen
til Kultur for Fred
sikkert sponseret af Kreml
og læste.

”Du kære…
har du følt
veerne
når en dreng
fødes,
en soldat
til slagtebænken
Du kære…
hvornår vil
du synge og
kun tinsoldater
falde”

Fyrre år senere
siger jeg
Krigsproduktion NU!
De mangler granater i Ukraine
efter
10 års krig går vi stadig rundt i andegården
og tænker på
at starte produktionen
engang om om et par år.

Kære NATO ministre
husk Zelenskyjs ord
i dagene efter
storinvasionen.
”Jeg behøver ammunition
ikke transport.”







tirsdag den 30. januar 2024

31.01.2024 EKSTREME NATIONALISTDRØMME

31.01.2024 EKSTREME NATIONALISTDRØMME


Hvis jeg nu sagde
’Danmark har ret til
De Baltiske lande,
det var her vores flag faldt fra himlen.
Danmark har ret til Norge,
Island,
Halland, Blekinge og Skåne.
Sydslesvig til Eideren.’
Så ville I anse mig som
en bindegal nationalist.

Men det var jo det
Milosevic sagde dengang
om Storserbien.
Det er det Putin siger nu
og handler efter
når han vil genoprette
Ruslands storhed.

Se også lige
hvordan de ekstreme højrenationalister
i Ungarn
Rumænien
Transnistrien
taler i øjeblikket for at få en del
af Putins kage.

Men opskriften kan ikke
bruges i Europa 2024,
de ekstreme drømme bliver
til vores mareridt.












mandag den 29. januar 2024

30.01.2024 PUTINS AGENT(ER)

 30.01.2024 PUTINS AGENT(ER)

Letland og de to andre baltiske lande
har sagt det længe
Tatjana Zdanoka er Putin-russisk agent.

Hun er nok ikke alene
blandt russerne i Letland,
jeg har mødt dem med skilte
om sprog-genocide fordi deres børn
også skal lære lettisk.

Hun er nok heller ikke alene
blandt de folk der taler Putins sag
her i vesten.
Ved ikke hvor mange der er direkte
forbundet,
nogle er vel bare sølvpapirshatte
der tror på Putins
italesættelse.

Tatjana Zdanoka var en af Putins
såkaldte observatører der godkendte hans
Kalasjnikov valg i 2014.

hvor seksoghalvfems komme syv procent godkendte
Ruslands annektion af Krim.
Jeg kan også se billeder af hende
til russisk 9. maj parade i Letland
bærende Skt. Georgsbåndet
med de sort orange hadefarver,
det var før de blev formet
til Z.
Indtil 1. marts 2022 var hun en del af
De Grønne/Europæiske Frie Alliance
i EU-Parlamentet.









søndag den 28. januar 2024

29.01.2024 HALVTREDSTUSINDE TROLDE

 

29.01.2024 HALVTREDSTUSINDE TROLDE

En gravergruppe
fra det tyske Udenrigsministerium
har fundet 50.000
falske troldekonti
på X
det der engang var en
kvidrende fri fugl
som twitter
men nu er Musk X-fanget.

Troldefabrikkernes paradis
misinformation
i den hybridkrig Putin startede
for mange år siden.

Jeg har selv mærket troldene
mærkeligt så bange
de er for ord
måske tror de ikke rigtige ord
kan stjæles
måske kender de ikke AI og andre kunstige
intelligenser.

De halvtredstusinde falske trolde
har delt hadeord
til sølvpapirshatte
højre og venstreekstreme.

Troldestemmerne er vel en del
af den kleptokratiske
verdensorden
Putin og Co. Vil indføre
hvis de får undergravet vores
liberale verden

Og Musk er lige nu deres medspiller
på X.








28.01.2024 FILATOV STJAL ET BARN

28.01.2024 FILATOV STJAL ET BARN

Krigsforbryder
i anden potens
er ikke noget mandigt
men en sølle russisk
soldat
en faldskærmssoldat
der var med til at
skyde civile
i Bucha.

På den videre færd i Ukraine
har han stjålet
en 7 årig ukrainsk dreng
fra Donetsk.
Oleh
omdøbt til Oleg
i den russiske verden.
Sikkert også vievandsvelsignet
af Den Ortodokse Russiske Kirke
med
FSB kleptokraten Kirill i spidsen.

Russisk TV viser stolt
krigsforbryderen med hans
stjålne barn. 







lørdag den 27. januar 2024

27.01.2024 IL-76

27.01.2024 IL-76

IL-76 nede
men hvor er de ukrainske krigsfanger?
Der ligger ikke 74 lig
på nedstyrtningsområdet.

Listen med de dræbte
tæller femten ukrainere
som blev udvekslet
den 03. januar i år.

Jer der har kendt til Sovjet
ved godt hvad Vranjo betyder.
Putin er nok mere en mester
i falsk flag operationer.

Ved ikke om han lærte det
i Dresden af Warnig og
Rote Armee Fraktion.
Jeg ved han brugte det
da han sprængte egne højhuse
i luften.
Politikovskaja
Litvinenko
sagde det
og Putin fik dem dræbt.

IL-76 blev skudt ned
men der var ikke krigsfanger ombord
ingen lig.
Måske kommer de en dag
som en ny krigsforbrydelse.
De ukrainere på navnelisrten
som ikke er udvekslet
er lige nu i fare for at blive dræbt
og fremvist som ofte
for ukrainsk nedskydning af et
russisk fly.











fredag den 26. januar 2024

26.01.2024 JP GROUP I RUSLAND

26.01.2024 JP GROUP I RUSLAND


Dagens Zwastika-mager afsløring
er JP Groups bildele.
Direktør Torben Pagh som på nudansk
hedder CEO
forsøgte først
at snige sig under spørgsmålet
i et lydvirvar af besøgende stemmer
vi har trukket os ud.
Men nej
22 millioner solgt til de russere
der vil være smarte
og kører rundt i
Porsche
Mercedes
VW
BMW.

Nutidens elektroniske penge
lugter ikke af blod
fra krigsforbrydelserne
men kan i dag
spores i pengeoverførsler.
Det hjælper ikke at en
Qatar ansat Henrik Drusebjerg
forsvarer handel med Rusland,
værnemagerne var også på den forkerte side
selv om vi havde en samarbejdsregering.

Vi behøver ikke
en pengeombytning for at ramme
Zwastika-magerne.
Tak for at grave det frem Radio4.
Fortsæt med de andre firmaer
der tjener blodpenge
i stedet for
Ukraines ret
til at være Ukraine.









torsdag den 25. januar 2024

25.01.2024 TILLYKKE ZELENSKYJ

25.01.2024 TILLYKKE ZELENSKYJ

Tillykke
med fødselsdagen
Volodymyr Zelenskyj.
Jeg vil godt indrømme,
jeg ikke troede på dig
som præsident
dengang du blev valgt
og ville skabe fred
ved forhandling med Putin
men jeg letter på hatten
i respekt
”Jeg har brug for
ammunition,
ikke et lift”.
Det var i de timer
du blev Europas Churchill
version tyvetoogtyve.

Jeg lægger min hånd
over mit hjerte
mens jeg ser det blå gule flag
og læser.
Ukraines Nationalsang.

Hverken Ukraines herlighed eller vilje er døde endnu.
Lykken vil smile til os, Ukrainske-brødre.
Vores fjender vil dø som dug for solen,
Og vi, brødre, vil leve i frihed i vores land.

Vi vil give vores krop og sjæl for vores frihed,
Og vi vil bevise, at vi, brødre, er af kosakslægten.


Lad os stå, brødre, i blodig kamp fra San til Don,
Vi vil ikke tillade fremmede at herske i vores fædreland;
Sortehavet vil stadig smile, bedstefar Dnipro vil klukke,
Lykken vil igen blomstre i vores Ukraine.

Vi vil give vores krop og sjæl for vores frihed,
Og vi vil bevise, at vi, brødre, er af kosakslægten.


Og vor iver, vort ærlige arbejde vil bevise sit værd,
Der vil stadig lyde en frihedssang over Ukraine,
Ekkoet vil lyde fra Karpaterne, den vil lyde over stepperne,
Ukraines ære vil blive kendt blandt nationer.

Vi vil give vores krop og sjæl for vores frihed,
Og vi vil bevise, at vi, brødre, er af kosakslægten.








tirsdag den 23. januar 2024

24.01.2024 INDE BAG TERROREN

24.01.2024 INDE BAG TERROREN


Mens Lavrov spreder løgne
fra FNs talerstol
taster russerne koordinater
på ukrainske boligblokke
til de angreb
der bliver sendt afsted
fra Det Kaspiske Hav
russerne tør ikke mere
flyve over Sortehavet.

Efter løgnen
går Lavrov fra mødet
han har heller ikke fået
en opdragelse af hans
russiske mor.
Hans tale runger som et
ekko i FN,
han vil befri Ukraine
for ukrainere ved at terrorbombe
civile russisktalende ukrainere i Kharkiv.
Tænk man i 2024 kan tale
om ’Endlösung’ fra FNs talerstol.

Mens de graver ofrene
ud af de sprængte højhuse
i Kyiv
og Kharkiv

sidder Lavrov til møde
i New York med Iran,
terrorens elite
beskyttet af FN
sidder og planlægger
hvordan de fremmer en kleptokratisk verdensorden.

Ni dræbte og
over 80 sårede for
denne dags terror
fra Lavrov og co.