Fremmed folk i fjendeland
Romaer er skræmmende, abstrakte størrelser i mediebilledet, og vi møder dem sjældent som mennesker. De går i skole, søger arbejde, sælger Hus Forbi, samler flasker på Roskilde, og så er de bange, fortæller Bjarne Kim Pedersen.
Bjarne Kim Pedersen
20. november 2013
fremme' folk i fjendeland
.....
de vil ik' ha sigøjner her
eller den slags kanakker
og betjenten
han puster sig op'
Sidst jeg hørte Allan Olsens fine tekst, var da vi holdt i kø på den tyske motorvej på vej hjem fra den tyske vinhøst ved Rhinen. En uge hvor vi på de stejle vinmarker gik mellem polske og rumænske vinplukkere.
Den har et spiddende glimt i øjet, hvor nyhederne ellers fyldt med noget, som ligner hate speech mod romaer eller sigøjnere (og andre som hovedsageligt kommer østfra).
I sidste måned var breaking news, at en blond pige var fundet og fjernet fra en sigøjnerlejr i Grækenland. I nogle artikler kunne vi læse, at hun garanteret var bortført, fordi hun ikke talte roma-sproget. Måske var hun så skræmt over at være fjernet af det græske politi og anbragt, at hun ikke ville tale. Hun viste sig at være givet til familien af en roma-kvinde i Bulgarien.
Ved siden af mit skrivearbejde underviser jeg på en produktionshøjskole. Her fik jeg på et tidspunkt en ung rumænsk fyr, han var vokset op på et børnehjem. Da han blev 18 skulle han arbejde og fik arbejde som opvasker på en roma-restaurant.
Han sagde selv, at han ikke var roma. Men hans søster levede i en roma-bebyggelse i Rumænien.
Hans danske 'plejefamilie', som havde støttet ham siden de efter murens fald så de forfærdelige billeder fra rumænske børnehjem, tog ham med til Danmark. De havde af et stort hjerte støttet ham, hver gang de var i Rumænien, han fortalte også om sin første 'danske jul'. Og da han skulle tilbage, græd han hver eneste nat alene i sin seng.
Han så selv en fornuftig fremtid i Danmark. Som EU-borger kunne han godt på Produktionshøjskolen i en tidsbegrænset periode. Derefter skulle han enten i arbejde/uddannelse eller tilbage til Rumænien.
I dag har han fast arbejde i Danmark til en aftalt løn. Han er tilfreds med sin løn, har sin egen lejlighed og har, efter hvad han selv siger, en god tilværelse, selv om han synes, det er ærgerligt at betale skat.
Når han sagde, at han gerne ville ud og have et rengøringsjob, grinede de andre elever på produktionshøjskolen og drillede ham, fordi han gad sådan et lortejob.
De andre elever behandlede ham, som om han var udviklingshæmmet. Han havde store huller i sin viden, men det var af en total understimulering.
Han spurgte engang, hvordan jeg gjorde, når jeg fandt på mine historier. Jeg forsøgte at forklare, at det var lidt lige som, da han var barn og legede. Når han lå med trægeværet eller pinden, som var gevær, så var han en lille soldat inde i tankerne.
På samme måde, når jeg skriver, så er jeg personen inde i tankerne osv...
Han kiggede på mig og sagde:
»Vi måtte ikke lege på børnehjemmet, vi fik skæld ud og slag, hvis vi ikke var stille.«
Jeg blev lidt stille, hvad siger man til et barn, som er blevet berøvet legen.
En dag viste han mig en artikel fra Politiken, ‘Politiet: Rumænere er top-kriminelle‘.
»De åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere. Det er et kæmpe problem. De begår bankrøverier, hjemmerøverier, grove tyverier, tiggeri, butikstyverier - alt« lød det fra drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl.
»Jeg har aldrig stjålet. Jeg har aldrig røvet nogen. Jeg har aldrig tigget. Jeg kom til Danmark og arbejdede på hotellet med at gøre rent. Jeg skulle betale skat, selv om jeg ikke havde lyst, det sagde min danske mor, at man gjorde her i landet. De andre driller mig med, at jeg er rumæner, og rumænere er kriminelle,« sagde han efterfølgende til mig.
En anden dag kom han med nogle link til noget på nettet. 'Romani mortji in italia'.
Det viste sig at være et forfærdeligt klip fra Milano, hvor 4 romaer var omkommet i en lejlighed. Vi sad i flere timer og fandt materiale, som han oversatte fra rumænsk til mig.
Der boede flere romaer i en lejlighed, og de var blevet forgiftet af kulilte.
»Er de døde?,« spurgte han.
Jeg googleoversatte en italiensk side
»Ja, de fire romaer er døde, men der var mindst én kvinde fra lejligheden som overlevede.«
Store tårer løb over hans kinder.
»De fire romaer var mine venner. Hjemme fra Rumænien. Jeg kendte dem så godt. Og nu er de døde.«
Jeg havde ellers hørt, at han ikke kunne læse, men de her rumænske artikler læste han først op, og bagefter oversatte han. Jeg tog en googleoversættelse for at lave en slags kontrol.
»Tror du ikke på mig, fordi jeg er roma?«
Av, den sved. Men jeg forklarede, at forstanderen var i tvivl om, at han kunne læse. Og jeg lige ville kontrollere.
Han klappede mig på skulderen.
»Du er god nok.«
Bagefter brugte vi tid på ordet psykopat. Det blev han kaldt af de gode danske drenge, som havde angrebet ham og fået tæsk.
Det var undervisningen af denne unge roma, der gav mig inspirationen til at skrive 'Sigøjner Dan'. Han har læst bogen og er glad for den, men som han sagde:
»Du måtte gerne have skrevet mere om min historie, mine oplevelser. Du har skrevet om, hvordan det føles at være fremmed i Danmark. Men hele min historie er det jo ikke.«
For nogle måneder siden mødte jeg en rumænsk Hus Forbi-sælger i Otterup. Jeg købte et blad og spurgte, hvorfor han stod der. Han var kommet til Danmark for at arbejde, ikke nok arbejde. Arbejde på festival, et eller andet dæmrede med roma-flaskesamlerne på Roskilde.
Han spurgte mig, hvordan han kunne få sin kone og barn til Danmark.
Jeg svarede ham, som sandt er, at først skulle han nok have et fast arbejde og noget at bo i. Hvis du har et arbejde, som I kan leve af, kan hun godt komme.
Han gav mig hånden og takkede med ordene:
»Du er en god mand.«
Lidt senere mødte jeg en af mine gamle elever inde i Kvickly.
»Kendte du ham sigøjneren?«
»Nej.«
»Hvorfor talte du så med ham?«
»Fordi han stod der, og jeg var interesseret i, hvorfor han stod der?«
»Hvad ville han?«
»Jamen jeg snakkede med ham om at få job i Danmark. I stedet for at sælge Hus Forbi.«
»De skal bare sendes hjem. De røver og stjæler. Hvorfor gider du spilde tiden på de sigøjner-tabere?«
»De stjæler jo ikke alle sammen. Og hvis de kan forsørge sig selv, må de godt bo her. Du ved, jeg har jo også boet rundt omkring. I Grækenland boede jeg et par måneder sammen med illegale indvandrere. Med min kone og 3 børn.«
»Turde du godt bo sammen med dem, de stjæler og ….«
»Nej, de stjæler ikke mere end alle andre. De lånte værktøj af os.«
»Det er faktisk godt at møde venlighed, når man er gæst i et andet land.«
»Du har jo også haft lidt problemer med politiet ikk'?«
»Jeg står jo også lige her og får en god snak med dig.»
Had tale. Prøv lige at gennemsøge de danske aviser og se hvor ofte ordet roma eller sigøjner optræder i negativ kontekst, det bliver endnu værre hvis du søger på ordet østeuropæisk, aller værst bliver det, hvis du ser de netkommentarer etniske danskere lægger op.
Og der er ikke langt fra had tale til had forbrydelse.
.....
de vil ik' ha sigøjner her
eller den slags kanakker
og betjenten
han puster sig op'
Sidst jeg hørte Allan Olsens fine tekst, var da vi holdt i kø på den tyske motorvej på vej hjem fra den tyske vinhøst ved Rhinen. En uge hvor vi på de stejle vinmarker gik mellem polske og rumænske vinplukkere.
Den har et spiddende glimt i øjet, hvor nyhederne ellers fyldt med noget, som ligner hate speech mod romaer eller sigøjnere (og andre som hovedsageligt kommer østfra).
I sidste måned var breaking news, at en blond pige var fundet og fjernet fra en sigøjnerlejr i Grækenland. I nogle artikler kunne vi læse, at hun garanteret var bortført, fordi hun ikke talte roma-sproget. Måske var hun så skræmt over at være fjernet af det græske politi og anbragt, at hun ikke ville tale. Hun viste sig at være givet til familien af en roma-kvinde i Bulgarien.
Ved siden af mit skrivearbejde underviser jeg på en produktionshøjskole. Her fik jeg på et tidspunkt en ung rumænsk fyr, han var vokset op på et børnehjem. Da han blev 18 skulle han arbejde og fik arbejde som opvasker på en roma-restaurant.
Han sagde selv, at han ikke var roma. Men hans søster levede i en roma-bebyggelse i Rumænien.
Hans danske 'plejefamilie', som havde støttet ham siden de efter murens fald så de forfærdelige billeder fra rumænske børnehjem, tog ham med til Danmark. De havde af et stort hjerte støttet ham, hver gang de var i Rumænien, han fortalte også om sin første 'danske jul'. Og da han skulle tilbage, græd han hver eneste nat alene i sin seng.
Han så selv en fornuftig fremtid i Danmark. Som EU-borger kunne han godt på Produktionshøjskolen i en tidsbegrænset periode. Derefter skulle han enten i arbejde/uddannelse eller tilbage til Rumænien.
I dag har han fast arbejde i Danmark til en aftalt løn. Han er tilfreds med sin løn, har sin egen lejlighed og har, efter hvad han selv siger, en god tilværelse, selv om han synes, det er ærgerligt at betale skat.
Grænseløs mobning
Ved siden af den egentlige undervisning skulle jeg hjælpe ham med at forholde sig til den danske racisme. Regulær mobning.Når han sagde, at han gerne ville ud og have et rengøringsjob, grinede de andre elever på produktionshøjskolen og drillede ham, fordi han gad sådan et lortejob.
De andre elever behandlede ham, som om han var udviklingshæmmet. Han havde store huller i sin viden, men det var af en total understimulering.
Han spurgte engang, hvordan jeg gjorde, når jeg fandt på mine historier. Jeg forsøgte at forklare, at det var lidt lige som, da han var barn og legede. Når han lå med trægeværet eller pinden, som var gevær, så var han en lille soldat inde i tankerne.
På samme måde, når jeg skriver, så er jeg personen inde i tankerne osv...
Han kiggede på mig og sagde:
»Vi måtte ikke lege på børnehjemmet, vi fik skæld ud og slag, hvis vi ikke var stille.«
Jeg blev lidt stille, hvad siger man til et barn, som er blevet berøvet legen.
En dag viste han mig en artikel fra Politiken, ‘Politiet: Rumænere er top-kriminelle‘.
»De åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere. Det er et kæmpe problem. De begår bankrøverier, hjemmerøverier, grove tyverier, tiggeri, butikstyverier - alt« lød det fra drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl.
»Jeg har aldrig stjålet. Jeg har aldrig røvet nogen. Jeg har aldrig tigget. Jeg kom til Danmark og arbejdede på hotellet med at gøre rent. Jeg skulle betale skat, selv om jeg ikke havde lyst, det sagde min danske mor, at man gjorde her i landet. De andre driller mig med, at jeg er rumæner, og rumænere er kriminelle,« sagde han efterfølgende til mig.
En anden dag kom han med nogle link til noget på nettet. 'Romani mortji in italia'.
Det viste sig at være et forfærdeligt klip fra Milano, hvor 4 romaer var omkommet i en lejlighed. Vi sad i flere timer og fandt materiale, som han oversatte fra rumænsk til mig.
Der boede flere romaer i en lejlighed, og de var blevet forgiftet af kulilte.
»Er de døde?,« spurgte han.
Jeg googleoversatte en italiensk side
»Ja, de fire romaer er døde, men der var mindst én kvinde fra lejligheden som overlevede.«
Store tårer løb over hans kinder.
»De fire romaer var mine venner. Hjemme fra Rumænien. Jeg kendte dem så godt. Og nu er de døde.«
Jeg havde ellers hørt, at han ikke kunne læse, men de her rumænske artikler læste han først op, og bagefter oversatte han. Jeg tog en googleoversættelse for at lave en slags kontrol.
»Tror du ikke på mig, fordi jeg er roma?«
Av, den sved. Men jeg forklarede, at forstanderen var i tvivl om, at han kunne læse. Og jeg lige ville kontrollere.
Han klappede mig på skulderen.
»Du er god nok.«
Hadtale
Det blev aldrig en sag, men nogle danske drenge overfaldt ham. De havde bare ikke taget højde for hvor god han var til slåskamp. Hvis man har overlevet 18 år på det rumænsk børnehjem, kan man godt forsvare sig selv.Bagefter brugte vi tid på ordet psykopat. Det blev han kaldt af de gode danske drenge, som havde angrebet ham og fået tæsk.
Det var undervisningen af denne unge roma, der gav mig inspirationen til at skrive 'Sigøjner Dan'. Han har læst bogen og er glad for den, men som han sagde:
»Du måtte gerne have skrevet mere om min historie, mine oplevelser. Du har skrevet om, hvordan det føles at være fremmed i Danmark. Men hele min historie er det jo ikke.«
For nogle måneder siden mødte jeg en rumænsk Hus Forbi-sælger i Otterup. Jeg købte et blad og spurgte, hvorfor han stod der. Han var kommet til Danmark for at arbejde, ikke nok arbejde. Arbejde på festival, et eller andet dæmrede med roma-flaskesamlerne på Roskilde.
Han spurgte mig, hvordan han kunne få sin kone og barn til Danmark.
Jeg svarede ham, som sandt er, at først skulle han nok have et fast arbejde og noget at bo i. Hvis du har et arbejde, som I kan leve af, kan hun godt komme.
Han gav mig hånden og takkede med ordene:
»Du er en god mand.«
Lidt senere mødte jeg en af mine gamle elever inde i Kvickly.
»Kendte du ham sigøjneren?«
»Nej.«
»Hvorfor talte du så med ham?«
»Fordi han stod der, og jeg var interesseret i, hvorfor han stod der?«
»Hvad ville han?«
»Jamen jeg snakkede med ham om at få job i Danmark. I stedet for at sælge Hus Forbi.«
»De skal bare sendes hjem. De røver og stjæler. Hvorfor gider du spilde tiden på de sigøjner-tabere?«
»De stjæler jo ikke alle sammen. Og hvis de kan forsørge sig selv, må de godt bo her. Du ved, jeg har jo også boet rundt omkring. I Grækenland boede jeg et par måneder sammen med illegale indvandrere. Med min kone og 3 børn.«
»Turde du godt bo sammen med dem, de stjæler og ….«
»Nej, de stjæler ikke mere end alle andre. De lånte værktøj af os.«
»Det er faktisk godt at møde venlighed, når man er gæst i et andet land.«
»Du har jo også haft lidt problemer med politiet ikk'?«
»Jeg står jo også lige her og får en god snak med dig.»
Had tale. Prøv lige at gennemsøge de danske aviser og se hvor ofte ordet roma eller sigøjner optræder i negativ kontekst, det bliver endnu værre hvis du søger på ordet østeuropæisk, aller værst bliver det, hvis du ser de netkommentarer etniske danskere lægger op.
Og der er ikke langt fra had tale til had forbrydelse.
Kilde-URL: http://www.information.dk/479271
