mandag den 28. december 2009

Iran - digterens ord

EN GRØN FRIHED, DER KOMMER ...


De binder et
grønt bånd om hovedet
og går ud
i gaderne.
Banker taktfaste
rytmer,
kvinderåb
bag tørklæder
og sten
til at bryde åget
fra de gamle mænd

kun
afbrudt af skudsalver
og motorcykellyd
men
rytmen hamres mere
og mere
stemmerne bliver flere
og flere
råbet højere
og højere

En grøn frihed
breder sig som løvet
i foråret

her er det hadet
til de gamle
forstokkede
der breder sig.

De døde bæres bort
modige
eller tilfældige
som faldt
og blev martyrer.
En dag vil de synge
sange
om heltene,
nu er der
kun plads til et hundrede og fyrre ord
til hinanden
og os, hvis vi vil høre.

Men
nullernes
grønne frihedskamp
fører os ind
i 10'erne.

En ny mur
der falder
og
gør verden
større

Bjarne Kim Pedersen

ja digteren ord kan føles fattige i forhold til det der lige nu sker i Iran.
Men kære venner tal om Iran, sæt deres grønne kamp på dagsordenen også her i
vores lille Hobbit-land.

Ingen kommentarer: