17. december
Den anden dag fik
jeg sendt et billede af Andrej Kurkov som med humor glædede sig over
en god anmeldelse af hans bog De grå Bier i den engelske udgave. Det
er stærk kulturpolitik at den danske udgave kom lang tid før den
engelske. Andrej har et stort hjerte for litteratur, og det er hans
fortjeneste, at jeg i 2016 blev det danske bidrag til fejringen af
Bulgakovs 125 års fødselsdag i Kijev.
(Foto: Andrej Kurkov)
BIERNE
Lyngen blomstrer.
Det lillarøde skær præger landskabet.
Gad vist, hvor mange
insekter der ernæres herude?
Bierne arbejder og
flyver frem og tilbage mellem det, der med nutidssprog nærmest må
kaldes popup bistader, de flyttes i hvert fald ud til lyngområderne
i blomstringstiden.
Og så må vi tage
diskussionen et andet sted om konkurrencen melllem avlede bier, og de
vilde bier!
I Bosnien har jeg
set en lastbilanhænger fyldt med bistader, som blev flyttet rundt i
blomstringssæsonen oppe i bjergene. På torvet i hver en ukrainsk
by, står bisælgernes koner og faldbyder deres søde guld. Jeg har
lige læst, at EU-biavlere forsøger at holde ukrainsk honning ude
fra markedet og siger, det er lige så dårlig kvalitet som det
kinesiske, bier der er sukkerfodret. Det ville en ukrainsk biavler
med respekt for sig selv aldrig gøre. Selvfølgelig skal
biflyvningslandets flag være på den honningbøtte, der sættes på
bordet, også gerne med flyvested.
Lynghederne er et
paradis af forpint natur, der har fundet sin egen paradisiske
nøjsomhed, som vi kan tage til os en varm sensommerdag, måske også
med lidt bær i kurven.
Honning er naturens
eget apotek, siger biavlerne.
Hvis du læser
Andrej Kurkovs De Grå Bier, kan biernes summen lindre krigens
traumer, hvis du ikke bliver sprængt i tusind stykker.
Husk på, en bi
stikker aldrig, uden den føler sig i livsfare, den ved godt, at et
stik betyder døden. Jeg forstod først min egen bedstefars tale om
bier, da jeg læste Kurkov.
GRÅ BIER
Hvad tænker bier
vingers vibration
breder sig til mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar