23. december

 23. december

Sidste år, før verden blev væltet af corona, stod vi i Riga foran skulpturen, der markerer verdens ældste juletræ.
De første grantræer med en juletræslignende anvendelse kan spores helt tilbage til det gamle Livonien (Letland og Estland). Her opstillede man det første juletræ i 1441 i byerne Riga og Reval (Tallinn) i de to byers handelscentre. Det pyntede juletræ dukkede dog først op i 1510 i Riga.
Mens vi var i Riga mødte vi også både en ’russerdemonstration’ som protesterede mod at de etnisk russiske børn også skal undervises i Lettisk i skolerne under overskriften ’sprogfolkemord’. Helt modsat et julemandsløb arrangeret at Rigas Rotary, aldrig har jeg set så mange julemænd.
Vi køber vores juletræ hos en lille dyrker. De er hverken sprøjtede eller gødet med kunstgødning, så de er lidt lysere i nålene, siger dyrkeren, mens han fælder det valgte træ. Træet pyntes hos os lille juleaften.
Efter juleaften ender træet i vores kvashegn. Inden kvashegnet havde vi fårehegn og elhegn til at holde vores geder inde, hvor de måtte være. Dengang fik gederne både vores og naboernes afpyntede juletræ.
Jeg ved også at dyreparker nogle steder tager imod juletræer, andre steder kan man få det hugger til flis. For os er kvashegnet den bedste løsning.
Vi havde engang et lille juletræ i potte, som vi senere plantede i haven. Vi fældede det, da det var blevet alt for stort til den plads, vi havde valgt. Et pottetræ er ikke let, hvis man ønsker et juletræ, hvor topnissen eller topstjernen skal nå loftet.
Det vigtigste omkring juletræer må være, at der bliver plantet mindst lige så mange, som der bliver fældet. Og de bliver dyrket så bæredygtigt som muligt med mindst mulig kemi.

NYTÅR I RIGA
en time før tid
sprænges nytårsfesten af
den russiske tid