18. december

 18. december

Juleanden er slagtet. De store af vores moskusællinger blev slagtet i søndags, jeg førte selv øksen.
Det er vel noget af den bedste aflivning af dyr, der går højest et minut fra jeg fanger anden, til den er død.
Så er julemaden sikret, og så må vi se, hvordan julen bliver i skyggen af corona.
Men dagen historie er noget helt andet.
Mange af de oaser, jeg finder og skriver om i Blomsterne og Bierne, er afhængige af naturpleje med græssende dyr. Jeg vil slet ikke ind i den biologdiskussion, der er i dag om hegn eller ikke hegn i naturområder.
Enebærodde som jeg bruger mange timer på hvert år, både som fortælleguide og på personlige ture med venner og familie, ofte med fiskestangen; naturplejen herude er afhængig af græssende dyr.
Det er galloway kvæg fra Jersore Galloway http://www.jersore-galloway.dk/ der græsser Enebærodde for os.
I går fik jeg et link om, at Fødevarestyrelsen indfører nye, højere takster for gårdslagtning, nødslagtning og slagtning af vilde dyr. Det vil fra årsskiftet koste mellem 871 og 1741 kr. i timen for et dyrlægekontrolbesøg og minimum 2 timer. Tidligere kunne kontrolbesøget blive udført af lokale dyrlæger, samtidig med prisstigningen, skal det nu være Fødevarestyrelsens dyrlæger, der skal forestå kontrollen, hvorfor gebyret er blevet ensrettet og højere i forhold lokale dyrlægers satser. Det betyder desværre nok, at dyrene der græsser naturområder, nu vil blive indfanget og transporteret til et slagteri. Det betyder mere stress til de frie dyr, som går under, hvad jeg vil betegne som optimale forhold og et tilbageskridt i forhold dyrevelfærd.

Der er godt nok langt fra et regneark på Fødevarestyrelsens kontor i København og så til en bæredygtig slagtning et sted i provinsen.
Det kan godt være, at de politiske vinde blæser hen mod en bæredygtig omstilling, men når vi kommer til den praktiske udførsel, mangler der åbenbart både viden og vilje.

FØDEVARESTYRELSENS MAGTMISBRUGERE
der er godt nok langt
til Provinsen, når Rasmus
slagter Økoen