mandag den 21. december 2020

21. december

 21. december


Den korteste dag! Så går det igen mod lysere tider, det trænger vi vist også til, ved denne coronanedlukkede vintersolhverv.
Morgenturen i fint, lidt for varmt decembervejr. Ravnene var på plads og drillede fårehundene. På vej tilbage forbi køkkenhaven tænker jeg et halvt år frem mod den lyse sommeraften. Smagen af jordbær…
side 69 Blomsterne og Bierne







 JORDBÆRSÆSONEN
Der var engang. Det er ikke et eventyr, men en historie fra den virkelige verden, fra Vestfyn.
Der er ikke noget, der smager så godt, som solmodne jordbær.
Min far var frilandsgartner. I en periode, mens jeg var ung, plukkede jeg cirka 1 tons jordbær i en sæson.
Dengang lavede de også jordbærdyrkerforeningen, en andelsforening som skulle være et modsvar til konservesfabrikkerne. Andelsforeninger, måske det mest socialistiske fra virkelighedens verden, selv om min far var vestremand. En mand - en stemme, uanset om du var lille husmand eller godsejer.
Det var senga sengana til industribrug. I dag er det helt andre arter, der dyrkes. Konservesfabrikkerne er forsvundet, og der dyrkes mest til friskmarkedet.
En helt anden ting er, at vi i dag kan købe jordbær hele året. Altså ikke danske jordbær, men jordbær som flyves ind fra steder langt væk fra danske jordbærmarker.
Vi har en række med senga sengana i haven, og der er altså ikke noget, som slår en skål med friskplukkede jordbær. Så kan vi altid diskutere, om der skal mælk eller fløde på. Men hvis du aldrig har smagt en af de gode arter med smag, så kan du godt spises af med indfløjne arter uden for sæsonen!
Og…
”Biernes bestøvning af jordbærplanterne på marken er afgørende for at få et optimalt udbytte af de søde danske bær. Derfor bør der f.eks. være blomstrende læhegn omkring markerne til de små nyttedyr. Det viser Erica Juel Ahrenfeldts ph.d.-studie i vilde bier, som hun har lavet ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.”
(https://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2015/bier/)


HUMLEBIBLOMSTER
jordbærblomsterne
lyser hvidt mens en summen
laver søde bær

Ingen kommentarer: