2. december

 2. december.
En flot morgen, skyerne skilte sig, og pludselige blev skyerne rødfarvede med den opgående sol.
I dag er historien fra Blomsterne og Bierne. (side 25 ff.)

Den lille kanal en smuk morgen uden regnbuefarvet vand

EN STANK AF DIESEL

Det var en ualmindelig påskedag midt under coronakrisen. Den var ualmindelig, både fordi coronaepedemien hærgede, og fordi det var en usædvanlig varm aprildag. Hvis Danmark ikke havde været lukket ned, havde vi været til forlagsmøde i et sommerhus på Lolland, og måske siddet med en kold øl på terrassen.

Vi gik en sen eftermiddagstur med fårehundene, forbi vindmøllen der roligt drejede; hen langs rapsmarken, som blomstrer tidligt i år.

Da vi nærmer os den lille afvandingskanal, bliver vi mødt af en kemisk stank. Vandet er flere steder regnbuefarvet i forårssolen.

Dieselolie eller noget andet kemisk.

Hvem ringer man til? Først Falck, deres nummer er kodet ind i telefonen, nej, vi bliver sendt videre til politiet 114.

Nej, siger de, 112.

En velkvalificeret mand på alarmcentralen. Han spørger ind til, hvor vi er og andre vigtige ting.

Et kvarter senere kommer det lokale brandvæsen med blå blink. For at være mere korrekt, Beredskab Fyn, og de lægger en flydespærring, som stopper den aktuelle forurening, inden den løber videre ud mod Egensedybet og Odense Fjord. De fortæller også, at de vil lægge flydespærringer flere steder ud mod fjorden.

Nede under det regnbuefarvede vand svømmer hundestejler. En humlebi afsøger et musehul. For et par dage siden fløj en isfugl langs vandet. Jeg ved ikke, hvor meget dieselolien skader de forskellige og ved heller ikke, hvor store mængder, der er løbet ud, men kilden skal findes og stoppes.

DIESEL

den kemiske stank
kom flydende med vandet
flyvning indstillet