4. december
I går mødte jeg et par herlige typer på en
p-plads. De sad i nabobilen med en øl, da jeg parkerede og gik ind
for at handle.
Et kvarter senere da jeg var på vej tilbage,
havde de drukket deres øl færdig og var i gang med at diskutere,
hvad det var der stod bag på min bil.
”Hva’ er det for et
skilt?
Er det et firma?” spurgte den ene.
”Det er sgu
da en slags kunst, et digt...” og så læste han.
”ravnen
flyver fra
min barndoms
skov, giver ord
til fortællingen
www,ravnerockforlaget.dk”
Fra side 105 i Blomsterne og Bierne foto: Birgitte Bjerregaard
RAVNENE
Ravnen, den kloge fugl, spillede en vigtig rolle i den nordiske mytologi. Guden Odin havde to ravne, Hugin og Munin, som han sendte rundt i menneskenes verden som spejdere. Hver dag fløj de ud i verden, kom tilbage, landede på Odins skuldre og fortalte, hvad de havde set derude.
Da jeg var barn i Ungersbjergeskovene, var der en ravnerede. Ofte gik jeg derned og tænkte på verden omkring mig, mens jeg hørte ravnenes kald. Dengang var ravnen sjælden, men i dag er den meget udbredt. Ifølge DOF er der i dag 15 gange så mange ynglende ravne som for 45 år siden.
Det er naturligt, at ravn indgår i forlagets navn, og her, hvor vi bor ser og hører vi dem ofte.
Ved I, at danskerne før dannebrog brugte ravnebanneret som flag, en ravn på rød baggrund?
Da coronarestriktionerne på plejehjemmene blev ændret, havde jeg min gamle mor med på en tur til mit barndomssted.
Det er nu Agger Vins vingård, men to ravne kredsede om os, mens vi holdt en kaffepause. Solen skinnede, bierne summede i blomsterne, og ravnene blev ved med at kredse, måske kunne de huske min mor og mig.
Ravne bliver meget gamle.
HUGIN OG MUNIN
VERSION 2020
ravnene taler
til mig om den
verden de
ser på deres vej
Ingen kommentarer:
Send en kommentar