tirsdag den 22. december 2020

22. december

 22. december


Vinterblomster på marken.”Efterafgrøder er et af de virkemidler, vi bruger til at mindske kvælstofudvaskningen. I Danmark har vi på nuværende tidspunkt flere forskellige regelsæt, hvor efterafgrøder indgår…..” https://lbst.dk/landbrug/efterafgroeder-og-jordbearbejdning/efterafgroeder/Bortset fra en masse regelrytteri fra regnedrengene er det en god ide, når jeg skriver regelrytteri, er det fordi, regnearkene ikke tager hensyn til vejret det aktuelle år. De år hvor høsten er meget sen kommer efterafgrøderne i konflikt med tid, og lægger ofte et enormt tidspres mod landmændene.Nogle af efterafgrøderne står lige nu i blomst, flot men der er ingen insekter til at drage nytte af blomsterne, men de er gode for miljøet








 Blomsterne og Bierne side 61 

KLØVERMARKEN
I den første morgensol arbejder bierne i en kløver, der er skudt op ved siden af vores hyggekrog, hvor vi sidder og nyder morgenkaffen.

Det får mig til at tænke på den økologiske bonde, der har en stor produktion af jordskokker og bladselleri. Det år, der var sommertørke, fortalte han, at det værste faktisk var, at hans kløvermark næsten var tørret ihjel. Og kløvermarken var en nødvendig del af hans sædskifte for at få gødning til næste års høst. Han beskrev også, hvordan bierne mangler kløvermarken. Honning fra kløvermarker er velsmagende, og der er plads til både de vilde bier og biavlerens, i normale år.
Nu bruger vi også kløver i vores køkkenhave som efterafgrøde og brakbedsafgrøde.
Hør hvor det summer af sol over kløvermarken. Det skulle også bringe held at finde en firkløver. Hvis du tror på heldet, er det også lettere at fange!
Som vildtvoksende findes kløver på enge, overdrev, græsplæner, strandbredder, strandenge, i klitter, langs veje og ved byer.
I dag er landbruget også ved at finde ud af, at kløvermarker/græsblanding kan erstatte en stor del af det sojaprotein, der bliver importeret fra en ikke bæredygtig produktion i bl.a. Amazonas.


KLØVERBEDET
et blomsterdække
med bier vokser kræfter
til næste års høst




Ingen kommentarer: