24. december

 24. december

Ho! Ho! Ho!
Julemanden kommer i år fra Belgien. Ikke med øl til julefrokosten, den er også aflyst; men de kommer med vaccinen.
(PS julemandsbilledet er taget, da jeg var julemand for Nordfyns flygtningegruppes julefest for flygtninge bosat her. Jeg fortalte historie og delte slikposer ud. Jeg fortalte historien om dengang vi var blandt gode venner i Rheingau i Vesttyskland og muren faldt. Den er med i bogen ’Den lange vej.’
Det er også en historie om fremtidshåb, i stedet for at forbande mørket så tænde et lys.
Det er derfor jeg har skrevet Blomsterne og Bierne.

Jeg vil her den 24. ønske mig en julegave til Danmark og resten af verden.
Lad os nu få sået frø til dialog, så vi alle kan medvirke til et løft af de oaser, der findes og som kan skabes sammen med din nabo, hos dig selv eller via en fond, en forening. Jeg er overbevist om, at jo tættere på mig selv løsningen er, jo lettere er det for mig at arbejde målrettet og bevare engagementet.
 Jeg kan jo selv se bierne flyve i og omkring de blomster, der vokser op i min egen have.
På mine daglige ture i naturen, møder jeg også de bønder som lever af det, de dyrker herude. Det er fagligt dygtige folk, som også gerne vil arbejde videre med det, de har valgt som deres arbejde.
De skal også være med til den bæredygtige omstilling vi er i gang med, det tror jeg også gerne de vil. Men som alle andre mennesker foregår dialogen bedst, hvis vi møder hinanden med respekt.
På samme måde som skolelæreren, sygeplejersken, sosuen, håndværkeren skal mødes med respekt.
Jeg har aldrig været på en minkfarm, jeg er ikke vild med en produktion som kun bruger skindet af et dyr. Men jeg ved, at vi har haft en af verdens bedste minkproduktioner, og deres arbejde og viden kan jeg godt møde med respekt. Men jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor de folk som har forstand på mink, ikke blev inddraget i beslutningen.
Den 19. december havde jeg en historie om en kraftig stigning i gebyret for at lave kontrol på bæredygtig slagtning.
Det er en øv ting, når de seriøse folk som arbejder på at skaffe græssere til vores naturområder bliver mødt af fødevarestyrelsens magt.

Når coronaen letter vil der igen være fællesspisning i det lokale forsamlingshus. Her over maden har jeg haft mange gode dialoger, også med folk som jeg er meget uenige med, men samtalen er vigtig ikke mindst med folk som har forskellig holdning. Og det kan løbe mig koldt ned af ryggen, når jeg oplever opdeling af befolkningen udfra algoritmer, ifølge dem skulle jeg have helt andre holdninger end jeg har. Virkeligheden er en anden, end den man kan regne sig frem til, fordi vi er mennesker.
Vi er mange, som kan skabe oaserne, det kan være at de breder sig...
GLÆDELIG JUL

SØLVHEJREN VED ENEBÆRODDE
den hvide hejre
letter og flyver et sted
lidt længere væk

23. december

 23. december

Sidste år, før verden blev væltet af corona, stod vi i Riga foran skulpturen, der markerer verdens ældste juletræ.
De første grantræer med en juletræslignende anvendelse kan spores helt tilbage til det gamle Livonien (Letland og Estland). Her opstillede man det første juletræ i 1441 i byerne Riga og Reval (Tallinn) i de to byers handelscentre. Det pyntede juletræ dukkede dog først op i 1510 i Riga.
Mens vi var i Riga mødte vi også både en ’russerdemonstration’ som protesterede mod at de etnisk russiske børn også skal undervises i Lettisk i skolerne under overskriften ’sprogfolkemord’. Helt modsat et julemandsløb arrangeret at Rigas Rotary, aldrig har jeg set så mange julemænd.
Vi køber vores juletræ hos en lille dyrker. De er hverken sprøjtede eller gødet med kunstgødning, så de er lidt lysere i nålene, siger dyrkeren, mens han fælder det valgte træ. Træet pyntes hos os lille juleaften.
Efter juleaften ender træet i vores kvashegn. Inden kvashegnet havde vi fårehegn og elhegn til at holde vores geder inde, hvor de måtte være. Dengang fik gederne både vores og naboernes afpyntede juletræ.
Jeg ved også at dyreparker nogle steder tager imod juletræer, andre steder kan man få det hugger til flis. For os er kvashegnet den bedste løsning.
Vi havde engang et lille juletræ i potte, som vi senere plantede i haven. Vi fældede det, da det var blevet alt for stort til den plads, vi havde valgt. Et pottetræ er ikke let, hvis man ønsker et juletræ, hvor topnissen eller topstjernen skal nå loftet.
Det vigtigste omkring juletræer må være, at der bliver plantet mindst lige så mange, som der bliver fældet. Og de bliver dyrket så bæredygtigt som muligt med mindst mulig kemi.

NYTÅR I RIGA
en time før tid
sprænges nytårsfesten af
den russiske tid

22. december

 22. december

Vinterblomster på marken.”Efterafgrøder er et af de virkemidler, vi bruger til at mindske kvælstofudvaskningen. I Danmark har vi på nuværende tidspunkt flere forskellige regelsæt, hvor efterafgrøder indgår…..” https://lbst.dk/landbrug/efterafgroeder-og-jordbearbejdning/efterafgroeder/Bortset fra en masse regelrytteri fra regnedrengene er det en god ide, når jeg skriver regelrytteri, er det fordi, regnearkene ikke tager hensyn til vejret det aktuelle år. De år hvor høsten er meget sen kommer efterafgrøderne i konflikt med tid, og lægger ofte et enormt tidspres mod landmændene.Nogle af efterafgrøderne står lige nu i blomst, flot men der er ingen insekter til at drage nytte af blomsterne, men de er gode for miljøet

 Blomsterne og Bierne side 61 

KLØVERMARKEN
I den første morgensol arbejder bierne i en kløver, der er skudt op ved siden af vores hyggekrog, hvor vi sidder og nyder morgenkaffen.

Det får mig til at tænke på den økologiske bonde, der har en stor produktion af jordskokker og bladselleri. Det år, der var sommertørke, fortalte han, at det værste faktisk var, at hans kløvermark næsten var tørret ihjel. Og kløvermarken var en nødvendig del af hans sædskifte for at få gødning til næste års høst. Han beskrev også, hvordan bierne mangler kløvermarken. Honning fra kløvermarker er velsmagende, og der er plads til både de vilde bier og biavlerens, i normale år.
Nu bruger vi også kløver i vores køkkenhave som efterafgrøde og brakbedsafgrøde.
Hør hvor det summer af sol over kløvermarken. Det skulle også bringe held at finde en firkløver. Hvis du tror på heldet, er det også lettere at fange!
Som vildtvoksende findes kløver på enge, overdrev, græsplæner, strandbredder, strandenge, i klitter, langs veje og ved byer.
I dag er landbruget også ved at finde ud af, at kløvermarker/græsblanding kan erstatte en stor del af det sojaprotein, der bliver importeret fra en ikke bæredygtig produktion i bl.a. Amazonas.

KLØVERBEDET
et blomsterdække
med bier vokser kræfter
til næste års høst

21. december

 21. december

Den korteste dag! Så går det igen mod lysere tider, det trænger vi vist også til, ved denne coronanedlukkede vintersolhverv.
Morgenturen i fint, lidt for varmt decembervejr. Ravnene var på plads og drillede fårehundene. På vej tilbage forbi køkkenhaven tænker jeg et halvt år frem mod den lyse sommeraften. Smagen af jordbær…
side 69 Blomsterne og Bierne

 JORDBÆRSÆSONEN
Der var engang. Det er ikke et eventyr, men en historie fra den virkelige verden, fra Vestfyn.
Der er ikke noget, der smager så godt, som solmodne jordbær.
Min far var frilandsgartner. I en periode, mens jeg var ung, plukkede jeg cirka 1 tons jordbær i en sæson.
Dengang lavede de også jordbærdyrkerforeningen, en andelsforening som skulle være et modsvar til konservesfabrikkerne. Andelsforeninger, måske det mest socialistiske fra virkelighedens verden, selv om min far var vestremand. En mand - en stemme, uanset om du var lille husmand eller godsejer.
Det var senga sengana til industribrug. I dag er det helt andre arter, der dyrkes. Konservesfabrikkerne er forsvundet, og der dyrkes mest til friskmarkedet.
En helt anden ting er, at vi i dag kan købe jordbær hele året. Altså ikke danske jordbær, men jordbær som flyves ind fra steder langt væk fra danske jordbærmarker.
Vi har en række med senga sengana i haven, og der er altså ikke noget, som slår en skål med friskplukkede jordbær. Så kan vi altid diskutere, om der skal mælk eller fløde på. Men hvis du aldrig har smagt en af de gode arter med smag, så kan du godt spises af med indfløjne arter uden for sæsonen!
Og…
”Biernes bestøvning af jordbærplanterne på marken er afgørende for at få et optimalt udbytte af de søde danske bær. Derfor bør der f.eks. være blomstrende læhegn omkring markerne til de små nyttedyr. Det viser Erica Juel Ahrenfeldts ph.d.-studie i vilde bier, som hun har lavet ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.”
(https://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2015/bier/)

HUMLEBIBLOMSTER
jordbærblomsterne
lyser hvidt mens en summen
laver søde bær

20. december

 20. december 

C-vitaminer.
Fra jeg var barn har jeg altid lært at C-vitaminer var lig med appelsiner. Det er også rigtigt, dog foretrækker jeg selv appelsiner der er plukket modne fra træet og ikke mange af dem vi får her, som er plukket grønne og modnet undervejs. Det er en helt anden fornøjelse, at få friskplukkede appelsiner. Vi har før boet på campingpladser hvor vi om morgenen kunne plukke modne appelsiner til et glas friskpresset juice.
Men vi har også C-vitaminbomber i den danske natur.
Om foråret ramsløg, en del steder i landet kan de findes i skovbunden og hvis man ved man hvad går efter, er man ikke i tvivl når man møder dem. For mig er det en forårstraditionerne fiske hornfisk og så plukke friske ramsløg på hjemvejen. Der er mere fangstgaranti med ramsløg end med hornfisk. 
Hjemme bliver ramsløgene forvandlet til pesto, supper og noget fryses ned i muffinsforme til senere brug. Når de er frosne kommes de i en pose i fryseren.
En anden c-vitaminkilde er havtorn. Et eneste bær fra havtorn skulle indeholde mere C-vitamin end en hel appelsin. Men den syrlige smag er også god i mange retter.
Nogle forskerne mener også, at havtorns bær har en gavnlig indflydelse på sukkersyge, hjerte-kar sygdomme og kræft 
Det er lidt af en udfordring at plukke de orange bær om efteråret. Men med lidt tålmodighed er det muligt.ogle bruger en anden løsning med at skære et grenstykke af, lægge det i dybfryseren og siden plukke de frosne bær af grenen. Men tag kun korte grene - og kun det, du skal bruge så busken ikke tager skade (og husk at bede om tilladelse til at klippe i busken). Det sted hvor jeg plukkede i år blev grovhøstet, en dag stadig fuld af modne bær, næste dag var alle grenene klippet af, håber det var ejeren af hegnstykket, der havde høstet. 
Ifølge Jyske lov, måtte man samle så meget man kunne have i sin hat. Derfor er hatten blevet omskrevet til »en almindelig bærerpose«, men det indsamlede skal være til privat brug og altså ikke til videresalg. Når man samler ind, om det er svampe, bær eller ramsløg, skal man huske, at der kommer sikkert andre, dyr som mennesker, der også gerne vil høste af den vilde natur. Tag derfor aldrig det hele, men lad altid noget stå til den næste. 
Havtornmarmelade: 1 del havtorn, 1 del æble, 1 del syltesukker lidt vand. Lad de småkoge i 20 – 30 m.inutter og kom på atamonskyllede glas. Kan også sies, hvis du vil være fri for kærnerne.

C VITAMIN BOMBER 
de orange bær
strutter af vitaminer
inde bag torne

19. december

 19. december

I Blomsterne og Bierne har jeg skrevet en del om levende hegn og alt den natur, der er i hegnene. Jeg gik for et stykke tid siden med en biolog langs med et hegn, der blev plantet for nogle år siden. Biologen gjorde opmærksom på, at hegnet ikke var bredt nok for at være god natur. 

Det kan godt være at hegnet ikke er bredt nok, men dyrene trives godt i hegnet selv om det er en halv meter for smalt.
Blomsterne og Bierne side 52

MARKHEGN
Engang var landskabet delt af markhegn. Hver lille gård eller husmandssted havde levende hegn rundt om markerne. Nogle er heldigvis bevarede, når jorden er købt op af nutidens meget større gårde.
Hegnene var også nyttige for drengene, når der skulle findes gode Y-grene til slangebøsser, det er historie i dag. En slangebøsse er blevet et våben efter våbenloven, fordi de er blevet brugt til at skyde efter politiet. Det var vist også efter, at venstresocialisterne havde brugt en slangebøsse på en valgplakat.
Markhegnene var også fyldt med spiselige bær og nogle steder æbler. Nødder, men dem blev der vogtet over.
Mirabelle er nøjsom og kan gro på selv meget dårlig sandjord. Den tåler beskæring godt og er derfor velegnet til hegn og i dag som en del af vildtplantninger. De fleste Mirabelle bliver lidt melede. Og de kan være svære at komme tæt på, da man først møder de tornede grene.
Lidt anderledes er det med fuglekirsebær. De er mere søde, og vokser i vejret som træer. Fuglekirsebær har en smuk blomstring, som kan minde om japanske kirsebær.
Her på Fyn er vi en del steder også beriget med kræge-blommer, som har en stærk smag. Det er en blomme, selv om de også kan minde om slåen. De har også tornede grene og kan bruges til marmelade og til kryddersnaps.
I den mere velsmagende ende var der nogle steder moreller, som vel nærmest er en lokalbetegnelse for kirsebær.
Det vil være en god ide, hvis vi gik i gang med at reetablere gamle hegn, eller skabe nye hegn. Jeg ved en del beplantninger bliver etableret som vildtremiser. Alle lodsejere kan søge ordningen ’Plant for vildtet’ om et tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vildtet. Det kan eksempelvis være vildtremiser, hegn eller krat, der kan være med til at skabe yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ for vildtet.

FØRST BLOMSTRER MIRABELLE
hylden blomstrede
efter syrenerne i
min barndoms markhegn

18. december

 18. december

Juleanden er slagtet. De store af vores moskusællinger blev slagtet i søndags, jeg førte selv øksen.
Det er vel noget af den bedste aflivning af dyr, der går højest et minut fra jeg fanger anden, til den er død.
Så er julemaden sikret, og så må vi se, hvordan julen bliver i skyggen af corona.
Men dagen historie er noget helt andet.
Mange af de oaser, jeg finder og skriver om i Blomsterne og Bierne, er afhængige af naturpleje med græssende dyr. Jeg vil slet ikke ind i den biologdiskussion, der er i dag om hegn eller ikke hegn i naturområder.
Enebærodde som jeg bruger mange timer på hvert år, både som fortælleguide og på personlige ture med venner og familie, ofte med fiskestangen; naturplejen herude er afhængig af græssende dyr.
Det er galloway kvæg fra Jersore Galloway http://www.jersore-galloway.dk/ der græsser Enebærodde for os.
I går fik jeg et link om, at Fødevarestyrelsen indfører nye, højere takster for gårdslagtning, nødslagtning og slagtning af vilde dyr. Det vil fra årsskiftet koste mellem 871 og 1741 kr. i timen for et dyrlægekontrolbesøg og minimum 2 timer. Tidligere kunne kontrolbesøget blive udført af lokale dyrlæger, samtidig med prisstigningen, skal det nu være Fødevarestyrelsens dyrlæger, der skal forestå kontrollen, hvorfor gebyret er blevet ensrettet og højere i forhold lokale dyrlægers satser. Det betyder desværre nok, at dyrene der græsser naturområder, nu vil blive indfanget og transporteret til et slagteri. Det betyder mere stress til de frie dyr, som går under, hvad jeg vil betegne som optimale forhold og et tilbageskridt i forhold dyrevelfærd.

Der er godt nok langt fra et regneark på Fødevarestyrelsens kontor i København og så til en bæredygtig slagtning et sted i provinsen.
Det kan godt være, at de politiske vinde blæser hen mod en bæredygtig omstilling, men når vi kommer til den praktiske udførsel, mangler der åbenbart både viden og vilje.

FØDEVARESTYRELSENS MAGTMISBRUGERE
der er godt nok langt
til Provinsen, når Rasmus
slagter Økoen

17. december

17. december

Den anden dag fik jeg sendt et billede af Andrej Kurkov som med humor glædede sig over en god anmeldelse af hans bog De grå Bier i den engelske udgave. Det er stærk kulturpolitik at den danske udgave kom lang tid før den engelske. Andrej har et stort hjerte for litteratur, og det er hans fortjeneste, at jeg i 2016 blev det danske bidrag til fejringen af Bulgakovs 125 års fødselsdag i Kijev.
(Foto: Andrej Kurkov)

BIERNE
Lyngen blomstrer. Det lillarøde skær præger landskabet.
Gad vist, hvor mange insekter der ernæres herude?
Bierne arbejder og flyver frem og tilbage mellem det, der med nutidssprog nærmest må kaldes popup bistader, de flyttes i hvert fald ud til lyngområderne i blomstringstiden.
Og så må vi tage diskussionen et andet sted om konkurrencen melllem avlede bier, og de vilde bier!
I Bosnien har jeg set en lastbilanhænger fyldt med bistader, som blev flyttet rundt i blomstringssæsonen oppe i bjergene. På torvet i hver en ukrainsk by, står bisælgernes koner og faldbyder deres søde guld. Jeg har lige læst, at EU-biavlere forsøger at holde ukrainsk honning ude fra markedet og siger, det er lige så dårlig kvalitet som det kinesiske, bier der er sukkerfodret. Det ville en ukrainsk biavler med respekt for sig selv aldrig gøre. Selvfølgelig skal biflyvningslandets flag være på den honningbøtte, der sættes på bordet, også gerne med flyvested.
Lynghederne er et paradis af forpint natur, der har fundet sin egen paradisiske nøjsomhed, som vi kan tage til os en varm sensommerdag, måske også med lidt bær i kurven.
Honning er naturens eget apotek, siger biavlerne.
Hvis du læser Andrej Kurkovs De Grå Bier, kan biernes summen lindre krigens traumer, hvis du ikke bliver sprængt i tusind stykker.
Husk på, en bi stikker aldrig, uden den føler sig i livsfare, den ved godt, at et stik betyder døden. Jeg forstod først min egen bedstefars tale om bier, da jeg læste Kurkov.

GRÅ BIER
Hvad tænker bier
vingers vibration
breder sig til mig 

16. december

16. december

I går morges lettede vi en flok på mindst 7 agerhøns på Kims mark. Det er først gang i mange år jeg har mødt en flok voksne agerhøns. Jeg har flere gange tidligere agerhøns med kyllinger, men aldrig en flok.
De er svære at få et billede af, så I må nøjes med marken og historien side 42 i Blomsterne og Bierne. Plus et billede fra Enebærodde.

DET VAR HER AGERHØNSENE VAR

Engang var områdets jagt berømt for de mange flokke af agerhøns. Omkring Hofmansgave og Enebærodde kunne man møde flokke på over 40 stk om efteråret. Dengang var 16. september en af de store dage for jægere, for da startede agerhønsejagten. Jeg har talt med en ældre jæger, som stadig husker 16. september 1969, hvor han som 16-årig var på sin første jagt og skød sin første agerhøne.
I dag er de stort set forsvundet. Det er ikke, fordi de er blevet skudt, det er manglen på føde.

Agerhønen er en oprindelig dansk fugl i modsætning til fasanen, som vel mest må betegnes som en invasiv art. Den lever i Vesteuropa og helt over til Mongoliet, den trives bedst på det åbne land med læhegn og ukrudtspletter, hvor landbrugsdriften ikke er så intensiv. Den lever også på heder, moseområder og enge.
Som voksen lever agerhønen mest af ukrudt og ukrudtsfrø. Nutidens agerhøns har dog lært sig at spise korn. Om vinteren finder agerhønen især føden på marker med vintersæd eller græs. Kyllingerne lever dog de første uger kun af insekter, men skifter så til plantekost.
En af agerhønsekyllingernes største fjender er vores eget kælerovdyr katten.
De sidste par år har vi haft en agerhønsefamilie, der mest holdt til omkring stenstakken og en trekant af udyrket jord, med de forskellige vilde blomster og tidsler.
Nu er stenstakken flyttet, og bonden har harvet det igennem, så der skal nok sås hvede eller rug på stykket ligesom resten af marken, trekanten ligger op til. Det var derfor, han sprøjtede med round up i efteråret!
Agerhønseparret holdt længe til i den rapsmark, der var hærget af rapsjordlopper, og rapsen stod spredt med næsten lige så meget ukrudt. Men de forsvandt, måske fandt de et andet sted, måske var det duehøgen, som med en drones præcision gennemsøgte marken. Den tog også nogle af vores moskusællinger.

RÅBEREN
agerhønsene
letter fra ukrudtspletten
k’trr, k’trr råber de

15. december

15. december

I går kom GLS med en pakke, en flaske hybenvin fra Højsgaard Mikrovineri. I forbindelse med udgivelse af Bierne og Blomsterne sendte vi en pressemail til Højsgaard, fordi jeg nævner dem i den historie, der er klippet ind herunder.
Kenneth fra Højsgaard foreslog, at vi byttede bog for vin, så kunne jeg smage deres hybenvin, og de kunne læse mine historier.
Vi drak et glas til lidt ost i går aftes, en nydelse, en vin der er meget bedre, end jeg husker min ungdoms hybenvin. Det er hyben fra Odsherred, der er brugt til vinen, den kan bestilles på Højsgaard Mikrovineris hjemmeside https://www.hoejsgaardmikrovineri.dk 

Blomsterne og Bierne side 38

HUNDEROSER

Hunderose er naturligt forekommende i Europa, Nordafrika og størstedelen af Asien. Den er sund med et stort C-vitaminindhold og bliver brugt af både helsekost- og medicinproducenter. I det sene efterår og vinter er den vigtig næring for fugle og pattedyr.
Det var den slags hyben, de store drenge brugte som kløpulver ned af ryggen på de mindre. Og mødrene brugte til hybenmarmelade, da jeg var barn. Min faster lavede en god hybenvin. Det var før, vi begyndte at importere vin i store mængder fra hele verden. Dengang var festdrikken øl og snaps produceret i Danmark.
Og man var næsten ikke begyndt at plante Kamchatkaroser eller rynket rose. Det er dem, der nu er lavet en national handleplan for at få udryddet. Hunderosens hyben er mindre og besværligere at plukke, men der er i dag en lille nicheproduktion til helsekost. Der bliver også produceret kommerciel hybenvin i Danmark af Højsgaard Mikrovineri. Og Skagen bryghus har en Hyben Ale.

Tidligere var der også en større produktion af hybenvin i Bogense.

KLØPULVER
hunderoserne
kæmper mod invasive.
Fasters hybenvin

14. december

14. december.

I morges da hundene hoppede rundt i sengen og skulle sige godmorgen, mærkede jeg en lille knop i nakken på Krummi. Det var en lille død flåt, hundene er sikret med et forebyggende middel som virker både mod lopper og flåter, men det er sjældent at opleve flåter på denne tid af året. En hel flåtudsendelse her https://www.dr.dk/radio/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-18 Johan Olsen og Vicky Knudsen’s udsendelser kan varmt anbefales.
En lille historie fra Blomsterne og Bierne, den foregik mens jeg stadig boede hos mine forældre i Ungersbjerge. Flaget i dag er hejst for min gamle mor som i dag fylder 93 år.

Blomsterne og Bierne side 31 

SKOVFLÅTEN

Naturen kan også være ubehagelig, og skovflåten må betegnes som Danmarks farligste dyr.
Skovflåter er små mider med otte ben, som suger blod fra fugle og pattedyr, også mennesker.
For 100 år siden blev man opmærksom på, at flåter kunne overføre sygdomme til mennesker. I dag er den almindeligste overførte sygdom borrelia, men ved 98% af flåtbid sker der ingen smitte. Flåten har de senere år været i stor fremgang, mest fordi bestanden af rådyr har været stigende.
Min første flåt var i 1970, hvor vi var på lejrskole på Bornholm. En aften hvor jeg lå i soveposen og vel skulle mærke efter, at alt var der endnu i underbukserne. Man var vel en ung mand på det tidspunkt, var der noget, som ikke skulle være der, da jeg mærkede ekstra efter, faldt den af. Jeg greb det bløde og listede ud på badeværelset fra sovesalen og kiggede nærmere på det uhyggelige dyr, som jeg havde fostret i x antal dage.
Og det var ikke noget, vi talte om, så det her er første gang. Men heldigvis var det en af de 98%.

FLÅTEN BIDER
de farlige dyr
fornemmelse af skovflåt
kribler i mit skæg

13. december

13. december

I går sad jeg og hørte Vildspor på Radio4. Programmet kan varmt anbefales, det er naturnørderi på højt plan.
I går var det om genetablering af søer med udgangspunkt i Lille Vildmose og Birkesø. https://www.radio4.dk/program/vildspor/?id=sforklaringer_ep_12_12_20
Jeg tænker selv på vores besøg i Lille Vildmose denne sommer. Vi sad i juni måned en dag i bilen på vej fra Ommo Å Camping til Baldersbæk, hvor vi skulle have taget nogle billeder til min bog Blomsterne og Bierne. Her hørte vi Vildspor, hvor de talte om Lille Vildmose, og vi aftalte, at der skulle sommerferien i august bruges, hvis Europa stadigvæk var coronaramt.
Da vi i august kom til Lille Vildmose blev det til denne ekstrahistorie i Blomsterne og Bierne side 102.





VILD MOSE

Mens vi går ad plankestierne i Lille Vildmose, mellem lyng og kæruld, taler vi om troldebogen, som var en af børnenes favoritter:

”Og så tog troldemor børnene med sig ud i mosen for at plukke kæruld...” (Rolf Lidberg, Troldebogen).

Smalbladet kæruld er almindelig i hele landet i områder med våd jordbund i grøfter, moser, tørvegrave, på enge og ved søbredder.

Den smalbladede kærulds blomster har en lille hårkrans, som vokser sig større, når frugterne modnes. Førhen blev ulden faktisk brugt til fyld i dyner og puder. Det er dog ikke muligt at spinde garn af ulden fra den smalbladede kæruld. Det er den for kort til.

Lille Vildmose er ikke en lille oase, det er den frodige natur, der ikke findes tilsvarende andre steder i Danmark. Hele området rummer store moser, skovområder, og store, fuglerige søer. I den nordlige del findes næsten urørt højmoseområder, mens andre er overgået til naturgenopretning.

Hele området på 76 km² er fredet, og der bliver arbejdet med naturgenopretning i de dele af mosen, der tidligere har været brugt til spaghnumudvinding. De store skove Høstmark Skov og Tofte Skov er naturskov med hovedsageligt løvtræer. Begge steder lever store bestande af krondyr og i Tofte skov vildtlevende vildsvin og elge.

Midt i Lille Vildmose ligger Lille Vildmosecentret. Her kan man betale for forskellige aktiviteter og få udleveret kort og gode råd til, hvordan mosen bedst opleves på egen hånd. Der er også mulighed for at tage med på guidede ture. I området er der desuden mulighed for at få viden om den kultur der har udfoldet sig i området, hvor mennesker tidligere har udnyttet Lille Vildmoses naturressourcer.

På den ene dags lange gåtur på ca. 16 kilometer, så vi: Traner, havørn, kongeørn, vildsvin og to hugorme, plus al den almindelige højmosenatur, som er blevet genskabt her med lyngarealer. Og det kan anbefales at gå rundt, selv om det også er muligt at køre og så stoppe ved udsigtspunkterne.

TROLDE HISTORIE
engang var trolde
de venlige af Lidberg
der plukker kæruld

12. december

 12. december

DØDT ELLER DØENDE VED

Vi har vist alle stået ved et træ, som er ved at gå ud. Som barn havde vi en lidt farlig leg. Imellem de store bøge stod mindre træer, der var døde. Hvis vi tog en tyk gren og slog hårdt på den nederste del af stammen, kunne vi få den øverste del til at knække. Det gav en god lyd og man var sej når den øverste del knækkede. Vi stoppede, da naboens Erik ikke flyttede sig hurtigt nok og fik en gren i hovedet, han slap med en stor bule.
De her døde eller døende træer er vigtige. Det anslås, at op mod ⅓ af alle skovens dyr, svampe og planter er knyttet til træer i forfald og til dødt ved under nedbrydning. (bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2019/levesteder/veterantraeer-og-doedt-ved/).
Hjemme i din egen have kan du også lade døde træer stå, skær toppen og farlige grene af. Du bestemmer selv højden alt efter mod og stigelængde. Her har du dit eget naturlige insekthotel. Se også i Blomsterne og Bierne side 45, du må gerne selv og sammen med resten af familien bygge insekthoteller. Men i veterantræer er de naturlige, i vores have er vi så heldige at vetarantræerne både huser spætterede og et mylder af østershatte.
Sidste år høstede jeg over to kilo til fryseren, plus alt det vi spiste ’frisk fra træ’.
Svampe, lidt bacon, løg, hvidløg steges på panden i olie krydres med citronsaft, basilikum og så på ristet brød, det er en populær frokost- eller forret hos os.


SVAMPEBRUSCHETTA
østershatte på
vore veterantræer
december frugter

11. december

 11. december

Jeg er tilflytter på Nordfyn, men min afdøde nabo Børge fortalte mig om aspargesmarkerne, som tidligere var her i de inddæmmede områder.
Jeg har selv gået utrolig mange skridt langs opsatte aspargesbede i Ungersbjerge, det er de marker, hvor Agger Vin nu har plantet vinstokke.
Gad vist om der i dag er mere jord med vinranker end med asparges i Danmark?
Jeg betragter stadig hvide asparges som en af mine favoritspiser, gerne i den helt enkle form:
Asparges kogt al dente. Tahindressing: 1 skefuld tahin, 1 skefuld citronsaft, 1 skefuld olie, 1 dl skyr eller græsk yoghurt. Kogte pillede fjordrejer. Anret på tallerken med asparges, dressing, øverst fjordrejer. Pynt med lidt af forårets grønne salat.

Jeg har selv et godt stykke med asparges i vores have.
Selv på denne årstid er aspargesplanterne flotte, når de står i efterårsfarver med røde bær. Spis dem ikke, de er giftige.
Arten kommer oprindelig fra varme og tempererede egne i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika, hvor den findes langs flodbredderne. Jeg har selv set den i store mængder i udtørrede flodlejer i Nordgrækenland. Asparges kan findes vildtvoksende langs vore kyster, mest i den østlige del.
Den tåler saltvand, og man har tidligere lavet forsøg med vanding med saltvand, på den måde kunne man holde ukrudt nede.
Planten var kendt af ægypterne for 5000-6000 år siden og romerne dyrkede asparges for 2000 år siden.
Udover at den smager godt er den en kalorifattig kilde til folat og kalium.
Asparges blomstrer i jule-august og har en høj nektar og pollenværdi for bier.

KONGEN OVER ALLE GRØNTSAGER *
smagen af forår
de første asparges og
asparagus duft

* Goethe