søndag den 26. juni 2022

27.06.2022 TERRORPRÆSIDENT

 

27.06.2022 TERRORPRÆSIDENT

I går sad
jeg et sted i Danmark
og hørte naboens
russiske børn lege
med glade stemmer
mens jeg
læste om
Putins terrorbomber
mod Kyiv.
Den hårdt sårede
ukrainske pige
bæres ud af boligblokken.

Terror mod Ukraine
fordi G7 mødet
taler om
Putins krigsforbrydelser.
Reuters citerer lidt
for loyalt Putin
for at sige de kun havde
ramt militære
mål.
Må jeg godt låne
de russiske børn
et par minutter
og vise dem
deres jævnaldrene i Ukraine
blive båret væk
efter
de russiske
præcissionsbomber
ramte hendes højhus i Kyiv,
hendes mor er
endnu ikke gravet ud af
ruinerne.

Nå ja
Putin har jo stor erfaring
med at bombe
højhuse med civile.
Det var det han startede med
hjemme i Rusland
i 1999.
Det tror jeg heller ikke
de russiske børn
må vide.
Men det har
andre russiske børn
tjetjenske børn
georgiske børn
syriske børn
og
ukrainske børn
oplevet siden Putin blev Præsident.







Ingen kommentarer: