fredag den 17. juni 2022

17.06.2022 TRE PLUS EN I JAKKESÆT

 

17.06.2022 TRE PLUS EN I JAKKESÆT

Der var tre
plus en Chamberlains
med toget til Kyiv.
Som Medvedev,
ham med Quack, Quack
et andehus af guld,
så poetisk sagde
’en frøæder
en leverpølsetysker
og en spagettignasker
som vil give
ukrainerne
EU medlemskab
og gamle kanoner.’


Det var måske
latterliggørelsen fra Rusland
eller måske mere
synet
af den russiske endlösung
på ’Ukraineproblemet’
der fik de
3 + 1 til at
træde i karakter.

Vejen til Europa
det var det
Himlens Hundrede døde for,
hvornår
har franskmænd
tyskere, italienere
eller rumænere
ofret sig i kampen
for EU?

Tillykke Europa
tillykke Ukraine,
nu skal Ukraine så lige
have de våben
de er blevet lovet
så de kan smide
russerne ud af Ukraine.

Lagde I mærke til
at Putin
fremprovokerede en
luftalarm
netop som de
fire ankom til Kyiv.









Ingen kommentarer: