søndag den 19. juni 2022

20.06.2022 ROMAN RATUSHNYI

 

20.06.2022 ROMAN RATUSHNYI

Du var med dengang
studenterne startede protesten
mod Janukovitjs
’Vi er vrede Jannik’
og I blev ikke mindre vrede
da I fik så mange tæsk
af Berkut.

Men du stoppede ikke
med sejren efter de blodige dage
hvor Himlens hundrede
blev skudt.

EDSBRYDERNE
den olympiske
fred er brudt, Putin sagde
skyd og Jannik skød

Den lange vej mod demokratiet
som for dig blev skabt
under Værdighedsrevolutionen på Maidan
der var mange flere kampe
der skulle kæmpes
og vindes
miljøkampen
mod oligarken Kolomojskyj
reddede skoven ved
Protasiv Yar

Og nu kampen
mod den russiske
invasion
det er den endelige kamp
hvis Ukraine taber
er der ikke mere Ukraine
ikke mere ukrainsk sprog
ikke flere ukrainske bøger
heller ikke dem
din mor har skrevet.
Der er så mange ofre
i denne kamp
så meget mod
så mange helte
der betaler den største
pris
mindemuren
bliver så lang
og dit navn
og dit billede
Roman Ratushnyi
kommer til at være der
blandt alle de andre
helte som falder
for et frit Ukraine.

ÆRET VÆRE...
Hvor er blomsterne
blevet af. Jeg har lagt dem
foran kisterne









Ingen kommentarer: