torsdag den 14. juli 2022

15.07.2022 UNDSKYLD BJARNE RIIS OPDATERET

 

15.07.2022 UNDSKYLD BJARNE RIIS OPDATERET

For syvogtyve år siden skrev jeg
Undskyld Bjarne Riis
det var dengang han sejrede
på Alpe d’Huex
mens drengene og mændene
blev henrettet
i Srebrenica.

I dag er det
Jonas Vingegaard
og vi jubler over hans
drengede mandighed
pået bjerg i Europa.

I Vinnytsja
samler de ligstumper
en ukrainsk mor
går med sit barn.
Putins raketter
rammer
nu samler de
ligdele sammen
til begravelsen.

Undskyld
alle jer der dækker tour de France
Vinnytsje
burde være breaking news
lige nu er jeg lidt ligeglad
med hvem der kører i gult.
Putins terrorangreb
mod uskyldige i Vinnytsja
fylder mere
end
tour de France

undskyld
Jonas Vingegaard.









Ingen kommentarer: