14.07.2022 AYATOLLAH_PUTIN
Putins venner i Iran
sender
våbenhjælp
til krigsforbrydelser i Ukraine.
Hvis de
havde lov
til at være
på sociale medier
ville vi
sikkert også
møde en iransk
troldehær,
men de
har vist også travlt
med
at hænge deres egen opposition.
SKÆR
REBET I
skær
rebet om den
dømtes
hals, og bind ham der
dømte,
med rebet
SKÆR
REBET II
stil
dommerne for
retten,
døm dem retfærdigt
for
dødsdommene
SKÆR
REBET III
livet
er helligt
ingen
må stjæle retten
til
at ånde frit
Måske
der også vil komme
farverevolutioner
til denne akse af
Kleptokrati
og
Ayatolla-styre.
Et grønt forår
i Iran
og
et
hvidt blåt hvidt flag
på Den Røde Plads,
det må
komme
når de slagne soldater vender tilbage
fra Ukraine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar