01.07.2022 DIGTERBESØG
Jeg vil meget hellere
skrive
digte om
kærligheden
om
blomsterne og bierne
om
mine indtryk og
skønheden når jeg færdes rundt i verden
Men
i otte år fire måneder
og fem dage
har krigen
trængt sig på
jeg så
de unge på Maidan
få så
mange tæsk af Berkut
jeg så
Himlens Hundrede blive ramt
jeg hørte alt for mange herhjemme
tale om et fascistisk
kup
men
Sveta, Taras, Julia, Roman
og alle de andre
jeg har mødt
ingen af dem er fascister,
og de fleste
separatister er russiske soldater
og Putin
gav
ordre til at skyde MH17 ned
MH17
flyve på himlen
falde myrdet til jorden
flyve i himlen
og
Putin
har hele tiden brugt gassen som våben
de 14.000
døde ukrainere
er rigtige mennesker
og heltenes navne
står skrevet på mindemuren
og Putin begår lige
nu krigsforbrydelser
i Ukraine
han vil udrydde alt
hvad der er ukrainsk
derfor bliver mine ord
til
krigsdigtdagbogen.
Tak for alle
dine kloge ord
Halyna Kruk
den onsdag aften
i Dansk
Forfatterforening.
Tak for digtene.
Et lille ps
BLÅ
GULT
han kører sig i
gult helten på cyklen, jeg
ser
den blå himmel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar