Diktatur: Lukasjenko bruger migranter som våben
Herhjemme forsøger regeringen at lave alliancer med forskellige lande. Rwanda, Tunesien har været nævnt. Måske er en ny kandidat kommet på markedet, Lukasjenkos Belarus.
Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet. Vi har lært, at belaruserne helst vil bruge navnet Belarus og ikke Hviderusland, som er en del af fortællingen om, at den store nabo i øst betragter landet som et stykke Rusland.
Annonce
Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet.
En kvindelig trio trådte frem i valgkampen, den ene sidder fængslet fordi hun ikke ville deporteres til Ukraine, den anden lever i eksil i Polen, og den sidste i eksil i Litauen. Og det er vel grunden til, at Lukasjenko nu har rettet et nyt våben i kampen mod demokratiske kræfter, der kæmper for en demokratisk udvikling i det, der lidt fejlagtigt kaldes for Europas sidste diktatur. Denne pennefører kan føje et par navne til denne liste.
Vi fik lidt ny viden, da Danmark skulle spille EM-kvartfinale i Baku, og som Putin strammer rebet om oppositionelle kræfters hals i Rusland, må Putin også snart komme op listen.
Sidst i maj blev flyet med Roman Protasevitj kapret, et af nabolandenes svar på denne kriminelle handling var at lukke deres luftrum for belarusiske fly.
I dag flyver de her fly bl.a. til Irak og henter migranter. For kolde kontanter bliver folk fra Irak og nogle afrikanske lande fløjet til Belarus, og så kan de tage frit over den ellers velbevogtede belarusiske grænse til Litauen. Litauen har selv placeret sig i front mod Lukasjenkos diktatur ved at give asyl til Svetlana Tikhanovskaja, der, efter hendes mand blev fængslet, stillede sig i front som oppositionskandidat til præsidentvalget. Litauen har også nu givet Tikhanovskaja diplomatisk status som den lovlige præsident i Belarus!
Det er ikke første gang, migranter er blevet brugt som direkte våben, i 2015 lod Putin flere tusinde syrere cykle ind over grænsen i Nordnorge, et hævnangreb fordi Norge støttede EU’s sanktioner, efter Putin havde besat og annekteret Krim.
Det var sikkert også et plus for Putins politik over for det liberale vesten, at vores samfund kunne belastes af den enorme flygtningestrøm fra Syrien, mens russiske styrker deltog i terrorbombningerne, som sendte endnu flere syrere på flygt. Og de russiske styrker har holdt Assad ved magten, så det i mange år fremover vil være farligt for mange syriske flygtninge at vende tilbage.
Men den migrantstrøm, Lukasjenko lige nu sender over Litauens grænser, er et mere direkte angreb. Med russiske penge og russiske sikkerhedsstyrker har Lukasjenko fået stabiliseret sin magt efter de store folkelige demonstrationer sidste år og kan nu sætte modangrebet ind. Flyveforbuddet over nabolandene minus Rusland har givet ledig flykapacitet, som nu bliver brugt på denne måde.
Jeg håber virkelig, resten af EU vil stå sammen med Litauen for at forsvare sig mod dette modbydelige misbrug af godtroende migranter.
For et par år siden opholdt jeg mig et stykke tid på Balkanruten i Kroatien og Bosnien, det var et fortvivlende møde med de unge drenge, der kom gående her på vej mod EU, eller rettere på vej mod et Schengen-land, som de tror, er det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Ærligt vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, men det er ikke migranter, som er brugt som våben af en samvittighedsløs diktator, der har terroriseret sit land og sin befolkning siden 1994
