søndag den 1. august 2021

https://fyens.dk/artikel/diktatur-lukasjenko-bruger-migranter-som-v%C3%A5ben Mit indlæg i Fyens Stiftstidende

 Debat

Diktatur: Lukasjenko bruger migranter som våben

1/1

Herhjemme forsøger regeringen at lave alliancer med forskellige lande. Rwanda, Tunesien har været nævnt. Måske er en ny kandidat kommet på markedet, Lukasjenkos Belarus.

Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet. Vi har lært, at belaruserne helst vil bruge navnet Belarus og ikke Hviderusland, som er en del af fortællingen om, at den store nabo i øst betragter landet som et stykke Rusland.


Annonce

Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet.


En kvindelig trio trådte frem i valgkampen, den ene sidder fængslet fordi hun ikke ville deporteres til Ukraine, den anden lever i eksil i Polen, og den sidste i eksil i Litauen. Og det er vel grunden til, at Lukasjenko nu har rettet et nyt våben i kampen mod demokratiske kræfter, der kæmper for en demokratisk udvikling i det, der lidt fejlagtigt kaldes for Europas sidste diktatur. Denne pennefører kan føje et par navne til denne liste.

Vi fik lidt ny viden, da Danmark skulle spille EM-kvartfinale i Baku, og som Putin strammer rebet om oppositionelle kræfters hals i Rusland, må Putin også snart komme op listen.

Sidst i maj blev flyet med Roman Protasevitj kapret, et af nabolandenes svar på denne kriminelle handling var at lukke deres luftrum for belarusiske fly.

I dag flyver de her fly bl.a. til Irak og henter migranter. For kolde kontanter bliver folk fra Irak og nogle afrikanske lande fløjet til Belarus, og så kan de tage frit over den ellers velbevogtede belarusiske grænse til Litauen. Litauen har selv placeret sig i front mod Lukasjenkos diktatur ved at give asyl til Svetlana Tikhanovskaja, der, efter hendes mand blev fængslet, stillede sig i front som oppositionskandidat til præsidentvalget. Litauen har også nu givet Tikhanovskaja diplomatisk status som den lovlige præsident i Belarus!

Det er ikke første gang, migranter er blevet brugt som direkte våben, i 2015 lod Putin flere tusinde syrere cykle ind over grænsen i Nordnorge, et hævnangreb fordi Norge støttede EU’s sanktioner, efter Putin havde besat og annekteret Krim.

Det var sikkert også et plus for Putins politik over for det liberale vesten, at vores samfund kunne belastes af den enorme flygtningestrøm fra Syrien, mens russiske styrker deltog i terrorbombningerne, som sendte endnu flere syrere på flygt. Og de russiske styrker har holdt Assad ved magten, så det i mange år fremover vil være farligt for mange syriske flygtninge at vende tilbage.

Men den migrantstrøm, Lukasjenko lige nu sender over Litauens grænser, er et mere direkte angreb. Med russiske penge og russiske sikkerhedsstyrker har Lukasjenko fået stabiliseret sin magt efter de store folkelige demonstrationer sidste år og kan nu sætte modangrebet ind. Flyveforbuddet over nabolandene minus Rusland har givet ledig flykapacitet, som nu bliver brugt på denne måde.

Jeg håber virkelig, resten af EU vil stå sammen med Litauen for at forsvare sig mod dette modbydelige misbrug af godtroende migranter.

For et par år siden opholdt jeg mig et stykke tid på Balkanruten i Kroatien og Bosnien, det var et fortvivlende møde med de unge drenge, der kom gående her på vej mod EU, eller rettere på vej mod et Schengen-land, som de tror, er det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Ærligt vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, men det er ikke migranter, som er brugt som våben af en samvittighedsløs diktator, der har terroriseret sit land og sin befolkning siden 1994

søndag den 11. juli 2021

SREBRENICA 11. juli 1995 og 2021

 







SREBRENICA 2021


I øjeblikket forsøger Putin-styret i Kreml at genskabe den serbiske

nationalisme. Den slaviske ære, som Putin mener, blev krænket i den sidste del af krigene i det tidligere Jugoslavien..
Altså genskabe den serbiske nationalisme og drømmen om et Storserbien.
Jeg mødte den første gang i 1984 i det daværende Jugoslavien i Borje, hvor vi tilbragte nogle timer med tre serbiske studenter fra Beograd. Efterhånden som vi fik mere slivovits slap hæmningerne, og de fortalte om deres vision: At floderne gik over deres bredder og skyllede Jugoslavien rent for muslimer og kroater. Dengang sad vi med et underligt grin og vidste ikke, hvad de holdninger kom til at betyde.

I 2017, vil serberne i Srebrenica rejse et monument til ære for Vitaly Churnik, den afdøde russiske FN-ambassadør, der fik nedlagt russisk veto mod, at henrettelsen af 8000 mænd i Srebrenica officielt blev betegnet som folkedrab!!!

Senest har de hædret folkemordsbenægteren Handke.

PUTINS VETO

men folkedrabets
overlevende glemmer
ikke morderne



PETER HANDKE
Folkemords-tier
skriver hyldest til folk med
blod på hænderne



Dengang i 1995 var jeg direkte i radioen for at forsvare mine ord.

Spørgsmålet, der blev stillet, var: ”Hvad kan du gøre i en borgerkrig?” Al min tale om sammenligning med fornægtelsen af overgreb på jøder løb delvist ud i æteren. Og det var desværre Bjarne Riis, som hentede de største overskrifter og fyldte forsiderne.


UNDSKYLD BJARNE RIIS!


Fem tusinde danskere

på toppen af bjerget i alperne.

En helt har trukket

dannebrog over den blå dragt

i et skær af gult,

Bjarne Riis kører over forsiden

med store typer.


Tredive tusinde mennesker

trygler om blå magt!

I gav garantier.

Fra side to

ser jeg angstens øjne

en lille dreng knuger sin hvide tøjkanin,

der ligger en tøjkanin af samme slags

i armen hos min sovende dreng!

Fædre beder om våben

inden de føres bort af militssoldater,

udrensning kalder de det.


Engang var børnene på forsiden

med store typer.

Et blåt flag vejede

og en fransk general talte.

Våben blev samlet af beskytterne,

men de blå soldater forsvarede ikke

børnene

kvinderne

de gamle

de afvæbnede mænd

da chetnikkerne angreb.


En general med blodige hænder

smiler i morgen fra side to,

sejrherre!


Vi jubler over mandigheden

på et bjerg et andet sted

i Europa!




Jeg har mange gange blandt folk, som er flygtet fra Bosnien. måttet svare på, hvorfor vi ikke gjorde noget dengang.

Jeg ved det ikke, og jeg kan ikke finde svaret. Kun ved jeg, at vi svigtede den muslimske befolkning og drev det mest åbne muslimske samfund hen mod andre, som havde et mere konservativt syn på islam, fordi vi svigtede og ikke stoppede folkemordet.


STENE FRA SREBRENICA


I stenes afstand

med lidt ond vilje

ligner det røde kors

trådkorset.


Mødre fra Srebrenica

ser gennem korset

efter deres forsvundne mænd.

Engang troede de

på det røde kors

og det blå flag,

de kan godt huske

ansigterne på de hollandske soldater

og den franske general.

Mon drengene sover godt

hjemme i Holland

med deres samvittighed.


Mødrene

fra Srebrenica

sigter mod det røde kors,

hvor langt kan man hjælpe

i tavshed

uden at bære medskylden

på eget kors.


Al den tale om fred

og de døde ligger gemt bort,

bødlerne trykker hænder

med mænd i uniform.

Trikoloren og Union Jack

sætter kikkerten for det blinde øje.


Fortvivlede

kaster mødrene med sten

mod det røde kors

og rammer også vores medskyld.



Dengang troede jeg også på FN og FN-garantier. Troede på, at vores regering ville reagere, når nogen trådte konventioner og fundamentale rettigheder under fode.



ÅR EFTER SREBRENICA



Nogen

graver i jorden efter de døde.

Soldaterne

har lagt pigtråd

omkring enkerne og deres børn

og de gamle og de voldtagne!

Vores pigtråd omkring verden…


Morderne

der stillede drengene op ved kanten

og kommanderede.

FYR.

Morderne, de går frit omkring

som helte.


Graverne har fundet de døde

sært nok er de nu kun

skeletter af døden

og de rydder ikke mange forsider.

Et kranie

for hver løgn,

og vi er langt borte.


Der var engang vi mente

mange burde have set røgen

fra skorstenene.

Mon vi selv

kan se de døde

blive gravet op i vores verden,

mens morderne går frit

iblandt os.


Ligene ligger nu, så vi kan få øje på dem

og bringe dem

på forsiden af vores avis,

det skylder vi de, der for år siden

blev stillet levende på kanten.



Da jeg stod og så på de barske Balkan-bjerge, tænkte jeg også i digte. Jeg kom lige fra Grækenland og klostrene i Meteora, hvor den serbisk-ortodokse kirke flittigt bliver besøgt af serbiske unge.


BALKANISME I


Mladic, Karadzic

lad dommeren dømme jer

giv de dræbte fred


​BALKANISME II


Tre strakte fingre

en hilsen

der avler lige så

meget elendighed

som

den strakte

heil-hånd.


Men

jeg kender også Branislav

som aldrig hilser

med de tre strakte fingre.


Da jeg hørte, at hollænderne ville hædre de soldater, som skulle forsvare og sikre den FN-garanterede zone omkring Srebrenica, men passivt så til, at måske 8000 mænd og drenge blev skudt ned, skrev jeg to små digte delt på twitter.


ET ORANGE SKÆR’


se blomsterne på

Srebrenicas gravpladser

Forglem mig ej’er



SREBRENICA MEMORIAL


hollænders ære

nu hænger de ordner på

dem der lod det ske


Nej, ingen hæder, men PTSD har fulgt de hollandske soldater.
Og ingen mindesmærker for bødlerne.
Altså et opgør med den serbiske nationalisme og en erkendelse af krigsforbrydelserne. En erkendelse der forhindrer gentagelser.



LIDICE-SREBRENICA MEMORIAL


Vilde blomster

på en gravplads

førhen plantede de roser

og holdt taler.


Mændene blev stillet foran

Muren

på Horaks gård

10 på række med tysk

grundighed

og smidt i en bunke,

børnene

dræbt som skadedyr.

Filmen viser os

racismens djævlefjæs

båret frem af strækmarch.


De døde hvisker en stemning

vores børn plukker blomster

til børnegravene

og taler med dæmpede

stemmer.


Erindringen om en ugerning

der aldrig må glemmes

men

hvor lang tid tager det

at læse trehundredeogfyrre

navne


..


Bagefter

læser du de ottetusinde navne

og skriver tiden

efter 11. juli 1995

Srebrenica




​Broen i Mostar


Der, hvor floden Neretva løber i kløften med det grønne vand, ligger byen Mostar. I femtenhundrede og seksogtres byggede tyrkerne en bro for at forbinde én verden med en anden.

Skabe forståelse mellem forskellige troende.

Mange har siden forstyrret freden. Og den blev ramt, så den ikke mere var en bro mellem mennesker. Andre hjalp med at bygge sten på sten, indtil den igen nåede fra bred til bred. Fra folk til folk.

Det var her i stemningen af den genopførte bro, og de unge mænd som sprang i dybet for at bevise, hvor meget mænd de var.

Det var lige her, vi mødte en kvinde, som engang havde søgt tilflugt hos os langt mod nord.

Hun var nu tilbage, medbringende gode minder om alt det danske, hun kunne huske...


broen er bygget

for at mennesker som du

og jeg kan mødes




Bjarne Kim Pedersen

søndag den 4. juli 2021

https://fyens.dk/artikel/tal-ordentligt-messerschmidt

 Mit Indlæg i https://fyens.dk/artikel/tal-ordentligt-messerschmidt 


TAL ORDENTLIGT MESSERSCHMIDT


Jeg har nogle gange kritiseret journalister for halvsjusket arbejde og manglende viden.
Men her fredag den 25.06.2021 må jeg lette på hatten i respekt for TV2Fyn ’s arbejde. I en programserie ’sætter TV 2 Fyn fokus på, hvordan vi taler til hinanden, når vi kan skjule os bag en skærm.’ Aftenes del om at holde eller genskabe en ordentlig tone på de sociale medier var en konfrontation med en anden hattebærer.
Morten Messerschmidt, DF’s nuværende næstformand, har i et facebookopslag kommenteret rektor Henrik Vestergaard Stokholms offentlige kamp for hans elevers ret til en anstændig humanistisk behandling af det danske samfund som ”plank, føleri og medieliderlighed.”
På samme måde som TV2Fyn har konfronteret andre, der ikke vil holde en ordentlig tone forsøgte de at konfrontere Morten Messerschmidt med udtalelserne.
Men Morten Messerschmidt ville ikke tale med Henrik Vestergaard Stokholm, han afviste arrogant og lagde på!


Jeg blander mig selv i debatten, og når jeg bliver kaldt alt muligt nedværdigende, plejer jeg at svare:
”Har din mor ikke lært dig at tale ordentligt?”


Den kan jeg så sende videre til Morten Messerschmidt, og for den sags skyld Socialdemokratiets Udlændinge- og Integrationsordfører Rasmus Stoklund, som for nyligt havde et opslag, hvor han blandede fjernelse af mælkebøtter og ’ukrudt er føget over hegnet’ ind i angreb på fremmede i Danmark. Den samme Stoklund, der mener at enhver muslim er en potentiel terrorist!
Tak til TV2Fyn for at bringe det her aspekt ind i debatten om at tale ordentligt på de sociale medier.
Hvordan skal almindelige borgere forstå den dehumanisering, de bringer videre med deres hadetale, når folkevalgte politikere i vores folketing selv bruger hadetale og disrespekt i deres kommentarer?


Så tal dog pænt og gå efter sagen i stedet for personen.

En anden vinkel, det her skrev jeg efter jeg blev verbalt overfaldet af en gruppe unge bøller en tidlig aften, hvor jeg kom gående i Odense på vej hjem fra et oplæsningsarrangement i forbindelse med H.C. Andersen festivals og de begyndte at råbe ’jødehat’ efter mig.

HADETALE
når vi forstår så
lidt af hinanden tørrer
vi ud til ørken


torsdag den 17. juni 2021

Der er helte 2018 og nu igen 2021








DER ER HELTE 2021
I 2018, da der var VM i Rusland, fik jeg udgivet bogen Der er helte.
Den blev dengang forbigået af alle sportsredaktioner.
Her i 2021 er der heldigvis kommet en ny radiostation Radio4 og en nyskabelse er et kritisk sportsprogram.
Bremer og Blædel mod rov.
Jeg tror de to værter har det lidt ligesom jeg. Vi elsker sport men har det skidt med den korruption og sportshvidvaskning der finder sted.
Et par eksempler er VM i 2018 i Rusland og det kommende VM 2022 i Qatar.
Der er også et flyttet VM i Ishockey fra Belarus og et banecykling EM fra Belarus. Dog først efter et pres fra deltagerlande, belarusiske oppositionspolitikere og ikke mindst sponsorer som ikke ville have deres navn forbundet med sporthvidvaskning.
Bremer og Blædel mod rov gav Der er helte en flot omtale den 26.02.2021 https://www.radio4.dk/program/bremer-og-blaedel-mod-rov/...
Bogen kan stadig købes eller lånes på dit bibliotek.
Lektøren kaldte det en hybridbog.
Men det er vel også rimeligt at skrive en hybridbog mod en hybridkrigsførende nation som Putins Rusland.
Et par helt aktuelle digte om EM 2020 der er blevet EM2021 og hvor Putin igen har raget en masse kampe til sig. Gazprom er jo hovedsponsor.
UKRAINE EM SPILLEDRAGT
spille bolden for
heltene. Slava Ukraini
Heroyam Slava
SLAVA UKRAINI HEROYAM SLAVA
Skriften i nakken
kan de slette, men ikke
skriften i hjertet



 https://www.youtube.com/watch?v=h2Xk7cdYwtY

søndag den 6. juni 2021

Amina a hero from Ukraine

 June 5 Amina Okuyeva's birthday  - a Ukrainian doctor, public activist and military serviceman. Participants in the revolution of dignity and war in eastern Ukraine in the battalion. Amina Okueva died on October 30, 2017 in Kyiv following a Russian terrorist attack.





I have been asked to share this poem, which in the Danish version was included in the Anthology "Kill Your Darlings" and "There are heroes" which was published in 2018 in connection with the World Cup in Russia.


AMINA WHO WOULD NOT WANT TO BE A BLACK WIDOW

Natalia Nikoforova
who was born in Odessa
back when the Berlin Wall still existed
she spend her youth in Moscow and
Chechnya.
Because of her beautiful look

she became a model in Moscow.

Changing times
a new president and yet another war
Natalia became
Amina in the war
and she became a war widow,
many worthy men fell
in the war against Putin's invasion.
A Kalashnikov was now
her friend
and he did not leave her side
until a new man
moved the rifle a little
so it could defend love
at the front
which had spread throughout Chechnya.

After the war

the Russian racism
tore her scarf
hatred for the ‘black’ caucasians
and she fled with her husband
Adam
back to Odessa

Others still have fled and I remember one
February 23 in Copenhagen on
Kristianiagade

23 FEBRUARY.


Rhythmical

marching boots.
An echo in history
drowns the sound of feet
driven to the
waiting train wagons,
the deportation of an entire nation
fades away
in
Gulag Archipelago
but the detached pages
from the endless tale of woe

swirls up
by the slipstream of the helicopters.

Amina swore her Hippocratic oath
in Odessa
and she could have become a very common doctor

if it weren’t for the revolution which to the country
She treated the wounded at Maidan
and in the camp with the Afghan veterans
who too wanted an Ukraine without Kleptocracy.


The heavenly hundred was killed
and the war
came to Ukraine
with the little green men from Russia
Amina went to the front
and fought together with
Brigade-General Isa Munaev.
They paint icons of heroes.

Kadyrov
sent a hitman to kill
Amina and Adam,
and the twit-poet wrote

PUTIN WAR THAT DAY IN KYIV

Kadyrov's hitman
forgot all Russians
whom his wife had shot

PUTIN WAR THAT DAY IN KYIV II

This beautiful woman
had learned to kill

from the ruins of Grozny

PUTIN WAR THAT DAY IN KYIV III

and therefore she shall
not become a 'black widow'
That day in Kyiv

When Presidents
becomes mafia bosses and have
their own army of assassins.
There are heroes
and a Muslim icon
now only exists in pictures.

A disgusting ambush
the shots killed Amina
and wounded Adam,
the hit man
ran away with those bitcoins
he got as payment
for a filthy murder
on a woman in Europe
that day at a railroad crossing
outside of Kyiv ...

the hitman
ran
ran
ran
...



Amina en ukrainsk helt.

 





5. juni Amina Okuyevas fødselsdag (ved Natalia Viktorivna Nikiforova) - en ukrainsk læge, offentlig aktivist og militær servicemand. Deltagere i revolutionen om værdighed og krig i det østlige Ukraine i bataljonen.

Amina Okueva døde den 30 oktober 2017 i Kyiv efter et russisk terrorangreb. 
Jeg er blevet bedt om at dele dette digt, der i den danske version var med i Antologien "Kill Your Darlings" og "Der er helte" som udkom i 2018 i forbindelse med VM i fodbold i Rusland.

AMINA DER IKKE VILLE VÆRE SORT ENKE

Natalia Nikoforova
blev født i Odessa
dengang der endnu var en Berlinmur
ungdomslivet i Moskva og
Tjetjenien
det smukke ydre blev delt
som model i Moskva.
Nye tider
en ny præsident og en ny krig
Natalia blev
til Amina i krigen
og blev en krigsenke,
mange brave mænd faldt
i krigen mod Putins invasion
en Kalasnikov blev
hendes ven
og han veg ikke fra hendes side
indtil en ny mand
flyttede geværet en smule
så det kunne forsvare kærligheden
ved fronten
som havde bredt sig overalt i Tjetjenien.


Efter krigen
rev og sled
Russerracismen i hendes tørklæde
hadet mod de sortsmuskede kaukasere
og hun flygtede med sin mand
Adam
tilbage til Odessa


Andre er flygtet og jeg mindes en
23. februar i København på
Kristianiagade


23 FEBRUAR.
Taktfast
marcherende støvler.
Et ekko i historien
overdøver lyden af fødder
drevet afsted mod de
ventende togvogne,
fordrivelsen af et helt folk
fortoner sig
i Gulag Øhavet,
men de løsrevne blade
fra den uendelige lidelseshistorie
hvirvles op
af helikopternes slipstrøm.’

Amina aflagde sit lægeløfte
i Odessa
og kunne være blevet en ganske almindelig læge
men en revolution kom til landet
hun behandlede de sårede på Maidan
i lejren med de afghanske veteraner
der også ville et kleptokratifrit Ukraine


Himlens hundrede faldt
og krigen
kom til Ukraine
med de små grønne mænd fra Rusland
Amina tog til fronten
og kæmpede sammen med
Brigade-General Isa Munajev.
De maler ikoner af heltene.


Kadyrov
sendte en hitmand efter
Amina og Adam,
net poeten skrev

PUTIN KRIGEN DEN DAG I KIJEV
Kadyrovs hitman
glemte alle russerne
fruen havde skudt


PUTIN KRIGEN DEN DAG I KIJEV II
den smukke kvinde
havde lært at dræbe i
Grosnijs ruiner

PUTIN KRIGEN DEN DAG I KIJEV III
og derfor blev hun
ikke til en ’sort enke’
den dag i Kijev

Når præsidenter
bliver mafiabosser og ejer
en hær af snigmordere.
Der er helte
og et muslimsk ikon
lever nu videre på billeder


et usselt baghold
skuddene dræbte Amina
og sårede Adam,
en lejemorder
løber væk med de bitcoins
han fik
for et usselt drab
på en kvinde i Europa
den dag ved en jernbaneoverskæring
uden for Kijev…


lejemorderen
løber
løber
løber
...