Mit Indlæg i https://fyens.dk/artikel/tal-ordentligt-messerschmidt
TAL ORDENTLIGT MESSERSCHMIDT
Jeg har nogle gange kritiseret journalister for halvsjusket
arbejde og manglende viden.
Men her fredag den 25.06.2021 må
jeg lette på hatten i respekt for TV2Fyn ’s arbejde. I en
programserie ’sætter TV 2 Fyn fokus på, hvordan vi taler til
hinanden, når vi kan skjule os bag en skærm.’ Aftenes del om at
holde eller genskabe en ordentlig tone på de sociale medier var en
konfrontation med en anden hattebærer.
Morten Messerschmidt,
DF’s nuværende næstformand, har i et facebookopslag kommenteret
rektor Henrik Vestergaard Stokholms offentlige kamp for hans elevers
ret til en anstændig humanistisk behandling af det danske samfund
som ”plank, føleri og medieliderlighed.”
På samme måde
som TV2Fyn har konfronteret andre, der ikke vil holde en ordentlig
tone forsøgte de at konfrontere Morten Messerschmidt med
udtalelserne.
Men Morten Messerschmidt ville ikke tale med
Henrik Vestergaard Stokholm, han afviste arrogant og lagde på!
Jeg blander mig selv i debatten, og når jeg bliver kaldt alt
muligt nedværdigende, plejer jeg at svare:
”Har din mor ikke
lært dig at tale ordentligt?”
Den kan jeg så sende videre til Morten Messerschmidt, og for
den sags skyld Socialdemokratiets Udlændinge- og
Integrationsordfører Rasmus Stoklund, som for nyligt havde et
opslag, hvor han blandede fjernelse af mælkebøtter og ’ukrudt er
føget over hegnet’ ind i angreb på fremmede i Danmark. Den samme
Stoklund, der mener at enhver muslim er en potentiel terrorist!
Tak
til TV2Fyn for at bringe det her aspekt ind i debatten om at tale
ordentligt på de sociale medier.
Hvordan skal almindelige
borgere forstå den dehumanisering, de bringer videre med deres
hadetale, når folkevalgte politikere i vores folketing selv bruger
hadetale og disrespekt i deres kommentarer?
Så tal dog pænt og gå efter sagen i stedet for personen.
En
anden vinkel, det her skrev jeg efter jeg blev verbalt overfaldet af
en gruppe unge bøller en tidlig aften, hvor jeg kom gående i Odense
på vej hjem fra et oplæsningsarrangement i forbindelse med H.C.
Andersen festivals og de begyndte at råbe ’jødehat’ efter
mig.
HADETALE
når vi forstår så
lidt af hinanden tørrer
vi ud til ørken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar