16.04.2023 ORBANS UNGARN
Jeg husker Ungarn 1989
hyrden
på marken og
hans store hunde
vinfesten vi fik plads hos
med vore børn og hunde
de første DDR borgere, der fik et
smuthul til vesten.
Andre husker Ungarn 1956
da
var jeg et år.
Dengang turde ungarerne
sige nej til
russerne
det var også længe før Orban
fik pengene op
under neglene
og blev købt af Kleptokratiet.
Der er
åbenbart
mange russiske penge
i illiberalismen.
Folket
på gaden i Ungarn
burde bære skilte med teksten
’Blood
for gaz’
i stedet for hadeskrifter mod
det frie
universitet.
Måske Orban er lovet
en bid af Ukraine
som første skridt på vejen
til et nyt Storungarn
man
ved aldrig hvad de taler om
bag Kremls mure
Ruszkik
Haza
Ingen kommentarer:
Send en kommentar