søndag den 30. april 2023

01.05.2023 AMNESTY SIDDER FAST I RUSSISK PIGTRÅD

01.05.2023 AMNESTY SIDDER FAST I RUSSISK PIGTRÅD

Jeg gentager mine ord
og de er ikke mindre sande
efter I fik en undersøgelse
af jeres angreb på Ukraine,
og så har skjult rapporten.
Hvis jeg igen
på denne 1. maj skal støtte
jeres arbejde
må I fyre Agnès Callamard
og klippe den russiske pigtråd
I har viklet jeres troværdighed ind i!

05.08.2022 AMNESTY I RUSSISK PIGTRÅD

Der var engang
jeg var aktiv i Amnesty International
det var dengang
vi kæmpede for Madiba
også kendt som Nelson Mandela

MANDELA
vi sendte breve
til dit fængsel, små stemmer
for retfærdighed

MADIBA
der er mennesker
hvis navne, gerninger, vi
altid vil huske


jeg kæmper i dag
for Ukraines ret til at være Ukraine
imod Putins ’Endlösung’
væk fra
Amnestys egen verdenopfattelse
om at være en FN lookalike
neutral organisation.

Ukrainerne kæmper
mod en russisk invasion
de ukrainske soldater
kan ikke bede folk
flytte sig væk
fra byerne
inden de må forsvare deres land.
Agnès Callamard
i din næste rapport
er det sikkert også
de ukrainske kvinders egen skyld
de bliver voldtaget
de kunne jo bare
være flygtet
så de ikke fristede
Z-wastika styrkerne
til voldtægt.
Og de ukrainske symboler
kunne bare være
fjernet
så ville Putins folk
ikke udrense
folk med trezyb
eller blå gule farver,
det er ikke en leg
på et fransk kontor
Ukraine er ikke Frankrig
der dengang overgav sig
uden kamp.

Hvis russerne stopper
stopper krigen
hvis Ukraine stopper med at kæmpe
er der ikke mere Ukraine.
Og ukrainerne kæmper
for hver tomme ukrainsk jord
også inde i byerne,
du må da undskylde
Agnès Callamard
at de ikke har haft tid til at evakuere
alle civile
inden de forsvarer sig mod Putins
krigsforbrydere.

Agnès Callamard
du har lige snoet
Z-wastika pigtråd
om dit lys.







Ingen kommentarer: