mandag den 10. april 2023

10.04.2023 PÅSKEHAVE

10.04.2023 PÅSKEHAVE

I min påskehave
vokser et blomstertæppe
af blå scillaer
og gule liljer.

I en skål
ligger der Pysanky
min kone har købt
en af de gange
vi har besøgt Ukraine.

Jeg husker
de kæmpestore
Pysanky
på pladsen
ikke langt fra Heltemuren
med alle de faldne soldater
i krigen mod den russiske invasion.

Påske er også tro
jeg vil næsten kalde det vantro
når Kirill velsigner de russiske våben
der bliver sendt afsted for at udslette Ukraine
inden han sætter
sig til påskebordet
med de russiske kleptokrater
og krigsforbrydere.


Andre søger trøst i troen
for at lindre smerten
over krigens dræbte.

Jeg så også et påskebillede
Zelenskyj til Iftar med
ukrainske muslimske soldater,
det er også Ramadan
denne påske.









Ingen kommentarer: