Eventyrets Xland
Der var engang
jeg rejste ud i verden
med Dannebrog
som døråbner
men
det er historie.
I dag har vi
sænket den humane fane
vi havde fået i arv,
bøjet hovedet
så vi kun
kan se vores egen navle
bevogtet af
den inderste svinehund.
Der var engang
selv ministre
havde anstændighed og moral.
I dag smiler de
nyvalgte gemt bag
spinnernes reklamesmil.
I lovede anstændighed
men
giver
hjemsendelse af børn
bort fra det danske hjem
de nu har skabt
langt fra
magtens korridorer.
Fru Statsminister, du
lovede
inden du stjal min stemme.
fredag den 30. december 2011
fredag den 23. december 2011
torsdag den 22. december 2011
onsdag den 21. december 2011
tirsdag den 20. december 2011
mandag den 19. december 2011
Blue Bra Girl
Blue Bra Girl
klædt af med mænds magt
vold mod din kvindestemme
håbets blå BH
Blue Bra Girl
stripped of men's power
violence against your female voice
blue bra of hope
søndag den 18. december 2011
lørdag den 17. december 2011
torsdag den 15. december 2011
onsdag den 14. december 2011
tirsdag den 13. december 2011
mandag den 12. december 2011
søndag den 11. december 2011
lørdag den 10. december 2011
torsdag den 8. december 2011
onsdag den 7. december 2011
7 årig Udvises
Onsdag d. 7. dec. 2011 kl. 20:06 af Anne Schøning Christensen, ansc@tv2.dk
På lørdag den 10. december skal den syvårige Phatteera rejse fra Danmark hjem til Thailand. En rejse, der skal foregå enten frivilligt eller ved tvang.
Den syvårige pige har nemlig fået afslag på opholdstilladelse, selv om hendes mor og søster har boet i Danmark siden 2007.
"Mor er her, og hendes søster er her. Hvorfor kan hun ikke være her sammen med dem," siger Phatteeras mor, Wilawan Saengkham Nielsen, til TV 2 Nyhederne.
Kan ikke integreres
Moren taler dansk, har fast arbejde og er gift med en dansk mand. Phatteera kom til Danmark i marts i år og har gået i skole her siden. Ifølge hendes advokat så klarer hun sig godt og har danske venner.
Alligevel mener Udlændingservice ikke, at den syvårige pige kan integreres.
Udlændingeservice begrunder afslaget på familiesammenføring med, at hun ikke har tilknytning nok til Danmark, blandt andet fordi hun nåede at starte i thailandsk skole inden hun kom her til.
Baseret på teori og politik
Ifølge pigens advokat, Åge Kramp, er afgørelsen baseret på nogle teoretiske og politisk bestemte præmisser.
"Når man foretager de her vurderinger har man på intet tidspunkt, hverken i den her eller i andre sager, inddraget barnet selv eller talt med forældrene, talt med skolen eller fritidshjem," siger Åge Kramp.
FOR POKKER HAR VI IKKE FÅET EN NY REGERING. ELLER ER THORNING ENIG MED PIA KJÆRSGAARD. ELLER ER DET UDLÆNDINGESERVICE DER AGERER SOM EN STAT I STATEN.
På lørdag den 10. december skal den syvårige Phatteera rejse fra Danmark hjem til Thailand. En rejse, der skal foregå enten frivilligt eller ved tvang.
Den syvårige pige har nemlig fået afslag på opholdstilladelse, selv om hendes mor og søster har boet i Danmark siden 2007.
"Mor er her, og hendes søster er her. Hvorfor kan hun ikke være her sammen med dem," siger Phatteeras mor, Wilawan Saengkham Nielsen, til TV 2 Nyhederne.
Kan ikke integreres
Moren taler dansk, har fast arbejde og er gift med en dansk mand. Phatteera kom til Danmark i marts i år og har gået i skole her siden. Ifølge hendes advokat så klarer hun sig godt og har danske venner.
Alligevel mener Udlændingservice ikke, at den syvårige pige kan integreres.
Udlændingeservice begrunder afslaget på familiesammenføring med, at hun ikke har tilknytning nok til Danmark, blandt andet fordi hun nåede at starte i thailandsk skole inden hun kom her til.
Baseret på teori og politik
Ifølge pigens advokat, Åge Kramp, er afgørelsen baseret på nogle teoretiske og politisk bestemte præmisser.
"Når man foretager de her vurderinger har man på intet tidspunkt, hverken i den her eller i andre sager, inddraget barnet selv eller talt med forældrene, talt med skolen eller fritidshjem," siger Åge Kramp.
FOR POKKER HAR VI IKKE FÅET EN NY REGERING. ELLER ER THORNING ENIG MED PIA KJÆRSGAARD. ELLER ER DET UDLÆNDINGESERVICE DER AGERER SOM EN STAT I STATEN.
tirsdag den 6. december 2011
mandag den 5. december 2011
søndag den 4. december 2011
lørdag den 3. december 2011
torsdag den 1. december 2011
onsdag den 30. november 2011
Decembers lys
pornolyskæder
blinker velkommen, nu er
det reklamejul
sidste år skrev jeg 24 dages julehaiku, julesms-digte, jule-twitdigte,
en læser spurgte om jeg gentog ordlegen i år.
Måske??
Nogle små skæve tanker om Decembers Lys
blinker velkommen, nu er
det reklamejul
sidste år skrev jeg 24 dages julehaiku, julesms-digte, jule-twitdigte,
en læser spurgte om jeg gentog ordlegen i år.
Måske??
Nogle små skæve tanker om Decembers Lys
fredag den 25. november 2011
Filadelfia Julie Isagers historie fra Fyns Amts Avis
Her er Julie Isager historie i Fyns Amts Avis
Et liv midt i anfald og afmagt
Tobias Gad Isager, 11, lider af meget alvorlig epilepsi, og for to år siden blev en fjerdedel af hans hjerne bortopereret for at fjerne anfaldene Efter operationen var den Tobias, som hans forældre kendte, væk. Men uanset hvor hårdt det er at leve et liv med Tobias, kan hans mor ikke få sig selv til at sende sit ældste barn på institution Her er historien om Tobias -og hans familie
af Maj My Midtgaard Foto: Katrine Becher Damkjær mami@faa.dk,kada@faa.dk
Oure: Foran det røde rækkehus i Oure holder en grå mini bus, som antyder, at der i det 98 kvadratmeter store hus bor enten forbløffende mange mennesker -eller at en af beboerne er handicappet.
Det er den sidste mulighed, der er svaret, men når man bliver lukket ind i familiens hyggelige stue med retromøbler i stærke farver og indtagende børnetegninger på hele den ene væg, er det svært at se, at her bor en dreng med alvorlige diagnoser og en usikker fremtid.
For selvom Tobias, 11, lider af alvorlig epilepsi og fylder meget i sine omgivelser, har han ikke brug for hverken køre stol hjemme eller specialseng.
Til gengæld skal han mandsopdækkes døgnet rundt, og derfor står et af familiens tre værelser næsten tomt. Tobias' to yngre søskende, Kia-Sofie, syv, og Bjørn, ni, har deres private zone i det værelse, der ligger væk fra de andre to værelser og på husets sidste værelse står to enkeltsenge en lille meter fra hinanden.
Den ene seng er børnenes mor, Julie Gad Isagers, den anden er Tobias'.
-Kia-Sofie og Bjørn vil helst dele værelse. Det synes de, er tryggest, forklarer Julie Gad Isager, som blev skilt fra børnenes far i 2009 efter nogle hårde år præget af Tobias' sygdom.
Det var ikke feberkramper -Det andet værelse deler Tobias og jeg. Jeg bliver nødt til at sove tæt på ham. Både fordi han er impulsstyret, og fordi han risikerer at få et epileptisk anfald når som helst.
Tobias' epilepsi er meget alvorlig, og ifølge speciallægerne på epilepsihospitalet Filadelfia på Vestsjælland, kan han maksimalt efterlades uden opsyn i 30 sekunder. Ellers risikerer han at gøre skade på sig selv og andre.
Epilepsien begyndte at vise sit ansigt, da Tobias var omkring tre år. Tobias var ifølge sin mor lidt langsommere end andre børn, og en dag fik han et krampeanfald hos sin dagplejemor.
-Et år senere fik han endnu et anfald, forklarer Julie Gad Isager.
Den dag Tobias forsvandt Derefter gik det slag i slag.
-Tobias blev indlagt på OUH, hvor de filmede et af hans anfald, og efter nogen tid henviste de os til Filadel-fia.
Tobias blev mere og mere syg, og til sidst turde hans mor ikke lade ham sove for sig selv.
-Jeg var bange for at finde ham død, så jeg lagde mig med ham i vores seng.
-En nat vågnede jeg ved, at Tobias holdt op med at trække vejret. Hans krop var slap. Jeg slog til ham og gav ham kunstigt åndedræt, og lyden af hans vejrtrækning, der kom tilbage, følger mig stadig. På dårlige dage er det den lyd, jeg har i ørene.
Julie Gad Isager kigger væk.
Operationen i april 2009 syntes uundgåelig. Tobias havde i gennemsnit et livstruende anfald om ugen, og hvert eneste af dem udsatte hans hjerne for så stor belastning, at han blev hjerneskadet.
Derfor blev Tobias indstillet til en operation på Rigshospitalet, hvor de skulle fjerne en fjerdedel del af hans hjerne.
-At skulle gøre mit barn klar til en så stor operation, er det sværeste, jeg nogensinde har gjort, fortæller Julie Gad Isager.
-Men han var forventningsfuld.
Han vidste, at operationen ville fjerne de store kramper, så han var i højt humør og mente, at han ville se rigtig fin ud med sit lille skallede hoved.
Julie Gad Isager var ved siden af sin søn, da han vågnede fra operationen.
-Han lå med dræn i hovedet og store bandager og havde været morfinpåvirket i to døgn. Da de tog morfinen, og han slog øjnene op, var Tobias væk. Han havde et helt andet blik i øjnene. Jeg tænkte: " Fuck, fuck, fuck. Det her går ikke", men personalet sagde, at han ville komme tilbage.
At elske sit barn på ny Men den gamle Tobias kom aldrig tilbage, og Julie Gad Isager har måtte acceptere tabet af sin søn og finde kærligheden til den, han er nu.
-Jeg ser ham ind i øjnene og taler med ham, men jeg kan ikke nå ham. Operationen tog det meste af Tobias sammen med kramperne. På den måde tog kramperne alligevel livet af ham. Han var det samme barn udenpå, og glimtvis dukkede den gamle Tobias op. Det kunne være et splitsekund i en bevægelse.
" Der er han!", tænkte jeg desperat, og rakte armene ud, men han var væk igen.
Hvis Julie Gad Isager skulle tage stilling til operationen med den viden, hun har nu, ville hun takke nej.
-Jeg havde i lang tid en blokering over for at tage imod det nye barn -den nye Tobias.
Det har været ... fy for helvede ... virkelig hårdt. Jeg har brugt meget energi på at bearbejde det. På at tage den nye Tobias ind og elske ham, for den han er nu.
-Men i bund og grund er han fantastisk, og jeg elsker min søn højt.
Hele familiens lod
Det kan være svært at få øje på Tobias' handicap, når man først møder ham.
-Hej! siger han med et kæmpe smil.
-Her er både lys og mørk pålægschokolade.
Han peger ud over spisebordet, som er dækket op til en idyllisk familieeftermiddag med kakao, franskbrød og tandsmør.
Gennem hans tætte, mørke hår løber at langt, kurvet ar på højre side af hans hoved.
Han er smuk, ligesom sine to søskende, og hans øjne glimter, når han fortæller om orker og rollespil.
Ifølge hans mor er det nogle gange en udfordring at overbevise omverdenen om, at Tobias er alvorligt syg og har en række hjerneskader, fordi han ofte er meget charmerende og ikke tydeligt handicappet.
Julie Gad Isager sidder ved siden af Tobias ved bordet og korrigerer løbende hans bevægelser og kigger undersøgende på ham -som om hun registrerer hans blik og regner på, hvad hans næste træk mon vil være.
Han skal blive hjemme Kia-Sofie og Bjørn sidder overfor og taler sammen. De ved godt, at Tobias er alvorligt syg, og de mærker følgerne af hans hjerneskader hver dag, når de ikke kan få fred til at lave lektier med deres mor eller lege uden storebrors konstante henvendelser og behov for kontakt.
Men trods den belastning, det er for Kia-Sofie og Bjørn at bo sammen med Tobias, kan Julie Gad Isager ikke få sig selv til at sende sit barn hjemmefra.
-Tobias er så syg, at ekskludering ifølge de professionelle er bedst for familien, medmindre vi kan få mere hjælp herhjemme. Men ekskludering er ikke bedst for Tobias.
-Jeg er ret overbevist om, at han ville savne os, hvis han blev sendt af sted. Han ved, hvor han hører til.
Julie Gad Isager, som tidligere var sosu-assistent, men nu er hjemme på fuld tid grundet Tobias' sygdom, kører en hånd gennem sit lyse, korte hår og kigger frem for sig. Hun er meget køn og smiler ofte -men hun ser træt ud.
-Tobias har været ved at dø tre gange. Han er 11 år, og så er man ikke gammel nok til at bo væk fra sin familie. Det er det sidste, jeg ønsker.
Epilepsihospitalet Filadelfia er truet af nedskæringer
Epilepsihospitalet Filadelfia blev grundlagt i 1897.
Der har siden starten været forsket i epilepsi på hospitalet, som af internationale eksperter bliver kaldt et af de førende på området.
Alvorligt syge patienter som Tobias Gad Isager modtager både behandling, vejledning og psykisk støtte på Filadelfia.
Patienternes familier får også støtte på Filadelfia.
I september i år truede regionernes spareplan epilepsihospitalet med lukning af to specialafdelinger og afskedigelse af 100 medarbejdere.
Desuden fik Filadelfia forbud mod at behandle flere patienter i 2011.
Efter en feberredning i begyndelsen af oktober blev Filadelfias økonomi for 2012 sikret, da hospitalet og de danske regioner indgik en spareaftale.
Aftalen kom dog ikke de svært udviklingshæmmede med epilepsi og behov for langvarig indlæggelse til gavn. Heller ikke de unge med svær epilepsi og psykosociale problemer kan frem over få en sengeplads på Filadelfia, som stadig står til at måtte lukke de to centrale afdelinger. Samlet skulle hospitalet stadig spare 68 ud af 155 millioner i 2012.
Sundhedsminister Astrid Krag ( SF) præsenterede den 16. november den samlede sundhedsaftale, som tilgodeser epilepsihospitalet med 25 millioner kroner i 2012 og 15 millioner kroner i 2013.
Dermed skal Filadelfia skære ned med 43 millioner kroner til næste år og 53 millioner kroner året efter.
Tak til Fyns Amts Avis for at bringe historien
Et liv midt i anfald og afmagt
Tobias Gad Isager, 11, lider af meget alvorlig epilepsi, og for to år siden blev en fjerdedel af hans hjerne bortopereret for at fjerne anfaldene Efter operationen var den Tobias, som hans forældre kendte, væk. Men uanset hvor hårdt det er at leve et liv med Tobias, kan hans mor ikke få sig selv til at sende sit ældste barn på institution Her er historien om Tobias -og hans familie
af Maj My Midtgaard Foto: Katrine Becher Damkjær mami@faa.dk,kada@faa.dk
Oure: Foran det røde rækkehus i Oure holder en grå mini bus, som antyder, at der i det 98 kvadratmeter store hus bor enten forbløffende mange mennesker -eller at en af beboerne er handicappet.
Det er den sidste mulighed, der er svaret, men når man bliver lukket ind i familiens hyggelige stue med retromøbler i stærke farver og indtagende børnetegninger på hele den ene væg, er det svært at se, at her bor en dreng med alvorlige diagnoser og en usikker fremtid.
For selvom Tobias, 11, lider af alvorlig epilepsi og fylder meget i sine omgivelser, har han ikke brug for hverken køre stol hjemme eller specialseng.
Til gengæld skal han mandsopdækkes døgnet rundt, og derfor står et af familiens tre værelser næsten tomt. Tobias' to yngre søskende, Kia-Sofie, syv, og Bjørn, ni, har deres private zone i det værelse, der ligger væk fra de andre to værelser og på husets sidste værelse står to enkeltsenge en lille meter fra hinanden.
Den ene seng er børnenes mor, Julie Gad Isagers, den anden er Tobias'.
-Kia-Sofie og Bjørn vil helst dele værelse. Det synes de, er tryggest, forklarer Julie Gad Isager, som blev skilt fra børnenes far i 2009 efter nogle hårde år præget af Tobias' sygdom.
Det var ikke feberkramper -Det andet værelse deler Tobias og jeg. Jeg bliver nødt til at sove tæt på ham. Både fordi han er impulsstyret, og fordi han risikerer at få et epileptisk anfald når som helst.
Tobias' epilepsi er meget alvorlig, og ifølge speciallægerne på epilepsihospitalet Filadelfia på Vestsjælland, kan han maksimalt efterlades uden opsyn i 30 sekunder. Ellers risikerer han at gøre skade på sig selv og andre.
Epilepsien begyndte at vise sit ansigt, da Tobias var omkring tre år. Tobias var ifølge sin mor lidt langsommere end andre børn, og en dag fik han et krampeanfald hos sin dagplejemor.
-Et år senere fik han endnu et anfald, forklarer Julie Gad Isager.
Den dag Tobias forsvandt Derefter gik det slag i slag.
-Tobias blev indlagt på OUH, hvor de filmede et af hans anfald, og efter nogen tid henviste de os til Filadel-fia.
Tobias blev mere og mere syg, og til sidst turde hans mor ikke lade ham sove for sig selv.
-Jeg var bange for at finde ham død, så jeg lagde mig med ham i vores seng.
-En nat vågnede jeg ved, at Tobias holdt op med at trække vejret. Hans krop var slap. Jeg slog til ham og gav ham kunstigt åndedræt, og lyden af hans vejrtrækning, der kom tilbage, følger mig stadig. På dårlige dage er det den lyd, jeg har i ørene.
Julie Gad Isager kigger væk.
Operationen i april 2009 syntes uundgåelig. Tobias havde i gennemsnit et livstruende anfald om ugen, og hvert eneste af dem udsatte hans hjerne for så stor belastning, at han blev hjerneskadet.
Derfor blev Tobias indstillet til en operation på Rigshospitalet, hvor de skulle fjerne en fjerdedel del af hans hjerne.
-At skulle gøre mit barn klar til en så stor operation, er det sværeste, jeg nogensinde har gjort, fortæller Julie Gad Isager.
-Men han var forventningsfuld.
Han vidste, at operationen ville fjerne de store kramper, så han var i højt humør og mente, at han ville se rigtig fin ud med sit lille skallede hoved.
Julie Gad Isager var ved siden af sin søn, da han vågnede fra operationen.
-Han lå med dræn i hovedet og store bandager og havde været morfinpåvirket i to døgn. Da de tog morfinen, og han slog øjnene op, var Tobias væk. Han havde et helt andet blik i øjnene. Jeg tænkte: " Fuck, fuck, fuck. Det her går ikke", men personalet sagde, at han ville komme tilbage.
At elske sit barn på ny Men den gamle Tobias kom aldrig tilbage, og Julie Gad Isager har måtte acceptere tabet af sin søn og finde kærligheden til den, han er nu.
-Jeg ser ham ind i øjnene og taler med ham, men jeg kan ikke nå ham. Operationen tog det meste af Tobias sammen med kramperne. På den måde tog kramperne alligevel livet af ham. Han var det samme barn udenpå, og glimtvis dukkede den gamle Tobias op. Det kunne være et splitsekund i en bevægelse.
" Der er han!", tænkte jeg desperat, og rakte armene ud, men han var væk igen.
Hvis Julie Gad Isager skulle tage stilling til operationen med den viden, hun har nu, ville hun takke nej.
-Jeg havde i lang tid en blokering over for at tage imod det nye barn -den nye Tobias.
Det har været ... fy for helvede ... virkelig hårdt. Jeg har brugt meget energi på at bearbejde det. På at tage den nye Tobias ind og elske ham, for den han er nu.
-Men i bund og grund er han fantastisk, og jeg elsker min søn højt.
Hele familiens lod
Det kan være svært at få øje på Tobias' handicap, når man først møder ham.
-Hej! siger han med et kæmpe smil.
-Her er både lys og mørk pålægschokolade.
Han peger ud over spisebordet, som er dækket op til en idyllisk familieeftermiddag med kakao, franskbrød og tandsmør.
Gennem hans tætte, mørke hår løber at langt, kurvet ar på højre side af hans hoved.
Han er smuk, ligesom sine to søskende, og hans øjne glimter, når han fortæller om orker og rollespil.
Ifølge hans mor er det nogle gange en udfordring at overbevise omverdenen om, at Tobias er alvorligt syg og har en række hjerneskader, fordi han ofte er meget charmerende og ikke tydeligt handicappet.
Julie Gad Isager sidder ved siden af Tobias ved bordet og korrigerer løbende hans bevægelser og kigger undersøgende på ham -som om hun registrerer hans blik og regner på, hvad hans næste træk mon vil være.
Han skal blive hjemme Kia-Sofie og Bjørn sidder overfor og taler sammen. De ved godt, at Tobias er alvorligt syg, og de mærker følgerne af hans hjerneskader hver dag, når de ikke kan få fred til at lave lektier med deres mor eller lege uden storebrors konstante henvendelser og behov for kontakt.
Men trods den belastning, det er for Kia-Sofie og Bjørn at bo sammen med Tobias, kan Julie Gad Isager ikke få sig selv til at sende sit barn hjemmefra.
-Tobias er så syg, at ekskludering ifølge de professionelle er bedst for familien, medmindre vi kan få mere hjælp herhjemme. Men ekskludering er ikke bedst for Tobias.
-Jeg er ret overbevist om, at han ville savne os, hvis han blev sendt af sted. Han ved, hvor han hører til.
Julie Gad Isager, som tidligere var sosu-assistent, men nu er hjemme på fuld tid grundet Tobias' sygdom, kører en hånd gennem sit lyse, korte hår og kigger frem for sig. Hun er meget køn og smiler ofte -men hun ser træt ud.
-Tobias har været ved at dø tre gange. Han er 11 år, og så er man ikke gammel nok til at bo væk fra sin familie. Det er det sidste, jeg ønsker.
Epilepsihospitalet Filadelfia er truet af nedskæringer
Epilepsihospitalet Filadelfia blev grundlagt i 1897.
Der har siden starten været forsket i epilepsi på hospitalet, som af internationale eksperter bliver kaldt et af de førende på området.
Alvorligt syge patienter som Tobias Gad Isager modtager både behandling, vejledning og psykisk støtte på Filadelfia.
Patienternes familier får også støtte på Filadelfia.
I september i år truede regionernes spareplan epilepsihospitalet med lukning af to specialafdelinger og afskedigelse af 100 medarbejdere.
Desuden fik Filadelfia forbud mod at behandle flere patienter i 2011.
Efter en feberredning i begyndelsen af oktober blev Filadelfias økonomi for 2012 sikret, da hospitalet og de danske regioner indgik en spareaftale.
Aftalen kom dog ikke de svært udviklingshæmmede med epilepsi og behov for langvarig indlæggelse til gavn. Heller ikke de unge med svær epilepsi og psykosociale problemer kan frem over få en sengeplads på Filadelfia, som stadig står til at måtte lukke de to centrale afdelinger. Samlet skulle hospitalet stadig spare 68 ud af 155 millioner i 2012.
Sundhedsminister Astrid Krag ( SF) præsenterede den 16. november den samlede sundhedsaftale, som tilgodeser epilepsihospitalet med 25 millioner kroner i 2012 og 15 millioner kroner i 2013.
Dermed skal Filadelfia skære ned med 43 millioner kroner til næste år og 53 millioner kroner året efter.
Tak til Fyns Amts Avis for at bringe historien
lørdag den 12. november 2011
Letters from Iran - General - Al Jazeera English
Letters from Iran - General - Al Jazeera English
Tak til Al Jazeera.
Pull the Trigger I
you stand up there
condemning the free speech
with God in your back
Pull the Trigger II
The man on the roof
aimes at the people. One shot
and Neda falls
Pull the Trigger III
Friday's speech
about Mohareb
kills people
Pull the Trigger IV
liars tongue
stone after stone throwing
against the condemned
Pull the Trigger V
weapon in your hand
Persians firing at Persians
tears on your cheek
Pull the trigger I
du står deroppe
og dømmer den fri tale
med Gud i ryggen
Pull the Trigger II
Manden på taget
sigter mod folket. Et skud
og Neda falder
Pull the Trigger III
fredagens tale
om forbrydelser mod Gud
dræber mennesker
Pull the Trigger IV
løgnerens tunge
sten efter sten kaster I
mod den dødsdømte
Pull the Trigger V
våbnet i din hånd
perser skyder mod perser
tårer på din kind
Tak til Al Jazeera.
Pull the Trigger I
you stand up there
condemning the free speech
with God in your back
Pull the Trigger II
The man on the roof
aimes at the people. One shot
and Neda falls
Pull the Trigger III
Friday's speech
about Mohareb
kills people
Pull the Trigger IV
liars tongue
stone after stone throwing
against the condemned
Pull the Trigger V
weapon in your hand
Persians firing at Persians
tears on your cheek
Pull the trigger I
du står deroppe
og dømmer den fri tale
med Gud i ryggen
Pull the Trigger II
Manden på taget
sigter mod folket. Et skud
og Neda falder
Pull the Trigger III
fredagens tale
om forbrydelser mod Gud
dræber mennesker
Pull the Trigger IV
løgnerens tunge
sten efter sten kaster I
mod den dødsdømte
Pull the Trigger V
våbnet i din hånd
perser skyder mod perser
tårer på din kind
torsdag den 10. november 2011
Guerilladigte og Filadelfia
GUERILLADIGTE klip fra DR.
Poesi blandt kummefrysere og brugt børnetøj
10. nov. 2011 10.30 Kultur Opdat.: 10. nov. 2011 10.49
Under mos finder vi orangekantareller/Her, siger du stolt/Ja, siger jeg
/Vi trækker hekseringene på en tråd med vores skridt/Æbler falder/Og løv
De linjer af Josefine Klougart kan man finde i et hvilket som helst eksemplar af Den Blå Avis i dag.
Sammen med omkring 150 andre - både kendte navne indenfor litteraturens verden, og helt nye digterspirer - har Klougart bidraget til projektet "Guerilladigte".
Malene Ravn, der står bag projektet, fortæller, at det er hjerteblod og et ønske om at udbrede digt-genren til så mange mennesker, som muligt, der driver de medvirkende.
- Tanken med projektet er, at udbrede digte til mennesker, som måske ikke plejer at læse digte. At dem, der slår op i Den Blå Avis for at finde en kummefryser, finder et digt i stedet. Det er mit håb, at de med dét møde vil få en god oplevelse, de ikke havde regnet med, siger Malene Ravn til DR Kultur.
"En uventet poetisk oplevelse"
Navnet "Guerilladigte" er ifølge Malene Ravn udtryk for, at digtene ikke har været igennem forlag og redaktører, men bliver udbredt som et undergrunds - et guerilla - angreb.
- Det er ikke en aggressiv Guerillahær, vi er en meget kærlig hær, som gerne vil give folk en god oplevelse, fortæller Malene Ravn.
"Guerilladigte" er altså et kærligt forsøg på at give folk en god, poetisk oplevelse - imens de laver noget upoetisk, som at lede efter brugte hvidvarer i Den Blå Avis.
- Succes er opnået, hvis der bare er et par stykker, der får en uventet poetisk og dejlig oplevelse. Så de måske kunne finde på at købe en digtsamling eller gå til en digtoplæsning, som de ellers ikke plejer at gøre, afslutter Malene Ravn.
Mine bidrag er Filadelfiadigtet Ind mod en mur delt i 5 se andet på min blog og
HUMANISME//
at være asyl/
og give plads til, eller/
ikke at være
Poesi blandt kummefrysere og brugt børnetøj
10. nov. 2011 10.30 Kultur Opdat.: 10. nov. 2011 10.49
Under mos finder vi orangekantareller/Her, siger du stolt/Ja, siger jeg
/Vi trækker hekseringene på en tråd med vores skridt/Æbler falder/Og løv
De linjer af Josefine Klougart kan man finde i et hvilket som helst eksemplar af Den Blå Avis i dag.
Sammen med omkring 150 andre - både kendte navne indenfor litteraturens verden, og helt nye digterspirer - har Klougart bidraget til projektet "Guerilladigte".
Malene Ravn, der står bag projektet, fortæller, at det er hjerteblod og et ønske om at udbrede digt-genren til så mange mennesker, som muligt, der driver de medvirkende.
- Tanken med projektet er, at udbrede digte til mennesker, som måske ikke plejer at læse digte. At dem, der slår op i Den Blå Avis for at finde en kummefryser, finder et digt i stedet. Det er mit håb, at de med dét møde vil få en god oplevelse, de ikke havde regnet med, siger Malene Ravn til DR Kultur.
"En uventet poetisk oplevelse"
Navnet "Guerilladigte" er ifølge Malene Ravn udtryk for, at digtene ikke har været igennem forlag og redaktører, men bliver udbredt som et undergrunds - et guerilla - angreb.
- Det er ikke en aggressiv Guerillahær, vi er en meget kærlig hær, som gerne vil give folk en god oplevelse, fortæller Malene Ravn.
"Guerilladigte" er altså et kærligt forsøg på at give folk en god, poetisk oplevelse - imens de laver noget upoetisk, som at lede efter brugte hvidvarer i Den Blå Avis.
- Succes er opnået, hvis der bare er et par stykker, der får en uventet poetisk og dejlig oplevelse. Så de måske kunne finde på at købe en digtsamling eller gå til en digtoplæsning, som de ellers ikke plejer at gøre, afslutter Malene Ravn.
Mine bidrag er Filadelfiadigtet Ind mod en mur delt i 5 se andet på min blog og
HUMANISME//
at være asyl/
og give plads til, eller/
ikke at være
mandag den 7. november 2011
Filadelfia og Iran til Spoken Word
Der var både tekster til Iran og Filadelfia på Den Smagløse.
Til ære for Sundhedsministeren får I Digtet til Sundhedsministeren:
IND MOD EN MUR
Ikke et ord
om epilepsi
fra ministeren
det er også et svært ord
at sige,
men kære sundhedsminister
den er meget
sværere
at leve med.
Kan du ikke forstå det?
Tårer
på min kind
når jeg løber panden
imod
en mur.
Min telefon
ringer
”Undskyld den ikke
er slukket
men jeg har en
datter
som kan falde om
med anfald.”
Og alle de tanker
om fremtiden.
Endnu en mur
foran os
når du lukker
epilepsihospitalet Filadelfia
det ligger også
langt ude på landet
langt væk fra
Sundhedsministeriets spindoktorer
men det var altså
verdens bedste tilbud
til danske
epilepsipatienter
jeg vil så gerne
over
den mur
eller finde en dør
igennem den
til fremtiden
på den anden side,
kære Sundhedsminister.
tirsdag den 1. november 2011
ET USKREVET BLAD - SPOKEN WORD ODENSE
SPOKEN WORD - ET USKREVET BLAD
Oplæsning, digte, musik og alternativ brug af det talte ord.
Lørdag d. 5. november kl. 17 Den Smagløse Café gratis Entre
Shawn Ø, Casper Bentsen, Mikkel Bork Petersen, Kenneth Skipper, Natasha Natalie og Bjarne Kim Pedersen.
(Ravnerock forlaget med venner)
vedhæfter fragmenterne i et repeterende eksemplar
vedbliver fra den første af uendelige
begyndelser slutningen har
ved mod fatningen tager hold af det
fastholdte sløvt
trækningssvælgende følger trofast vigtighed døvt
henimodoverfor kan altid følges
sig sat fast betingelsesløst
værende dig elske mig helt anende
-
natasha natalie
Skær rebet I
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
Bjarne Kim Pedersen
I wish
I wish everybody peace
But who is going to wish me such a thing?
God
I need an answer
A very simple answer
Why?
Why!
I love my country.
I love my people.
What's wrong with us, God?
Please answer me
We are young.
What did we do?
I can't bear watching police killing my people
Who can help us?
Dear God, what are you doing up there in the sky?
Look at my sick face
Don't you want to say words of sympathy
when you see my tears coming down?
I think the only thing that I can wish for myself
is death
I beg you don't forget my people.
Please pray for them as you pray for your country
Maybe it's the last Email that I sent to you
cause there's no hope anymore
Farzane Dorri, Teheran & Kenneth Skipper, Svendborg
Klatretræ
Som træet vokser du fra roden
klamrende gror du af opvækstens stamme
fortsætter til du bemærker de satte spor
spor der ikke kan betvivles
fra stammen forgrener valg sig
florerende valg med de frugter, blade og
blomstrende muligheder de repræsenterer
Rene uskrevne blade –
for at fortsætte din vækst
skal du træffe et valg, vælge uden at vide
hvor grenene fører hen og hvornår de ender
og nye valg skyder knop
Nogen gange er det svært at klatre?
Mikkel Bork Petersen
Oplæsning, digte, musik og alternativ brug af det talte ord.
Lørdag d. 5. november kl. 17 Den Smagløse Café gratis Entre
Shawn Ø, Casper Bentsen, Mikkel Bork Petersen, Kenneth Skipper, Natasha Natalie og Bjarne Kim Pedersen.
(Ravnerock forlaget med venner)
vedhæfter fragmenterne i et repeterende eksemplar
vedbliver fra den første af uendelige
begyndelser slutningen har
ved mod fatningen tager hold af det
fastholdte sløvt
trækningssvælgende følger trofast vigtighed døvt
henimodoverfor kan altid følges
sig sat fast betingelsesløst
værende dig elske mig helt anende
-
natasha natalie
Skær rebet I
skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet
Skær rebet II
stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene
Skær rebet III
livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit
Bjarne Kim Pedersen
I wish
I wish everybody peace
But who is going to wish me such a thing?
God
I need an answer
A very simple answer
Why?
Why!
I love my country.
I love my people.
What's wrong with us, God?
Please answer me
We are young.
What did we do?
I can't bear watching police killing my people
Who can help us?
Dear God, what are you doing up there in the sky?
Look at my sick face
Don't you want to say words of sympathy
when you see my tears coming down?
I think the only thing that I can wish for myself
is death
I beg you don't forget my people.
Please pray for them as you pray for your country
Maybe it's the last Email that I sent to you
cause there's no hope anymore
Farzane Dorri, Teheran & Kenneth Skipper, Svendborg
Klatretræ
Som træet vokser du fra roden
klamrende gror du af opvækstens stamme
fortsætter til du bemærker de satte spor
spor der ikke kan betvivles
fra stammen forgrener valg sig
florerende valg med de frugter, blade og
blomstrende muligheder de repræsenterer
Rene uskrevne blade –
for at fortsætte din vækst
skal du træffe et valg, vælge uden at vide
hvor grenene fører hen og hvornår de ender
og nye valg skyder knop
Nogen gange er det svært at klatre?
Mikkel Bork Petersen
mandag den 24. oktober 2011
Filadelfia
FILADELFIA
Det var en af de samtaler, der igen og igen bliver afspillet på den indre skærm.
”Bjarne sæt dig lige ned. Astrid er faldet om på skolen og de kan ikke få kontakt med hende.
Ambulancen er på vej.....”
På vej mod skolen fik jeg en ny melding. Nu var hun kommet til bevidsthed.
Det var startet et stykke tid før, hendes hånd var begyndt at ryste.
”Pubertet, du mærker din krop for meget.”
Alligevel fik hun en tid hos familielægen.
Lægen mente også, det var noget uskadeligt, men lavede en henvisning til en neurolog.
Neurologen henviste til en scanning og henviste til en privatklinik, hvor vi kunne komme til i løbet af kort tid.
Nu det her.
Scanningen viste ingen ting, heldigvis. Og hun blev sendt videre til EEG på Vejle sygehus, det sted hvor de også havde mindst ventetid.
Hun nåede endnu engang med anfald og ambulance inden scanning og resultat.
Hvordan tackler man en 14-årig med krampeanfald. Tudeture. Kontrol. Beredskab. Bekymring, ja kort sagt fik vi et helt specielt forhold til vores mobiltelefon.
En dag tog vi efter den privatpraktiserende neurologs råd på Odense Universitets Hospital, vi medbragte også en mobiloptagelse af et anfald.
Overlægen her gad knap nok at se optagelsen, og han sagde de vise ord.
”Jeg tror ikke det er epilepsi.
Det er svært at være 14-årig pige i et belastet område.
Kender du nogen der har epilepsi?
I kan få en tid om 2 måneder hos vores psykolog.
I mellemtiden får I kortet til en sygeplejerske her, som I kan kontakte, hvis det vokser jer over hovedet!”
Det voksede faktisk.
Allerede ugen efter fik hun et anfald hjemme i køkkenet, hvor hun lå og krampede midt i glasskår. Jeg tog så hårdt fat i armen, at hun havde blå mærker, kun for at afprøve om hun fakede.
Efterfølgende talte jeg med sygeplejersken.
Hvis jeg var utryg, kunne hun godt blive indlagt, vi havde en tid til EEG ugen efter på Vejle sygehus.
Nej de ville ikke fremskynde et EEG.
”Ok så havde hun nok læst overlægens notat!”
EEG viste tegn på epilepsi og hun kom i behandling, men anfaldene fortsatte ca. hver anden måned trods medicin, og mere medicin.
Vi fik afprøvet det kroatiske sygehussystem, da hun slog albuen under et anfald. De ville ikke have penge for behandlingen
”På husets regning” sagde de smilende. Gad vist om en kroatisk familie ville få samme gode behandling her?
Hvordan tackler man en 14-årig med en kronisk diagnose?
Vi var blevet meldt ind i Epilepsiforeningen og deltog i et forældrekursus. En samtale med en overlæge fra Filadelfia gav os noget at tænke over. Han sagde, at vi skulle få hende ordentlig udredt.
”I ved godt, der er en grænse for hvor mange store anfald hendes hjerne kan klare, før der kommer kognitive problemer.”
Nej det vidste vi ikke!
Vores neurolog anbefalede Filadelfia, og efter et nyt anfald sagde jeg meget upædagogisk, at nu var det Filadelfia.
Hun var nu blevet 15.
Og accepterede min 'tvang'.
Hvad vi ikke vidste var, at vi nu endte i det spil om besparelser, regionerne havde sat i gang.
Heldigvis var der også en fornuftig patientrådgiver ved Region Syddanmark, som støttede os.
Og en torsdag lå et brev fra Filadelfia, indlæggelse fra mandag på ungdomsafdelingen.
Astrid var nervøs, det var første gang hun skulle hjemme fra i længere tid. Og så indlæggelse på et sygehus. Hun sagde maks. 3 uger, så jeg kan nå mit 9. klasse projekt.
Der var stille i bilen, da vi kørte fra Nordfyn. Og der blev endnu mere stille, som vi kom nærmere.
Endelig kom vi frem.
Og blev modtaget af en af hendes 2 kontaktpersoner. Og de andre unge.
Her virkede rart, næsten lige som en efterskole, hvis man lige kunne se bort fra at en lige havde haft et anfald.
En lyttende læge. Han lyttede til os og sagde hvad deres planer var.
Udredning.
Vi ved godt du helst vil hjem efter 3 uger, det respekterer vi, men vi skal have styr på dine anfald.
Sammen med ungdomsafdelingen gik vi i kantinen, og vi tilbragte så lang tid her som var nødvendig, indtil Astrid sagde.
”Nu må I godt tage hjem.”
Aldrig har jeg været så aktiv på Facebook som I denne periode. Og på mobiltelefonen, det var mest hendes mor.
Men allerede næste gang vi var på stedet, var det en smilende Astrid som modtog os. Det eneste som var lidt kikset, var at vores hund snusede til Filadelfia-dufte i stedet for at hilse på Astrid.
Det blev til 2 måneders indlæggelse. Og ungdomsafdelingen tog så meget hensyn, at hun nåede hjem en skoledag, før hun skulle gå til skriftlig eksamen.
I indlæggelsesperioden havde hun både benyttet Filadelfias skole og elevintra på hendes egen skole. Her mødte vi en flok dygtige og velvillige lærere, som fik det til at fungere på afstand.
Hendes 9. klasseprojekt blev også gennemført.
På Filadelfia var det muligt at få foretaget udredningen, en samlet uge på EMU-en hvor hun konstant var koblet op på EEG og overvåget.
Resten af tiden var hun overvåget med kontrol hver ½ time.
'Min husarrest' som hun sagde med et smil.
Vi mødte et faglig kompetent personale, som både kunne agere professionelt og så samtidig skabe et rummeligt sted for de unge, så jeg som pædagog næsten blev misundelig.
Husk nu vi er altså et hospital var en talemåde, når der gik for meget efterskole i de unge.
Astrid blev trappet ud af sin epilepsimedicin og udredt af personalet og tog hjem med en diagnose PNES.
Inden var hele den nære familie indkaldt til samtale med en af kontaktpersonerne, så vi alle vidste hvad diagnosen indebar.
Der er faktisk en ret stor procent af de unge der går ud med den diagnose.
Diagnosen og den efterfølgende behandling kan kun finde sted fordi Filadelfia er epilepsieksperterne i Danmark. Hun går stadigvæk til samtaler på Filadelfia.
Hvis det havde været epilepsi, havde hun også haft brug for at blive udredt, så hun kunne blive korrekt medicineret.
Når hun fortæller om de andre hun var indlagt sammen med, har alle flyttet sig med kæmpeskridt hen mod et bedre liv. Så de unge kan komme videre med uddannelse og job.
På Filadelfia har de alle de specialister som er nødvendige i en moderne behandling.
Regioner mener at den behandling godt kan finde sted i de lokale regioner. Jamen det er da den direkte modsatte handlemåde, end hvad regionerne altid anbefaler.
Her på Fyn taler man om specialiseret behandling på OUH inden for mange områder. Det er derfor, der bygges nye supersygehuse som kan give den optimale behandling. Og små sygehuse bliver lukket!
Hvorfor må epilepsipatienterne ikke få den optimale behandling?
Kære politikere de millioner I sparer, vil I komme til at betale dobbelt eller tredobbelt ude i kommunerne.
Jeg tænker på hvor meget vores datter kostede i medicintilskud inden udredningen, og hvad hun ville have kostet de næste mange år, hvis hun ikke var blevet udredt af det faglige kompetente personale på Filadelfia.
Plus, men det ved jeg godt ikke tæller med, når man taler til politikere, den større livskvalitet en korrekt diagnose og behandling betyder.
Og var der ikke noget om, at ved forhandlingerne tidligere på året (2020) lovede en række politikere at finde pengene, så Filadelfia kunne fortsætte med deres ekspertice.
Det sidste er at vi nu har fået besked på at hendes videre behandling er stoppet indtil videre, og i værste fald for altid. Hvem er så i stand til at tage over?
Med venlig hilsen
En far.
Denne kronik om problemerne med den økonomiske nedlukning af Filadelfia, og Sundhedsminister Astrid Krags arrogante tavshed og nægten at gøre noget ved problemerne har jeg forsøgt at få i Politiken. Men de har hverken bragt den eller svaret på henvendelser.
Det var en af de samtaler, der igen og igen bliver afspillet på den indre skærm.
”Bjarne sæt dig lige ned. Astrid er faldet om på skolen og de kan ikke få kontakt med hende.
Ambulancen er på vej.....”
På vej mod skolen fik jeg en ny melding. Nu var hun kommet til bevidsthed.
Det var startet et stykke tid før, hendes hånd var begyndt at ryste.
”Pubertet, du mærker din krop for meget.”
Alligevel fik hun en tid hos familielægen.
Lægen mente også, det var noget uskadeligt, men lavede en henvisning til en neurolog.
Neurologen henviste til en scanning og henviste til en privatklinik, hvor vi kunne komme til i løbet af kort tid.
Nu det her.
Scanningen viste ingen ting, heldigvis. Og hun blev sendt videre til EEG på Vejle sygehus, det sted hvor de også havde mindst ventetid.
Hun nåede endnu engang med anfald og ambulance inden scanning og resultat.
Hvordan tackler man en 14-årig med krampeanfald. Tudeture. Kontrol. Beredskab. Bekymring, ja kort sagt fik vi et helt specielt forhold til vores mobiltelefon.
En dag tog vi efter den privatpraktiserende neurologs råd på Odense Universitets Hospital, vi medbragte også en mobiloptagelse af et anfald.
Overlægen her gad knap nok at se optagelsen, og han sagde de vise ord.
”Jeg tror ikke det er epilepsi.
Det er svært at være 14-årig pige i et belastet område.
Kender du nogen der har epilepsi?
I kan få en tid om 2 måneder hos vores psykolog.
I mellemtiden får I kortet til en sygeplejerske her, som I kan kontakte, hvis det vokser jer over hovedet!”
Det voksede faktisk.
Allerede ugen efter fik hun et anfald hjemme i køkkenet, hvor hun lå og krampede midt i glasskår. Jeg tog så hårdt fat i armen, at hun havde blå mærker, kun for at afprøve om hun fakede.
Efterfølgende talte jeg med sygeplejersken.
Hvis jeg var utryg, kunne hun godt blive indlagt, vi havde en tid til EEG ugen efter på Vejle sygehus.
Nej de ville ikke fremskynde et EEG.
”Ok så havde hun nok læst overlægens notat!”
EEG viste tegn på epilepsi og hun kom i behandling, men anfaldene fortsatte ca. hver anden måned trods medicin, og mere medicin.
Vi fik afprøvet det kroatiske sygehussystem, da hun slog albuen under et anfald. De ville ikke have penge for behandlingen
”På husets regning” sagde de smilende. Gad vist om en kroatisk familie ville få samme gode behandling her?
Hvordan tackler man en 14-årig med en kronisk diagnose?
Vi var blevet meldt ind i Epilepsiforeningen og deltog i et forældrekursus. En samtale med en overlæge fra Filadelfia gav os noget at tænke over. Han sagde, at vi skulle få hende ordentlig udredt.
”I ved godt, der er en grænse for hvor mange store anfald hendes hjerne kan klare, før der kommer kognitive problemer.”
Nej det vidste vi ikke!
Vores neurolog anbefalede Filadelfia, og efter et nyt anfald sagde jeg meget upædagogisk, at nu var det Filadelfia.
Hun var nu blevet 15.
Og accepterede min 'tvang'.
Hvad vi ikke vidste var, at vi nu endte i det spil om besparelser, regionerne havde sat i gang.
Heldigvis var der også en fornuftig patientrådgiver ved Region Syddanmark, som støttede os.
Og en torsdag lå et brev fra Filadelfia, indlæggelse fra mandag på ungdomsafdelingen.
Astrid var nervøs, det var første gang hun skulle hjemme fra i længere tid. Og så indlæggelse på et sygehus. Hun sagde maks. 3 uger, så jeg kan nå mit 9. klasse projekt.
Der var stille i bilen, da vi kørte fra Nordfyn. Og der blev endnu mere stille, som vi kom nærmere.
Endelig kom vi frem.
Og blev modtaget af en af hendes 2 kontaktpersoner. Og de andre unge.
Her virkede rart, næsten lige som en efterskole, hvis man lige kunne se bort fra at en lige havde haft et anfald.
En lyttende læge. Han lyttede til os og sagde hvad deres planer var.
Udredning.
Vi ved godt du helst vil hjem efter 3 uger, det respekterer vi, men vi skal have styr på dine anfald.
Sammen med ungdomsafdelingen gik vi i kantinen, og vi tilbragte så lang tid her som var nødvendig, indtil Astrid sagde.
”Nu må I godt tage hjem.”
Aldrig har jeg været så aktiv på Facebook som I denne periode. Og på mobiltelefonen, det var mest hendes mor.
Men allerede næste gang vi var på stedet, var det en smilende Astrid som modtog os. Det eneste som var lidt kikset, var at vores hund snusede til Filadelfia-dufte i stedet for at hilse på Astrid.
Det blev til 2 måneders indlæggelse. Og ungdomsafdelingen tog så meget hensyn, at hun nåede hjem en skoledag, før hun skulle gå til skriftlig eksamen.
I indlæggelsesperioden havde hun både benyttet Filadelfias skole og elevintra på hendes egen skole. Her mødte vi en flok dygtige og velvillige lærere, som fik det til at fungere på afstand.
Hendes 9. klasseprojekt blev også gennemført.
På Filadelfia var det muligt at få foretaget udredningen, en samlet uge på EMU-en hvor hun konstant var koblet op på EEG og overvåget.
Resten af tiden var hun overvåget med kontrol hver ½ time.
'Min husarrest' som hun sagde med et smil.
Vi mødte et faglig kompetent personale, som både kunne agere professionelt og så samtidig skabe et rummeligt sted for de unge, så jeg som pædagog næsten blev misundelig.
Husk nu vi er altså et hospital var en talemåde, når der gik for meget efterskole i de unge.
Astrid blev trappet ud af sin epilepsimedicin og udredt af personalet og tog hjem med en diagnose PNES.
Inden var hele den nære familie indkaldt til samtale med en af kontaktpersonerne, så vi alle vidste hvad diagnosen indebar.
Der er faktisk en ret stor procent af de unge der går ud med den diagnose.
Diagnosen og den efterfølgende behandling kan kun finde sted fordi Filadelfia er epilepsieksperterne i Danmark. Hun går stadigvæk til samtaler på Filadelfia.
Hvis det havde været epilepsi, havde hun også haft brug for at blive udredt, så hun kunne blive korrekt medicineret.
Når hun fortæller om de andre hun var indlagt sammen med, har alle flyttet sig med kæmpeskridt hen mod et bedre liv. Så de unge kan komme videre med uddannelse og job.
På Filadelfia har de alle de specialister som er nødvendige i en moderne behandling.
Regioner mener at den behandling godt kan finde sted i de lokale regioner. Jamen det er da den direkte modsatte handlemåde, end hvad regionerne altid anbefaler.
Her på Fyn taler man om specialiseret behandling på OUH inden for mange områder. Det er derfor, der bygges nye supersygehuse som kan give den optimale behandling. Og små sygehuse bliver lukket!
Hvorfor må epilepsipatienterne ikke få den optimale behandling?
Kære politikere de millioner I sparer, vil I komme til at betale dobbelt eller tredobbelt ude i kommunerne.
Jeg tænker på hvor meget vores datter kostede i medicintilskud inden udredningen, og hvad hun ville have kostet de næste mange år, hvis hun ikke var blevet udredt af det faglige kompetente personale på Filadelfia.
Plus, men det ved jeg godt ikke tæller med, når man taler til politikere, den større livskvalitet en korrekt diagnose og behandling betyder.
Og var der ikke noget om, at ved forhandlingerne tidligere på året (2020) lovede en række politikere at finde pengene, så Filadelfia kunne fortsætte med deres ekspertice.
Det sidste er at vi nu har fået besked på at hendes videre behandling er stoppet indtil videre, og i værste fald for altid. Hvem er så i stand til at tage over?
Med venlig hilsen
En far.
Denne kronik om problemerne med den økonomiske nedlukning af Filadelfia, og Sundhedsminister Astrid Krags arrogante tavshed og nægten at gøre noget ved problemerne har jeg forsøgt at få i Politiken. Men de har hverken bragt den eller svaret på henvendelser.
fredag den 7. oktober 2011
Anna Politkovskaja
Jeg har klippet lidt fra Tjetjeniens nyhedsmail
"I dag er det 5-års dagen for mordet på Anna Politkovskaja. Mens de virkelige bagmænd fortsat går fri under en sky af kontinuerligt udlagte røgslør - og mens man belært af alle erfaringer stadig kun kan betvivle såkaldt "russisk justits" - er der heldigvis fortsat en tapper og modig skare der følger i Annas fodspor. Som I ser.
På en bitter årsdag, der i år falder sammen med årets uddeling af Fredsprisen til andre tapre kvinder verden over, ligger der således både en opfordring til vedblivende at huske - og vedblivende at støtte mennesker, der vover at trodse forbryderiske magthavere, med livet som indsats. Husk Anna Politkovskaja - og alle de andre af hendes format og støbning!" Thomas Bindesbølle Larsen
Se også min digtvideo: http://youtu.be/WwpLTvEAZrc
"I dag er det 5-års dagen for mordet på Anna Politkovskaja. Mens de virkelige bagmænd fortsat går fri under en sky af kontinuerligt udlagte røgslør - og mens man belært af alle erfaringer stadig kun kan betvivle såkaldt "russisk justits" - er der heldigvis fortsat en tapper og modig skare der følger i Annas fodspor. Som I ser.
På en bitter årsdag, der i år falder sammen med årets uddeling af Fredsprisen til andre tapre kvinder verden over, ligger der således både en opfordring til vedblivende at huske - og vedblivende at støtte mennesker, der vover at trodse forbryderiske magthavere, med livet som indsats. Husk Anna Politkovskaja - og alle de andre af hendes format og støbning!" Thomas Bindesbølle Larsen
Se også min digtvideo: http://youtu.be/WwpLTvEAZrc
tirsdag den 4. oktober 2011
Samvirke Oktober 2011
Bøger på sms
Skønlitteratur på sms er ret populært i Japan.
Man modtager et kapitel, der er så kort, at man kan nå at læse det
mellem to stationer i Metroen.
I Danmark har forfatteren Bjarne Kim Pedersen udgivet en række sms-digte,
mens forfatteren Merete Pryds Helle var den første til i 2008 at udgive sms-romanen
Jeg tror, jeg elsker dig. Sms-bogen koster 25 kr.
Jeg vil lige tilføje et par links: http://smspress.dk/udgivelser/køreplan/
http://smsdigte.blogspot.com/
http://overhaling.blogspot.com/
Skønlitteratur på sms er ret populært i Japan.
Man modtager et kapitel, der er så kort, at man kan nå at læse det
mellem to stationer i Metroen.
I Danmark har forfatteren Bjarne Kim Pedersen udgivet en række sms-digte,
mens forfatteren Merete Pryds Helle var den første til i 2008 at udgive sms-romanen
Jeg tror, jeg elsker dig. Sms-bogen koster 25 kr.
Jeg vil lige tilføje et par links: http://smspress.dk/udgivelser/køreplan/
http://smsdigte.blogspot.com/
http://overhaling.blogspot.com/
fredag den 23. september 2011
Lektør Sigøjner Dan
Lektørudtalelse (11/38)
Pedersen, Bjarne Kim: Sigøjner Dan – Ravnerock
Anvendelse/målgruppe/niveau
Sigøjner Dan er en letlæst bog skrevet for unge læsere med læsevanskeligheder eller unge læsere, som ikke er helt sikre i det danske sprog. Historien er fortalt overvejende gennem replikker i et ungdommeligt sprog, som er forholdsvist letlæst. Men da det er en ungdomsbog, indeholder den også ungdommelige ord, som ikke er helt lette at læse, men som sprogligt rammer målgruppens univers.
Letlæste ungdomsbøger er en mangelvare på bibliotekerne, så det er altid rart med nye titler. Her har vi desuden at gøre med en bog med problematikker, som nydanskere kan identificere sig med.
Beskrivelse
I bogen følger vi den unge mand Dan, som er kommet alene fra Rumænien til Danmark. Her møder han læreren Peter, som får stor betydning for Dans sproglige udvikling og især for hans integration i landet. Sammen går de igennem problemer med arbejdsløshed, mobning og racisme. Men de kommer igennem problemerne, og bogen rundes af med en positiv slutning med gode fremtidsperspektiver for Dan. Det er en forholdsvis letlæst bog for unge, som kan give svage unge læsere en god læseoplevelse og en følelse af at læse en bog med mening.
Sammenligning
Målgruppen vil også finde gode læseoplevelser i forfatterens bøger:
Bøllevinger 2009 og Drengerøve 2005.
Samlet konklusion
Letlæst ungdomsbog, som kan give unge læsere en god læseoplevelse.
Henrik Munch Jørgensen
Tak for de pæne ord. Jeg løb rundt og råbte yes, yes mens jeg læste;.)
Pedersen, Bjarne Kim: Sigøjner Dan – Ravnerock
Anvendelse/målgruppe/niveau
Sigøjner Dan er en letlæst bog skrevet for unge læsere med læsevanskeligheder eller unge læsere, som ikke er helt sikre i det danske sprog. Historien er fortalt overvejende gennem replikker i et ungdommeligt sprog, som er forholdsvist letlæst. Men da det er en ungdomsbog, indeholder den også ungdommelige ord, som ikke er helt lette at læse, men som sprogligt rammer målgruppens univers.
Letlæste ungdomsbøger er en mangelvare på bibliotekerne, så det er altid rart med nye titler. Her har vi desuden at gøre med en bog med problematikker, som nydanskere kan identificere sig med.
Beskrivelse
I bogen følger vi den unge mand Dan, som er kommet alene fra Rumænien til Danmark. Her møder han læreren Peter, som får stor betydning for Dans sproglige udvikling og især for hans integration i landet. Sammen går de igennem problemer med arbejdsløshed, mobning og racisme. Men de kommer igennem problemerne, og bogen rundes af med en positiv slutning med gode fremtidsperspektiver for Dan. Det er en forholdsvis letlæst bog for unge, som kan give svage unge læsere en god læseoplevelse og en følelse af at læse en bog med mening.
Sammenligning
Målgruppen vil også finde gode læseoplevelser i forfatterens bøger:
Bøllevinger 2009 og Drengerøve 2005.
Samlet konklusion
Letlæst ungdomsbog, som kan give unge læsere en god læseoplevelse.
Henrik Munch Jørgensen
Tak for de pæne ord. Jeg løb rundt og råbte yes, yes mens jeg læste;.)
onsdag den 14. september 2011
Grænser For ...
Denne kronik ville Politiken ikke have, men I skal have den;-)
GRÆNSER FOR ...
Hvor er det underligt at følge den danske valgkamp.
Hvor var det underligt at vende tilbage til den danske grænsedebat efter en ferietid borte fra andegården.
Ved I hvordan det er at svømme over floden Sûre/Sauer fra Luxembourg til Tyskland og tilbage igen.
Når vi cyklede efter morgenbrød, kørte vi først over broen til Tyskland, så en god kilometer på tysk jord inden vi tog næste bro tilbage til Luxembourg.
Her var ingen grænsebomme eller tale om øget kontrol.
Og historiens vingesus kunne mærkes, når vi gik ad den historiske rute, hvor tusinder og atter tusinder af unge mænd mistede livet 1944-45.
Her ved Wallendorf Pont/ Wallendorf erobrede de allierede styrker det første jord af Det tredje Rige.
Det var dengang en altødelæggende nationalisme forpestede forholdet mellem mennesker i Europa. Skabte myter og fjendebilleder, som medførte kz-lejre, hvor man systematisk udryddede jøder og sigøjnere. Som var de skadedyr. Anderledes tænkende blev ikke tolereret og blev sat i straffe/arbejdslejre.
Her i området døde unge mænd for at forsvare det tyske rige, eller de døde for at nedkæmpe det nazistiske rige.
På den tyske side fandt vi efterladt pigtråd. Og oplysningsfolderen 'Promenade du Souvenir' frarådede, at man havde løse hunde. Eller selv gik rundt uden for stierne. Den hollandske campingchef sagde, at særlig på luxembourg siden var det risikabelt at ”grave, ikke i historien men i jorden!”
Tænk hvor langt vi er kommet væk fra nationalismens fundamentalistiske spøgelser.
En formiddag på krigsmuseet i Diekirch understregede krigens lidelser. Menneskers mod og det ekstreme vanvid. Med mine to teenagedøtre dvælede vi længe ved samaritter afdelingen. Unge mænd der skulle holdes i live. Lemmer amputeres osv.
Tidligere havde vi stået på en tysk gravplads. De fleste faldne var mellem 16 og 25 år.
Det var tankevækkende, også hvis det var endt med sejr til nazityskland! Som en af pigerne sagde.
Samtidig svarede vi på en del spørgsmål fra hollændere, belgiere, luxembourgensere og tyskere om, hvad der sker i Danmark lige nu.
I har da altid ført an med humanismen og forståelsen for andre. I var meget aktive på den gode måde under Balkankrigene, som splittede Jugoslavien.
Hvad sker der for jer?
Vil I melde jer ud af fællesskabet?
Nej det vil vi ikke. Vi er i hvert fald nogle, som vil kæmpe for det danske frisind.
Den danske humanisme, der engang reddede jøderne til Sverige. Som engang tog imod de bosniske krigsflygtninge.
På pladsen i Wallendorf Pont faldt vi i snak med det rumænske par, som gjorde rent.
Ja, det er østeuropæere som søger lykken på vores arbejdsmarked.
Lige som danske håndværkere fra tid til anden har søgt arbejde i Norge, Sverige og Tyskland.
Senere på turen besøgte vi tyske venner ved Rhinen. Deres naboer er polakker, som arbejder i Tyskland.
Det er ikke kriminelle.
Den danske nationalisme må ikke føre til hetz mod fremmede. Jeg ved godt, at der findes kriminelle rumænere, kriminelle polakker, kriminelle tyrkere. Men der findes også kriminelle danskere.
Nogle sigøjnere rejser rundt og laver plat og småkriminalitet. Andre forsøger at leve bedst muligt med den kultur, de har fået i arv. Og andre igen har et job lige som dig og mig. Men sigøjnere bliver desværre brugt som et skældsord og er del af en europæisk racisme, som også har været synlig på Roskildefestivalen.
Det er forstemmende, at vi i Danmark 2011 ikke kan tale om vores manglende forståelse for fremmede.
Den ene halvdel af landet eller mere vil have de stramme regler, jeg tror det er tres procent. Derfor tør Villy og Helle ikke tale om emnet. Jeg håber ikke at det er fordi de er enige med Pia Kærsgård.
Eller er det fordi jeres rådgivere kun tænker magt og slet ikke holdninger.
Jeg er alvorlig bange for, at vi lige nu ser den største politiske prostitution, som jeg har været vidne til i mit snart 56-årige liv.
Og det er en trussel mod vores demokrati, at man ikke mere diskuterer holdninger men udelukkende magt og vejen til magt.
Når jeg fortæller om fremmede, bruger jeg figuren Sigøjner Dan. Den unge fyr er skabt sådan cirka af 2 dele rumæner, 1 del polak, 1 del bosnier, 1 del kosovar, 1 del iraner og 1 del afghaner. Alle unge der af en eller anden grund er endt i Danmark og som har krydset min vej.
Plus det jeg har erfaret fra mine lange ophold i Østeuropa/ Tyrkiet/ Balkan.
Lad os da for pokker se de nye danskere som en ressource i stedet for en trussel.
Når jeg ser på min datters gymnasium, er det en broget etnisk flok, men de vil alle ud for at erobre fremtiden.
De er unge mennesker som mere har brug for et åbent dansk sind – end en grænsebom.
Og lad så politisamarbejdet bekæmpe kriminaliteten.
Størsteparten af de fremmede, som kommer her er initiativrige folk, der gerne vil arbejde og tjene penge, og klare sig selv.
Når Alex Ahrendtsen i sin valgvideo Hjemmerøveri lader hjemmerøverne tale polsk lægger han en indvandrergruppe for had. I den mere kendte om kriminalitet i Vollsmose lægger han andre indvandrere for had.
På samme måde har jeg siddet med en ung rumæner og forsøgt at forklare, at politichefen ikke mener ham, når han taler om kriminelle rumænere.
Både politichefen, Alex Ahrendtsen og andre politikere leger med dæmoniseringen af en bestemt gruppe og de skaber fjendebilleder.
Det har vi ikke brug for hvis vi skal bringe Danmark videre.
Se lige dig selv i spejlet, når du taler fjendtlig om de fremmede, bruger øgenavne i stedet for folks rigtige navne.
GRÆNSER FOR ...
Hvor er det underligt at følge den danske valgkamp.
Hvor var det underligt at vende tilbage til den danske grænsedebat efter en ferietid borte fra andegården.
Ved I hvordan det er at svømme over floden Sûre/Sauer fra Luxembourg til Tyskland og tilbage igen.
Når vi cyklede efter morgenbrød, kørte vi først over broen til Tyskland, så en god kilometer på tysk jord inden vi tog næste bro tilbage til Luxembourg.
Her var ingen grænsebomme eller tale om øget kontrol.
Og historiens vingesus kunne mærkes, når vi gik ad den historiske rute, hvor tusinder og atter tusinder af unge mænd mistede livet 1944-45.
Her ved Wallendorf Pont/ Wallendorf erobrede de allierede styrker det første jord af Det tredje Rige.
Det var dengang en altødelæggende nationalisme forpestede forholdet mellem mennesker i Europa. Skabte myter og fjendebilleder, som medførte kz-lejre, hvor man systematisk udryddede jøder og sigøjnere. Som var de skadedyr. Anderledes tænkende blev ikke tolereret og blev sat i straffe/arbejdslejre.
Her i området døde unge mænd for at forsvare det tyske rige, eller de døde for at nedkæmpe det nazistiske rige.
På den tyske side fandt vi efterladt pigtråd. Og oplysningsfolderen 'Promenade du Souvenir' frarådede, at man havde løse hunde. Eller selv gik rundt uden for stierne. Den hollandske campingchef sagde, at særlig på luxembourg siden var det risikabelt at ”grave, ikke i historien men i jorden!”
Tænk hvor langt vi er kommet væk fra nationalismens fundamentalistiske spøgelser.
En formiddag på krigsmuseet i Diekirch understregede krigens lidelser. Menneskers mod og det ekstreme vanvid. Med mine to teenagedøtre dvælede vi længe ved samaritter afdelingen. Unge mænd der skulle holdes i live. Lemmer amputeres osv.
Tidligere havde vi stået på en tysk gravplads. De fleste faldne var mellem 16 og 25 år.
Det var tankevækkende, også hvis det var endt med sejr til nazityskland! Som en af pigerne sagde.
Samtidig svarede vi på en del spørgsmål fra hollændere, belgiere, luxembourgensere og tyskere om, hvad der sker i Danmark lige nu.
I har da altid ført an med humanismen og forståelsen for andre. I var meget aktive på den gode måde under Balkankrigene, som splittede Jugoslavien.
Hvad sker der for jer?
Vil I melde jer ud af fællesskabet?
Nej det vil vi ikke. Vi er i hvert fald nogle, som vil kæmpe for det danske frisind.
Den danske humanisme, der engang reddede jøderne til Sverige. Som engang tog imod de bosniske krigsflygtninge.
På pladsen i Wallendorf Pont faldt vi i snak med det rumænske par, som gjorde rent.
Ja, det er østeuropæere som søger lykken på vores arbejdsmarked.
Lige som danske håndværkere fra tid til anden har søgt arbejde i Norge, Sverige og Tyskland.
Senere på turen besøgte vi tyske venner ved Rhinen. Deres naboer er polakker, som arbejder i Tyskland.
Det er ikke kriminelle.
Den danske nationalisme må ikke føre til hetz mod fremmede. Jeg ved godt, at der findes kriminelle rumænere, kriminelle polakker, kriminelle tyrkere. Men der findes også kriminelle danskere.
Nogle sigøjnere rejser rundt og laver plat og småkriminalitet. Andre forsøger at leve bedst muligt med den kultur, de har fået i arv. Og andre igen har et job lige som dig og mig. Men sigøjnere bliver desværre brugt som et skældsord og er del af en europæisk racisme, som også har været synlig på Roskildefestivalen.
Det er forstemmende, at vi i Danmark 2011 ikke kan tale om vores manglende forståelse for fremmede.
Den ene halvdel af landet eller mere vil have de stramme regler, jeg tror det er tres procent. Derfor tør Villy og Helle ikke tale om emnet. Jeg håber ikke at det er fordi de er enige med Pia Kærsgård.
Eller er det fordi jeres rådgivere kun tænker magt og slet ikke holdninger.
Jeg er alvorlig bange for, at vi lige nu ser den største politiske prostitution, som jeg har været vidne til i mit snart 56-årige liv.
Og det er en trussel mod vores demokrati, at man ikke mere diskuterer holdninger men udelukkende magt og vejen til magt.
Når jeg fortæller om fremmede, bruger jeg figuren Sigøjner Dan. Den unge fyr er skabt sådan cirka af 2 dele rumæner, 1 del polak, 1 del bosnier, 1 del kosovar, 1 del iraner og 1 del afghaner. Alle unge der af en eller anden grund er endt i Danmark og som har krydset min vej.
Plus det jeg har erfaret fra mine lange ophold i Østeuropa/ Tyrkiet/ Balkan.
Lad os da for pokker se de nye danskere som en ressource i stedet for en trussel.
Når jeg ser på min datters gymnasium, er det en broget etnisk flok, men de vil alle ud for at erobre fremtiden.
De er unge mennesker som mere har brug for et åbent dansk sind – end en grænsebom.
Og lad så politisamarbejdet bekæmpe kriminaliteten.
Størsteparten af de fremmede, som kommer her er initiativrige folk, der gerne vil arbejde og tjene penge, og klare sig selv.
Når Alex Ahrendtsen i sin valgvideo Hjemmerøveri lader hjemmerøverne tale polsk lægger han en indvandrergruppe for had. I den mere kendte om kriminalitet i Vollsmose lægger han andre indvandrere for had.
På samme måde har jeg siddet med en ung rumæner og forsøgt at forklare, at politichefen ikke mener ham, når han taler om kriminelle rumænere.
Både politichefen, Alex Ahrendtsen og andre politikere leger med dæmoniseringen af en bestemt gruppe og de skaber fjendebilleder.
Det har vi ikke brug for hvis vi skal bringe Danmark videre.
Se lige dig selv i spejlet, når du taler fjendtlig om de fremmede, bruger øgenavne i stedet for folks rigtige navne.
søndag den 11. september 2011
Fjordens Dag på Enebærodde
Digtsnak.
Bogsnak.
Digtværksted.
Vi snakkede både om Blade i Vinden, Rundt om Enebærodde og Sigøjner Dan.
En god dag på Odden med godt vejr mange besøgende og fin stemning.
Vi fik også en håndfuld digte fra besøgende.
Tak for det
lørdag den 10. september 2011
Holme Å
Sidste lørdag Holme Å med Sigøjner Dan. I morgen kommer han med på Enebærodde til Fjordens Dag.
Fotograf: Thyge Bjerregaard Pedersen
torsdag den 8. september 2011
Fjordens Dag
Ordet i Naturen
Præsentation af haikudigtning og bøger, bl.a. haiku fra en skriveworkshop i Hofmansgaves have, antologien ”Blade i Vinden” og bogen ”Rundt om Enebærodde”.
Arr.: Forlaget Ravnerock/ Fynske Forfattere/ Haikugruppen
Vi har den nye udgave af "Rundt om Enebærodde" Bjarne Kim Pedersen
"Fra Strandkanten" Ib Ivar Dahl
"Sigøjner Dan" Bjarne Kim Pedersen
"Blade i Vinden" Dansk Forfatterforenings Haikugruppe
Haikudigtene som folk skrev sidste år.
'Naturtekster' af fynske forfattere.
Vi er der hvor Drejet bliver til Hals, det er det sted hvor hugormene mødes om foråret for at parre sig;-)
Præsentation af haikudigtning og bøger, bl.a. haiku fra en skriveworkshop i Hofmansgaves have, antologien ”Blade i Vinden” og bogen ”Rundt om Enebærodde”.
Arr.: Forlaget Ravnerock/ Fynske Forfattere/ Haikugruppen
Vi har den nye udgave af "Rundt om Enebærodde" Bjarne Kim Pedersen
"Fra Strandkanten" Ib Ivar Dahl
"Sigøjner Dan" Bjarne Kim Pedersen
"Blade i Vinden" Dansk Forfatterforenings Haikugruppe
Haikudigtene som folk skrev sidste år.
'Naturtekster' af fynske forfattere.
Vi er der hvor Drejet bliver til Hals, det er det sted hvor hugormene mødes om foråret for at parre sig;-)
søndag den 28. august 2011
Ord under Himlen/ Poesiens Hus
Ord under himlen skulle have været første officielle optræden med Sigøjner Dan.
Det danske sommervejr flyttede Ord under Himlen til Ord på Poesiens hus.
Tak for husly i det her dejlige hus.
Det betød at oplæsning blev fra én scene i stedet for at blive spredt i Kongens Have
Men det gjorde også at jeg sadlede om og gav de cirka 60 tilhørere første kapitel af Sigøjner Dan.
En af tilhørerne sagde.
"Den ligger lige til valgkampen.
Spørg alle partierne, hvad de gør for at folk som Dan kan blive en del af det danske samfund.
Du er overraskende anderledes end dine haiku digte.
Historien når helt sikkert også ud til mange flere end digtene."
lørdag den 27. august 2011
Ord under Himlen
Ord under Himlen
Vi er også fynske forfattere som deltager.
Jeg har Sigøjner Dan under armen. Plus mine små digte. Vi er nok nogle haikudigtere som står sammen, med Blade i Vinden
Information
Adresse
Øster Voldgade 4B
1350 København K
Om
Kom og vær med til at læse op og/eller lytte til lyrik, prosa og poetry slam og vær med til at skabe stemmerne og stemningen langs stierne i Kongens Have med udsigt til Rosenborg Slot og gør denne eftermiddag i det indre af København til en summende event for 5. år i træk.
Vi mødes inden for i Haven kl. 14.00 v. Gothersgade/ Kronprinsessegade lørdag den 27. august 2011.
Efter samlingen går vi ud og læser op rundt omkring i haven. Nogle ønsker at læse op i grupper, andre alene. Vi vil være mest synlige rundt omkring, hvis vi spreder os ud og står enkeltvis eller højst 2-3-4 stykker sammen og måske først den sidste time finder sammen i større klumper. Find ud af hvad, der passer til dig, og arrangerer selv din oplæsningsform og lille gruppe.
Vi er også fynske forfattere som deltager.
Jeg har Sigøjner Dan under armen. Plus mine små digte. Vi er nok nogle haikudigtere som står sammen, med Blade i Vinden
Information
Adresse
Øster Voldgade 4B
1350 København K
Om
Kom og vær med til at læse op og/eller lytte til lyrik, prosa og poetry slam og vær med til at skabe stemmerne og stemningen langs stierne i Kongens Have med udsigt til Rosenborg Slot og gør denne eftermiddag i det indre af København til en summende event for 5. år i træk.
Vi mødes inden for i Haven kl. 14.00 v. Gothersgade/ Kronprinsessegade lørdag den 27. august 2011.
Efter samlingen går vi ud og læser op rundt omkring i haven. Nogle ønsker at læse op i grupper, andre alene. Vi vil være mest synlige rundt omkring, hvis vi spreder os ud og står enkeltvis eller højst 2-3-4 stykker sammen og måske først den sidste time finder sammen i større klumper. Find ud af hvad, der passer til dig, og arrangerer selv din oplæsningsform og lille gruppe.
fredag den 26. august 2011
Sigøjner Dan anmeldelse i Æseløre
Sigøjner Dan, af Bjarne Kim Pedersen
Det er ikke nemt at være Dan.
For Dan er en ung fyr, der er vokset op på børnehjem i Rumænien. Som stor kom han til Danmark hos sin “danske far”. Først til jul og i ferier. Senere for at blive.
Men når man er udlænding med dårlig dansk, er det svært at bygge et liv op. Dan vil gerne. Han prøver virkelig. Kenni kalder ham psykopat. Andre kalder ham sigøjner. Jobbet er også svært at få.
Heldigvis er der også gode mennesker, som Peter. Han hjælper både med det danske og med jobbet. Og heldigvis er Dan ikke den, der giver så nemt op.
Som altid har Bjarne Kim Pedersen skrevet en bog med et budskab. Giv plads til andre, og hold op med at være så fordomsfulde. Historien om Dan er et fint billede på en af de mange skæbner i Danmark. Jeg blev lidt forvirret i starten. Hvem snakker? Hvor er vi henne? Hvad sker der. Men med lidt tålmodighed blev jeg alligevel draget ind i historien.
Bogen er skrevet i et let-læst sprog og er både til unge og dem, der som Dan øver sig på dansk.
Bjarne Kim Pedersen har også skrevet Bøllevinger og Piratfiskerne.
Sigøjner Dan, skrevet af Bjarne Kim Pedersen. Forlaget Ravnerock, 2011. 62 sider.
Det er ikke nemt at være Dan.
For Dan er en ung fyr, der er vokset op på børnehjem i Rumænien. Som stor kom han til Danmark hos sin “danske far”. Først til jul og i ferier. Senere for at blive.
Men når man er udlænding med dårlig dansk, er det svært at bygge et liv op. Dan vil gerne. Han prøver virkelig. Kenni kalder ham psykopat. Andre kalder ham sigøjner. Jobbet er også svært at få.
Heldigvis er der også gode mennesker, som Peter. Han hjælper både med det danske og med jobbet. Og heldigvis er Dan ikke den, der giver så nemt op.
Som altid har Bjarne Kim Pedersen skrevet en bog med et budskab. Giv plads til andre, og hold op med at være så fordomsfulde. Historien om Dan er et fint billede på en af de mange skæbner i Danmark. Jeg blev lidt forvirret i starten. Hvem snakker? Hvor er vi henne? Hvad sker der. Men med lidt tålmodighed blev jeg alligevel draget ind i historien.
Bogen er skrevet i et let-læst sprog og er både til unge og dem, der som Dan øver sig på dansk.
Bjarne Kim Pedersen har også skrevet Bøllevinger og Piratfiskerne.
Sigøjner Dan, skrevet af Bjarne Kim Pedersen. Forlaget Ravnerock, 2011. 62 sider.
tirsdag den 16. august 2011
SIGØJNER DAN
Pressemeddelelse
SIGØJNER DAN af BJARNE KIM PEDERSEN
62 sider 125 kr.
Udkommer uge 34
I 2009 udkom Bjarne Kim Pedersens Bøllevinger en let-læst ungdomsbog som fik følgende ord med på vejen af lektør og anmelder: 'Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig.
Sætningerne er korte, enkle, og autentiske og bogens univers er velkendt for målgruppen.' lektør.
'bjarne kim pedersen beretter om de unges liv og familie med lige dele nøgternt syn og indlevelsesevne.'poulg_x. Bøllevinger har indtil nu solgt tæt på 700 stk.
Som Bjarne Kim Pedersen siger:
Da jeg i 2005 skrev Drengerøve, og Bøllevinger i 2009, brugte jeg min erfaring fra arbejdet med unge.
På samme måde har jeg selv hørt de unge med en anden etnisk baggrund fortælle om problemerne. Jeg har skabt figuren Sigøjner Dan sådan cirka af 2/6 del rumæner, 1/6 del polak, 1/6 del bosnier, 1/6 del kosovar og 1/6 del afghaner. Alle unge der af en eller anden grund er endt i Danmark og som har krydset min vej.
Mærke hvor ondt det gør på den enkelte, når de bliver udsat for racismen i Danmark.
Vi må her i landet erkende, at vi ikke kan få plukket vores jordbær, uden der følger mennesker med.
Mennesker som ligner os og som er forskellige. Lige som du og jeg er det.
Historien om pinden og lorten har jeg selv brugt, som en sjov bemærkning blandt en gruppe drenge. Og når jeg tager den med i historien er det sikkert også som en slags pædagogisk selvransagelse. Vi bør nok som voksne, der arbejder med andre hver dag kigge i spejlet og se, hvad det er vi selv gør!
Samtidig er det også et ansigt i den dæmoniserende debat, hvor DF kandidater laver valgvideoer med polsktalende hjemmerøvere. Hvor vi taler om grænsebomme for at holde kriminelle østbander ude af landet. Hvor Danmark isolerer sig som en 'sig selv nok nation' i en globaliseret verden.
I bogen følger vi den unge rumæner Dan. Han forsøger at få en tilværelse i Danmark. Hans drøm er at få et arbejde og klare sig. Men det er svært når han ofte møder afvisning, racisme og ligegyldighed. Men der findes også varme her i landet.
Bogen er skrevet som nem-bog, så den også kan læses af folk, der læser dansk langsommere og sikkert ikke er de store bogslugere.
Jeg er uddannet som socialpædagog i 1980 og var indtil 2005 i 12½ år leder af en fritids- ungdomsklub med 220 børn og unge fra 4. klasse til 18 år.
Nu er jeg mest forfatter, fortæller og free lance pædagog.
Bjarne Kim Pedersen (kan træffes 41424939). Bogen præsenteres i Kbh. den 27.08 og på Holme Å camping 03.09 (en del af handlingen foregår her.)
God læselyst
Birgitte Bjerregaard Nielsen Ravnerock
Forlaget Ravnerock
Egensevej 42
DK - 5450 Otterup
Tlf. 64824939 el. 41424939
www.ravnerockforlaget.dk
post@ravnerockforlaget.dk
se mere på forlagets hjemmeside
fredag den 12. august 2011
St. Bogdag Hald 13.08
14:00-15:00
Haiku under lindene
Under Lindene
Dansk Forfatterforenings Haikunetværk viser, hvordan den særegne japanske lyrikform tæmmes på dansk.
Oplæsning ved følgende forfattere:
Benny Pedersen, Sjælland
Bjarne Kim Pedersen, Otterup
Bo Lille, Viborg
Kenneth Skipper
Lonni Krause, København
Mona Larsen, Sjælland
Niels Kjær, Højbjerg
Ole Lillelund, København
Thorvald Bertelsen, Sakskøbing
Jette Slaaen, Bryrup
Arrangør: Dansk Forfatterforenings haikunetværk
Haiku under lindene
Under Lindene
Dansk Forfatterforenings Haikunetværk viser, hvordan den særegne japanske lyrikform tæmmes på dansk.
Oplæsning ved følgende forfattere:
Benny Pedersen, Sjælland
Bjarne Kim Pedersen, Otterup
Bo Lille, Viborg
Kenneth Skipper
Lonni Krause, København
Mona Larsen, Sjælland
Niels Kjær, Højbjerg
Ole Lillelund, København
Thorvald Bertelsen, Sakskøbing
Jette Slaaen, Bryrup
Arrangør: Dansk Forfatterforenings haikunetværk
fredag den 22. juli 2011
Terror i Norge - dagen efter
DE USKYLDIGE
I midten af verden
bliver uskylden
blæst bort.
Det der var
er væk nu.
Friheden
den åbne tale
uskylden
er under angreb
Breaking News
er
dårlige nyheder
som bryder ind
her hos os
regner det
mens vi får nyt
direkte på norsk
og
oversætter det
til den fremmede flok
samlet foran fjernsynet.
De uskyldige
ligger på jorden
blå blink
for at redde liv.
En ny kamp
er lige begyndt
og vi må stå
side om side
så de unge mennesker
ikke døde
forgæves
mens de øvede sig
i demokratiet
respekt
ligeværd
ytringsfrihed
solidaritet
menneskerettigheder
det var gode ord
du sagde
Stoltenberg
mens nye ofre
blev sejlet ind
fra øen
og båret ud
af dit eget kontor
det regner stadigvæk
her
men
vi må gå på gaden
for at
jage de mørke kræfter
bort fra vores
åbne samfund
og mindes
de der ikke mere
er
iblandt os
den 23 juli.
Bjarne kim pedersen
I midten af verden
bliver uskylden
blæst bort.
Det der var
er væk nu.
Friheden
den åbne tale
uskylden
er under angreb
Breaking News
er
dårlige nyheder
som bryder ind
her hos os
regner det
mens vi får nyt
direkte på norsk
og
oversætter det
til den fremmede flok
samlet foran fjernsynet.
De uskyldige
ligger på jorden
blå blink
for at redde liv.
En ny kamp
er lige begyndt
og vi må stå
side om side
så de unge mennesker
ikke døde
forgæves
mens de øvede sig
i demokratiet
respekt
ligeværd
ytringsfrihed
solidaritet
menneskerettigheder
det var gode ord
du sagde
Stoltenberg
mens nye ofre
blev sejlet ind
fra øen
og båret ud
af dit eget kontor
det regner stadigvæk
her
men
vi må gå på gaden
for at
jage de mørke kræfter
bort fra vores
åbne samfund
og mindes
de der ikke mere
er
iblandt os
den 23 juli.
Bjarne kim pedersen
tirsdag den 19. juli 2011
Sigøjner Dan
Har lige fået prøvetryk.
Sigøjner Dan udkommer uge 34.
I bogen følger vi den unge rumæner Dan. Han forsøger at få en tilværelse i Danmark. Hans drøm er at få et arbejde og klare sig. Men det er svært når han ofte møder afvisning, racisme og ligegyldighed. Dog der findes også varme her i landet.
Bogen er skrevet som nem-bog, så den også kan læses af folk, der læser dansk langsommere og sikkert ikke er de store bogslugere.
lørdag den 25. juni 2011
Rundt om Enebærodde
Ny redigeret udgave af Rundt om Enebærodde udkommer torsdag den 30. juni.
Den præsenteres på hestevognsturene på Enebærodde hvor Bjarne Kim Pedersen Fortæller historier.
Folk der har købt 1. udgave kan på linket hente pdf med tilføjelserne: Klik på overskriften og du kommer til siderne.
Galleri Sulegaarden Haiku
5 x haiku og Blade I Vinden
Per Nielsen
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Per-Olof Johansson
Bjarne Kim Pedersen
Galleri Sulegaarden
20 år med Galleriet
Miniature XVIII
put & take
Udstillingen er åben i perioden 25.6. - 21.8.2011
på fredage, lørdage og søndage kl. 11 - 17
eller efter aftale
Vi har fornøjelsen at invitere til fernisering på udstillingen Lørdag den 25.6.2011 kl.14-17
Under ferniseringen vil medlemmer af Dansk forfatterforenings Haikugruppe foredrage egne Haikudigte i de forskellige udstillingsrum
torsdag den 16. juni 2011
Grænsekontrol
Lidt poetiske kommentarer til vores danske dumhed.
PIA K – VERBOT
Borderline nu
en ny grænse er trukket
til svinehunden
UDSYN
rapsmarken, havet
dannebrog over gården
vendt bort fra verden
KOLONIHAVEDANSKERE
der var engang vi
blev frie bønder, flaget
står nu bag hækken
punktum dk
knopsvanernes sang
når fra H. C. Andersen
til folk i verden
PIA K – VERBOT
Borderline nu
en ny grænse er trukket
til svinehunden
UDSYN
rapsmarken, havet
dannebrog over gården
vendt bort fra verden
KOLONIHAVEDANSKERE
der var engang vi
blev frie bønder, flaget
står nu bag hækken
punktum dk
knopsvanernes sang
når fra H. C. Andersen
til folk i verden
fredag den 10. juni 2011
Legoland - Forrest i køen for penge
ET LILLE KLODSET EVENTYR
Der var engang længe før nogen tænkte på mig, at en mand fik en ide på sin legetøjsfabrik.
Han havde fundet en byggesten til legen.
Da jeg var barn, var der de store og de små og så tagklodserne.
Men vi sad time efter time og skabte huse. De voksne mænd kom med kommentarer og gode råd om den bedste måde, vi kunne bygge på.
Når vi samlede vores klodser, kunne vi bygge en lille by.
Senere kom der nye ideer.
Og flere penge.
Næste generation byggede borge og piratøer.
Mange juleaftener endte med familien samlet om klodser. Store, små, palmedele, pirathoveder, kanonløb.
Selv fædrene lærte at følge en byggevejledning. Måske var det her, det nordiske broderfirma Ikea hentede deres inspiration.
Og kuglen røg afsted lidt over midnat.
'Nu er det sengetid.
I kan lege i morgen.'
sagde den fornuftige moder.
Og brød magien.
Snart kom der også noget til de små, med ekstra store klodser.
Og pigerne fik deres helt egne serier.
Ja eventyret blev bygget med, da vores store digter blev fejret.
Drengene byggede.
Pigerne byggede.
I Danmark
I Norden
I Europa
I hele verden.
Hvis der findes børn og barnlige sjæle andre steder end på vores planet, ville de også bygge.
I Billund byggede de en legepark op, som ikke var set lige.
Jeg kender ikke et dansk barn eller en dansk voksen som aldrig har været i Legoland.
Men der findes ikke noget eventyr uden drager, hekse eller andre som er blevet gjort onde.
Var det tiden, var det computeren som for en tid truede riget med klodserne?
Ingen ved det, men krisen kradsede.
Og en fremmed med det mærkelige navn Blackstone kom ind fra siden og købte legelandet.
Vi tog stadigvæk på eventyr med krokodiller i sumpen.
Pirater der angreb.
Det vildeste vesten.
Atlantis.
Mindst en hel dag, inden vi mætte gik hjem.
Troldmanden Merlin kom ind med de nye ejere. Måske ikke af gavn så af navn. Nye ideer kom også til udefra.
Måske blev troldmanden bundet af Joakim von And. Måske var det kun hans pengetank, der bandt troldmanden, så han ikke mere kunne hjælpe børnene, når nogle opfandt Express passet, som lader gæster, der betaler mere, gå foran i køen.
Hvad er så moralen for vor tids børn.
Hvis du har penge nok kan du komme først. Det må være læren fra Joakim von Ands pengetank.
Og så ikke mere snak om Grundtvig, folkehøjskoler og dansk andelskultur.
Merlin har, bagbundet af dollartegn, indført det delte samfund i børnehøjde.
Da jeg var barn var der en drilleremse:
'Hvis du har penge kan du få...'
Det var jo dengang....
Bjarne Kim Pedersen
Legoland har de såkaldte express pas så man kan lære børnene at de kan betale sig foran i køen.
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=11932
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1291335/i-legoland-kan-man-betale-sig-foran-i-koeen/
Der var engang længe før nogen tænkte på mig, at en mand fik en ide på sin legetøjsfabrik.
Han havde fundet en byggesten til legen.
Da jeg var barn, var der de store og de små og så tagklodserne.
Men vi sad time efter time og skabte huse. De voksne mænd kom med kommentarer og gode råd om den bedste måde, vi kunne bygge på.
Når vi samlede vores klodser, kunne vi bygge en lille by.
Senere kom der nye ideer.
Og flere penge.
Næste generation byggede borge og piratøer.
Mange juleaftener endte med familien samlet om klodser. Store, små, palmedele, pirathoveder, kanonløb.
Selv fædrene lærte at følge en byggevejledning. Måske var det her, det nordiske broderfirma Ikea hentede deres inspiration.
Og kuglen røg afsted lidt over midnat.
'Nu er det sengetid.
I kan lege i morgen.'
sagde den fornuftige moder.
Og brød magien.
Snart kom der også noget til de små, med ekstra store klodser.
Og pigerne fik deres helt egne serier.
Ja eventyret blev bygget med, da vores store digter blev fejret.
Drengene byggede.
Pigerne byggede.
I Danmark
I Norden
I Europa
I hele verden.
Hvis der findes børn og barnlige sjæle andre steder end på vores planet, ville de også bygge.
I Billund byggede de en legepark op, som ikke var set lige.
Jeg kender ikke et dansk barn eller en dansk voksen som aldrig har været i Legoland.
Men der findes ikke noget eventyr uden drager, hekse eller andre som er blevet gjort onde.
Var det tiden, var det computeren som for en tid truede riget med klodserne?
Ingen ved det, men krisen kradsede.
Og en fremmed med det mærkelige navn Blackstone kom ind fra siden og købte legelandet.
Vi tog stadigvæk på eventyr med krokodiller i sumpen.
Pirater der angreb.
Det vildeste vesten.
Atlantis.
Mindst en hel dag, inden vi mætte gik hjem.
Troldmanden Merlin kom ind med de nye ejere. Måske ikke af gavn så af navn. Nye ideer kom også til udefra.
Måske blev troldmanden bundet af Joakim von And. Måske var det kun hans pengetank, der bandt troldmanden, så han ikke mere kunne hjælpe børnene, når nogle opfandt Express passet, som lader gæster, der betaler mere, gå foran i køen.
Hvad er så moralen for vor tids børn.
Hvis du har penge nok kan du komme først. Det må være læren fra Joakim von Ands pengetank.
Og så ikke mere snak om Grundtvig, folkehøjskoler og dansk andelskultur.
Merlin har, bagbundet af dollartegn, indført det delte samfund i børnehøjde.
Da jeg var barn var der en drilleremse:
'Hvis du har penge kan du få...'
Det var jo dengang....
Bjarne Kim Pedersen
Legoland har de såkaldte express pas så man kan lære børnene at de kan betale sig foran i køen.
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=11932
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1291335/i-legoland-kan-man-betale-sig-foran-i-koeen/
onsdag den 4. maj 2011
Syrien Demokrati
D-E-M-O-K-R-A-T-I
De kører frem
med deres magt
banker løs
anholder,
banker løs.
Hør
de skyder
på de unge demonstranter.
Et håb
et råb
om nye tider
hver mand en stemme
hver kvinde en stemme.
Nu
sigter de
og skyder.
En ny dags
martyrer
bliver båret bort
mens råbet
om friheden lyder
højere
og højere.
De kan ikke slå jer
ihjel
selv om de
skyder
jer alle...
så bærer I
bogstaverne frem
D
E
M
O
K
R
A
T
I
Styret stormer syriske demonstranter
05. maj 2011 06.24 Udland Opdat.: 05. maj 2011 07.53 DR/Ritzau
Hundredvis af syriske soldater i kampuniformer har stormet Damaskus-forstaden Saqba natten til torsdag. De er brudt ind i huse og har foretaget mange anholdelser, siger en indbygger.
- Soldaterne sagde ikke, hvem de er, men folk tror, at de er fra Mahers Fjerde Division, siger en kvindelig indbygger med henvisning til Maher al-Assad, der er bror til Syriens præsident, Bashar al-Assad.
Afbrød strømmen
En anden unavngiven indbygger siger, at soldaterne afbrød strømmen, før de kom.
- Der er ingen modstand. Demonstrationerne i Saqba har været fredelige. Massevis af folk er anholdt, siger den unavngivne indbygger.
Tusindvis af demonstranter marcherede gennem Saqba sidste fredag og forlangte præsident Bashar al-Assads afgang.
Kampvogne indsat
Onsdag strammede hærenheder, støttet af kampvogne, grebet om to trodsige områder, hvilket udlægges som et tegn på, at Assad udvider brugen af militær til at knuse sine modstandere.
Kampvogne og pansrede køretøjer blev kørt i stilling ved byen Rastan, mens hæren også opsatte kontrolposter i sunnimuslimske distrikter i byen Banias. Det skete kun få dage efter, at en hærenhed knuste demonstrationer i byen Deraa, der er et af modstandens epicentre.
- Assads beslutning om at bruge hæren er i virkeligheden den største eskalering i brugen af magt, som han kan fremvise og et klart signal om, at han ikke har nogen interesse i forsoning, siger unavngiven arabisk embedsmand i Syrien.
560 dræbte
Hæren og det allestedsnærværende sikkerhedsapparat understøtter magtstrukturen i Syrien, der er omdrejningspunkt for flere af konflikterne i Mellemøsten. Det syriske regime er med i en anti-israelsk alliance med Iran.
Menneskerettighedsgrupper siger, at Assads styre har dræbt mindst 560 civile, siden opstanden mod styret brød ud den 18. marts.
De kører frem
med deres magt
banker løs
anholder,
banker løs.
Hør
de skyder
på de unge demonstranter.
Et håb
et råb
om nye tider
hver mand en stemme
hver kvinde en stemme.
Nu
sigter de
og skyder.
En ny dags
martyrer
bliver båret bort
mens råbet
om friheden lyder
højere
og højere.
De kan ikke slå jer
ihjel
selv om de
skyder
jer alle...
så bærer I
bogstaverne frem
D
E
M
O
K
R
A
T
I
Styret stormer syriske demonstranter
05. maj 2011 06.24 Udland Opdat.: 05. maj 2011 07.53 DR/Ritzau
Hundredvis af syriske soldater i kampuniformer har stormet Damaskus-forstaden Saqba natten til torsdag. De er brudt ind i huse og har foretaget mange anholdelser, siger en indbygger.
- Soldaterne sagde ikke, hvem de er, men folk tror, at de er fra Mahers Fjerde Division, siger en kvindelig indbygger med henvisning til Maher al-Assad, der er bror til Syriens præsident, Bashar al-Assad.
Afbrød strømmen
En anden unavngiven indbygger siger, at soldaterne afbrød strømmen, før de kom.
- Der er ingen modstand. Demonstrationerne i Saqba har været fredelige. Massevis af folk er anholdt, siger den unavngivne indbygger.
Tusindvis af demonstranter marcherede gennem Saqba sidste fredag og forlangte præsident Bashar al-Assads afgang.
Kampvogne indsat
Onsdag strammede hærenheder, støttet af kampvogne, grebet om to trodsige områder, hvilket udlægges som et tegn på, at Assad udvider brugen af militær til at knuse sine modstandere.
Kampvogne og pansrede køretøjer blev kørt i stilling ved byen Rastan, mens hæren også opsatte kontrolposter i sunnimuslimske distrikter i byen Banias. Det skete kun få dage efter, at en hærenhed knuste demonstrationer i byen Deraa, der er et af modstandens epicentre.
- Assads beslutning om at bruge hæren er i virkeligheden den største eskalering i brugen af magt, som han kan fremvise og et klart signal om, at han ikke har nogen interesse i forsoning, siger unavngiven arabisk embedsmand i Syrien.
560 dræbte
Hæren og det allestedsnærværende sikkerhedsapparat understøtter magtstrukturen i Syrien, der er omdrejningspunkt for flere af konflikterne i Mellemøsten. Det syriske regime er med i en anti-israelsk alliance med Iran.
Menneskerettighedsgrupper siger, at Assads styre har dræbt mindst 560 civile, siden opstanden mod styret brød ud den 18. marts.
mandag den 25. april 2011
Putin besøger Danmark
Putins Plager
Da jeg var barn
hørte jeg om de ti plager,
fra barnets øje
kunne jeg se græshoppernes fremmarch
torden og hagl
døden var mig endnu ukendt.
Troen flytter bjerge
måske Putin tror
han kan jage folket væk fra deres land
ligesom Stalin prøvede
og før ham Zaren,
måske Putin også tror
han kan udrydde alle
som plager ham
med sandheden om hans ugerninger
og hvad der ellers sker i det store land.
Tælleleg for børn
hvor de forsvinder
en efter en
er ikke nogen leg
for folkene i Tjetjenien
eller kritikerne af vor tids zar
en efter en
bliver de berøvet livet
Anna Politkovskaja
Alexander Litvinenko
er kun de sidste to
vi har hørt om.
Men kender du
Babushka dukkerne
for hver dræbt
dukker der nye
sandhedsbudbringere
op iblandt os
hvis vi giver dem plads
og tør byde Zaren trods
hvem er terroristen?
Den sorte enke?
Præsidenten?
Præsidentens mænd?
hvem dræbte
Anna Politkovskaja?
Alexander Litvinenko?
der sidder en gruppe mænd
og en enkelt kvinde
omkring et bord
med hænderne i skødet
lidt derfra står
Gerhard Schröder
og vasker hænder
han har lige hilst
på sin ven Putin
døden er ikke ukendt
for Annas børn
og Alexanders barn.
se også: http://www.youtube.com/watch?v=WwpLTvEAZrc
Da jeg var barn
hørte jeg om de ti plager,
fra barnets øje
kunne jeg se græshoppernes fremmarch
torden og hagl
døden var mig endnu ukendt.
Troen flytter bjerge
måske Putin tror
han kan jage folket væk fra deres land
ligesom Stalin prøvede
og før ham Zaren,
måske Putin også tror
han kan udrydde alle
som plager ham
med sandheden om hans ugerninger
og hvad der ellers sker i det store land.
Tælleleg for børn
hvor de forsvinder
en efter en
er ikke nogen leg
for folkene i Tjetjenien
eller kritikerne af vor tids zar
en efter en
bliver de berøvet livet
Anna Politkovskaja
Alexander Litvinenko
er kun de sidste to
vi har hørt om.
Men kender du
Babushka dukkerne
for hver dræbt
dukker der nye
sandhedsbudbringere
op iblandt os
hvis vi giver dem plads
og tør byde Zaren trods
hvem er terroristen?
Den sorte enke?
Præsidenten?
Præsidentens mænd?
hvem dræbte
Anna Politkovskaja?
Alexander Litvinenko?
der sidder en gruppe mænd
og en enkelt kvinde
omkring et bord
med hænderne i skødet
lidt derfra står
Gerhard Schröder
og vasker hænder
han har lige hilst
på sin ven Putin
døden er ikke ukendt
for Annas børn
og Alexanders barn.
se også: http://www.youtube.com/watch?v=WwpLTvEAZrc
tirsdag den 5. april 2011
Blade i Vinden
BLADE I VINDEN af dansk forfatterforenings haikugruppe
110 sider koster 150 kr.
Udkom 02. april
Bogen præsenteres den 02. april på Hald Hovedgård i forbindelse med Dansk Forfatterforenings kursus Lyrisk Landskab II. Senere vil den blive præsenteret i København og på Fyn.
Der er nu gået 10 år, siden Dansk Forfatterforenings Haikugruppe/netværk opstod. Denne antologi skal ses som en markering af dette jubilæum.
Støttet af Autorkontoen.
Japanske skrifttegn af Momoyo T. Jørgensen
Foto omslag Thyge Bjerregaard Pedersen
Redaktionen: Bo Lille, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen
Med Haiku af:
Ann Mari Urwald
Charlotte Blay
Charlotte Olden-Jørgensen
Christopher Rumble
Hanne Hansen
Helge Krarup
Ida Hamre
Jette Slaaen
Johannes S. H. Bjerg
Kate Larsen
Leif Achton-Lynegaard
Lonni Krause
Mona Larsen
Niels Kjær
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Per Nielsen
Per-Olof Johansson
Pia Valentin Lorentzen
Thorvald Berthelsen
Ulla Conrad
Uschi Tech
Bo Lille
Benny Pedersen
Bjarne Kim Pedersen
onsdag den 23. marts 2011
Rahim Rostami
An Iranian-Kurdish asylum seeker extradited from Norway to Iran is in danger of torture, ill-treatment or death at Tehran’s Evin prison
Wednesday 23 March 2011
[English] [فارسى]
Iran Human Rights, March 23: According to reports that reliable sources have given to Iran Human Rights (IHR), an Iranian Kurdish asylum seeker who was extradited from Norway to Iran on February 9th 2011, is in danger of torture, ill-treatment or even death at Tehran’s Evin prison.
Rahim Rostami (19 years old) whose asylum application had been rejected by the Norwegian authorities was arrested by the Norwegian police on February 8th and extradited to Tehran, accompanied by two Norwegian policemen, on February 9th. After being handed over to the Iranian authorities he has been taken to interrogation and later to the notorious Evin prison where he is being held now. According to sources IHR has been in contact with, Rahim has spent many days in solitary confinement.
Iranian authorities have refused releasing him on bail.
Rahim Rostami sought asylum in Norway in 2008, when he was a minor. Norwegian authorities rejected his asylum application and decided to send him back to Iran. In the rejection letter the Norwegian authorities have stated that " We have no reason to believe the asylum seeker (Rahim) will be subjected to persecution, ill-treatment or imprisonment upon his return to Iran".
Mahmood Amiry-Moghaddam, the spokesperson of Iran Human Rights urged the Norwegian authorities to do whatever they can do in order to save Rahim’s life. He said: "Norwegian authorities must take their share of the responsibility for Rahim’s imprisonment in one of the world’s most notorious prisons". He added: "It is not clear what charges are raised against Rahim, but the fact that the Iranian authorities have refused to release him on bail indicates that his case is very serious and that his life could be in danger". Amiry-Moghaddam also urged the human rights organizations, the civil society and Rahim’s friends in Norway to start a worldwide campaign to save Rahim Rostami’s life.
On extradition of Iranian asylum seekers to Iran, Amiry-Moghaddam said:" Iranian authorities have recently signalized that Iranians who have sought asylum abroad should be charged for "dissemination of false propaganda against the Islamic Republic of Iran" and punished for that. This means that seeking asylum by itself could be a reason for the Iranian authorities to subject the asylum seekers who are extradited to Iran, to persecution, imprisonment and ill-treatment.
Amiry-Moghaddam urged the authorities of Norway and all other Western countries to immediately stop extradition of Iranian asylum seekers to Iran.
En ny sag fra Norge:-(((
Rahim Rostami
Uønsket norsk, det
nordiske broderskab har
blod på hænderne
Wednesday 23 March 2011
[English] [فارسى]
Iran Human Rights, March 23: According to reports that reliable sources have given to Iran Human Rights (IHR), an Iranian Kurdish asylum seeker who was extradited from Norway to Iran on February 9th 2011, is in danger of torture, ill-treatment or even death at Tehran’s Evin prison.
Rahim Rostami (19 years old) whose asylum application had been rejected by the Norwegian authorities was arrested by the Norwegian police on February 8th and extradited to Tehran, accompanied by two Norwegian policemen, on February 9th. After being handed over to the Iranian authorities he has been taken to interrogation and later to the notorious Evin prison where he is being held now. According to sources IHR has been in contact with, Rahim has spent many days in solitary confinement.
Iranian authorities have refused releasing him on bail.
Rahim Rostami sought asylum in Norway in 2008, when he was a minor. Norwegian authorities rejected his asylum application and decided to send him back to Iran. In the rejection letter the Norwegian authorities have stated that " We have no reason to believe the asylum seeker (Rahim) will be subjected to persecution, ill-treatment or imprisonment upon his return to Iran".
Mahmood Amiry-Moghaddam, the spokesperson of Iran Human Rights urged the Norwegian authorities to do whatever they can do in order to save Rahim’s life. He said: "Norwegian authorities must take their share of the responsibility for Rahim’s imprisonment in one of the world’s most notorious prisons". He added: "It is not clear what charges are raised against Rahim, but the fact that the Iranian authorities have refused to release him on bail indicates that his case is very serious and that his life could be in danger". Amiry-Moghaddam also urged the human rights organizations, the civil society and Rahim’s friends in Norway to start a worldwide campaign to save Rahim Rostami’s life.
On extradition of Iranian asylum seekers to Iran, Amiry-Moghaddam said:" Iranian authorities have recently signalized that Iranians who have sought asylum abroad should be charged for "dissemination of false propaganda against the Islamic Republic of Iran" and punished for that. This means that seeking asylum by itself could be a reason for the Iranian authorities to subject the asylum seekers who are extradited to Iran, to persecution, imprisonment and ill-treatment.
Amiry-Moghaddam urged the authorities of Norway and all other Western countries to immediately stop extradition of Iranian asylum seekers to Iran.
En ny sag fra Norge:-(((
Rahim Rostami
Uønsket norsk, det
nordiske broderskab har
blod på hænderne
søndag den 20. marts 2011
Nowruz - Iransk Nytår
NEW YEAR
this year runs out
new times are coming
goodbye dictator
NYT ÅR
året løber ud
nye tider er på vej
farvel diktator
this year runs out
new times are coming
goodbye dictator
NYT ÅR
året løber ud
nye tider er på vej
farvel diktator
mandag den 7. marts 2011
8. marts Iran and Denmark
womens rights
Equal for the law
one man one woman, equal
right for people
mens rights
womens right's mens right's
Human Rights
to everyone
kvinde lighed
Lige for loven
én mand én kvinde, samme
ret for mennesker
mænds lighed
kvinders ret, mænds ret
menneskerettigheder
lige for alle
tekst: Bjarne Kim Pedersen
foto: Thyge Bjerregaard Pedersen
onsdag den 23. februar 2011
SANEH JALEH - Bussen på dansk
BUSSEN
af Saneh Jaleh
Ved siden af den unge mand sidder en gammel mand med en cigaret.
Det tredje sug af cigaretten og den unge mand venter på røgen.
Den gamle lader røgen sive ud. Røgen rammer den unge. Han hoster let, men den gamle hører det ikke. Cigaretten går op og ned og han slår asken af på gulvet i bussen.
Den unges øjne følger den gamle mands hånd.
Den unges blik lader den gamle alene og kigger ud af vinduet.
Enkeltsædet er blevet ledigt. Damen, som sad der, ændrede måske planer, måske havde hun glemt noget, måske kunne hun ikke holde cigaretrøgen ud.
Uanset hvad, er det den unge mands held, og han flytter to skridt længere væk fra røgen. Han sætter sig i sædet, klistret til vinduet og føler sig kold. Hans krop slapper af i sædet, og han lukker øjnene. Der er et lille smil på hans læber, men det forsvinder i det øjeblik han hører lyden fra motoren. Hans øjne er nu åbne og han læner sig tilbage i sædet.
Han ser ud af vinduet, følger damens korte langsomme trin. Hendes venstre hånd er nær hendes øre og hun taler uafbrudt, uden tanker om at vende om, hendes åbenlyse glæde ved at vende ryggen til.
Han ser på uret. Klokken er præcis 14:35.
Nu kigger han i sin pung. Kun 50 tomans. En taxa koster præcis 50 tomans. Et smil. Det smil minder ham om en gammel mands smil, og hans eget smil inden han kom på bussen. En gammel mand hvis optræden ikke afveg ret meget fra den gamle mand i bussen, men som ikke talte til hans samvittighed.
Bussen er nu i bevægelse. Chaufføren kigger i spejlene og trykker forsigtigt på speederen. Han holder øje med chaufføren der bevæger hånden når han skifter gear. Bagsiden af hans hoved er mere interessant. Tyndt gulligt hår som går fra det bagerste af hans nakke til under midten af hans hoved. Fordi han ikke har noget hår foran, tænker den unge mand: ”Ah en rolig, skaldet chauffør.”
Bussen kører ud fra busrækken. Passagererne kigger ud af vinduerne på cement-bygningerne ved vejkrydset, halvt gule, halvt sorte. Hvilket latterligt farve-skema, tænker de for sig selv. Med et stopper bussen. Chaufføren kommer hurtigt ud. Et par andre chauffører slutter sig til ham da han åbner motorhjelmen. De kigger alle på motoren. Den unge mand kan se en række hoveder bevæge sig op og ned, og nogle gange til siden.
Et velkendt hoved dukker op, åbner døren, og klatrer tilbage i bussen. Den unge mand kan nu se hans ansigt. Han siger: ”Kære passagerer. Motoren er i stykker. Det vil ikke tage lang tid at reparere. Selvfølgelig skal vi udskifte noget. Det vil kun tage en halv time, hvis I venter en halv time, vil det blive ordnet og vi vil køre.”
Latter, eller ophidselse, eller ligegyldighed, er de følelser han vækker i os. Med en halv times venten kommer alle hurtigt ud for at varme sig ved en kop varm te eller kaffe. Den gamle mand tager en cigaret fra pakken og kommer roligt ud af bussen efter alle andre. Han foretrækker sikkert en cigaret i den kolde luft, tænker den unge mand. Han bliver hvor han er, fordi han ikke gider besværet, og fordi han ingen penge har. Han trækker lynlåsen i sin jakke helt op og stirrer ud af forruden på bussen. Han kniber øjnene sammen, mens han fokuserer på noget som han forbinder med en dårlig følelse.
Han vælger at vende historien på ny. Han ser på sit ur. Den er præcis 14:35. Han siger stille, historien vil ende inden 25 minutter.
Det var kl. 13.00. Han tog ud til busterminalen for at finde en ven eller en bekendt. Han havde kun 50 tomans. Det var derfor han ledte efter sine venner. Han skulle bruge 450 tomans til lejen. Han så på alle han mødte, men fik ikke øje på en ven. Efter at have søgt gennem hele terminalen orkede han ikke længere at stå.
Alene sad han i en stol i den bagerste ende i terminalen langs med vejen, mens han sagde for sig selv: ”Det er bedre på denne måde.”
Han stirrede på sine sko og strakte benene. Hans hænder lå på knæene, da noget uventet sker.
Utroligt, der er en 500 toman-seddel ved hans fødder. Han ønsker at tro det. Mandens hjerte banker et øjeblik, men så, mere alene end nogensinde før, siger han for sig selv: ”Det er bedre på denne måde.”
Håbløs siger han:
”Ja, Hr. Gå videre.”
Manden svarer: ”Du har tabt dine penge.”
Med et smil svarer den unge mand:
”Hvor?
Oh her er de, jeg fandt dem.
Mange tak frue.”
”Velbekomme.” Og han hører kvindens fodtrin forsvinde.
Hun går mod bussen. Da hun kommer frem til bussen, tager hun en billet i tasken og viser den. Inde i bussen, forsvinder hun for ham. Hun sidder sikkert i den anden side, siger han til sig selv.
Han kommer pengene i sin pung, utilpas, men glad. Med pungen i hånden husker han de 1000 toman sedler, han havde haft. Han spørger sig selv: ”Fortalte den gamle mand sandheden?” Han fortæller sig selv, at det ikke havde noget at gøre med ham, at han gjorde sin pligt. Han genkalder den gamle mands smil, smilende. Han kontrollerer tiden. Den er 14.00. Han ønsker at gense sidste nats begivenheder igen. Han rejser sig og går ind i busterminalen, finder en behagelig stol. Den er 5 minutter over to. ”Eventyret vil ende om nøjagtig 25 minutter,” siger han stille til sig selv.
Det er mørkt. Præcis 20.00. Han klæder sig omhyggeligt på, som altid lyner han jakken. Han pudser sine sko med en klud og tager dem på. Han åbner døren for at gå, lukker den stille efter sig. Hans natlige ritual med at flakke rundt i gaderne en time, begynder. Det er koldt uden for. Han går stille. Han kigger på de andre, men er fortabt i sine egne tanker. Gaderne er tomme. En kold vind rammer ham. Han fortaber sig i tanker, som alle andre aftener. Han opdager ikke en gammel mand som følger ham. Måske fordi han ikke ventede følgeskab. Men den gamle mand gør sin tilstedeværelse mærkbar. Før det havde der ikke været andre på gaden. Med uro og angst siger han hurtigt:
”Min søn. Min søn... min søn har været ude for en ulykke.”
Den unge mand hører kun denne sætning og stirrer på en mappe og et stykke papir den gamle mand holder.
På papiret står: Øjeblikkelig anmodning om Blodtype O. Han ser på den gamle mand. Det lader til at han tier nu. Den unge mand siger: ”Hvordan kan jeg hjælpe?”
Den gamle mand svarer: ”Jeg har brug for 2700 tomans; manden med blodtype O har sagt, han ikke vil give blod før han får alle pengene.” Uden tøven, stikker den unge mand hånden i lommen. Han overrækker tre 1000 toman sedler. Den gamle mand smiler stort, mens han siger: ”Min søn, jeg takker dig af hele mit hjerte. Giv mig dit nummer eller adresse, eller tag mit identitetskort.” Han siger den sidste sætning langsomt. Men den unge mand distancerer sig fra den gamle mand og går videre. Tredive fyrre skridt væk, går det op for ham, at den gamle mand måske ikke fortæller sandheden. Han beslutter at det ikke har noget at gøre med ham, at han har gjort sin pligt.
Han ser på uret. Klokken er nøjagtig 14:35. Bussen er fyldt. Han går imod den. Der er kun et ledigt sæde, ved siden af en gammel mand. Enkeltsædet modsat er optaget af en kvinde.
Han ser igen på uret. Klokken er nøjagtig 15:00. Døren åbnes og passagererne kommer tilbage en efter en til deres sæder. Chaufføren er på sin plads. Han sætter foden på speederen, hårdere denne gang, motoren brøler. Bussen sætter i gang med større hastighed. Den unge mand stirrer på cement bygningerne, blokke af halv gul, halv sort. Hvilket latterligt farve-skema, tænker han for sig selv. Netop nu ser han en ung mand ved skillevejen, han går langsomt med hovedet bøjet; han leder måske efter noget, eller også gør han ikke. Ved slutningen af den sætning lukker han øjnene.
Oversat til dansk (fra engelsk) af Bjarne Kim Pedersen
Saneh Jaleh 26 årig Kunst studerende ved Tehrans Kunst Universitet blev dræbt af regerings styrker eller basij-militsen under demonstrationer 14 februar.
Saneh Jalehs short story Bussen er skrevet på farsi og blev trykt i Azma Magasinet.
af Saneh Jaleh
Ved siden af den unge mand sidder en gammel mand med en cigaret.
Det tredje sug af cigaretten og den unge mand venter på røgen.
Den gamle lader røgen sive ud. Røgen rammer den unge. Han hoster let, men den gamle hører det ikke. Cigaretten går op og ned og han slår asken af på gulvet i bussen.
Den unges øjne følger den gamle mands hånd.
Den unges blik lader den gamle alene og kigger ud af vinduet.
Enkeltsædet er blevet ledigt. Damen, som sad der, ændrede måske planer, måske havde hun glemt noget, måske kunne hun ikke holde cigaretrøgen ud.
Uanset hvad, er det den unge mands held, og han flytter to skridt længere væk fra røgen. Han sætter sig i sædet, klistret til vinduet og føler sig kold. Hans krop slapper af i sædet, og han lukker øjnene. Der er et lille smil på hans læber, men det forsvinder i det øjeblik han hører lyden fra motoren. Hans øjne er nu åbne og han læner sig tilbage i sædet.
Han ser ud af vinduet, følger damens korte langsomme trin. Hendes venstre hånd er nær hendes øre og hun taler uafbrudt, uden tanker om at vende om, hendes åbenlyse glæde ved at vende ryggen til.
Han ser på uret. Klokken er præcis 14:35.
Nu kigger han i sin pung. Kun 50 tomans. En taxa koster præcis 50 tomans. Et smil. Det smil minder ham om en gammel mands smil, og hans eget smil inden han kom på bussen. En gammel mand hvis optræden ikke afveg ret meget fra den gamle mand i bussen, men som ikke talte til hans samvittighed.
Bussen er nu i bevægelse. Chaufføren kigger i spejlene og trykker forsigtigt på speederen. Han holder øje med chaufføren der bevæger hånden når han skifter gear. Bagsiden af hans hoved er mere interessant. Tyndt gulligt hår som går fra det bagerste af hans nakke til under midten af hans hoved. Fordi han ikke har noget hår foran, tænker den unge mand: ”Ah en rolig, skaldet chauffør.”
Bussen kører ud fra busrækken. Passagererne kigger ud af vinduerne på cement-bygningerne ved vejkrydset, halvt gule, halvt sorte. Hvilket latterligt farve-skema, tænker de for sig selv. Med et stopper bussen. Chaufføren kommer hurtigt ud. Et par andre chauffører slutter sig til ham da han åbner motorhjelmen. De kigger alle på motoren. Den unge mand kan se en række hoveder bevæge sig op og ned, og nogle gange til siden.
Et velkendt hoved dukker op, åbner døren, og klatrer tilbage i bussen. Den unge mand kan nu se hans ansigt. Han siger: ”Kære passagerer. Motoren er i stykker. Det vil ikke tage lang tid at reparere. Selvfølgelig skal vi udskifte noget. Det vil kun tage en halv time, hvis I venter en halv time, vil det blive ordnet og vi vil køre.”
Latter, eller ophidselse, eller ligegyldighed, er de følelser han vækker i os. Med en halv times venten kommer alle hurtigt ud for at varme sig ved en kop varm te eller kaffe. Den gamle mand tager en cigaret fra pakken og kommer roligt ud af bussen efter alle andre. Han foretrækker sikkert en cigaret i den kolde luft, tænker den unge mand. Han bliver hvor han er, fordi han ikke gider besværet, og fordi han ingen penge har. Han trækker lynlåsen i sin jakke helt op og stirrer ud af forruden på bussen. Han kniber øjnene sammen, mens han fokuserer på noget som han forbinder med en dårlig følelse.
Han vælger at vende historien på ny. Han ser på sit ur. Den er præcis 14:35. Han siger stille, historien vil ende inden 25 minutter.
Det var kl. 13.00. Han tog ud til busterminalen for at finde en ven eller en bekendt. Han havde kun 50 tomans. Det var derfor han ledte efter sine venner. Han skulle bruge 450 tomans til lejen. Han så på alle han mødte, men fik ikke øje på en ven. Efter at have søgt gennem hele terminalen orkede han ikke længere at stå.
Alene sad han i en stol i den bagerste ende i terminalen langs med vejen, mens han sagde for sig selv: ”Det er bedre på denne måde.”
Han stirrede på sine sko og strakte benene. Hans hænder lå på knæene, da noget uventet sker.
Utroligt, der er en 500 toman-seddel ved hans fødder. Han ønsker at tro det. Mandens hjerte banker et øjeblik, men så, mere alene end nogensinde før, siger han for sig selv: ”Det er bedre på denne måde.”
Håbløs siger han:
”Ja, Hr. Gå videre.”
Manden svarer: ”Du har tabt dine penge.”
Med et smil svarer den unge mand:
”Hvor?
Oh her er de, jeg fandt dem.
Mange tak frue.”
”Velbekomme.” Og han hører kvindens fodtrin forsvinde.
Hun går mod bussen. Da hun kommer frem til bussen, tager hun en billet i tasken og viser den. Inde i bussen, forsvinder hun for ham. Hun sidder sikkert i den anden side, siger han til sig selv.
Han kommer pengene i sin pung, utilpas, men glad. Med pungen i hånden husker han de 1000 toman sedler, han havde haft. Han spørger sig selv: ”Fortalte den gamle mand sandheden?” Han fortæller sig selv, at det ikke havde noget at gøre med ham, at han gjorde sin pligt. Han genkalder den gamle mands smil, smilende. Han kontrollerer tiden. Den er 14.00. Han ønsker at gense sidste nats begivenheder igen. Han rejser sig og går ind i busterminalen, finder en behagelig stol. Den er 5 minutter over to. ”Eventyret vil ende om nøjagtig 25 minutter,” siger han stille til sig selv.
Det er mørkt. Præcis 20.00. Han klæder sig omhyggeligt på, som altid lyner han jakken. Han pudser sine sko med en klud og tager dem på. Han åbner døren for at gå, lukker den stille efter sig. Hans natlige ritual med at flakke rundt i gaderne en time, begynder. Det er koldt uden for. Han går stille. Han kigger på de andre, men er fortabt i sine egne tanker. Gaderne er tomme. En kold vind rammer ham. Han fortaber sig i tanker, som alle andre aftener. Han opdager ikke en gammel mand som følger ham. Måske fordi han ikke ventede følgeskab. Men den gamle mand gør sin tilstedeværelse mærkbar. Før det havde der ikke været andre på gaden. Med uro og angst siger han hurtigt:
”Min søn. Min søn... min søn har været ude for en ulykke.”
Den unge mand hører kun denne sætning og stirrer på en mappe og et stykke papir den gamle mand holder.
På papiret står: Øjeblikkelig anmodning om Blodtype O. Han ser på den gamle mand. Det lader til at han tier nu. Den unge mand siger: ”Hvordan kan jeg hjælpe?”
Den gamle mand svarer: ”Jeg har brug for 2700 tomans; manden med blodtype O har sagt, han ikke vil give blod før han får alle pengene.” Uden tøven, stikker den unge mand hånden i lommen. Han overrækker tre 1000 toman sedler. Den gamle mand smiler stort, mens han siger: ”Min søn, jeg takker dig af hele mit hjerte. Giv mig dit nummer eller adresse, eller tag mit identitetskort.” Han siger den sidste sætning langsomt. Men den unge mand distancerer sig fra den gamle mand og går videre. Tredive fyrre skridt væk, går det op for ham, at den gamle mand måske ikke fortæller sandheden. Han beslutter at det ikke har noget at gøre med ham, at han har gjort sin pligt.
Han ser på uret. Klokken er nøjagtig 14:35. Bussen er fyldt. Han går imod den. Der er kun et ledigt sæde, ved siden af en gammel mand. Enkeltsædet modsat er optaget af en kvinde.
Han ser igen på uret. Klokken er nøjagtig 15:00. Døren åbnes og passagererne kommer tilbage en efter en til deres sæder. Chaufføren er på sin plads. Han sætter foden på speederen, hårdere denne gang, motoren brøler. Bussen sætter i gang med større hastighed. Den unge mand stirrer på cement bygningerne, blokke af halv gul, halv sort. Hvilket latterligt farve-skema, tænker han for sig selv. Netop nu ser han en ung mand ved skillevejen, han går langsomt med hovedet bøjet; han leder måske efter noget, eller også gør han ikke. Ved slutningen af den sætning lukker han øjnene.
Oversat til dansk (fra engelsk) af Bjarne Kim Pedersen
Saneh Jaleh 26 årig Kunst studerende ved Tehrans Kunst Universitet blev dræbt af regerings styrker eller basij-militsen under demonstrationer 14 februar.
Saneh Jalehs short story Bussen er skrevet på farsi og blev trykt i Azma Magasinet.
søndag den 20. februar 2011
CNN: Iran Protests, 20110220
Basij
terror on two wheels
Iran's old men have lost.
You are their assassins
Basij
terror på to hjul
Irans gamle mænd har tabt
I dræber for dem
onsdag den 16. februar 2011
Sane Jaleh - homylafayette Iran News in English: Bodysnatchers: Iran regime exploits protester that...
GREEN MARTYR
Sane Jaleh a hero
who stays alive
in Irans struggle for freedom
GRØN MARTYR
Sane Jaleh en
helt der lever videre
i frihedskampen
homylafayette Iran News in English: Bodysnatchers: Iran regime exploits protester that...: "'Saneh Jaleh-Green martyr'I originally wrote this piece for Tehran Bureau which posted it on February 15. A day after a university student ..."
Sane Jaleh a hero
who stays alive
in Irans struggle for freedom
GRØN MARTYR
Sane Jaleh en
helt der lever videre
i frihedskampen
homylafayette Iran News in English: Bodysnatchers: Iran regime exploits protester that...: "'Saneh Jaleh-Green martyr'I originally wrote this piece for Tehran Bureau which posted it on February 15. A day after a university student ..."
søndag den 13. februar 2011
Valentines Day (Iran)
Tomorrow, Valentine's day. Demonstrations in Iran: 25 BAHMAN Feb 14th
Iran Love
Valentine's Day
heart is green, a forbidden
love affair
Iran Kærlighed
Valentindagens
hjerte er grønt, en forbudt
kærlighedsaffære
Iran Love
Valentine's Day
heart is green, a forbidden
love affair
Iran Kærlighed
Valentindagens
hjerte er grønt, en forbudt
kærlighedsaffære
fredag den 4. februar 2011
Revolution
YOUNG VOICES
a protest spreads out
what was, is now gone
Revolution
UNGE STEMMER
en protest breder
sig, det der var, er væk nu
revolution
a protest spreads out
what was, is now gone
Revolution
UNGE STEMMER
en protest breder
sig, det der var, er væk nu
revolution
torsdag den 3. februar 2011
Breaking News - 2. Feb.
BREAKING NEWS
Live on the Web
they shoot democracy
activists
BREAKING NEWS
Live på nettet
skyder de demokrati
aktivisterne
Live on the Web
they shoot democracy
activists
BREAKING NEWS
Live på nettet
skyder de demokrati
aktivisterne
onsdag den 26. januar 2011
søndag den 16. januar 2011
Persian Thaw/ Persisk Tøbrud
PERSIAN THAW
thaw comes
one day to the country and
the green sprouts
PERSISK TØBRUD
tøbruddet rammer
en dag hele landet og
det grønne spirer
thaw comes
one day to the country and
the green sprouts
PERSISK TØBRUD
tøbruddet rammer
en dag hele landet og
det grønne spirer
torsdag den 13. januar 2011
onsdag den 5. januar 2011
Keivan Soufastaie
KEIVAN EN FRAFALDEN
et lys i mørket
dagen før du blev sendt hjem
til Apostasy
Keivan Soufastaie will not be deported from Sweden; his case has been re-opened, and he is allowed to leave the prison.
et lys i mørket
dagen før du blev sendt hjem
til Apostasy
Keivan Soufastaie will not be deported from Sweden; his case has been re-opened, and he is allowed to leave the prison.
Abonner på:
Opslag (Atom)
