tirsdag den 16. august 2011

SIGØJNER DAN


Pressemeddelelse

SIGØJNER DAN af BJARNE KIM PEDERSEN
62 sider 125 kr.
Udkommer uge 34


I 2009 udkom Bjarne Kim Pedersens Bøllevinger en let-læst ungdomsbog som fik følgende ord med på vejen af lektør og anmelder: 'Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig.
Sætningerne er korte, enkle, og autentiske og bogens univers er velkendt for målgruppen.' lektør.
'bjarne kim pedersen beretter om de unges liv og familie med lige dele nøgternt syn og indlevelsesevne.'poulg_x. Bøllevinger har indtil nu solgt tæt på 700 stk.

Som Bjarne Kim Pedersen siger:
Da jeg i 2005 skrev Drengerøve, og Bøllevinger i 2009, brugte jeg min erfaring fra arbejdet med unge.
På samme måde har jeg selv hørt de unge med en anden etnisk baggrund fortælle om problemerne. Jeg har skabt figuren Sigøjner Dan sådan cirka af 2/6 del rumæner, 1/6 del polak, 1/6 del bosnier, 1/6 del kosovar og 1/6 del afghaner. Alle unge der af en eller anden grund er endt i Danmark og som har krydset min vej.
Mærke hvor ondt det gør på den enkelte, når de bliver udsat for racismen i Danmark.
Vi må her i landet erkende, at vi ikke kan få plukket vores jordbær, uden der følger mennesker med.
Mennesker som ligner os og som er forskellige. Lige som du og jeg er det.
Historien om pinden og lorten har jeg selv brugt, som en sjov bemærkning blandt en gruppe drenge. Og når jeg tager den med i historien er det sikkert også som en slags pædagogisk selvransagelse. Vi bør nok som voksne, der arbejder med andre hver dag kigge i spejlet og se, hvad det er vi selv gør!

Samtidig er det også et ansigt i den dæmoniserende debat, hvor DF kandidater laver valgvideoer med polsktalende hjemmerøvere. Hvor vi taler om grænsebomme for at holde kriminelle østbander ude af landet. Hvor Danmark isolerer sig som en 'sig selv nok nation' i en globaliseret verden.

I bogen følger vi den unge rumæner Dan. Han forsøger at få en tilværelse i Danmark. Hans drøm er at få et arbejde og klare sig. Men det er svært når han ofte møder afvisning, racisme og ligegyldighed. Men der findes også varme her i landet.

Bogen er skrevet som nem-bog, så den også kan læses af folk, der læser dansk langsommere og sikkert ikke er de store bogslugere.
Jeg er uddannet som socialpædagog i 1980 og var indtil 2005 i 12½ år leder af en fritids- ungdomsklub med 220 børn og unge fra 4. klasse til 18 år.
Nu er jeg mest forfatter, fortæller og free lance pædagog.
Bjarne Kim Pedersen (kan træffes 41424939). Bogen præsenteres i Kbh. den 27.08 og på Holme Å camping 03.09 (en del af handlingen foregår her.)

God læselyst
Birgitte Bjerregaard Nielsen Ravnerock


Forlaget Ravnerock
Egensevej 42
DK - 5450 Otterup
Tlf. 64824939 el. 41424939
www.ravnerockforlaget.dk
post@ravnerockforlaget.dk

se mere på forlagets hjemmeside

Ingen kommentarer: