Sigøjner Dan, af Bjarne Kim Pedersen
Det er ikke nemt at være Dan.
For Dan er en ung fyr, der er vokset op på børnehjem i Rumænien. Som stor kom han til Danmark hos sin “danske far”. Først til jul og i ferier. Senere for at blive.
Men når man er udlænding med dårlig dansk, er det svært at bygge et liv op. Dan vil gerne. Han prøver virkelig. Kenni kalder ham psykopat. Andre kalder ham sigøjner. Jobbet er også svært at få.
Heldigvis er der også gode mennesker, som Peter. Han hjælper både med det danske og med jobbet. Og heldigvis er Dan ikke den, der giver så nemt op.
Som altid har Bjarne Kim Pedersen skrevet en bog med et budskab. Giv plads til andre, og hold op med at være så fordomsfulde. Historien om Dan er et fint billede på en af de mange skæbner i Danmark. Jeg blev lidt forvirret i starten. Hvem snakker? Hvor er vi henne? Hvad sker der. Men med lidt tålmodighed blev jeg alligevel draget ind i historien.
Bogen er skrevet i et let-læst sprog og er både til unge og dem, der som Dan øver sig på dansk.
Bjarne Kim Pedersen har også skrevet Bøllevinger og Piratfiskerne.
Sigøjner Dan, skrevet af Bjarne Kim Pedersen. Forlaget Ravnerock, 2011. 62 sider.
fredag den 26. august 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar