SREBRENICA husk 11 juli 1995

LIDICE – SREBRENICA MEMORIAL

Vilde blomster

på en gravplads,

førhen plantede de roser

og holdt taler.

Mændene blev stillet foran muren

på Horaks gård

10 på række med tysk grundighed

og smidt i en bunke,

børnene

dræbt som skadedyr.

Filmen viser os

racismens djævlefjæs

båret frem af strækmarch.

De døde hvisker en stemning

vores børn plukker blomster

til børnegravene

og taler med dæmpede stemmer.

Erindringen om en ugerning

der aldrig må glemmes

men

hvor lang tid tager det

at læse trehundredeogfyrre navne

…

bagefter

læser du de ottetusinde navne

og skriver tiden

efter 11. juli 1995

Srebrenica

LIDICE-SREBREMCA
MEMORIAL

Divlji cvjetovi
najednoj grobnici
prije su sadili ruze
i drzali govore.

Muskarci postavlej ni ispred
zida
u Horak dvoristu
10 u redu sa njemackom
temeljitoscu
i baceni u gomilu,
djeca
ubijena kao zvijeri.
Film nam pokazuje
davolsko lice rasizma
nosenon apnjed paradirajucim marsem.

Mrtvi sapucu jedno aspolozenje
nasa djeca beru cvije6ce
za djecje rake
i govore prigusenim
glasovima.

Sjecanje na jedno zlodjelo
koje se nikada ne smije zaboraviti
ali
koliko dugo vremena uzima
citanje tri stotine i cetrdeset
imena



....
nakon toga
citas osam hiljada imena
i zapizujes vrijeme
nakon l l jula 1995
Srebrenica

Lidice - Srebrenica Memorial

Wild flowers
at a cemetery,
before they planted  roses
and gave speeches.

The men were lined up in front of the wall
at Horaks farm
10 in a row with German precicion
and discarded in a heap,
kids
slaughtered like vermin.
The film shows us
devil’s face of racism
carried by the nazi march.

The dead whisper
our children pick flowers for
the children's graves
and speak with hushed voices.

The memory of an atrocity
that must never be forgotten

but
how long does it take
to read three hundred and forty names

...

afterwards you
read the eight thousand names

Srebrenica 11 July 1995
and count the time.

Bjarne Kim Pedersen
 

Digteren og Verden kronik i Fyens Stiftstidende

DIGTEREN OG VERDEN

Der var engang hvor digteren forholdt sig til verden og ikke kun til sig selv.

Det er vældig aktuelt at tale poetikker, hvor digteren kigger ind i sig selv. Men det er vel også en del af den egoistiske tidsånd, hvor hver enkelt er sig selv nærmest.

Hvor en borgerlig regering kan beskyldes for at føre socialdemokratisk politik og en centrum venstre regering fører borgerlig politik.
Bortset fra småjusteringer så er det den samme politik. Og det politiske slagsmål bliver til personspørgsmål, hvem drikker flest fadøl, hvem bruger skattefradrag og hvem kommer med uholdbare løfter i valgkampen, hvem har rockerrelationer osv.

Samtidig sker der meget ude i verden, men det er uvæsentligt, bare vi bliver fodret med x-factor. Og det statsejede fjernsyn dækker den selvskabte begivenhed, som var det breaking news.

Der var altså engang hvor digtere og andre forfattere turde have en mening, med det de skrev.

Krimibølgen er vældig underholdende og meget er velskrevet. Men er det ikke symbolsk, at tidligere tiders samfundsrevsere i dag skovler penge ind på bestsellerkrimier? Ikke at der er noget galt med bestsellere, men vores danske litteraturproduktion er truet af bestsellerkulturen, hvor man bruger salgstal som en kvalitetsvurdering. Helt på samme måde som tv stirrer sig blind på seertal.

Da jeg som ung forfatter debuterede i 1982, oplevede jeg, at den oplæsningsgruppe jeg var en del af, var et af hovednavnene til Kultur for fred i Odense.

Kvalitetslitteratur kan også godt have holdninger, det kunne det i hvert fald dengang. Og det kan det også godt i dag.

Selv om jeg kiggede forgæves efter en dansk kulturstemme, som ytrede sig om sagen med en dansk statsborger, som var ved at sulte sig ihjel i Bahrain.

I Iran bliver al opposition udryddet, efterhånden som de ytrer sig, forfattere og andre kunstnere bliver fængslet, hvis de skriver efter deres hjerne/hjerte og ikke kun efter deres tro.

Her i landet har vi i mange år haft en fremmedfjendsk politik, angst for globaliseringen og lige nu angst for det anderledes Europa, som også er en del af Danmark.

Men hvor er kunsten og kunstnerne i det her billede?

Carsten Jensen har fået nogle priser for sin stemme, dog er han jo først og fremmest populariseret via hans fremragende hjemstavnsroman Vi de druknede. Han er også blevet hædret i Sverige, men jeg har aldrig hørt hans røst mod det svenske migartionsverket, som hele tiden forsøger at få hjemsendt unge Iranere, som er sikre på et fængselsophold, så snart de igen har fod på Iransk jord.

Stoltenberg i Norge som talte og agerede som en modig norsk statsleder i tiden efter terrorangrebet i Oslo/Utøya, han har faktisk ansvaret for hjemsendelse af Rahim Rostami, han sidder i dag på dødsgangen i Evin, og Stoltenberg var advaret lige som andre norske myndigheder.

Her kunne jeg godt have brugt flere danske kulturstemmer, og presse fra en avis som Politiken.

Vi har danske traditioner, Poul Henningsen talte samfundet imod, revsede og ruskede. Og det er efter min mening en af kunstens opgaver; at turde se det hele fra en skæv vinkel, javel, kunsten må også godt underholde, men mindst et lille svirp så vi tænker, når vi går hjem, eller når vi lægger bogen fra os, eller når vi lukker ned for nettet, eller når vi slukker for fjernsynet.

Jeg havde en fantastisk oplevelse den dag, vi sammen med vores to hjemmeboende døtre var inde og se ”Hvidsten-gruppen” bortset fra, at jeg var pinlig og havde en aktiv mobil (jeg troede, jeg havde slået den på lydløs, det er noget med store fingre på små taster, men jeg fik den kvalt, uden at bringe skam over andre end mig selv).

Den mindste sagde, 'den var mere sørgelig en Titanic', jeg giver hende ret, og det er dansk filmkunst , som ikke kun er underholdning. I stedet for at manipulere action frem, har Bjarup Riis ladet kunsten tale, historien, vores egen historie er formidlet videre til eftertanke.

Hjemme fik vi en længere snak med en filmsammenligning mellem Hvidsten-gruppen og Flammen og Citronen, den sidste var flot lavet , som de gør i Amerika, her er en god filmindustri.

Men I Europa har vi filmkunst, det er ikke kunst at manipulere historien imod bedrevidende. Flammen og Citronen kunne være lavet historietro med endnu højere kvalitet end det gode håndværk, som blev præsenteret.

Penge er ikke, og må ikke, blive en kvalitetsfaktor i kultur. Selv når vores nuværende kulturminister taler om bæredygtig kultur. Og han mener ikke økologi, når han taler om bæredygtighed, han mener alle de penge, som kulturen kan tjene.

Ja Jussi Adler, Aqua, Hitman og andre tjener penge, men vi vil vel ikke som kulturarbejdere, kulturforbrugere kun måles på salgssuccesserne.

Og hvis kulturen skal overleve, som andet end underholdning, skal der være kant, provokation og revsning.

Jeg er aktiv på twitter og facebook, og det er lidt sjovt, hver gang jeg har sparket til vores magelige holdning omkring menneskerettigheder, så forsvinder der altid nogle af mine følgetwittere.

Men så samtidig kommer der nogle gange nyheder fra Iran (eller andre steder) ind til mig, det er en stor menneskelig oplevelse. Et eksempel er en besked fra en ung iransk kvinde, der spørger til min datter, som på det tidspunkt lige havde været indlagt i længere tid. Tænk et overskud (jeg ved også godt, at hun måske mest skriver på den måde fordi det er ufarlig kommunikation). Men mine problemer med en syg datter, er altså meget mindre end de problemer, den unge iranske kvinde lever i.

Lige nu er vi på vej mod EM i fodbold, skal politikere melde fra? Vores nuværende regering vil gerne deltage, vores kulturminister har ikke problemer med at være officiel gæst i et Europæisk land, som har noget, vi i bedste fald kan kalde pseudo-demokrati.

Oppositionslederen er i fængsel, og bliver mishandlet i fængslet.

Der er ingen kunstnerisk tale imod en præsident, der tidligere har haft ansvaret for at forgive en anden præsidentkandidat.

Et forlag sagde nej til at indgå i et samarbejde om nogle fodbolddigte, fordi de var for politiske.

Jamen skal det hele, også litteraturen, være  fastfood, hvor det eneste mål er større og større omsætning?

Ord

de farlige ord

digteren bruger, når han

skriver om livet

Bjarne Kim Pedersen

min kronik i Fyens Stiftstidende 24.06.2012

http://straffespark-dk.blogspot.dk/

Vi er et par forfattere med tilknytning til Forlaget Ravnerock som glæder os til at følge EM 2012.

Den dag Danmark kvalificerede sig talte vi om at skrive fodbolddigte.

Nu er landsholdet i træningslejren og snart er der 24 dage med fodbold.

Her er vores bidrag: Fodbolddigte med mening, kant og begejstring.

Et par digte

Stammekrigere I

fangrupper kæmper

deres egen kamp, slagsmål

lagt væk fra fodbold

Stammekrigere II

den rå vold trænger

sig ind på kroppen, blå blink

til fodboldbøller

Stammekrigere III

mærket på kroppen

giver dig styrke, når du

slås med de andre

Uden for festen Lektør

Lektørudtalelse (12/21) 2 932 085 3 (BS)

Pedersen, Bjarne Kim: Uden for festen / forfatter: Bjarne Kim Pedersen. -

Ravnerock. - 119 sider

Anvendelse/målgruppe/niveau

Uden for festen er baseret på univers og persongalleri i bogen Bøllevinger, 20090, men kan sagtens læses uafhængigt af den anden bog. Den henvender sig til læsesvage unge, fra 12 år, som gerne vil læse en letlæst bog med et ungdommeligt indhold. Bogen vil nok især blive fritidslæst, men kan også sagtens anvendes ved undervisning af læsesvage elever i faget dansk.

Beskrivelse

Vi følger hovedpersonen Jens på 16 år, som gør sig sine første erfaringer med kærlighed, sprut, fester og hurtige biler på godt og ondt. ”Shit happens, men man styrer sin vilje”, som bogen siger. Men det kan være svært, når man kun er 16-17 år. Historien er fortalt i nogle korte og overskuelige kapitler med korte afsnit. Sproget er talesprog, og historien fortælles overvejende via replikker. Lidt ligesom at ”læse en film”. Det er en bog med et identificerbart persongalleri og et univers, som mange læsesvage drenge og piger kan nikke genkendende til.

Sammenligning

Der udgives alt for lidt letlæste ungdomsbøger for de helt læsesvage unge læsere. Men ungdomsbøgerne i Cafe-serien er af samme sværhedsgrad som denne og vil o0gså fange målgruppens interesse.

Samlet konklusion

Letlæst og identificerbar ungdomsbog for læsesvage unge, især drenge.

Henrik Munch Jørgensen

Sultestrejke

NATTERGALEN SYNGER I DEN DANSKE SOMMERNAT
 Nattergalen
synger så smukt
men det er larm
klokken fire
når morgenlyset presser
den søvnløse

tunge tanker
spiller den indre film,
inden lyset
kommer med en ny
dag

hjemsendelsen
rykker nærmere
og nærmere

den danske
næstekærlighed fjernere
og fjernere

min kirke
burde være et hus
som var åbent for alle

der var engang
en kejser som satte nattergalen i bur
du lukker vinduet
for at finde ro for
skønsangen

oh at kunne lukke vinduet
for det der sker ude i verden,
udlændingeservice er heller ikke en nattergalesang
der er blevet omdøbt til
Ny i Danmark

med hvilken stemme synger
Schmidt
Søvndal
Vestager
om de mennesker
som ikke må være her
og
bliver forfulgt
i det der engang var
deres hjemland

STRANGE FRUITS OF IRAN
de hænger dinglende:
bøsserne
konvertitterne
kurderne
de grønne
og alle de de andre …..

der var engang
en kristen tanke
som åbnede dørene
og gav plads for vores næste

nattergalen synger så smukt
i den lyse
sommernat
her er der ingen
som tænker på
fængsel
tortur
massehængninger i tilfældige kraner

nattergalen fortjener åbne vinduer


Bjarne Kim Pedersen pinsen 2012

Herman Van Rompey

President Herman Van Rompuy's haiku oplæsning og møde med Dansk Forfatterforenings Haikugruppen Under Europa konferencen 11. maj 2012 tog President Herman Van Rompuy sig tid til at læse sine haiku op og møde danske haiku digtere. Efter invitation fra Haikugruppen læste han sine tankefulde øjebliksindtryk, som har rødder i den langvarige flamske haiku tradition med start helt tilbage i 1927. Han blev budt velkommen af formand for Haikugruppen i Dansk Forfatterforening,, Hanne Hansen: " Vi er glade for at dele disse haikuoplevelser med dig Herman Van Rompuy… Haiku bliver skrevet over hele kloden. Jeg ser dem også som et middel til fredelige forbindelser mellem mennesker." Derefter læste Herman Van Rompuy følgende haiku: Around six, birds ushering in the morning Audible spring Flowering orchard born again every year – I welcome the blossoms Hopping and skipping a bird jumbs in the meadows straight into summer Bagefter takkede Thorvald Berthelsen fra Haikugruppen ham og overrakte ham en gave til minde om dagen: En " Special haiku publication" med haiku på english og dansk af de samme danske haiku digtere, som bidrog til Jublæumsantologien 2011, Blade i Vinden (Leaves in the wind). Samt Jubilæumsantologien selv. Special haiku publication for Herman Van Rompey kan købes for 60 kr + porto på: post@ravnerockforlaget.dk

Uden for festen

Uden for festen af BJARNE KIM PEDERSEN
120 sider 155 kr.

Dronning Margrethe den II fylder 72. Retsagen mod Breivik starter, og UDEN FOR FESTEN udkommer den 16. april

Uden for festen følger en del af de unge fra Bøllevinger.
De er blevet lidt ældre, men drengenes liv er stadigvæk: fester, piger, druk mm.
'Shit happens' og tingene er ikke altid, som de burde være. Enhver lighed med virkelige hændelser er tilsigtet. Men de unge og alle de andre personer er forfatterens fantasi.
Alle Bjarne Kim Pedersens klubår med tæt kontakt med unge, deres glæder og problemer har været en grundig research i hvad unge mennesker tænker og gør. Ikke mindst de unge mænd som lever deres liv lidt uden for de etablerede tilbud. De unge som gang på gang trækker store overskrifter og forargelse når det går galt i trafikken, eller de ødelægger andres fester, eller...
Faktisk lovede han engang en sagsbehandler at skrive om netop de unge som kommunens systemer brugte så meget tid på, og en indsats som ofte ikke så ud til at hjælpe ret meget! Tidligere Politimester Lars Rand Jensen sagde engang om indsatsen 'vi kan se at vi er et rigt samfund og det tilsyneladende ikke hjælper ret meget!' og han fortsatte 'men selvfølgelig skal vi fortsætte med at gøre alt hvad vi kan for lømlerne.'
Arbejdet med bogen er støttet med et arbejdslegat på 100.000 kr. fra Kunstrådet.

Forgængeren Bøllevinger har solgt over 700 eks. og fik følgende ord med på vejen:
'Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig. Sætningerne er korte, enkle, og autentiske og bogens univers er velkendt for målgruppen.' Lektør Henrik Munch Jørgensen
'Bøllevinger er en let læst drengeroman. Den oser af motorolie og drengehørm. Bjarne Kim Pedersen fører os ind i et drengeunivers, hvor det handler om knallerter, venner, piger og fart. Jeg kan godt lide de omsorgsfulde voksne, der omgiver drengene. Det er en realistisk historie, der ligeså godt kunne foregå udenfor din dør.' Æseløre Rikke Dyrhave Nissen
bjarne kim pedersen beretter om de unges liv og familie med lige dele nøgternt syn og indlevelsesevne.'poulg_x.

PS. forældre, lærere, pædagoger og piger må også gerne læse bogen.
Bjarne Kim Pedersen (kan træffes 41424939)