onsdag den 6. april 2022

07.04.2022 AUSCHWITZ PÅ HJUL

 

07.04.2022 AUSCHWITZ PÅ HJUL

Jeg så engang
udregninger på hvordan
Hitlers Endlösung skulle udføres.
Når jeg i dag ser
hvad der sker i Ukraine
ved jeg ikke om
Putins folk har
lavet tilsvarende
udregninger,
jeg tror det næppe
når jeg tænker på
russisk evne til at løse ting,
der er ikke meget
tilbage når Putins folk har
fået deres andel
ind på en panamapapers konti.

Men
når de russiske drenge
ringer hjem
til deres mødre
taler de om
tivoliskydning
efter ukrainske børn i Mariupol.
Tænk det foregår
på årsdagene for
henrettelserne i Katyn.
Er der en storrussisk djævel
inde i russiske soldater,
måske Putin
hvis han kigger
sig i spejlet
kan se Z plus Z
sat sammen som et hagekors.

Endlösung
Putin har lanceret
Auschwitz på hjul
når
de mobile krematorier
kører
til Mariupol
og brænder de civile ofre
for russiske kugler.

Putin
at fjerne din Z-tænkning og alle
Z’er fra verden
er den virkelige
denazificering.








tirsdag den 5. april 2022

06.04.2022 RUSLANDSTYSKERNE

 

06.04.2022 RUSLANDSTYSKERNE

Historien slår et par
koldbøtter
eller også gør den ikke
når ruslandstyskerne fejrer
russiske soldaters krigsforbrydelser
i Ukraine.

På dagen for
afsløringen af Butje massakren,

kører de i kortege
i Berlin.
Det var vist også dem
der skabte Lisa-sagen
i 2016
hun havde bare været
på sjov hos en ven
historien blev delt
som en trolde voldtægt

for at ramme syriske flygtninge.

Jeg forstår stadig ikke
de gider se russisk stats tv i russisk tyske hjem
i Berlin.
Men andre har også
ex pat nationalisme.
Måske skulle de bare
tage deres tyske biler og
køre hjem til moderlandet,
eller har Putin en plan!
Jeg har set en indskrift ved siden af
Z-et ”til Berlin.”
Når de i dag løfter
deres russisk tyske højre arm
til en hail-hilsen
har de misforstået historien
om afnazificering
i dobbelt forstand.

Eller også er det den samme
Z-isme
vi også ser i Athen,
det virker da også
som den
russisk ortodokse kirkes
gave til folket,
de har før støttet
folkemord,
jeg mærkede det
i Meteora
da de hilste med de
tre serbiske fingre,
dengang skrev jeg,

DET SERBISKE HÅNDTEGN
jeg ser lige så
meget had i tre fingre
som i heilhænder

når jeg ser billeder fra Athen
eller Beograd
er det eneste
de kan bidrage med
en skråt op finger
er vel Putin-russisk kultur
version 2022
på bagsædet af en
Natulv-rockers motorcykel. 







mandag den 4. april 2022

05.04.2022 MARIE KRARUP I RADIO4

 

05.04.2022 MARIE KRARUP I RADIO4

Jeg spørger dig nu
Marie Krarup
skulle Winston
Churchill
have indgået kompromiser
med Hitler,
skulle Hitler have haft
lov til at slå bare
nogle af jøderne ihjel.
Theresienstadt
var jo en flot by
når Røde Kors og
andre var på besøg,
de tyske officersbørn havde
svømmebassin bag muren til henrettelsespladsen.

De døde i Butja
er rigtig døde
pigerne der i dagevis

har måttet lægge

kroppe til russiske
soldaterpikke
var rigtige piger
indtil de russiske skud
kom som en befrielse.

Du har lige nu afsløret
dig selv som sølvpapirshat
når du viderebringer
russiske løgne
om de arrangerede lig.
Gå lige ind på
Bellingcats side og se
om du stadig taler
som en
der også ville
have forklaret røgen
fra krematorierne
som anti tysk manipulation.

Marie Krarup
di sætter dig ned
og pisser
på de ukrainske ofre
for Putins
ENDLÖSUNG.









søndag den 3. april 2022

04.04.2022 KRIGEN HAR FÅET ET KVINDELIGT ANSIGT

 

04.04.2022 KRIGEN HAR FÅET ET KVINDELIGT ANSIGT

Seksogtredivetusinde ukrainske kvinder
giver krigen et kvindeligt ansigt
plus alle de kvinder
der forbereder bykampen med
Kyivcoctails.
et kvindeligt ansigt
nu hvor Putins påmalede
Z- og V-styrker har valgt
nazi-tysk side og
vil lave en endlösung
på Ukraines fremtid.

Mindst 15% af de ukrainske styrker
har et kvindeligt ansigt
den 8. marts
udtalte en af soldaterne
’Jeg er stadig i live
solen skinner
fuglene synger
og alt vil blive godt igen
Slava Ukraini’

jeg har mødt
de ukrainske kvinder i uniform
bagefter skrev jeg

UKRAINSKE KVINDER
frontlinje kvinder
den kvindelige kraft mod
Putins botox krop

Jeg tænker på
hvad de russiske mænd
har udsat
jer kvindelige krigsfanger for
når I
kronragede
bliver udvekslet tilbage
til friheden
væk fra illiberalisternes
krigsfangenskab

fjernelse af jeres hår
kalder billeder frem
fra en svunden tid
hvor nazisterne
kronragede alle
der ankom til deres lejre
og skabte bjerge af menneskehår
….





03.04.2022 DØDEN I BUTJA

 

03.04.2022 DØDEN I BUTJA/BUCHA


I lang tid
skrev jeg kun
korte digte i haikuform
men
Putins krigsforbrydelser
er så store
at jeg må vælge
et blankt stykke papir

eller sætte flere ord
på rædslerne
så vi alle kan se
ondskaben i øjnene.

Det gjorde de fleste af os

dengang i Srebrenica
hvor de sorterede
mænd og drenge fra
og slog dem ihjel

det var serbernes
endlösung.


Da Z-tropperne
64. separate motoriserede riffelbrigade
forlod Butja
en lille by nordvvest for Kyiv
tog de mændene
mellem atten og
femogtres
bagbandt dem og skød dem

fire nøgne
kvindelig under et
tæppe
burde være et blankt stykke papir
uskrevet
jeg mangler ord for
hvad de har været
udsat for,

hvor mange gange
skal vi høre om
krigsforbrydelser mod folk
der bare vil leve deres eget ukrainske liv
i frihed,
før vi forstår denne endlösung,

det var måske det
de mobile krematorier
skulle bruges til.

Når jeg ser
de danske Putin – fortståere
tænker jeg
ville de også have forstået
Hipo-folk
Frikorps Danmark
Waffen SS
dengang nazismen
hed nazisme og
ikke
Putins Z-isme.







lørdag den 2. april 2022

02.04.2022 TYVEKNÆGTE

 

02.04.2022 TYVEKNÆGTE

Når man har en kleptokrat
som øverste chef
er det vel hans kultur
der bliver båret videre,
eller er det
en slavisk krigerkultur
hvor det er lovligt at plyndre
i det land man
overfalder.

Det var
også hvad der skete

i Tjetjenien
og i Georgien.
Ja, de russiske
såkaldte separatister
var også ligrøvere
da den russiske
enhed 53. Anti-Aircraft Missile Brigade
havde skudt MH17 ned


MH17
flyve på himlen
falde myrdet til jorden
flyve i himlen

Jeg har også engang
været soldat
Søndedrjyske Artilleriregiment 1976
dengang lærte vi
at uanset hvad
der skete, og hvilken ordre
der blev givet
var vi underkastet
dansk lov.

Måske er det
er det russisk norm
Putin mener når han siger
nogen skal spyttes ud
som insekter i munden,
Måske er det de ukrainske
værdier
der må plyndres
og ødelægges.
Se lige rovet

i lommerne
eller i bagagerummene
på de biler
Z- og V-banditterne
flygter i
på vej til Putins Kleptokratiske verden.
Men
der må da også kunne findes
anstændige folk et sted
i den russiske verden!








fredag den 1. april 2022

01.04.2022 TJERNOBYL STRÅLER OG DET ER IKKE APRILSNAR

 

01.04.2022 TJERNOBYL STRÅLER OG DET ER IKKE APRILSNAR

Tjernobyl
har fyldt meget
i historien
dengang i 1986
havde vi en nyfødt
vores ældste,
det var dengang
løgn på løgn
så mange mistede
livet
for løgnen
og den lige vej
til Sovjetunionen faldt fra hinanden,
det har altid
undret mig
at det var andre lande som
skulle afsløre løgnene.

Vi var der selv
en regnvåd forårsdag
det var den
dag
Jamala vandt Melodi Grand Prix
med 1944
sikke en fest
det blev
selv om Krim var besat
og vi havde samlet
på løgne hele dagen
fra dengang det skete.

Geigertælleren
meldte alarm i
den røde skov
”Her er ikke sundt
at være i længere tid.”
sagde guiden.

Nu i dag
meldes der om
strålesyge
russiske soldater
der havde gravet sig ned
i den røde skov.
Sig mig
er de her russere
dumme
eller
ved de her drenge
fra Generation Putin
slet ikke
hvor det var
de gravede sig ned.
Måske
er de også ofre
for Putins løgne.

Hvor mange af dem
kommer hjem til deres mødre
i en forseglet kiste
som stopper strålingen
eller
får mødrene kun en
besked når de stråleramte
er blevet brændt i Putins
mobilkrematorier.