torsdag den 19. august 2021

Fra Blomsterne og Bierne

Fra Blomsterne og Bierne side 12. 

https://bibliotek.dk/eng/work/870970-basis%3A38370758
Men det ekstreme vejr fortsætter. Årets Augustvejr - Høstvejr, gad vide hvor længe de skal vente på at få halmen presset.
Det giver også en ekstra dimension på grøn omstilling og skrivebordsterror mod grøn omstilling, efterafgrøderne skal være sået senest fredag!



 



LÆRKEN SYNGER I FEBRUAR


Den varmeste og vådeste vinter i mands minde, eller rettere så længe vi har målt.

Den 1. april 1872 begyndte Danmarks Meteorologiske Institut at måle, og denne vinter slår alle rekorder.

Åer flyder over, bryder igennem ådiger. Kældre, huse bliver oversvømmet. Beredskabet lægger watertubes ud for at holde vandet væk fra fra veje og huse. På dansk må de der watertubes vel omdøbes til vandslanger! Men de er en genial opfindelse, og der vil sikkert være stor efterspørgsel på dem de kommende år.

Lavtliggende marker står under vand.

På min morgentur med de islandske fårehunde må jeg over et nyt vadested i det nydannede vådområde Egensefjorden. Det er snart 14 dage siden, jeg opgav løbeturen og i stedet tog gummistøvler på.

Løgbonden Henriks høst ligger og rådner op på marken. Han fik vel halvdelen af marken reddet med en larvefodstrukket maskine. På samme måde som nogle kartoffelavlere forsøgte at redde, hvad reddes kunne i efteråret.

Det er så varmt, at vi har høstet de første ramsløg i januar, lærken synger lystigt i februar og mirabellerne blomstrer allerede.

Nu melder de minus fem grader om natten de næste dage og mere regn….

Jeg har endnu ikke mødt den første bi!


VINTER I FREMTIDEN 

den våde vinter
har flyttet kulden væk fra
fremtidsfredage





mandag den 16. august 2021

Ud af Afghanistan

 Når jeg ser på alle de fortvivlede folk, der forsøger at komme ud med de sidste fly fra Kabul. Ja, så tænker jeg på de afghanske flygtninge jeg har undervist.
Deres beretninger og mine skæve tanker blev til bogen 'Den lange vej'. 
Som research til bogen rejste vi rundt langs Balkanruten i Europa i Slovenien, Kroatien og Bosnien.
Den tætte kontakt med mine afghanske elever, har også givet mig et indblik i forskelligheden/mangfoldigheden blandt afghanere.
Bogen kan lånes på biblioteket eller endnu købes.




DEN LANGE VEJ Hussain en flygtning i Danmark af BJARNE KIM PEDERSEN

86 sider – 150 kr. ISBN: 978-87-93272-71-2

Vi taler så meget om flygtninge.
”Peter, har du lige tid til at komme forbi kontoret efter pausen. Vi skal måske have en ny elev, og jeg tænkte på dig,” sagde Lars, forstanderen på Damstrup Højskole.

Sådan startede Peter med Hussain, en afghansk flygtning som havde svært ved at lære dansk.

I hans papirer havde en tidligere lærer på en anden skole skrevet, at Hussain var doven.

Peter fik hurtigt en god kontakt med Hussain.

Men meget var svært.

Det her er historien om en afghansk flygtning og hans danske lærer.

Selve historien er fiktion, men dialogerne har fundet sted mellem en dansk lærer og forskellige flygtninge.

I foråret 2019 tilbragte forfatteren en del tid omkring Balkanruten i Kroatien og Bosnien.
Bihac i Bosnien er en dejlig by, men den præges af de ca. 5000 migranter eller flygtninge, der er strandet her i forsøget på at nå ind i Schengen-lande, som de tror vil ’flyde med mælk og honning.’
Balkanruten og flygtninge i Italien er også med i bogen.
Hussains rute var inde bag i en kølevogn fra Grækenland til Italien.
Arbejdet med bogen er støttet af et arbejdslegat fra Autorkontoen.






søndag den 1. august 2021

https://fyens.dk/artikel/diktatur-lukasjenko-bruger-migranter-som-v%C3%A5ben Mit indlæg i Fyens Stiftstidende

 Debat

Diktatur: Lukasjenko bruger migranter som våben

1/1

Herhjemme forsøger regeringen at lave alliancer med forskellige lande. Rwanda, Tunesien har været nævnt. Måske er en ny kandidat kommet på markedet, Lukasjenkos Belarus.

Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet. Vi har lært, at belaruserne helst vil bruge navnet Belarus og ikke Hviderusland, som er en del af fortællingen om, at den store nabo i øst betragter landet som et stykke Rusland.


Annonce

Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet.


En kvindelig trio trådte frem i valgkampen, den ene sidder fængslet fordi hun ikke ville deporteres til Ukraine, den anden lever i eksil i Polen, og den sidste i eksil i Litauen. Og det er vel grunden til, at Lukasjenko nu har rettet et nyt våben i kampen mod demokratiske kræfter, der kæmper for en demokratisk udvikling i det, der lidt fejlagtigt kaldes for Europas sidste diktatur. Denne pennefører kan føje et par navne til denne liste.

Vi fik lidt ny viden, da Danmark skulle spille EM-kvartfinale i Baku, og som Putin strammer rebet om oppositionelle kræfters hals i Rusland, må Putin også snart komme op listen.

Sidst i maj blev flyet med Roman Protasevitj kapret, et af nabolandenes svar på denne kriminelle handling var at lukke deres luftrum for belarusiske fly.

I dag flyver de her fly bl.a. til Irak og henter migranter. For kolde kontanter bliver folk fra Irak og nogle afrikanske lande fløjet til Belarus, og så kan de tage frit over den ellers velbevogtede belarusiske grænse til Litauen. Litauen har selv placeret sig i front mod Lukasjenkos diktatur ved at give asyl til Svetlana Tikhanovskaja, der, efter hendes mand blev fængslet, stillede sig i front som oppositionskandidat til præsidentvalget. Litauen har også nu givet Tikhanovskaja diplomatisk status som den lovlige præsident i Belarus!

Det er ikke første gang, migranter er blevet brugt som direkte våben, i 2015 lod Putin flere tusinde syrere cykle ind over grænsen i Nordnorge, et hævnangreb fordi Norge støttede EU’s sanktioner, efter Putin havde besat og annekteret Krim.

Det var sikkert også et plus for Putins politik over for det liberale vesten, at vores samfund kunne belastes af den enorme flygtningestrøm fra Syrien, mens russiske styrker deltog i terrorbombningerne, som sendte endnu flere syrere på flygt. Og de russiske styrker har holdt Assad ved magten, så det i mange år fremover vil være farligt for mange syriske flygtninge at vende tilbage.

Men den migrantstrøm, Lukasjenko lige nu sender over Litauens grænser, er et mere direkte angreb. Med russiske penge og russiske sikkerhedsstyrker har Lukasjenko fået stabiliseret sin magt efter de store folkelige demonstrationer sidste år og kan nu sætte modangrebet ind. Flyveforbuddet over nabolandene minus Rusland har givet ledig flykapacitet, som nu bliver brugt på denne måde.

Jeg håber virkelig, resten af EU vil stå sammen med Litauen for at forsvare sig mod dette modbydelige misbrug af godtroende migranter.

For et par år siden opholdt jeg mig et stykke tid på Balkanruten i Kroatien og Bosnien, det var et fortvivlende møde med de unge drenge, der kom gående her på vej mod EU, eller rettere på vej mod et Schengen-land, som de tror, er det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Ærligt vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, men det er ikke migranter, som er brugt som våben af en samvittighedsløs diktator, der har terroriseret sit land og sin befolkning siden 1994

søndag den 11. juli 2021

SREBRENICA 11. juli 1995 og 2021

 







SREBRENICA 2021


I øjeblikket forsøger Putin-styret i Kreml at genskabe den serbiske

nationalisme. Den slaviske ære, som Putin mener, blev krænket i den sidste del af krigene i det tidligere Jugoslavien..
Altså genskabe den serbiske nationalisme og drømmen om et Storserbien.
Jeg mødte den første gang i 1984 i det daværende Jugoslavien i Borje, hvor vi tilbragte nogle timer med tre serbiske studenter fra Beograd. Efterhånden som vi fik mere slivovits slap hæmningerne, og de fortalte om deres vision: At floderne gik over deres bredder og skyllede Jugoslavien rent for muslimer og kroater. Dengang sad vi med et underligt grin og vidste ikke, hvad de holdninger kom til at betyde.

I 2017, vil serberne i Srebrenica rejse et monument til ære for Vitaly Churnik, den afdøde russiske FN-ambassadør, der fik nedlagt russisk veto mod, at henrettelsen af 8000 mænd i Srebrenica officielt blev betegnet som folkedrab!!!

Senest har de hædret folkemordsbenægteren Handke.

PUTINS VETO

men folkedrabets
overlevende glemmer
ikke morderne



PETER HANDKE
Folkemords-tier
skriver hyldest til folk med
blod på hænderne



Dengang i 1995 var jeg direkte i radioen for at forsvare mine ord.

Spørgsmålet, der blev stillet, var: ”Hvad kan du gøre i en borgerkrig?” Al min tale om sammenligning med fornægtelsen af overgreb på jøder løb delvist ud i æteren. Og det var desværre Bjarne Riis, som hentede de største overskrifter og fyldte forsiderne.


UNDSKYLD BJARNE RIIS!


Fem tusinde danskere

på toppen af bjerget i alperne.

En helt har trukket

dannebrog over den blå dragt

i et skær af gult,

Bjarne Riis kører over forsiden

med store typer.


Tredive tusinde mennesker

trygler om blå magt!

I gav garantier.

Fra side to

ser jeg angstens øjne

en lille dreng knuger sin hvide tøjkanin,

der ligger en tøjkanin af samme slags

i armen hos min sovende dreng!

Fædre beder om våben

inden de føres bort af militssoldater,

udrensning kalder de det.


Engang var børnene på forsiden

med store typer.

Et blåt flag vejede

og en fransk general talte.

Våben blev samlet af beskytterne,

men de blå soldater forsvarede ikke

børnene

kvinderne

de gamle

de afvæbnede mænd

da chetnikkerne angreb.


En general med blodige hænder

smiler i morgen fra side to,

sejrherre!


Vi jubler over mandigheden

på et bjerg et andet sted

i Europa!




Jeg har mange gange blandt folk, som er flygtet fra Bosnien. måttet svare på, hvorfor vi ikke gjorde noget dengang.

Jeg ved det ikke, og jeg kan ikke finde svaret. Kun ved jeg, at vi svigtede den muslimske befolkning og drev det mest åbne muslimske samfund hen mod andre, som havde et mere konservativt syn på islam, fordi vi svigtede og ikke stoppede folkemordet.


STENE FRA SREBRENICA


I stenes afstand

med lidt ond vilje

ligner det røde kors

trådkorset.


Mødre fra Srebrenica

ser gennem korset

efter deres forsvundne mænd.

Engang troede de

på det røde kors

og det blå flag,

de kan godt huske

ansigterne på de hollandske soldater

og den franske general.

Mon drengene sover godt

hjemme i Holland

med deres samvittighed.


Mødrene

fra Srebrenica

sigter mod det røde kors,

hvor langt kan man hjælpe

i tavshed

uden at bære medskylden

på eget kors.


Al den tale om fred

og de døde ligger gemt bort,

bødlerne trykker hænder

med mænd i uniform.

Trikoloren og Union Jack

sætter kikkerten for det blinde øje.


Fortvivlede

kaster mødrene med sten

mod det røde kors

og rammer også vores medskyld.



Dengang troede jeg også på FN og FN-garantier. Troede på, at vores regering ville reagere, når nogen trådte konventioner og fundamentale rettigheder under fode.



ÅR EFTER SREBRENICA



Nogen

graver i jorden efter de døde.

Soldaterne

har lagt pigtråd

omkring enkerne og deres børn

og de gamle og de voldtagne!

Vores pigtråd omkring verden…


Morderne

der stillede drengene op ved kanten

og kommanderede.

FYR.

Morderne, de går frit omkring

som helte.


Graverne har fundet de døde

sært nok er de nu kun

skeletter af døden

og de rydder ikke mange forsider.

Et kranie

for hver løgn,

og vi er langt borte.


Der var engang vi mente

mange burde have set røgen

fra skorstenene.

Mon vi selv

kan se de døde

blive gravet op i vores verden,

mens morderne går frit

iblandt os.


Ligene ligger nu, så vi kan få øje på dem

og bringe dem

på forsiden af vores avis,

det skylder vi de, der for år siden

blev stillet levende på kanten.



Da jeg stod og så på de barske Balkan-bjerge, tænkte jeg også i digte. Jeg kom lige fra Grækenland og klostrene i Meteora, hvor den serbisk-ortodokse kirke flittigt bliver besøgt af serbiske unge.


BALKANISME I


Mladic, Karadzic

lad dommeren dømme jer

giv de dræbte fred


​BALKANISME II


Tre strakte fingre

en hilsen

der avler lige så

meget elendighed

som

den strakte

heil-hånd.


Men

jeg kender også Branislav

som aldrig hilser

med de tre strakte fingre.


Da jeg hørte, at hollænderne ville hædre de soldater, som skulle forsvare og sikre den FN-garanterede zone omkring Srebrenica, men passivt så til, at måske 8000 mænd og drenge blev skudt ned, skrev jeg to små digte delt på twitter.


ET ORANGE SKÆR’


se blomsterne på

Srebrenicas gravpladser

Forglem mig ej’er



SREBRENICA MEMORIAL


hollænders ære

nu hænger de ordner på

dem der lod det ske


Nej, ingen hæder, men PTSD har fulgt de hollandske soldater.
Og ingen mindesmærker for bødlerne.
Altså et opgør med den serbiske nationalisme og en erkendelse af krigsforbrydelserne. En erkendelse der forhindrer gentagelser.



LIDICE-SREBRENICA MEMORIAL


Vilde blomster

på en gravplads

førhen plantede de roser

og holdt taler.


Mændene blev stillet foran

Muren

på Horaks gård

10 på række med tysk

grundighed

og smidt i en bunke,

børnene

dræbt som skadedyr.

Filmen viser os

racismens djævlefjæs

båret frem af strækmarch.


De døde hvisker en stemning

vores børn plukker blomster

til børnegravene

og taler med dæmpede

stemmer.


Erindringen om en ugerning

der aldrig må glemmes

men

hvor lang tid tager det

at læse trehundredeogfyrre

navne


..


Bagefter

læser du de ottetusinde navne

og skriver tiden

efter 11. juli 1995

Srebrenica




​Broen i Mostar


Der, hvor floden Neretva løber i kløften med det grønne vand, ligger byen Mostar. I femtenhundrede og seksogtres byggede tyrkerne en bro for at forbinde én verden med en anden.

Skabe forståelse mellem forskellige troende.

Mange har siden forstyrret freden. Og den blev ramt, så den ikke mere var en bro mellem mennesker. Andre hjalp med at bygge sten på sten, indtil den igen nåede fra bred til bred. Fra folk til folk.

Det var her i stemningen af den genopførte bro, og de unge mænd som sprang i dybet for at bevise, hvor meget mænd de var.

Det var lige her, vi mødte en kvinde, som engang havde søgt tilflugt hos os langt mod nord.

Hun var nu tilbage, medbringende gode minder om alt det danske, hun kunne huske...


broen er bygget

for at mennesker som du

og jeg kan mødes




Bjarne Kim Pedersen

søndag den 4. juli 2021

https://fyens.dk/artikel/tal-ordentligt-messerschmidt

 Mit Indlæg i https://fyens.dk/artikel/tal-ordentligt-messerschmidt 


TAL ORDENTLIGT MESSERSCHMIDT


Jeg har nogle gange kritiseret journalister for halvsjusket arbejde og manglende viden.
Men her fredag den 25.06.2021 må jeg lette på hatten i respekt for TV2Fyn ’s arbejde. I en programserie ’sætter TV 2 Fyn fokus på, hvordan vi taler til hinanden, når vi kan skjule os bag en skærm.’ Aftenes del om at holde eller genskabe en ordentlig tone på de sociale medier var en konfrontation med en anden hattebærer.
Morten Messerschmidt, DF’s nuværende næstformand, har i et facebookopslag kommenteret rektor Henrik Vestergaard Stokholms offentlige kamp for hans elevers ret til en anstændig humanistisk behandling af det danske samfund som ”plank, føleri og medieliderlighed.”
På samme måde som TV2Fyn har konfronteret andre, der ikke vil holde en ordentlig tone forsøgte de at konfrontere Morten Messerschmidt med udtalelserne.
Men Morten Messerschmidt ville ikke tale med Henrik Vestergaard Stokholm, han afviste arrogant og lagde på!


Jeg blander mig selv i debatten, og når jeg bliver kaldt alt muligt nedværdigende, plejer jeg at svare:
”Har din mor ikke lært dig at tale ordentligt?”


Den kan jeg så sende videre til Morten Messerschmidt, og for den sags skyld Socialdemokratiets Udlændinge- og Integrationsordfører Rasmus Stoklund, som for nyligt havde et opslag, hvor han blandede fjernelse af mælkebøtter og ’ukrudt er føget over hegnet’ ind i angreb på fremmede i Danmark. Den samme Stoklund, der mener at enhver muslim er en potentiel terrorist!
Tak til TV2Fyn for at bringe det her aspekt ind i debatten om at tale ordentligt på de sociale medier.
Hvordan skal almindelige borgere forstå den dehumanisering, de bringer videre med deres hadetale, når folkevalgte politikere i vores folketing selv bruger hadetale og disrespekt i deres kommentarer?


Så tal dog pænt og gå efter sagen i stedet for personen.

En anden vinkel, det her skrev jeg efter jeg blev verbalt overfaldet af en gruppe unge bøller en tidlig aften, hvor jeg kom gående i Odense på vej hjem fra et oplæsningsarrangement i forbindelse med H.C. Andersen festivals og de begyndte at råbe ’jødehat’ efter mig.

HADETALE
når vi forstår så
lidt af hinanden tørrer
vi ud til ørken