Fra Blomsterne og Bierne side 12.
https://bibliotek.dk/eng/work/870970-basis%3A38370758
Men det ekstreme vejr fortsætter. Årets Augustvejr - Høstvejr, gad vide hvor længe de skal vente på at få halmen presset.
Det giver også en ekstra dimension på grøn omstilling og skrivebordsterror mod grøn omstilling, efterafgrøderne skal være sået senest fredag!
LÆRKEN SYNGER I FEBRUAR
Den varmeste og vådeste vinter i mands minde, eller rettere så længe vi har målt.
Den 1. april 1872 begyndte Danmarks Meteorologiske Institut at måle, og denne vinter slår alle rekorder.
Åer flyder over, bryder igennem ådiger. Kældre, huse bliver oversvømmet. Beredskabet lægger watertubes ud for at holde vandet væk fra fra veje og huse. På dansk må de der watertubes vel omdøbes til vandslanger! Men de er en genial opfindelse, og der vil sikkert være stor efterspørgsel på dem de kommende år.
Lavtliggende marker står under vand.
På min morgentur med de islandske fårehunde må jeg over et nyt vadested i det nydannede vådområde Egensefjorden. Det er snart 14 dage siden, jeg opgav løbeturen og i stedet tog gummistøvler på.
Løgbonden Henriks høst ligger og rådner op på marken. Han fik vel halvdelen af marken reddet med en larvefodstrukket maskine. På samme måde som nogle kartoffelavlere forsøgte at redde, hvad reddes kunne i efteråret.
Det er så varmt, at vi har høstet de første ramsløg i januar, lærken synger lystigt i februar og mirabellerne blomstrer allerede.
Nu melder de minus fem grader om natten de næste dage og mere regn….
Jeg har endnu ikke mødt den første bi!
VINTER I FREMTIDEN
den våde vinter
har flyttet kulden væk fra
fremtidsfredage
Ingen kommentarer:
Send en kommentar