23.03.2022 EKKO FRA MOSKVA
FØRSTE AKT.
BOMBE.
En
tilfældig plads
et
sted der bor mennesker.
Legende
børn
bedstemødre
som strikker
mens
de snakker uafbrudt.
Mænd
på vej hjem fra arbejdet
og
et
glimt oplyser verden
en
høj lyd der ikke høres
og
bagefter er alting
en
bizar spejling af det der var før
Børnenes
skrig
indtil
de ligger stille
bedstemødrene
taler ikke mere
og
strikketøjet ligger ensomt tilbage
flænset
i stykker
Kommandoråb
og
sirener må lave larm
men
stilheden råber om hjælp
Et
vindpust flytter støvet
mens
de bærer svaret væk
En
mand i uniform
kaster
sandheden bort
og
samler billedet
af
en mørklødet
bandit
op
fra fortovet.
Det skrev jeg i 1999
da Anna
Politkovskaja læste digtet på russisk
i 2004 takkede hun mig,
det var Putins værk,
det var Putins falske flag,
de 3 russiske højhuse.
Anna Politkovskaje blev skudt af
hans pistolmænd fordi hun sagde det
og en hel masse
andre sandheder om Putin.
Aleksander Litvinenko sagde det
også
da han i Tjetjenien blev skræmt
af russiske
soldaters brutalitet
mod civile.
Derfor blev Litvinenko
dræbt
af en kop te som var
en lille atombombe.
Jeg
laver denne version 2022
af digtet
fordi russiske soldater
lige nu
begår
krigsforbrydelser i Ukraine
med den samme brutalitet.
Russiske
soldater kan I ikke
høre børnenes skrig
når I trykker
på aftrækkeren
eller sender jeres granater mod
ukrainske
huse
hvor der bor mennesker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar