lørdag den 19. marts 2022

19.03.2022 Z-FØREREN

19.03.2022 Z-FØREREN

På otte års dagen
for Krims indlemmelse i den russiske federation
holdt Putin en tale
på Luzjniki Stadion i Moskva
hvor der blev spillet fodbold VM finale
i 2018
jeg husker mest finalen
for Pussy Riots baneløbere
og Peter Schmeichel der solgte sin sjæl
til Putin og RT

og den Putinautoriserede popsanger
der bor i Tyskland
synger dagens festsang
’Ukraine, Krim
Belarus og Moldova er vores land’

Skulder ved skulder hjælper de hinanden og støtter hinanden, og når det er nødvendigt, skærmer de hinanden med deres kroppe, som var det deres egen bror, for at undgå kuglen på slagmarken”
siger Z-føreren
i en paranoid afstand
til alle
er det coronaen eller en kop
af han egen giftige te han frygter,
men hans unge russiske drenge
står jo netop ikke
skulder ved skulder på Ukrainsk land
og de skærmer
kun hinanden med deres døde kroppe
når de er på vej hjem
som Cargo 200
hvis de ikke bliver ædt af hunde
hvis ukrainske ejere er blevet skudt,
Putins drenge er nemlig bedst til
at skyde på ubevæbnede civile
der ikke skyder igen.

Hjemme på Luzjniki Stadion
er Putin helten
i det store show
hvor folk er sendt ind
for at hylde Z-føreren.

Mon han kigger sig i spejlet,
lille spejl på væggen der
hvad er det du viser
når Z bliver sat
sammen med Z

her trænger vi vist til
afnazificering.






Ingen kommentarer: