The Chechen Deportation Aka Gadelia.
TJETJENERE OG 23. FEBRUAR
Den 23. februar er det 76 år siden:
På den Røde Hærs Festdag den 23. februar 1944 arresterede russiske soldater i løbet af nogle timer alle mænd i hovedstaden Groznij og spærrede dem inde natten over.
Kvinderne blev ikke spærret inde, dé fik blot ordre til at pakke deres ejendele, og sammen med deres børn holde sig parat til afrejse.
Næste morgen blev de alle læsset på amerikanske Studebaker-lastbiler: Lastbilerne var en del af de øvrige allieredes krigsforsyninger til Sovjet. Alle tjetjenerne blev kørt til en jernbanestation i nærheden af Groznij.
Det var samme skæbne der senere overgik Krim-Tatarer, store befolkningsgrupper i Ukraine, Polen og de baltiske lande.
Også tjetjenerne havde lidt store tab og tålt mange lidelser under krigen mod nazityskland, men der havde ikke været krigshandlinger i Tjetjenien. Men de fleste tjetjenske mænd gjorde tjeneste i den røde hær.
Alligevel mente Stalin at tjetjenerne havde håbet på en form for tysk befrielse, hvis det var lykkedes tyskerne at nå frem til Tjetjeniens olie.
Der findes intet historisk belæg for at tjetjenerne skulle have støttet tyskerne.
I stedet ligner det Stalins arbejde med etnisk udrensning af ikke russisk befolkning. Tjetjenerne fik tildelt etiketten ’forbrydere’, de blev slettet fra landkort og opslagsværker. Den tjetjenske republik blev opløst og deres jorder og huse blev givet bort til andre, hovedsagelig russere.
Alle tjetjenere blev deporteret, knap en halv million mennesker, mænd, kvinder, børn og gamle. Bjerglandsbyerne blev brændt ned, tjetjenerne blev drevet sammen og sendt med kreaturvogne til Centralasien og Siberien. Mange tusinder kilometer borte.
Selv tjetjenske soldater og officerer blev med den russiske sikkerhedstjeneste fundet, taget ud af tjeneste og deporteret.
Det anslås at over en fjerdel af det tjetjenske folk, over 100.000 tjetjenere døde under deportationen.
De overlevende fik først lov til at vende tilbage i slutningen af 1950’erne da Krusttoff ophævede deportationen, men når de kom hjem måtte de kæmpe en langvarig og ofte håbløs kamp for at få deres huse tilbage fra de russere som var flyttet ind.
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvor Tjetjenien løsrev sig fra Moskvas kontrol, er der udkæmpet to blodige krige om kontrollen med landet.
Den 23. februar er det 76 år siden:
På den Røde Hærs Festdag den 23. februar 1944 arresterede russiske soldater i løbet af nogle timer alle mænd i hovedstaden Groznij og spærrede dem inde natten over.
Kvinderne blev ikke spærret inde, dé fik blot ordre til at pakke deres ejendele, og sammen med deres børn holde sig parat til afrejse.
Næste morgen blev de alle læsset på amerikanske Studebaker-lastbiler: Lastbilerne var en del af de øvrige allieredes krigsforsyninger til Sovjet. Alle tjetjenerne blev kørt til en jernbanestation i nærheden af Groznij.
Det var samme skæbne der senere overgik Krim-Tatarer, store befolkningsgrupper i Ukraine, Polen og de baltiske lande.
Også tjetjenerne havde lidt store tab og tålt mange lidelser under krigen mod nazityskland, men der havde ikke været krigshandlinger i Tjetjenien. Men de fleste tjetjenske mænd gjorde tjeneste i den røde hær.
Alligevel mente Stalin at tjetjenerne havde håbet på en form for tysk befrielse, hvis det var lykkedes tyskerne at nå frem til Tjetjeniens olie.
Der findes intet historisk belæg for at tjetjenerne skulle have støttet tyskerne.
I stedet ligner det Stalins arbejde med etnisk udrensning af ikke russisk befolkning. Tjetjenerne fik tildelt etiketten ’forbrydere’, de blev slettet fra landkort og opslagsværker. Den tjetjenske republik blev opløst og deres jorder og huse blev givet bort til andre, hovedsagelig russere.
Alle tjetjenere blev deporteret, knap en halv million mennesker, mænd, kvinder, børn og gamle. Bjerglandsbyerne blev brændt ned, tjetjenerne blev drevet sammen og sendt med kreaturvogne til Centralasien og Siberien. Mange tusinder kilometer borte.
Selv tjetjenske soldater og officerer blev med den russiske sikkerhedstjeneste fundet, taget ud af tjeneste og deporteret.
Det anslås at over en fjerdel af det tjetjenske folk, over 100.000 tjetjenere døde under deportationen.
De overlevende fik først lov til at vende tilbage i slutningen af 1950’erne da Krusttoff ophævede deportationen, men når de kom hjem måtte de kæmpe en langvarig og ofte håbløs kamp for at få deres huse tilbage fra de russere som var flyttet ind.
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvor Tjetjenien løsrev sig fra Moskvas kontrol, er der udkæmpet to blodige krige om kontrollen med landet.
Den første
Tjetjenien-krig blev udkæmpet fra 1994 til 1996 og endte med, at de
russiske styrker måtte trække sig ud af landet og der blev indgået
en våbenhvile. Hvor Tjetjeniens endelige selvstændighed først
skulle afklares i 2001
I 1999 sendte Kreml atter tropper ind
i Tjetjenien, russerne var bange for, at hvis man tillod tjetjenerne
at løsrive sig, så ville ønsket sprede sig til andre republikker.
Samtidig ville de også sikre sig kontrol over Tjetjeniens olie.
Putin var nu kommet ind i Kremls magtcentrum. En serie bombesprængninger i Moskva og Volgodonsk i september 1999, kostede 246 mennesker livet og sårede op mod 1.000, blev betegnet som tjetjensk terror. Og blev af Putin brugt som årsag til at indlede angrebet på Tjetjenien for at udrydde terroristerne, og starte den 2. tjetjenske krig.
Resultatet var, at den tjetjenske hovedstad, Grosnij, blev jævnet med jorden og op mod 300.000 mennesker blev drevet på flugt. Ca. 200.000 tjetjenere blev dræbt, russernes ekstreme brutalitet var med til at FSB oberstløjtnanten Aleksandr Litvinenko vendte sig bort fra Putin.
Både journalisten Anna Politikovskaja og Litvinenko har afdækket, at bombesprængningerne var Putins værk. Begge er siden blevet dræbt af folk med forbindelser til Putin.
Omkring brutaliteten i Tjetjenien kan jeg varmt anbefale den netop udkomne bog Det tabte Tjetjenien af den tjetjenske journalist Zulay Magazieva der har boet i Danmark siden 2011.
I dag regeres Tjetjenien af den tro Putin-Væbner Ramzan Kadyrov, Ramzan overtog magten da hans far Akhmad Kadyrov, blev dræbt 9. maj 2004 ved et bombeattentat, måske også udført af Putins tjenester.
Siden har Kadyrov skabt noget der ligner en velfungerende terrorstat, som tidligere har narret dansk udlændingeservice til at anbefale at tjetjenere godt kan hjemsendes. De burde læse Det tabte Tjetjenien
Putin var nu kommet ind i Kremls magtcentrum. En serie bombesprængninger i Moskva og Volgodonsk i september 1999, kostede 246 mennesker livet og sårede op mod 1.000, blev betegnet som tjetjensk terror. Og blev af Putin brugt som årsag til at indlede angrebet på Tjetjenien for at udrydde terroristerne, og starte den 2. tjetjenske krig.
Resultatet var, at den tjetjenske hovedstad, Grosnij, blev jævnet med jorden og op mod 300.000 mennesker blev drevet på flugt. Ca. 200.000 tjetjenere blev dræbt, russernes ekstreme brutalitet var med til at FSB oberstløjtnanten Aleksandr Litvinenko vendte sig bort fra Putin.
Både journalisten Anna Politikovskaja og Litvinenko har afdækket, at bombesprængningerne var Putins værk. Begge er siden blevet dræbt af folk med forbindelser til Putin.
Omkring brutaliteten i Tjetjenien kan jeg varmt anbefale den netop udkomne bog Det tabte Tjetjenien af den tjetjenske journalist Zulay Magazieva der har boet i Danmark siden 2011.
I dag regeres Tjetjenien af den tro Putin-Væbner Ramzan Kadyrov, Ramzan overtog magten da hans far Akhmad Kadyrov, blev dræbt 9. maj 2004 ved et bombeattentat, måske også udført af Putins tjenester.
Siden har Kadyrov skabt noget der ligner en velfungerende terrorstat, som tidligere har narret dansk udlændingeservice til at anbefale at tjetjenere godt kan hjemsendes. De burde læse Det tabte Tjetjenien
Sidst i januar blev tjetjeneren Imran Aliyev fundet dræbt på et hotel i Lille. Imran var bedst kendt som Mansur Stary (Gamle Mansur) en aktiv blogger der skrev og delte kritiske artikler om Kadyrov og Putin. Drabet på Imran er blot det seneste af en lang række mord eller rettere likvideringer der er udført af russiske hemmelige tjenester på eksiltjetjenere og russere som hæver en kritisk røst. Radio Free Europa har opgjort det til mindst 11 dræbte tjetjenere siden 2004 og 3 drabsforsøg. Hertil kan så lægges alle de Putin kritikere der er blevet dræbt båd i Rusland og i resten af verden med Anna Politikovskaja, Litvinenko og Nemtsov som de mest kendte i Danmark.
Den 23. august blev Zelimkhan Khangoshvili skudt ned i Berlin, da han gik i en park bliver han passet op af en cyklist. Med en Glock 26-pistol skyder manden på cyklen først Khangoshvili så han falder om, for derefter på klos hold at affyre et dræbende skud i hovedet.
Khangoshvili var veteran fra de tjetjenske krige. Han kæmpede mod de russiske styrker i begge Tjetjenien-krige, og derfor stemplede de russiske myndigheder ham som terrorist. Gravergruppen Bellingcat har siden fundet navnet på den russiske agent, der dræbte Khangoshvile, agenten blev anholdt fordi en ung fyr i parken var vågen og fulgte efter ham og så han kastede mordvåbenet i Spree-floden. De anholdt den russiske agent, da han forsøgte at køre væk på et elløbehjul nu klædt som en typisk turist i Berlin.
Desværre har de tyske myndigheder reageret meget forsigtigt for ikke at skade deres forhold til Putins Rusland. Tyskerne har både eks. STASI agenten Matthias Warnig i spidsen af Nordstream 2 og Altkansler Schröder i toppen af det russiske selskab Rosnefts.
I 2 år boede der en ingusetisk
fribyforfatter i Odense under dæknavnet Alex Tor. Det var farligt
for han at leve her under hans rigtige navn, han blev min og
familiens gode ven, og da han forlod Danmark sagde han Bjarne,
Bjarne, Bjarne, hvis der sker mig noget, vil du så skrive min
historie. Min forfatterven lever stadig godt et andet sted i Europa.
Men han ved aldrig hvornår der står en lejemorder på hans vej.
Jeg håber virkelig at PET og det danske politi passer på Zulay Magazieva.
I den tid Alex Tor var i Danmark samarbejdede vi om at skabe opmærksomhed omkring hjemsendelse af en tjetensk familie fra Sverige, Alex skaffede mig baggrundsmaterialet og jeg havde kontakt med svenske journalister og skrev bl.a. en kommentar i Kristeligt Dagblad den 08. januar 2013
Den tjetjenske familie lever i dag et andet sted i Europa, men efterfølgende blev alle mine netkonti angrebet elektronisk og lagt ned.
Det er siden 2013 sket adskillige gange, så der bliver holdt øje med enhver form for kritik af Putin/Kadyrov kritisk røst.
Jeg håber virkelig at PET og det danske politi passer på Zulay Magazieva.
I den tid Alex Tor var i Danmark samarbejdede vi om at skabe opmærksomhed omkring hjemsendelse af en tjetensk familie fra Sverige, Alex skaffede mig baggrundsmaterialet og jeg havde kontakt med svenske journalister og skrev bl.a. en kommentar i Kristeligt Dagblad den 08. januar 2013
Den tjetjenske familie lever i dag et andet sted i Europa, men efterfølgende blev alle mine netkonti angrebet elektronisk og lagt ned.
Det er siden 2013 sket adskillige gange, så der bliver holdt øje med enhver form for kritik af Putin/Kadyrov kritisk røst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar