EN GRØN FRIHED, DER KOMMER ...
De binder et
grønt bånd om hovedet
og går ud
i gaderne.
Banker taktfaste
rytmer,
kvinderåb
bag tørklæder
og sten
til at bryde åget
fra de gamle mænd
kun
afbrudt af skudsalver
og motorcykellyd
men
rytmen hamres mere
og mere
stemmerne bliver flere
og flere
råbet højere
og højere
En grøn frihed
breder sig som løvet
i foråret
her er det hadet
til de gamle
forstokkede
der breder sig.
De døde bæres bort
modige
eller tilfældige
som faldt
og blev martyrer.
En dag vil de synge
sange
om heltene,
nu er der
kun plads til et hundrede og fyrre ord
til hinanden
og os, hvis vi vil høre.
Men
nullernes
grønne frihedskamp
fører os ind
i 10'erne.
En ny mur
der falder
og
gør verden
større
Bjarne Kim Pedersen
ja digteren ord kan føles fattige i forhold til det der lige nu sker i Iran.
Men kære venner tal om Iran, sæt deres grønne kamp på dagsordenen også her i
vores lille Hobbit-land.
mandag den 28. december 2009
torsdag den 24. december 2009
tirsdag den 15. december 2009
Ahmadinejad and cop15
Jeg så Ahmadinejad i DR Tv i aften.
Her er mine tanker da han sendte sine gardister i kødet på de unge demonstranter. Og ja nobelpristageren kommer også.
SKRIV GRØNT FOR IRAN
De går igen
på gaderne
med deres grønne håb
Revolutionsgardister på motorcykler
kører terroriserende mod
det unge håb
en grøn farve
et skrig
fra de første
der rammes
andre slæbes bort
til middelalderens mørke.
Må man godt
torturere
voldtage
dræbe
i revolutionens hellige navn?
Hør
er der ikke en grøn stemme
der kan råbe en nobelprisvinders navn.
En fredspris
for de unge
der bæres bort
svøbt
i et grønt klæde
kærlighedens røde farve
dryppede blodrøde dråber
stivnede
sort
på det grønne håb
i morgen
er det sorte pletter
på vores tavse samvittighed
andre tager det grønne klæde
løber videre
mens de råber
yes we can!
Her er mine tanker da han sendte sine gardister i kødet på de unge demonstranter. Og ja nobelpristageren kommer også.
SKRIV GRØNT FOR IRAN
De går igen
på gaderne
med deres grønne håb
Revolutionsgardister på motorcykler
kører terroriserende mod
det unge håb
en grøn farve
et skrig
fra de første
der rammes
andre slæbes bort
til middelalderens mørke.
Må man godt
torturere
voldtage
dræbe
i revolutionens hellige navn?
Hør
er der ikke en grøn stemme
der kan råbe en nobelprisvinders navn.
En fredspris
for de unge
der bæres bort
svøbt
i et grønt klæde
kærlighedens røde farve
dryppede blodrøde dråber
stivnede
sort
på det grønne håb
i morgen
er det sorte pletter
på vores tavse samvittighed
andre tager det grønne klæde
løber videre
mens de råber
yes we can!
søndag den 13. december 2009
fredag den 4. december 2009
Bøllevinger lektør
Bøllevinger har fået en flot lektørudtalelse (09/48).
"...Det er derfor altid rart, når der udkommer letlæste ungdomsbøger som denne. Bogen henvender sig overvejende til unge drenge i alderen 12-17 år og kan både lystlæses og anvendes undervisningsrelateret....
Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig. Sætningerne er korte, enkle, og autentiske, og bogens univers er velkendt for målgruppen. Bogens forside signalerer fart, spænding og Puch, hvilket vil fange målgruppens interesse.
Samlet konklusion
Letlæst ungdomsbog for drenge, som kan være med til at give skoletrætte drenge lyst til at læse." Henrik Munch Jørgensen.
læs første kapitel her: http://lifli.dk/tekster.php?sti=1&fid=42&tid=13
"...Det er derfor altid rart, når der udkommer letlæste ungdomsbøger som denne. Bogen henvender sig overvejende til unge drenge i alderen 12-17 år og kan både lystlæses og anvendes undervisningsrelateret....
Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig. Sætningerne er korte, enkle, og autentiske, og bogens univers er velkendt for målgruppen. Bogens forside signalerer fart, spænding og Puch, hvilket vil fange målgruppens interesse.
Samlet konklusion
Letlæst ungdomsbog for drenge, som kan være med til at give skoletrætte drenge lyst til at læse." Henrik Munch Jørgensen.
læs første kapitel her: http://lifli.dk/tekster.php?sti=1&fid=42&tid=13
søndag den 29. november 2009
Rundt om Enebærodde
På onsdag den 02.12 tager vi turen 'Rundt om Enebærodde' med Fiskeklubben Nordfyn.
Jeg fortæller nogle af historierne ude fra Odden det foregår kl. 19.00 til 22.00 i klublokalerne Kirkevænget 7 i Søndersø.
se også udsendelsen fra Tv2 Fyn med Signe Ryge Petersen http://www.tv2fyn.dk/video/17239
Jeg fortæller nogle af historierne ude fra Odden det foregår kl. 19.00 til 22.00 i klublokalerne Kirkevænget 7 i Søndersø.
se også udsendelsen fra Tv2 Fyn med Signe Ryge Petersen http://www.tv2fyn.dk/video/17239
lørdag den 28. november 2009
Bøllevinger anmeldelse i Fyens Stiftstidende
Bortset fra Overskriften, udmærket kort anmeldelse.
Simpel knallert-roman
27. november 2009 04:00 Af CECILIE FRIIS
UNGDOMSROMAN, BJARNE KIM PEDERSEN: »BØLLEVINGER"
I stedet for at få skideballe for at komme fuld hjem, finder 15-årige Jens’ far sin gamle 2-gears Puch frem og hjælper ham med at sætte den i stand.
Da Jens’ venner også finder et par gamle knallerter frem, stifter de sammen knallertklubben "Bøllevinger".
Deraf ungdomsromanens navn.
Bjarne Kim Pedersen har skrevet en bog om det ansvar, man har, når man som ung mand anskaffer sig et køretøj med motor. "Bøllevinger" er en lille kort bog, som vil tiltale de teenagedrenge, som normalt ellers ikke ville sætte sig og læse en bog.
Historien er simpelt fortalt med en masse knallertudtryk og en grad af alvor, som rækker ud til et anderledes publikum.
Om bogen
Bjarne Kim Pedersen: »Bøllevinger", 126 sider, 150 kroner, Ravnerock.
Simpel knallert-roman
27. november 2009 04:00 Af CECILIE FRIIS
UNGDOMSROMAN, BJARNE KIM PEDERSEN: »BØLLEVINGER"
I stedet for at få skideballe for at komme fuld hjem, finder 15-årige Jens’ far sin gamle 2-gears Puch frem og hjælper ham med at sætte den i stand.
Da Jens’ venner også finder et par gamle knallerter frem, stifter de sammen knallertklubben "Bøllevinger".
Deraf ungdomsromanens navn.
Bjarne Kim Pedersen har skrevet en bog om det ansvar, man har, når man som ung mand anskaffer sig et køretøj med motor. "Bøllevinger" er en lille kort bog, som vil tiltale de teenagedrenge, som normalt ellers ikke ville sætte sig og læse en bog.
Historien er simpelt fortalt med en masse knallertudtryk og en grad af alvor, som rækker ud til et anderledes publikum.
Om bogen
Bjarne Kim Pedersen: »Bøllevinger", 126 sider, 150 kroner, Ravnerock.
fredag den 20. november 2009
TRABI-INVASIONEN kronik i Fyens Stiftstidende 17.11
For en dansk turist i Tyskland var november 1989 fuld af forunderlige oplevelser
Trabi-invasionen
Vi har lige været på et besøg i Mittelheim netop som vinhøsten startede.
I år er det 20 år siden, vi første gang var der.
På de tyve år har Europa roteret flere gange om sin egen historie.
Gorbatjov lavede glasnost, nedlagde Sovjet. Og det må have smertet ham, at se de konflikter, som brød ud i randområderne.
De gamle partisoldater faldt i øst, og en turbulent tid fulgte.
Nogle steder skiftede skiftede man bare partibog og kom tilbage til magtens centrum efter et valg eller to.
Andre steder sadlede man om og hastede med stormskridt nærmere den velstand man drømte om, og retten til at tænke, tro og sige sin mening.
I år rejste jeg en måned rundt sammen med polakker, tjekker, slovakker og ungarer i Kroatien. De var på badeferie og det er måske et af de største resultater af at muren faldt dengang.
Tyskerne var der også, men i dag er det jo ligegyldigt for os om de er fra øst eller vest. Trabant og Wartburg er kultbiler for samlere. Til hverdag kører de i nye tyske eller asiatiske biler. I dag kører de fleste også med EU-plader!
Dengang var vi på vej til den lille Rhinby Mittelheim, da vi over radioen hørte, at muren var ved at falde. Der blev fra denne dag givet fri udrejse fra DDR til Vestberlin og Forbundsrepublikken.
Og der blev brudt huller i Berlinmuren!
Gennem den engelsksprogede Athen News havde vi det sidste stykke tid kunnet følge med i udviklingen i DDR. Det gav os også en anden slags briller til begivenhederne, at kilden var en engelsksproget græsk avis. Men danske aviser kunne dengang kun fås i Athen og ikke i den lille provinsby Nafplion uden for turistsæsonen.
Hver dag skete der verdenshistoriske ting. Begivenheder vi aldrig havde turdet håbe på. Men som nu skete næsten helt af sig selv, og vi kunne kun følge med i kulissen og håbe det bedste for fremtiden.
Vore tyske venner Walter og Monica ventede os i deres lejlighed i Mittelheim ikke langt fra turistbyen Rüdesheim.
Det utrolige var ved at ske, og vi kunne høre nogle tyskere begynde at tale om sammenlægning af de to tysklande. De tyske aviser begyndte at give spalteplads til de folk, som skrev om den drøm, der hed ét Tyskland.
Hver dag mødte vi DDR biler med kryds over det ene D og R'et. Det var i hvert fald en drøm for disse folk at få lov til at rejse ud af det land, som indtil nu var holdt sammen af pigtråd.
Vi kunne også høre de daglige meldinger om 10, 20 eller 30 kilometer kø på den østtyske side af grænseovergangene i radioen og i fjernsynet. Forbundsbanken udbetalte også en velkomstgave på 100 D-mark ved østtyskernes ankomst til Vesttyskland. Efter sigende blev cirka halvdelen brugt til vareindkøb og resten blev vekslet på det sorte marked i DDR! Velkomstgaven var efter vores og vore tyske værters mening fuldstændig vanvittig.
Den almindelige stemning i den lille Rhinby var også, at forbundsregeringen nok skulle komme til at betale rigeligt i østhjælp. Og det var dem i vest som skulle betale!
Ingen af os ville have troet, at mindre end et år senere, var de to tysklande blevet til ét. Men vi mødte også en udbredt tro, eller rettere mistro, til det fælles paradis, som skulle ligge et sted i den nærmeste fremtid.
De fleste havde en meget realistisk angst for, hvordan det skulle gå, når østtyskerne opdagede, at Vesttyskland var meget andet end det, der kunne ses i reklamer og tyske TV-serier. Ikke alle tyskere kørte rundt i en stor BMW.
Mange sportshaller var inddraget til modtagelse af østtyskere, der ikke nøjedes med en éndagstur til det forjættede vest. Efter hvad pressen oplyste, var der en stor flugt af sygeplejersker, som kunne forvente at få arbejde i vest. Det skulle være så galt, at hele sygehusafdelinger var affolket af plejepersonalet. Mange af de flygtende var kommet tidligere på året, da Ungarn lukkede op for grænsen. Vi så det tidligere på vores tur, at østtyskerne bare gik forbi de ungarske grænsesoldater.
Flere af naboerne i Mittelheim fik besøg af slægtninge, som de ikke havde set siden krigens tid. Af forskellige veje havde de fået oplysninger igennem pigtrådsbæltet, som havde delt de to lande siden de første pigtrådsspærringer og minefelter blev anlagt.
Vi så to brødre, der ikke havde set hinanden siden de var Hitlerjugend-soldater. Det var bageren, der fortalte, at de ikke havde set hinanden, siden de var 16 og 17 år i 1945. Den ene af brødrene var kommet til amerikanerne, og den anden var, desværre for ham, kommet til de russiske soldater.
Gensynet var rørende, og vi gik hastigt. Mødet var så personligt, at vores blufærdighed bød os gå videre, og lade de to brødre i fred. Men gensynet kunne være brugt som en illustration for det arbejde, som Amnesty International og andre udfører.
Vi kunne ikke lade være med at tale om, hvad disse mennesker ville gøre ved den magtgruppe i DDR, der havde været årsag til denne menneskelige lidelse i kommunismens navn. Ville der komme en heksejagt, eller ville det være muligt at holde fast på almindelige retsprincipper?
Engang og hvis var ord, vi måtte bruge mange gange hver dag. Vores vanetænkning om hvordan verden hang sammen, var blevet vendt og drejet i de tre måneder, vi havde været på rejse i Ungarn, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet. Nye tider var på vej; men hvad ville de bringe?
Sammen med vores værter var vi på sightseeing ved den store Germania-statue, der skuer over Rhinen. Mange DDR borgere valfartede også til den store grimme statue, og en ny tysk identitet var måske på vej. Tiden måtte vise, om vi var for skeptiske, men det var ikke med udelt fornøjelse, at vi så østtyskere gå rundt med små flag og agitere for ét Tyskland.
Heldigvis havde vi et så åbent forhold til vore tyske venner, at vi kunne snakke om vores betænkeligheder ved et nyt stort Tyskland. De var også selv urolige ved et meget konservativt fælles Tyskland. Men lige nu troede de også det lå langt ude i fremtiden.
Det troede vi også, men da vi sagde farvel med knus og klem og kørte mod nord, blev vi mødt af historiens gang. For en gang skyld var det ikke nye tyske biler, der dominerede på autobanen, men derimod en hel invasion af Trabanter og Wartburgere. Mellem halvdelen og to tredjedele af alle biler vi mødte, var østtyske. Når vi mødte dem, tudede og blinkede de med lyset. Og de kørte en gang rundt med vores opfattelse af, hvordan historien skulle skrives; de havde lært vores materielle velfærd at kende, og nu ville de have del i denne velfærd.
Den magt der lå i Trabi-invasionen, var nok så stor, at invasionen og ikke velovervejede beslutninger afgjorde fremtiden for de to lande.
De nye tider havde både gode og dårlige sider.
De gav demokrati til mange folk i Østeuropa. På Balkan førte vejen mod det nye Europa til opløsningen af Jugoslavien. Arveboet efter Tito førte til etniske udrensninger og krigsforbrydelser.
Alt det vidste vi ikke den dag, hvor vi kørte og glædede os over den nye internationale åbenhed.
Bjarne Kim Pedersen
Trabi-invasionen
Vi har lige været på et besøg i Mittelheim netop som vinhøsten startede.
I år er det 20 år siden, vi første gang var der.
På de tyve år har Europa roteret flere gange om sin egen historie.
Gorbatjov lavede glasnost, nedlagde Sovjet. Og det må have smertet ham, at se de konflikter, som brød ud i randområderne.
De gamle partisoldater faldt i øst, og en turbulent tid fulgte.
Nogle steder skiftede skiftede man bare partibog og kom tilbage til magtens centrum efter et valg eller to.
Andre steder sadlede man om og hastede med stormskridt nærmere den velstand man drømte om, og retten til at tænke, tro og sige sin mening.
I år rejste jeg en måned rundt sammen med polakker, tjekker, slovakker og ungarer i Kroatien. De var på badeferie og det er måske et af de største resultater af at muren faldt dengang.
Tyskerne var der også, men i dag er det jo ligegyldigt for os om de er fra øst eller vest. Trabant og Wartburg er kultbiler for samlere. Til hverdag kører de i nye tyske eller asiatiske biler. I dag kører de fleste også med EU-plader!
Dengang var vi på vej til den lille Rhinby Mittelheim, da vi over radioen hørte, at muren var ved at falde. Der blev fra denne dag givet fri udrejse fra DDR til Vestberlin og Forbundsrepublikken.
Og der blev brudt huller i Berlinmuren!
Gennem den engelsksprogede Athen News havde vi det sidste stykke tid kunnet følge med i udviklingen i DDR. Det gav os også en anden slags briller til begivenhederne, at kilden var en engelsksproget græsk avis. Men danske aviser kunne dengang kun fås i Athen og ikke i den lille provinsby Nafplion uden for turistsæsonen.
Hver dag skete der verdenshistoriske ting. Begivenheder vi aldrig havde turdet håbe på. Men som nu skete næsten helt af sig selv, og vi kunne kun følge med i kulissen og håbe det bedste for fremtiden.
Vore tyske venner Walter og Monica ventede os i deres lejlighed i Mittelheim ikke langt fra turistbyen Rüdesheim.
Det utrolige var ved at ske, og vi kunne høre nogle tyskere begynde at tale om sammenlægning af de to tysklande. De tyske aviser begyndte at give spalteplads til de folk, som skrev om den drøm, der hed ét Tyskland.
Hver dag mødte vi DDR biler med kryds over det ene D og R'et. Det var i hvert fald en drøm for disse folk at få lov til at rejse ud af det land, som indtil nu var holdt sammen af pigtråd.
Vi kunne også høre de daglige meldinger om 10, 20 eller 30 kilometer kø på den østtyske side af grænseovergangene i radioen og i fjernsynet. Forbundsbanken udbetalte også en velkomstgave på 100 D-mark ved østtyskernes ankomst til Vesttyskland. Efter sigende blev cirka halvdelen brugt til vareindkøb og resten blev vekslet på det sorte marked i DDR! Velkomstgaven var efter vores og vore tyske værters mening fuldstændig vanvittig.
Den almindelige stemning i den lille Rhinby var også, at forbundsregeringen nok skulle komme til at betale rigeligt i østhjælp. Og det var dem i vest som skulle betale!
Ingen af os ville have troet, at mindre end et år senere, var de to tysklande blevet til ét. Men vi mødte også en udbredt tro, eller rettere mistro, til det fælles paradis, som skulle ligge et sted i den nærmeste fremtid.
De fleste havde en meget realistisk angst for, hvordan det skulle gå, når østtyskerne opdagede, at Vesttyskland var meget andet end det, der kunne ses i reklamer og tyske TV-serier. Ikke alle tyskere kørte rundt i en stor BMW.
Mange sportshaller var inddraget til modtagelse af østtyskere, der ikke nøjedes med en éndagstur til det forjættede vest. Efter hvad pressen oplyste, var der en stor flugt af sygeplejersker, som kunne forvente at få arbejde i vest. Det skulle være så galt, at hele sygehusafdelinger var affolket af plejepersonalet. Mange af de flygtende var kommet tidligere på året, da Ungarn lukkede op for grænsen. Vi så det tidligere på vores tur, at østtyskerne bare gik forbi de ungarske grænsesoldater.
Flere af naboerne i Mittelheim fik besøg af slægtninge, som de ikke havde set siden krigens tid. Af forskellige veje havde de fået oplysninger igennem pigtrådsbæltet, som havde delt de to lande siden de første pigtrådsspærringer og minefelter blev anlagt.
Vi så to brødre, der ikke havde set hinanden siden de var Hitlerjugend-soldater. Det var bageren, der fortalte, at de ikke havde set hinanden, siden de var 16 og 17 år i 1945. Den ene af brødrene var kommet til amerikanerne, og den anden var, desværre for ham, kommet til de russiske soldater.
Gensynet var rørende, og vi gik hastigt. Mødet var så personligt, at vores blufærdighed bød os gå videre, og lade de to brødre i fred. Men gensynet kunne være brugt som en illustration for det arbejde, som Amnesty International og andre udfører.
Vi kunne ikke lade være med at tale om, hvad disse mennesker ville gøre ved den magtgruppe i DDR, der havde været årsag til denne menneskelige lidelse i kommunismens navn. Ville der komme en heksejagt, eller ville det være muligt at holde fast på almindelige retsprincipper?
Engang og hvis var ord, vi måtte bruge mange gange hver dag. Vores vanetænkning om hvordan verden hang sammen, var blevet vendt og drejet i de tre måneder, vi havde været på rejse i Ungarn, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet. Nye tider var på vej; men hvad ville de bringe?
Sammen med vores værter var vi på sightseeing ved den store Germania-statue, der skuer over Rhinen. Mange DDR borgere valfartede også til den store grimme statue, og en ny tysk identitet var måske på vej. Tiden måtte vise, om vi var for skeptiske, men det var ikke med udelt fornøjelse, at vi så østtyskere gå rundt med små flag og agitere for ét Tyskland.
Heldigvis havde vi et så åbent forhold til vore tyske venner, at vi kunne snakke om vores betænkeligheder ved et nyt stort Tyskland. De var også selv urolige ved et meget konservativt fælles Tyskland. Men lige nu troede de også det lå langt ude i fremtiden.
Det troede vi også, men da vi sagde farvel med knus og klem og kørte mod nord, blev vi mødt af historiens gang. For en gang skyld var det ikke nye tyske biler, der dominerede på autobanen, men derimod en hel invasion af Trabanter og Wartburgere. Mellem halvdelen og to tredjedele af alle biler vi mødte, var østtyske. Når vi mødte dem, tudede og blinkede de med lyset. Og de kørte en gang rundt med vores opfattelse af, hvordan historien skulle skrives; de havde lært vores materielle velfærd at kende, og nu ville de have del i denne velfærd.
Den magt der lå i Trabi-invasionen, var nok så stor, at invasionen og ikke velovervejede beslutninger afgjorde fremtiden for de to lande.
De nye tider havde både gode og dårlige sider.
De gav demokrati til mange folk i Østeuropa. På Balkan førte vejen mod det nye Europa til opløsningen af Jugoslavien. Arveboet efter Tito førte til etniske udrensninger og krigsforbrydelser.
Alt det vidste vi ikke den dag, hvor vi kørte og glædede os over den nye internationale åbenhed.
Bjarne Kim Pedersen
fredag den 13. november 2009
BogForum den 15.11 kl.13.00
Søndag den 15.11 kl. 13.00 Stand 35
HAIKUGRUPPEN:
Bo Lille
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Benny Pedersen
Niels Kjær
Hanne Hansen
Bjarne Kim Pedersen
Jeg vil bl.a. have dette digt med. I må også gerne spørge til Bøllevinger.
SVARET BLÆSER I VINDEN
møllevingerne
drejer vinden rundt mod en
grønnere verden
HAIKUGRUPPEN:
Bo Lille
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Benny Pedersen
Niels Kjær
Hanne Hansen
Bjarne Kim Pedersen
Jeg vil bl.a. have dette digt med. I må også gerne spørge til Bøllevinger.
SVARET BLÆSER I VINDEN
møllevingerne
drejer vinden rundt mod en
grønnere verden
onsdag den 11. november 2009
Drengerøve og Bøllevinger i Greve
Var i dag på Greve Produktionsskole for at holde oplæg om drenge, drengerøve og drengebøller på knallert. Det var for en gruppe elever og deres forældre og lærerne som underviser de unge mennesker.
Lyttende og medlevende tilhørere.
En god dag! Med udgangspunkt i bøgerne Drengerøve og Bøllevinger og min erfaring som klubleder/underviser.
Lyttende og medlevende tilhørere.
En god dag! Med udgangspunkt i bøgerne Drengerøve og Bøllevinger og min erfaring som klubleder/underviser.
onsdag den 28. oktober 2009
BØLLEVINGER
BØLLEVINGER BJARNE KIM PEDERSEN
126 sider 150 kr.
Udkommer 05. november
"Bøllevinger er en historie om drenge og deres knallerter. Den starter en aften hvor 15-årige Jens kommer fuld hjem. I stedet for at få dagevis af skæld ud, får de fat i hans fars gamle knallert, en 2-gears Puch.
Jens og et par kammerater laver knallertklubben 'Bøllevingerne', ”pigerne skulle lige vide, så ville de skrige af grin.”
De får den gamle retro-knallert til at køre som var den ny, og Jens' far får en bøde for at køre ulovligt!
Videre sker en alvorlig ulykke i den lille by.
Bjarne Kim Pedersen var i en lang periode klubleder, og har her været en af de voksne i forbindelse med alvorlige ulykker, som de unge fra klubben var involveret i.
De beskrevne ting er ren fiktion, det eneste der rammer en virkelig hændelse er en af de indsatte tekster, som blev skrevet efter en ulykke og bragt i en af de lokale aviser.
Men virkeligheden har nogle gange overhalet hans beskrivelser.
Han har i bogen også et kærligt portræt af de unge som altid hænger uden for klubben i stedet for at være inde og i kontakt med de voksne i klubben.
Den er skrevet som letlæs-historie, også for at nå de drenge, der foretrækker knallerter frem for bøger."
fredag den 21. august 2009
ORDLØST
Mine digte fra Ordløst, men gå ind og læs download og læs igen det er rigtig godt.
http://www.facebook.com/group.php?gid=91724791381#/group.php?gid=118161764933
Seks sms om sex
et kors hængende
i en sølvkæde mellem
de nøgne bryster
hendes taske står
pakket med natkjolen, her
ligger hun nøgen
den sorte blonde
imod din blødeste hud
kælende fingre
smilet på dine
læber morgenen efter sex,
naturlig lipp gloss
hånden på dit bryst
tidlig morgen lysten, du
åbner dig for mig
håret dækket til
fristeren sidder på lur
i den næste mand
NÆSTE STIK
Jeg har skrevet
om lugten af blod
som driver fra
den dræbtes båre
om
Antonio Curre
Antonio, du
søgte et dansk eventyr
hadet dræbte dig
men det bliver ved
To mænd
gæster i vores land
på vej hjem fra arbejde
de unge
med hættetrøjerne
k9vfri.dk
det var dengang
på Strøget.
Taxa, taxa
hvorfor kører du
forbi
Danmark går videre
hjem fra julefrokost
og kigger den anden vej
mens de to mænd
forbløder
i rendestenen.
Danmark mit fædreland
hvorfor
går du hjem
småberuset
mens de unge dræber.
Er det vores børn?
Det småregner
blodet siver stille væk
men lugten
burde blive hængende
i vores erindring
blomster og
lys lagt på fortovet
det er vist det eneste vi formår
en trist decemberdag.
http://www.facebook.com/group.php?gid=91724791381#/group.php?gid=118161764933
Seks sms om sex
et kors hængende
i en sølvkæde mellem
de nøgne bryster
hendes taske står
pakket med natkjolen, her
ligger hun nøgen
den sorte blonde
imod din blødeste hud
kælende fingre
smilet på dine
læber morgenen efter sex,
naturlig lipp gloss
hånden på dit bryst
tidlig morgen lysten, du
åbner dig for mig
håret dækket til
fristeren sidder på lur
i den næste mand
NÆSTE STIK
Jeg har skrevet
om lugten af blod
som driver fra
den dræbtes båre
om
Antonio Curre
Antonio, du
søgte et dansk eventyr
hadet dræbte dig
men det bliver ved
To mænd
gæster i vores land
på vej hjem fra arbejde
de unge
med hættetrøjerne
k9vfri.dk
det var dengang
på Strøget.
Taxa, taxa
hvorfor kører du
forbi
Danmark går videre
hjem fra julefrokost
og kigger den anden vej
mens de to mænd
forbløder
i rendestenen.
Danmark mit fædreland
hvorfor
går du hjem
småberuset
mens de unge dræber.
Er det vores børn?
Det småregner
blodet siver stille væk
men lugten
burde blive hængende
i vores erindring
blomster og
lys lagt på fortovet
det er vist det eneste vi formår
en trist decemberdag.
torsdag den 20. august 2009
ORDLØST fra Dansk Forfatterforening
Digtantologi fra Dansk Forfatterforening på den digitale måde
Ved midnat i nat publicerer Team Ordløst deres digitale digtantologi 'ORDLØST'. Antologien indeholder digte fra 119 digtere fra Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe, samt en række illustrationer. Bogen fylder hele 1000 sider! Selv medvirker jeg med sms digte Seks om sex og et længere digt.
Bogen er en eBog og kan hentes/læses GRATIS på http://www.facebook.com/group.php?gid=91724791381#/group.php?gid=118161764933
Ved midnat i nat publicerer Team Ordløst deres digitale digtantologi 'ORDLØST'. Antologien indeholder digte fra 119 digtere fra Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe, samt en række illustrationer. Bogen fylder hele 1000 sider! Selv medvirker jeg med sms digte Seks om sex og et længere digt.
Bogen er en eBog og kan hentes/læses GRATIS på http://www.facebook.com/group.php?gid=91724791381#/group.php?gid=118161764933
fredag den 7. august 2009
Haiku under lindene.
Travlhed på oplæsningsfronten.
Torsdag var sommerens sidste fortælletur rundt om Enebærodde.
Nu er det.
ST. BOGDAG PÅ HALD. 8. august
kl. 13.00 til 14.00
HAIKU UNDER LINDENE
DANSK FORFATTERFORENINGS
HAIKUNETVÆRK
BJARNE KIM PEDERSEN
BO LILLE
BRIAN P ØRNBØL
LONNI KRAUSE
NIELS KJÆR
OLE LILLELUND
SØREN SØRENSEN
Torsdag var sommerens sidste fortælletur rundt om Enebærodde.
Nu er det.
ST. BOGDAG PÅ HALD. 8. august
kl. 13.00 til 14.00
HAIKU UNDER LINDENE
DANSK FORFATTERFORENINGS
HAIKUNETVÆRK
BJARNE KIM PEDERSEN
BO LILLE
BRIAN P ØRNBØL
LONNI KRAUSE
NIELS KJÆR
OLE LILLELUND
SØREN SØRENSEN
torsdag den 9. juli 2009
Freedom for Iran Odense 9. juli
Jeg var til 'Freedom for Iran' protest i Odense sammen med ca. 100 andre hovedsagelig iranere.
Det var en værdig smuk protest, og det var en ære at læse dette digt.
STEMMER FRA IRAN
De hellige mænds
elitesoldater
sigter
og skyder
på studenter
de mange stemmer
tæller vist ikke
når de hellige selv sætter kryds
andre kryds
tæller ikke
når studenternes blodige fingre
sætter det sidste
kryds
Her taler ingen om
....
men
krydsene for de døde
lever deres eget
liv.
Et sted
i himmelrummet
smutter deres død
forbi ayatollaernes vagthunde
en tildækket kvinde
rækker ud efter nye tider
og hun synger
med klar stemme
”Imagine there's no heaven
It's easy if you try
No hell below us
Above us only sky
Imagine all the people
........
Imagine there's no countries
It isn't hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion too
Imagine all the people
Living life in peace...”
.....
en grøn farve
.....
studenterne
dækker
præsternes dekreter
med grøn farve
og bærer
de dræbte bort
blodsporet
er nu
sort,
de var smukke
unge mennesker
inden
kuglerne ramte dem
grønne stemmer fra Iran
taler til os
imagine
.....
Bjarne Kim Pedersen
Det var en værdig smuk protest, og det var en ære at læse dette digt.
STEMMER FRA IRAN
De hellige mænds
elitesoldater
sigter
og skyder
på studenter
de mange stemmer
tæller vist ikke
når de hellige selv sætter kryds
andre kryds
tæller ikke
når studenternes blodige fingre
sætter det sidste
kryds
Her taler ingen om
....
men
krydsene for de døde
lever deres eget
liv.
Et sted
i himmelrummet
smutter deres død
forbi ayatollaernes vagthunde
en tildækket kvinde
rækker ud efter nye tider
og hun synger
med klar stemme
”Imagine there's no heaven
It's easy if you try
No hell below us
Above us only sky
Imagine all the people
........
Imagine there's no countries
It isn't hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion too
Imagine all the people
Living life in peace...”
.....
en grøn farve
.....
studenterne
dækker
præsternes dekreter
med grøn farve
og bærer
de dræbte bort
blodsporet
er nu
sort,
de var smukke
unge mennesker
inden
kuglerne ramte dem
grønne stemmer fra Iran
taler til os
imagine
.....
Bjarne Kim Pedersen
lørdag den 27. juni 2009
Anstændighed for Parween Fynske Forfatteres tekster
ANSTÆNDIGHED FOR PARWEEN
Forslag til indgangsbøn ved gudstjenesten for Folketingets åbning
Vor Herre Jesus Kristus!
Du som sagde til os:
”Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår
de skriftkloges og farisæernes,
kommer I slet ikke ind i Himmeriget”
og derved bød os at tolke selv loven
i kærlighedens lys.
Når den dag kommer, som du har sagt,
hvor dommen skal fældes over vore liv,
vil vi sige til dig:
”Vi så dig sulte, men rakte dig blot tomme hænder.
Vi så din tørst, men kastede brønden til.
Vi så, du var fremmed, men tog ikke mod dig.
Vi så, du var nøgen, men beholdt klæderne på vore egne rygge.
Vi så dig fængslet og syg, men besøgte dig ikke for at lindre din smerte.”
Men, Herre, vi vil selvfølgelig kunne forsvare vor mangel på handling,
og du må frikende os
og give os indpas i dit Rige,
hvor du med Faderen og Helligånden
lever og regerer,
én sand Gud fra evighed til evighed,
da vi blot handlede lige efter bogen.
Martin Jensen
Vi spiste - ja vi yndede at spise chokoladeæggene der fylder
hver eneste påske, nu får min lille pige blot en mand. Går
med, hvem jeg nu ser, han giver sin lille pige et æg han
lægger på graven, for nu sover hun.
Nede i graven kan man også lige tage at hvile ud,
også selvom man jo gik ind, (troede man),
inden man tog der ned.
Hov hov, Du! Her bliver du, nu du alligevel er
hernede: uden din lille pige, denne blide søvn,
fordi at tiden er en chokolademaskine - kan bare blive ved
og ved. Se nu, ægget på graven, er i blåt, støbt af messing,
og nu må han lade det
falde ned på graven og på mig, der vil ligne hans lille pige,
så stendød som hun er nu, den fyldte chokolade smager stadig af
det samme, som sidste påske,
KUN FOR DE LEVENDE! Gående, spørger vi:
Smager chokoladerne dig? Spiser det derfor nu,
piller mit helt private guldæg, ødelægger messingen,
sådan bladrer du jo også i noget andet på mig, kære du,
men ikke i den ægte, nu fastende, lille pige. Det ville jo være
perverst sådan at sige: Jeg bladrer i min lille piges indtørrede
blomst, kun våd fra mulden, hvor ingen får lov at ligge i fred,
(Når man først har lagt det hersens æg,
gækker alle rundt omkring én i gaderne.)
Min pige spiser ikke mere æg, derfor er der indeni mig sørgedag,
messingblå golde æg til hendes døde beholder, det bankende hjerte,
hendes skrigende æggestokke er faktisk sultne efter chokolade,
lidt påskeskæg.
Sarah Elise Bruun
HJERTEBARM
Jeg afstod mine hænder
fik ved et uheld knive i stedet
det bliver ikke nemt
at sig goddag igen
Mit hoved runger
et alt for stort kirkerum
Min barm får I ikke
børn er et stædigt spirende håb
Men tag da mit hjerte
jeg fornemmer og tror
I har brug for ét
Anders Rostrup Lorentzen – juni 2009
HÆNDER / TÆNDER
I en drøm havde jeg tre tænder
tydeligt formet som bittesmå hænder
de sad i overskud i ly af overlæben
Jeg knækkede dem resolut af
det gav et sug af fryd og gru
en genlyd af barndommens tabte mælketænder
spidsen af tungen afsøgte
de tre små kratere
der i det øjeblik føltes store
Jeg tog tandhænderne op for øjet
de var blevet lidt sorte på det hvide
nok derfor de var så relativt lette
at få ud
Anders Rostrup Lorentzen – juni 2009
I WISH
I wish everybody peace
But who is going to wish me such a thing?
God
I need an answer
A very simple answer
Why?
Why!
I love my country.
I love my people.
We are young.
What did we do?
What's wrong with us, God?
Please answer me
I can't bear watching police killing my people
Who can help us?
Dear God, what are you doing up there in the sky?
Look at my sick face
Don't you want to say words of sympathy
when you see my tears coming down?
I think the only thing that I can wish for myself
is death
I beg you don't forget my people.
Please pray for them as you pray for your country
Maybe it's the last Email that I send to you
cause there's no hope anymore
Farzane & Kenneth Skipper
Fra
Mandag
til Fredag
arbejder
vi,
lige indtil det bliver
Weekend,
for i Weekenden
hygger vi
i stedet for at
arbejde,
som vi gør
fra mandag til
fredag.
Hver lørdag
på afstand
af dagene
udenom
weekenden
pakker vi
vores
hadetøj
og kører i
hadeland,
for vi elsker
at hade
med hadebælter af kork
om livet og hadevinger
på armene leger vi
med hadebolde,
der vugger på bølgen
i det store
hadeland.
Jeg lærer mine små søskende at hade.
Lærer dem de rigtige tag.
Håndkant og crawl.
Efter en lang dag i hadelandet
Kører vi så hjem igen og weekendsmovser
risengrød med ketchup
direkte af hadgryden,
der simrer over bålet.
Kenneth Skipper
jeg har bygget min have med lyset
så jeg kan gå ind og hvile mig
uden at se eller høre eller tænke eller tro
det er så fri som magneten løber sin uanstrengte tur
en dag kommer mørket, sandhedens læremester
da lukker haven sin dør og sin himmel
de levende ved ikke hvad det betyder
de døde er allerede ligeglade med om det betyder
noget, om det findes
jeg står stille og ser håbet rejse op i luften
smukt og flygtigt som en regnbuefarvet boble
opstå og forsvinde, uden at efterlade et spor
den letsindigste tjeneste er gjort igen og igen
takket være moralens uholdbare ønsketænkning
i alle mulige hyggelige mønstre
dog findes kærlighed og kærlighed og kærligheder
uden for min lysets have
jeg ved det
og jeg behøver ikke se eller høre eller tænke eller tro på det
livet forbliver et uopklaret liv
fordi det er så lysklar en viden
jeg har bygget min have med lyset
men nu strejfer jeg også omkring i mørket
hvor jeg kan synge og danse
og se og høre og tænke og tro
på noget uhyggeligt
- -
foråret kommer, og jeg hviler og drømmer i min have
så kommer sommeren, så går den
så er jeg igen udenfor
og jeg er også forberedt på
at vide alt om sandheden og virkeligheden
om alt det grusomste
netop i denne smukkeste verden
Jun Feng
HJEM?
Jeg kendte engang en afghansk pige
med mørkbrune øjne
og et smil til verden.
Første gang jeg så hende
direkte fra Islamabad,
tre år
i den store lejr.
Bange øjne
i dækning bag far
storebror
og to mindre søstre.
Du forstod ikke
de halvtreds danske ord
din far havde lært,
du forstod ikke det danske vejr
frøs
i for lidt tøj
når det var koldt
og svedte
så vi kunne lugte dig
når det var varmt,
du forstod ikke
den danske opførsel
de danske piger
der holdt i hånd
og kyssede i klubben,
de danske drenge
der kaldte dig for perker
i stedet for Parwana
du forstod ikke
alt det andet
der var anderledes
i det nye land.
Tre vintre senere
og et nyt forår
den lille bange afghanske pige
har nu fået lav talje
en duft af ungdom
make up
på de øjne
som ser direkte på en
og smiler
mens du går videre
med de seje tøser
og en
udfordring til verden
i sort skrift
på den vuggende bagdel.
Hvordan er det nu
Fru Minister
at Parwana skal falde
ind i det afghanske,
5 år
borte fra
Kabul.
Bjarne Kim Pedersen
VENNER
Friends
hedder venner på dansk
og
smilet bryder grænser
når vi hører
tre forskellige sprog
i den samme sætning.
Børnene
leger sammen
på tværs
eller på trods
af grænser.
Bygger venskaber
som
bryder med forestillinger om
hvem de andre er.
Bjarne Kim Pedersen
TIL PARWEEN
Jeg ville gerne give dig en skulder at græde ved,
men du vil ikke have min skulder, du vil have dine børn på skødet
Jeg ville gerne give dig et knus,
men du vil ikke have mit knus, du vil have din mands hver dag resten af livet
Jeg ville gerne give dig noget at tro på,
men dem, jeg selv troede på, har svigtet både dig og mig
Jeg kan bare give dig mine ord,
jeg forstår godt, hvis du spytter på dem.
Vibeke Marx
Fynske forfatteres ord til det officielle Danmark og Udlændingeservice,
der ikke har tøvet med at udvise en afghansk mor væk fra mand
og to små børn der alle er danske statsborgere.
'Det er lige efter bogen', lyder det fra Udlændingeservice.
Her er nogle ord til en begyndelse på en ny bog.
Bjarne Kim Pedersen ’Anstændighed for Parween’
Forslag til indgangsbøn ved gudstjenesten for Folketingets åbning
Vor Herre Jesus Kristus!
Du som sagde til os:
”Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår
de skriftkloges og farisæernes,
kommer I slet ikke ind i Himmeriget”
og derved bød os at tolke selv loven
i kærlighedens lys.
Når den dag kommer, som du har sagt,
hvor dommen skal fældes over vore liv,
vil vi sige til dig:
”Vi så dig sulte, men rakte dig blot tomme hænder.
Vi så din tørst, men kastede brønden til.
Vi så, du var fremmed, men tog ikke mod dig.
Vi så, du var nøgen, men beholdt klæderne på vore egne rygge.
Vi så dig fængslet og syg, men besøgte dig ikke for at lindre din smerte.”
Men, Herre, vi vil selvfølgelig kunne forsvare vor mangel på handling,
og du må frikende os
og give os indpas i dit Rige,
hvor du med Faderen og Helligånden
lever og regerer,
én sand Gud fra evighed til evighed,
da vi blot handlede lige efter bogen.
Martin Jensen
Vi spiste - ja vi yndede at spise chokoladeæggene der fylder
hver eneste påske, nu får min lille pige blot en mand. Går
med, hvem jeg nu ser, han giver sin lille pige et æg han
lægger på graven, for nu sover hun.
Nede i graven kan man også lige tage at hvile ud,
også selvom man jo gik ind, (troede man),
inden man tog der ned.
Hov hov, Du! Her bliver du, nu du alligevel er
hernede: uden din lille pige, denne blide søvn,
fordi at tiden er en chokolademaskine - kan bare blive ved
og ved. Se nu, ægget på graven, er i blåt, støbt af messing,
og nu må han lade det
falde ned på graven og på mig, der vil ligne hans lille pige,
så stendød som hun er nu, den fyldte chokolade smager stadig af
det samme, som sidste påske,
KUN FOR DE LEVENDE! Gående, spørger vi:
Smager chokoladerne dig? Spiser det derfor nu,
piller mit helt private guldæg, ødelægger messingen,
sådan bladrer du jo også i noget andet på mig, kære du,
men ikke i den ægte, nu fastende, lille pige. Det ville jo være
perverst sådan at sige: Jeg bladrer i min lille piges indtørrede
blomst, kun våd fra mulden, hvor ingen får lov at ligge i fred,
(Når man først har lagt det hersens æg,
gækker alle rundt omkring én i gaderne.)
Min pige spiser ikke mere æg, derfor er der indeni mig sørgedag,
messingblå golde æg til hendes døde beholder, det bankende hjerte,
hendes skrigende æggestokke er faktisk sultne efter chokolade,
lidt påskeskæg.
Sarah Elise Bruun
HJERTEBARM
Jeg afstod mine hænder
fik ved et uheld knive i stedet
det bliver ikke nemt
at sig goddag igen
Mit hoved runger
et alt for stort kirkerum
Min barm får I ikke
børn er et stædigt spirende håb
Men tag da mit hjerte
jeg fornemmer og tror
I har brug for ét
Anders Rostrup Lorentzen – juni 2009
HÆNDER / TÆNDER
I en drøm havde jeg tre tænder
tydeligt formet som bittesmå hænder
de sad i overskud i ly af overlæben
Jeg knækkede dem resolut af
det gav et sug af fryd og gru
en genlyd af barndommens tabte mælketænder
spidsen af tungen afsøgte
de tre små kratere
der i det øjeblik føltes store
Jeg tog tandhænderne op for øjet
de var blevet lidt sorte på det hvide
nok derfor de var så relativt lette
at få ud
Anders Rostrup Lorentzen – juni 2009
I WISH
I wish everybody peace
But who is going to wish me such a thing?
God
I need an answer
A very simple answer
Why?
Why!
I love my country.
I love my people.
We are young.
What did we do?
What's wrong with us, God?
Please answer me
I can't bear watching police killing my people
Who can help us?
Dear God, what are you doing up there in the sky?
Look at my sick face
Don't you want to say words of sympathy
when you see my tears coming down?
I think the only thing that I can wish for myself
is death
I beg you don't forget my people.
Please pray for them as you pray for your country
Maybe it's the last Email that I send to you
cause there's no hope anymore
Farzane & Kenneth Skipper
Fra
Mandag
til Fredag
arbejder
vi,
lige indtil det bliver
Weekend,
for i Weekenden
hygger vi
i stedet for at
arbejde,
som vi gør
fra mandag til
fredag.
Hver lørdag
på afstand
af dagene
udenom
weekenden
pakker vi
vores
hadetøj
og kører i
hadeland,
for vi elsker
at hade
med hadebælter af kork
om livet og hadevinger
på armene leger vi
med hadebolde,
der vugger på bølgen
i det store
hadeland.
Jeg lærer mine små søskende at hade.
Lærer dem de rigtige tag.
Håndkant og crawl.
Efter en lang dag i hadelandet
Kører vi så hjem igen og weekendsmovser
risengrød med ketchup
direkte af hadgryden,
der simrer over bålet.
Kenneth Skipper
jeg har bygget min have med lyset
så jeg kan gå ind og hvile mig
uden at se eller høre eller tænke eller tro
det er så fri som magneten løber sin uanstrengte tur
en dag kommer mørket, sandhedens læremester
da lukker haven sin dør og sin himmel
de levende ved ikke hvad det betyder
de døde er allerede ligeglade med om det betyder
noget, om det findes
jeg står stille og ser håbet rejse op i luften
smukt og flygtigt som en regnbuefarvet boble
opstå og forsvinde, uden at efterlade et spor
den letsindigste tjeneste er gjort igen og igen
takket være moralens uholdbare ønsketænkning
i alle mulige hyggelige mønstre
dog findes kærlighed og kærlighed og kærligheder
uden for min lysets have
jeg ved det
og jeg behøver ikke se eller høre eller tænke eller tro på det
livet forbliver et uopklaret liv
fordi det er så lysklar en viden
jeg har bygget min have med lyset
men nu strejfer jeg også omkring i mørket
hvor jeg kan synge og danse
og se og høre og tænke og tro
på noget uhyggeligt
- -
foråret kommer, og jeg hviler og drømmer i min have
så kommer sommeren, så går den
så er jeg igen udenfor
og jeg er også forberedt på
at vide alt om sandheden og virkeligheden
om alt det grusomste
netop i denne smukkeste verden
Jun Feng
HJEM?
Jeg kendte engang en afghansk pige
med mørkbrune øjne
og et smil til verden.
Første gang jeg så hende
direkte fra Islamabad,
tre år
i den store lejr.
Bange øjne
i dækning bag far
storebror
og to mindre søstre.
Du forstod ikke
de halvtreds danske ord
din far havde lært,
du forstod ikke det danske vejr
frøs
i for lidt tøj
når det var koldt
og svedte
så vi kunne lugte dig
når det var varmt,
du forstod ikke
den danske opførsel
de danske piger
der holdt i hånd
og kyssede i klubben,
de danske drenge
der kaldte dig for perker
i stedet for Parwana
du forstod ikke
alt det andet
der var anderledes
i det nye land.
Tre vintre senere
og et nyt forår
den lille bange afghanske pige
har nu fået lav talje
en duft af ungdom
make up
på de øjne
som ser direkte på en
og smiler
mens du går videre
med de seje tøser
og en
udfordring til verden
i sort skrift
på den vuggende bagdel.
Hvordan er det nu
Fru Minister
at Parwana skal falde
ind i det afghanske,
5 år
borte fra
Kabul.
Bjarne Kim Pedersen
VENNER
Friends
hedder venner på dansk
og
smilet bryder grænser
når vi hører
tre forskellige sprog
i den samme sætning.
Børnene
leger sammen
på tværs
eller på trods
af grænser.
Bygger venskaber
som
bryder med forestillinger om
hvem de andre er.
Bjarne Kim Pedersen
TIL PARWEEN
Jeg ville gerne give dig en skulder at græde ved,
men du vil ikke have min skulder, du vil have dine børn på skødet
Jeg ville gerne give dig et knus,
men du vil ikke have mit knus, du vil have din mands hver dag resten af livet
Jeg ville gerne give dig noget at tro på,
men dem, jeg selv troede på, har svigtet både dig og mig
Jeg kan bare give dig mine ord,
jeg forstår godt, hvis du spytter på dem.
Vibeke Marx
Fynske forfatteres ord til det officielle Danmark og Udlændingeservice,
der ikke har tøvet med at udvise en afghansk mor væk fra mand
og to små børn der alle er danske statsborgere.
'Det er lige efter bogen', lyder det fra Udlændingeservice.
Her er nogle ord til en begyndelse på en ny bog.
Bjarne Kim Pedersen ’Anstændighed for Parween’
lørdag den 20. juni 2009
Leder Fyens Stiftstidende 20.06.09
Se også facebook: Anstændighed for Parween
Uanstændig udvisning
20. juni 2009 04:00
Har en mor ret til at være sammen med sin danske familie i Danmark, hvis hun ikke selv er dansker?
Nej, lyder svaret fra de danske myndigheder.
Gennem de seneste dage har Fyens Stiftstidende fortalt historien om en 32-årig kvinde fra Afghanistan, der skal forlade landet om ni dage. Kvinden bor i Odense med sin mand og to børn, der alle er danske statsborgere, og hun har nu fået endeligt afslag på at blive familiesammenført.
Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at indvandringen til Danmark skal begrænses. Alligevel må afvisningen af familiens ønske om at være sammen i Danmark betegnes som en uanstændig behandling.
Annonce
Familien har ikke kostet samfundet noget, den har ikke overtrådt nogen lov, og der er ikke noget, den hellere vil, end at få lov til at blive dansk.
Faderen i familien er nu dansk statsborger, han har arbejdet, siden han kom til landet og fik lov til at tage et job.
De seneste år har vi i Danmark efterlyst arbejdskraft. Her har manden i familien opfyldt vores krav. Han har dermed forsørget sin familie og betalt sin skat.
Alligevel opfordrer de danske myndigheder nu manden, der altså er dansk statsborger, til at tage sine to børn - også danske statsborgere - og rejse til Afghanistan, for der at udøve familielivet sammen, som det hedder i afslaget fra Udlændingeservice.
Den behandling er uanstændig.
Så sent som i denne uge er tre danske soldater blevet slået ihjel i det land, hvor vi har sendt danske soldater i krig for at forbedre levevilkårene for den afghanske befolkning og bidrage til national, regional og global fred og sikkerhed, som der står i FN’s mandat til krigen.
Alligevel sender vi uden at ryste på hånden en enlig kvinde eller en familie med små børn til landet, hvor de danske myndigheder mener, at alle fire skal kunne genoptage et familieliv.
De to forældre var sidst i Afghanistan, da de flygtede ud af landet. Kvinden som 15-årig, manden som 23-årig - og han kom direkte fra fængslet, hvor han sad, fordi han ikke sympatiserede med Taliban.
Det er ikke en anstændig behandling af mennesker. Og det er en uforståelig behandling af danske statsborgere.
Regeringen har efterhånden rykket sig så langt over mod Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken, at Danmark på dette område står for et kynisk menneskesyn.
Finanskrise eller ej. Selvfølgelig skal der være plads til at tolke reglerne - i dette tilfælde tilknytningskravet - fra en menneskelig side, når alt tydeligvis taler for det.
Nu er det op til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), om hun vil levere en anstændig afgørelse, og lade den lille familie komme videre med sit liv i Odense. Eller om tre danske statsborgere skal flytte deres tilværelse til Afghanistan for at holde familien samlet.
Også for masser af mennesker, der generelt støtter den danske udlændingepolitik, vil sagen være oplagt. Ministeren bør tolke reglerne, så familien får lov at blive i Danmark.
Resume:
Tre danske statsborgere sendes til Afghanistan for at holde en familie samlet. Det kan Danmark ikke være bekendt.
Uanstændig udvisning
20. juni 2009 04:00
Har en mor ret til at være sammen med sin danske familie i Danmark, hvis hun ikke selv er dansker?
Nej, lyder svaret fra de danske myndigheder.
Gennem de seneste dage har Fyens Stiftstidende fortalt historien om en 32-årig kvinde fra Afghanistan, der skal forlade landet om ni dage. Kvinden bor i Odense med sin mand og to børn, der alle er danske statsborgere, og hun har nu fået endeligt afslag på at blive familiesammenført.
Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at indvandringen til Danmark skal begrænses. Alligevel må afvisningen af familiens ønske om at være sammen i Danmark betegnes som en uanstændig behandling.
Annonce
Familien har ikke kostet samfundet noget, den har ikke overtrådt nogen lov, og der er ikke noget, den hellere vil, end at få lov til at blive dansk.
Faderen i familien er nu dansk statsborger, han har arbejdet, siden han kom til landet og fik lov til at tage et job.
De seneste år har vi i Danmark efterlyst arbejdskraft. Her har manden i familien opfyldt vores krav. Han har dermed forsørget sin familie og betalt sin skat.
Alligevel opfordrer de danske myndigheder nu manden, der altså er dansk statsborger, til at tage sine to børn - også danske statsborgere - og rejse til Afghanistan, for der at udøve familielivet sammen, som det hedder i afslaget fra Udlændingeservice.
Den behandling er uanstændig.
Så sent som i denne uge er tre danske soldater blevet slået ihjel i det land, hvor vi har sendt danske soldater i krig for at forbedre levevilkårene for den afghanske befolkning og bidrage til national, regional og global fred og sikkerhed, som der står i FN’s mandat til krigen.
Alligevel sender vi uden at ryste på hånden en enlig kvinde eller en familie med små børn til landet, hvor de danske myndigheder mener, at alle fire skal kunne genoptage et familieliv.
De to forældre var sidst i Afghanistan, da de flygtede ud af landet. Kvinden som 15-årig, manden som 23-årig - og han kom direkte fra fængslet, hvor han sad, fordi han ikke sympatiserede med Taliban.
Det er ikke en anstændig behandling af mennesker. Og det er en uforståelig behandling af danske statsborgere.
Regeringen har efterhånden rykket sig så langt over mod Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken, at Danmark på dette område står for et kynisk menneskesyn.
Finanskrise eller ej. Selvfølgelig skal der være plads til at tolke reglerne - i dette tilfælde tilknytningskravet - fra en menneskelig side, når alt tydeligvis taler for det.
Nu er det op til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), om hun vil levere en anstændig afgørelse, og lade den lille familie komme videre med sit liv i Odense. Eller om tre danske statsborgere skal flytte deres tilværelse til Afghanistan for at holde familien samlet.
Også for masser af mennesker, der generelt støtter den danske udlændingepolitik, vil sagen være oplagt. Ministeren bør tolke reglerne, så familien får lov at blive i Danmark.
Resume:
Tre danske statsborgere sendes til Afghanistan for at holde en familie samlet. Det kan Danmark ikke være bekendt.
Synspunkt Anstændighed for Parween
Synspunkt Fyens Stiftstidende 20.06.09 se også Facebook: Anstændighed for Parween
Hvad sker der for dig, Danmark?
Parween Ibrahim-Khail kan ikke længere være mor for sine 2 børn, der er danske statsborgere. Det har Udlændingeservice konkluderet, og nu må den afghanske mor så rejse hjem til en uvis fremtid i det land, hun ikke har boet i siden 1992.
Endnu et eksempel på et benhårdt og kynisk menneskesyn, som Danmark efterhånden er blevet berømt for. ”Det er lige efter bogen”, lyder det fra Udlændingeservice, der ikke vakler og tolker tilknytningskravet til Afghanistan som vigtigere end at denne kvinde har to børn og mand i Danmark, der alle er danske statsborgere.
Som med de irakiske flygtninge, der har fået besked på at rejse hjem, er sagen med Parween Ibrahim-Khail endnu et eksempel på, hvordan vi i Danmark fuldstændig har ændret kurs og ladet menneskelige hensyn vige for regler og paragraffer.
Det er en sørgelig forfatning Danmark er havnet i siden 2001, hvor Dansk Folkeparti har fået afgørende indflydelse på, hvordan vi behandler flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Og næsten hele oppositionen lægger sig tæt op af regeringen og dens støtteparti, når det gælder synet på flygtninge og indvandrere. Al kritik mod forvaltningen af sager om asyl og opholdstilladelser preller af på både regering, dets støtteparti og udlændingeservice, for beslutningen er jo ”lige efter bogen”. Kritik fra internationale organer, FN, menneskerettigheds- organisationer og organisationer som Børns Vilkår og Red Barnet afvises igen og igen med ordene: ”Det er lige efter bogen”.
Ja, og når man kun kan sige ”lige efter bogen” har al menneskelighed og empati intet at skulle have sagt. Så er det lige gyldigt, at en mor må rejse ”hjem” til et land, hvor en enlig kvinde er at regne for retsløs. Hvad sker der for dig, Danmark? – Er det virkelig det, vi ønsker at blive husket for? At vi splitter familier, ægtefæller og børn og deres mødre?
Ud over Enhedslisten og Det Radikale Venstre er der ikke meget at hente hos oppositionen, når det gælder kritik af Danmarkshistoriens måske største egotrip i forhold til anstændighed og menneskelighed overfor mennesker, der er flygtet fra undertrykkelse og diktatur.
Det kan godt være, at beslutningen er ”lige efter bogen”, men det vil efterlade et land med meget røde ører og moralske tømmermænd. Hvad sker der for dig, Danmark? Vågn op, erkend dit ansvar! På den ene side sender vi soldater til Afghanistan for at hjælpe befolkningen mod Taliban, der tyranniserer det afghanske folk – og især kvinder – og det er ganske rigtigt ”lige efter bogen”. Men er det så ”lige efter bogen”, at vi sender en kvinde alene hjem i favnen på dem hun flygtede fra for mange år siden?
Det er en hån mod Parween og hendes familie, alle afghanere og også en hån mod de danske soldater, der sætter deres liv på spil i Afghanistan. Hvor er logikken?
Jesper Hougaard Larsen
Sognepræst ved Odense Domkirke / Flygtninge-Indvandrerpræst og leder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense
Hvad sker der for dig, Danmark?
Parween Ibrahim-Khail kan ikke længere være mor for sine 2 børn, der er danske statsborgere. Det har Udlændingeservice konkluderet, og nu må den afghanske mor så rejse hjem til en uvis fremtid i det land, hun ikke har boet i siden 1992.
Endnu et eksempel på et benhårdt og kynisk menneskesyn, som Danmark efterhånden er blevet berømt for. ”Det er lige efter bogen”, lyder det fra Udlændingeservice, der ikke vakler og tolker tilknytningskravet til Afghanistan som vigtigere end at denne kvinde har to børn og mand i Danmark, der alle er danske statsborgere.
Som med de irakiske flygtninge, der har fået besked på at rejse hjem, er sagen med Parween Ibrahim-Khail endnu et eksempel på, hvordan vi i Danmark fuldstændig har ændret kurs og ladet menneskelige hensyn vige for regler og paragraffer.
Det er en sørgelig forfatning Danmark er havnet i siden 2001, hvor Dansk Folkeparti har fået afgørende indflydelse på, hvordan vi behandler flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Og næsten hele oppositionen lægger sig tæt op af regeringen og dens støtteparti, når det gælder synet på flygtninge og indvandrere. Al kritik mod forvaltningen af sager om asyl og opholdstilladelser preller af på både regering, dets støtteparti og udlændingeservice, for beslutningen er jo ”lige efter bogen”. Kritik fra internationale organer, FN, menneskerettigheds- organisationer og organisationer som Børns Vilkår og Red Barnet afvises igen og igen med ordene: ”Det er lige efter bogen”.
Ja, og når man kun kan sige ”lige efter bogen” har al menneskelighed og empati intet at skulle have sagt. Så er det lige gyldigt, at en mor må rejse ”hjem” til et land, hvor en enlig kvinde er at regne for retsløs. Hvad sker der for dig, Danmark? – Er det virkelig det, vi ønsker at blive husket for? At vi splitter familier, ægtefæller og børn og deres mødre?
Ud over Enhedslisten og Det Radikale Venstre er der ikke meget at hente hos oppositionen, når det gælder kritik af Danmarkshistoriens måske største egotrip i forhold til anstændighed og menneskelighed overfor mennesker, der er flygtet fra undertrykkelse og diktatur.
Det kan godt være, at beslutningen er ”lige efter bogen”, men det vil efterlade et land med meget røde ører og moralske tømmermænd. Hvad sker der for dig, Danmark? Vågn op, erkend dit ansvar! På den ene side sender vi soldater til Afghanistan for at hjælpe befolkningen mod Taliban, der tyranniserer det afghanske folk – og især kvinder – og det er ganske rigtigt ”lige efter bogen”. Men er det så ”lige efter bogen”, at vi sender en kvinde alene hjem i favnen på dem hun flygtede fra for mange år siden?
Det er en hån mod Parween og hendes familie, alle afghanere og også en hån mod de danske soldater, der sætter deres liv på spil i Afghanistan. Hvor er logikken?
Jesper Hougaard Larsen
Sognepræst ved Odense Domkirke / Flygtninge-Indvandrerpræst og leder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense
Anstændighed for Parween
Hele digtet hvor den første del var i Fyens Stiftstidende 19.06.09
se også facebook Anstændighed for Parween
GI' OS VORES DANMARK TILBAGE ...
Solen skinner på os
her i lille
Danmark.
Flaget er hejst
over kolonihaven
men hvad sker der
for os?
Messerschmidt stjal
ordene fra en afdød
Gi' os Danmark tilbage
ja
men det er
Danmark
med plads til os alle
og
ingen
Messerschmidt
som grænsevagt
jeg kan stadig høre ekkoet
af hans tale om de serbiske brødre
militserne dernede
er også erfarne i
had
udrensning
og passen på Mladic.
Gi os det Danmark
hvor vi stolt
bærer Dannebrog
og værner
om de fremmede
der har søgt ly hos os.
Der var engang
jøderne blev sejlet i sikkerhed
men
det var inden den her
Messerschmidt.
Dengang
mine forældre lærte mig
hvad ens næste var
ville Parween
ikke blive skilt
fra sine børn..
dengang....
Hvad sker der
i Danmark
når Udlændingeservice
går hånd i hånd
med Pia og
Messerschmidt?
PS
Jeg kendte engang en anden afghansk pige
med mørkbrune øjne
og et smil til verden.
Første gang jeg så hende
direkte fra Islamabad,
tre år
i den store lejr.
Bange øjne
i dækning bag far
storebror
og to mindre søstre.
Du forstod ikke
de halvtreds danske ord
din far havde lært,
du forstod ikke det danske vejr
frøs
i for lidt tøj
når det var koldt
og svedte
så vi kunne lugte dig
når det var varmt,
du forstod ikke
den danske opførsel
de danske piger
der holdt i hånd
og kyssede i klubben,
de danske drenge
der kaldte dig for perker
i stedet for Parwana
du forstod ikke
alt det andet
der var anderledes
i det nye land.
Tre vintre senere
og et nyt forår
den lille bange afghanske pige
har nu fået lav talje
en duft af ungdom
make up
på de øjne
som ser direkte på en
og smiler
mens du går videre
med de seje tøser
og en
udfordring til verden
i sort skrift
på den vuggende bagdel.
Hvordan er det nu
Fru. Minister
at Parwana skal falde
ind i det afghanske,
5 år
borte fra
Kabul.
se også facebook Anstændighed for Parween
GI' OS VORES DANMARK TILBAGE ...
Solen skinner på os
her i lille
Danmark.
Flaget er hejst
over kolonihaven
men hvad sker der
for os?
Messerschmidt stjal
ordene fra en afdød
Gi' os Danmark tilbage
ja
men det er
Danmark
med plads til os alle
og
ingen
Messerschmidt
som grænsevagt
jeg kan stadig høre ekkoet
af hans tale om de serbiske brødre
militserne dernede
er også erfarne i
had
udrensning
og passen på Mladic.
Gi os det Danmark
hvor vi stolt
bærer Dannebrog
og værner
om de fremmede
der har søgt ly hos os.
Der var engang
jøderne blev sejlet i sikkerhed
men
det var inden den her
Messerschmidt.
Dengang
mine forældre lærte mig
hvad ens næste var
ville Parween
ikke blive skilt
fra sine børn..
dengang....
Hvad sker der
i Danmark
når Udlændingeservice
går hånd i hånd
med Pia og
Messerschmidt?
PS
Jeg kendte engang en anden afghansk pige
med mørkbrune øjne
og et smil til verden.
Første gang jeg så hende
direkte fra Islamabad,
tre år
i den store lejr.
Bange øjne
i dækning bag far
storebror
og to mindre søstre.
Du forstod ikke
de halvtreds danske ord
din far havde lært,
du forstod ikke det danske vejr
frøs
i for lidt tøj
når det var koldt
og svedte
så vi kunne lugte dig
når det var varmt,
du forstod ikke
den danske opførsel
de danske piger
der holdt i hånd
og kyssede i klubben,
de danske drenge
der kaldte dig for perker
i stedet for Parwana
du forstod ikke
alt det andet
der var anderledes
i det nye land.
Tre vintre senere
og et nyt forår
den lille bange afghanske pige
har nu fået lav talje
en duft af ungdom
make up
på de øjne
som ser direkte på en
og smiler
mens du går videre
med de seje tøser
og en
udfordring til verden
i sort skrift
på den vuggende bagdel.
Hvordan er det nu
Fru. Minister
at Parwana skal falde
ind i det afghanske,
5 år
borte fra
Kabul.
fredag den 15. maj 2009
onsdag den 22. april 2009
Verdens Bog Dag
Verdens bogdag fejres på Kulturmaskinen. Alle slags skrivende er velkomne til et åbent skriveværksted hvor vi arbejder med små opgaver som løses på stedet. 7 forfattere med tilknytning til Fyn vil deltage. Desuden bliver afdøde forfatter Vagn Predbjørns fødselsdagslegat uddelt.
UNESCO indstiftede Verdens Bogdag i 1995.
Fynske Forfattere, Odense Centralbibliotek og Kulturmaskinen fejrer i år bogen ved at fokusere på skriveprocessen, det omhyggelige og uforudsigelige arbejde der går forud for den gode bog.
Alle slags skrivende er velkomne til et åbent skriveværksted hvor vi arbejder med små opgaver som løses på stedet.
En række forfattere med tilknytning til Fyn vil deltage:
Bjarne Kim Pedersen
Ester Rutzou
Jo Hermann
Martin Jensen
Pernille Nederland
Pia Sigmund
Tomas Thøfner
Udover bogdagen bliver også afdøde forfatter Vagn Predbjørns fødselsdag fejret. Kl. 16. vil Vagn Predbjørns fødselsdagslegat blive uddelt
til et ungt menneske med en ganske speciel historie ...
Tor. d. 23. april 2009, kl. 15-17. (Fri entré)
Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
UNESCO indstiftede Verdens Bogdag i 1995.
Fynske Forfattere, Odense Centralbibliotek og Kulturmaskinen fejrer i år bogen ved at fokusere på skriveprocessen, det omhyggelige og uforudsigelige arbejde der går forud for den gode bog.
Alle slags skrivende er velkomne til et åbent skriveværksted hvor vi arbejder med små opgaver som løses på stedet.
En række forfattere med tilknytning til Fyn vil deltage:
Bjarne Kim Pedersen
Ester Rutzou
Jo Hermann
Martin Jensen
Pernille Nederland
Pia Sigmund
Tomas Thøfner
Udover bogdagen bliver også afdøde forfatter Vagn Predbjørns fødselsdag fejret. Kl. 16. vil Vagn Predbjørns fødselsdagslegat blive uddelt
til et ungt menneske med en ganske speciel historie ...
Tor. d. 23. april 2009, kl. 15-17. (Fri entré)
Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
torsdag den 16. april 2009
Aftenshowet
Onsdag den 08.04 var jeg i DR Radio Fyn med disse digte fra OVERHALING.
Det udløste deltagelse i Aftenshowet i morgen den 17.04 kl 18 plus lidt mere.
Her er smsdigtene
skidt smidt fra din bil
samler sig i vejsiden
grynt fra grøftesvin
dåsekasteren
sigter ikke, men rammer
grøfternes skønhed
øldåser efter
plæneklipper skærer sig
ind i dyrekød
en lille myre
i fart bliver mast
myrer bærer væk
en knust flaske på
cykelstien, punktering
venter forude
Det udløste deltagelse i Aftenshowet i morgen den 17.04 kl 18 plus lidt mere.
Her er smsdigtene
skidt smidt fra din bil
samler sig i vejsiden
grynt fra grøftesvin
dåsekasteren
sigter ikke, men rammer
grøfternes skønhed
øldåser efter
plæneklipper skærer sig
ind i dyrekød
en lille myre
i fart bliver mast
myrer bærer væk
en knust flaske på
cykelstien, punktering
venter forude
onsdag den 8. april 2009
torsdag den 2. april 2009
OVERHALING anmeldt på MetrOrd
1. udgave
Limryg , 126 sider
ISBN: 9788789929262
Ravnerock 2009
bjarne kim pedersen har andel i forlaget ravnerock, der blandt andet har udgivelser af claus hoexbroe, og michael dyst paa den gode samvittighed - hvordan man nu vender og drejer det. den er jeg med paa, den gode samvittighed, i de to ovennaevntes forfatteres tilfaelde. og jeg er ogsaa helt klar paa hr. pedersens nye bog “overhaling”.
for det er den smalleste bog jeg endnu har holdt i aanden, selvom emnet er almengyldigt! det er nemlig en bog fyldt primaert med trafik-digte, og en smule om kaerlighed.
og lidenskaben faar fuldt blus her i vaerket. og jeg mener lidenskab - i dette tilfaelde til trafikken og dens afvkling under medansvar af sine medtrafikanter. og jeg giver den baade groent lys, men ogsaa et lille klip i koerekortet.
det er nemlig en bog som hovedsagligt henvender sig til ( eller som virkelig gerne vil have fat i) den gruppe af unge mennesker der aldrig kommer til at laese den: de unge som koere raes, og har sat en aere i at saette ny hastsighedsrekord i fartdjaevelskab. de laeser sgu ikke digte.
men det er bjarne k. pedersen fuldt ud klar over, og han har loest problemet paa allersmukkeste vis, nemlig ved at fylde bogen med sms-digte, gjort i haiku-formen. - gys, kunne man saa tage sig til sit hjerte: endnu en af dem dér mange andre danske forfattere, der beskaeftiger sig ud i haiku-formen, og som pinedoed oedelaegger enhver respekt for baade haandvaerk, og goer-det-virkeligt-selv fornemmelsen, ved at insistere at kalde deres klumpetheder for - ja, altsaa… forfattere som… som, ok, som mig selv ( jeg goer det aldrig mere ). - selv kalder han ikke digtene for haiku. rigtig god stil!
formen i “overhaling” vil saa nu vaere afsloeret som digte paa tre vers, skrevet i fem/syv/fem- stavelser. en god kort form at arbejde i, og glimrende velegnet til at sende oprigtigt optimistiske ( digtene er ret beset mere optismistiske, end ligefrem formanende ) digte videre i farten.
og netop farten og druk er den helt store naturlige fjende i “overhaling”.
køre vildt af sted
brandert efter sekspakken
sidde i togvogn
—
nossebajerens
tid er ovre, politi
står der på bilen
—
nå over for gult
med den ekstra fart, måske
rammer jeg lidt rødt
—
køre forbi et
sted, glimtet af verden, som
forsvinder igen
—
(send bare videre!)
og saa er der ellers masser af guf til trafikfetichister, storebaeltsbeskrivelser af broen., f.eks. og billeder, ikke af nogen saerlig god kvalitet, eller af interesse for andre end virkelige banegårds-, vejnet- eller storebaeltbegejstrede. men det kan bogen altsaa ogsaa. den taler bredt og den er ultrasmal paa en og samme tid. det er ikke saa lidt af en bedrift! godt koert!
jeg ved at hr. pedersen arbejder paa a faa bogen ud som klassesaet paa produktionsskoler, vuc og lign. det vil vaere glimrende. der er digte nok i denne bog til alle koerende aldersgrupper.
groen boelge herfra! anbefalet, baade som vaerk og kuriosum.
af andre udgivelser kan naevnes:
“Drengerøve” - 2005
“SMS digte” - 2007
“Rundt om Enebærodde” -2008
poul g_x.
Limryg , 126 sider
ISBN: 9788789929262
Ravnerock 2009
bjarne kim pedersen har andel i forlaget ravnerock, der blandt andet har udgivelser af claus hoexbroe, og michael dyst paa den gode samvittighed - hvordan man nu vender og drejer det. den er jeg med paa, den gode samvittighed, i de to ovennaevntes forfatteres tilfaelde. og jeg er ogsaa helt klar paa hr. pedersens nye bog “overhaling”.
for det er den smalleste bog jeg endnu har holdt i aanden, selvom emnet er almengyldigt! det er nemlig en bog fyldt primaert med trafik-digte, og en smule om kaerlighed.
og lidenskaben faar fuldt blus her i vaerket. og jeg mener lidenskab - i dette tilfaelde til trafikken og dens afvkling under medansvar af sine medtrafikanter. og jeg giver den baade groent lys, men ogsaa et lille klip i koerekortet.
det er nemlig en bog som hovedsagligt henvender sig til ( eller som virkelig gerne vil have fat i) den gruppe af unge mennesker der aldrig kommer til at laese den: de unge som koere raes, og har sat en aere i at saette ny hastsighedsrekord i fartdjaevelskab. de laeser sgu ikke digte.
men det er bjarne k. pedersen fuldt ud klar over, og han har loest problemet paa allersmukkeste vis, nemlig ved at fylde bogen med sms-digte, gjort i haiku-formen. - gys, kunne man saa tage sig til sit hjerte: endnu en af dem dér mange andre danske forfattere, der beskaeftiger sig ud i haiku-formen, og som pinedoed oedelaegger enhver respekt for baade haandvaerk, og goer-det-virkeligt-selv fornemmelsen, ved at insistere at kalde deres klumpetheder for - ja, altsaa… forfattere som… som, ok, som mig selv ( jeg goer det aldrig mere ). - selv kalder han ikke digtene for haiku. rigtig god stil!
formen i “overhaling” vil saa nu vaere afsloeret som digte paa tre vers, skrevet i fem/syv/fem- stavelser. en god kort form at arbejde i, og glimrende velegnet til at sende oprigtigt optimistiske ( digtene er ret beset mere optismistiske, end ligefrem formanende ) digte videre i farten.
og netop farten og druk er den helt store naturlige fjende i “overhaling”.
køre vildt af sted
brandert efter sekspakken
sidde i togvogn
—
nossebajerens
tid er ovre, politi
står der på bilen
—
nå over for gult
med den ekstra fart, måske
rammer jeg lidt rødt
—
køre forbi et
sted, glimtet af verden, som
forsvinder igen
—
(send bare videre!)
og saa er der ellers masser af guf til trafikfetichister, storebaeltsbeskrivelser af broen., f.eks. og billeder, ikke af nogen saerlig god kvalitet, eller af interesse for andre end virkelige banegårds-, vejnet- eller storebaeltbegejstrede. men det kan bogen altsaa ogsaa. den taler bredt og den er ultrasmal paa en og samme tid. det er ikke saa lidt af en bedrift! godt koert!
jeg ved at hr. pedersen arbejder paa a faa bogen ud som klassesaet paa produktionsskoler, vuc og lign. det vil vaere glimrende. der er digte nok i denne bog til alle koerende aldersgrupper.
groen boelge herfra! anbefalet, baade som vaerk og kuriosum.
af andre udgivelser kan naevnes:
“Drengerøve” - 2005
“SMS digte” - 2007
“Rundt om Enebærodde” -2008
poul g_x.
onsdag den 18. marts 2009
Verdens PoesiDag
LØRDAG DEN 21.03
BANEGÅRDCENTRET 10 - 12
CAFÉ DRUEN & BØNNEN 15 - 17
Verdens PoesiDag 2009
I 1999 indstiftede UNESCO World Poetry Day, dagen er den 21. marts. Her i Danmark foretrækker vi at kalde det Verdens PoesiDag.
Fynske Forfattere, som er et netværk af forfattere fra Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere har sammen med Odense Centralbibliotek indbudt en række forfattere til at læse op under temaet 'Kulturmødet'.
Det er fjerde år at Fynske forfattere markerer PoesiDagen med et arrangement.
Temaet 'Kulturmødet' med en parentes 'på rejse' passer godt til netop Odense Banegårdcenter. Dels er her kultur, dels er stedet udgangspunkt for manges rejser rundt i landet og måske videre ud i verden.
Hver digter vil være at finde i en flyer med et digt på dansk og oversat. Eller forfatterens eget sprog og oversat til dansk.
Der er oversættelse til og fra kinesisk, fransk, engelsk, svensk og tysk.
Fra kl. 10 til 12 vil forfatterne med fynske rødder læse op. Der vil blive læst op af: Jun Feng, Viggo Madsen, Mikael Josephsen, Bue Nordström, Cindy Lynn Brown, Poul G. Exner, Sarah Elise Bruun og Bjarne Kim Pedersen.
Benny Pedersen vil lave videodokumentation, så begivenheden kan leve videre efter formiddagen i Odense Banegårdcenter.
Benny Pedersen er forfatter/lyriker og de sidste år har han arbejdet med at lave videoportrætter af danske digtere: Digtere på DVD.
Oplæsningen vil foregå på Centralbiblioteket og foran rulletrapperne til togperronerne. Samtidig vil flyeren blive uddelt så de rejsende får et digt med ud i verden.
Fra kl. 15 til 17 vil digterne m.fl. kunne høres på Café Druen & Bønnen Vestergade 15, 5000 Odense C.
Her vil der være mulighed for at se, høre og opleve digterne i en hyggelig caféstemning.
BANEGÅRDCENTRET 10 - 12
CAFÉ DRUEN & BØNNEN 15 - 17
Verdens PoesiDag 2009
I 1999 indstiftede UNESCO World Poetry Day, dagen er den 21. marts. Her i Danmark foretrækker vi at kalde det Verdens PoesiDag.
Fynske Forfattere, som er et netværk af forfattere fra Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere har sammen med Odense Centralbibliotek indbudt en række forfattere til at læse op under temaet 'Kulturmødet'.
Det er fjerde år at Fynske forfattere markerer PoesiDagen med et arrangement.
Temaet 'Kulturmødet' med en parentes 'på rejse' passer godt til netop Odense Banegårdcenter. Dels er her kultur, dels er stedet udgangspunkt for manges rejser rundt i landet og måske videre ud i verden.
Hver digter vil være at finde i en flyer med et digt på dansk og oversat. Eller forfatterens eget sprog og oversat til dansk.
Der er oversættelse til og fra kinesisk, fransk, engelsk, svensk og tysk.
Fra kl. 10 til 12 vil forfatterne med fynske rødder læse op. Der vil blive læst op af: Jun Feng, Viggo Madsen, Mikael Josephsen, Bue Nordström, Cindy Lynn Brown, Poul G. Exner, Sarah Elise Bruun og Bjarne Kim Pedersen.
Benny Pedersen vil lave videodokumentation, så begivenheden kan leve videre efter formiddagen i Odense Banegårdcenter.
Benny Pedersen er forfatter/lyriker og de sidste år har han arbejdet med at lave videoportrætter af danske digtere: Digtere på DVD.
Oplæsningen vil foregå på Centralbiblioteket og foran rulletrapperne til togperronerne. Samtidig vil flyeren blive uddelt så de rejsende får et digt med ud i verden.
Fra kl. 15 til 17 vil digterne m.fl. kunne høres på Café Druen & Bønnen Vestergade 15, 5000 Odense C.
Her vil der være mulighed for at se, høre og opleve digterne i en hyggelig caféstemning.
lørdag den 7. marts 2009
fredag den 6. marts 2009
TV2 Fyn Flux
Se og hør glimt fra OVERHALING i aften den 6. på TV2 Fyn i kulturprogrammet Flux mellem 19.30 og 20
nå over for gult
med den ekstra fart, måske
rammer jeg lidt rødt
Alle digtene bliver efterhånden lagt ind på www.overhaling.blogspot.com
nå over for gult
med den ekstra fart, måske
rammer jeg lidt rødt
Alle digtene bliver efterhånden lagt ind på www.overhaling.blogspot.com
søndag den 8. februar 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
