Anstændighed for Parween Fynske Forfatteres tekster

ANSTÆNDIGHED FOR PARWEEN




Forslag til indgangsbøn ved gudstjenesten for Folketingets åbning

Vor Herre Jesus Kristus!
Du som sagde til os:
”Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår
de skriftkloges og farisæernes,
kommer I slet ikke ind i Himmeriget”
og derved bød os at tolke selv loven
i kærlighedens lys.
Når den dag kommer, som du har sagt,
hvor dommen skal fældes over vore liv,
vil vi sige til dig:
”Vi så dig sulte, men rakte dig blot tomme hænder.
Vi så din tørst, men kastede brønden til.
Vi så, du var fremmed, men tog ikke mod dig.
Vi så, du var nøgen, men beholdt klæderne på vore egne rygge.
Vi så dig fængslet og syg, men besøgte dig ikke for at lindre din smerte.”
Men, Herre, vi vil selvfølgelig kunne forsvare vor mangel på handling,
og du må frikende os
og give os indpas i dit Rige,
hvor du med Faderen og Helligånden
lever og regerer,
én sand Gud fra evighed til evighed,
da vi blot handlede lige efter bogen.

Martin Jensen




Vi spiste - ja vi yndede at spise chokoladeæggene der fylder
hver eneste påske, nu får min lille pige blot en mand. Går

med, hvem jeg nu ser, han giver sin lille pige et æg han
lægger på graven, for nu sover hun.

Nede i graven kan man også lige tage at hvile ud,
også selvom man jo gik ind, (troede man),
inden man tog der ned.

Hov hov, Du! Her bliver du, nu du alligevel er
hernede: uden din lille pige, denne blide søvn,

fordi at tiden er en chokolademaskine - kan bare blive ved
og ved. Se nu, ægget på graven, er i blåt, støbt af messing,
og nu må han lade det

falde ned på graven og på mig, der vil ligne hans lille pige,
så stendød som hun er nu, den fyldte chokolade smager stadig af
det samme, som sidste påske,

KUN FOR DE LEVENDE! Gående, spørger vi:
Smager chokoladerne dig? Spiser det derfor nu,
piller mit helt private guldæg, ødelægger messingen,
sådan bladrer du jo også i noget andet på mig, kære du,

men ikke i den ægte, nu fastende, lille pige. Det ville jo være
perverst sådan at sige: Jeg bladrer i min lille piges indtørrede
blomst, kun våd fra mulden, hvor ingen får lov at ligge i fred,
(Når man først har lagt det hersens æg,
gækker alle rundt omkring én i gaderne.)

Min pige spiser ikke mere æg, derfor er der indeni mig sørgedag,
messingblå golde æg til hendes døde beholder, det bankende hjerte,
hendes skrigende æggestokke er faktisk sultne efter chokolade,
lidt påskeskæg.

Sarah Elise Bruun





HJERTEBARM

Jeg afstod mine hænder
fik ved et uheld knive i stedet
det bliver ikke nemt
at sig goddag igen
Mit hoved runger
et alt for stort kirkerum
Min barm får I ikke
børn er et stædigt spirende håb
Men tag da mit hjerte
jeg fornemmer og tror
I har brug for ét

Anders Rostrup Lorentzen – juni 2009




HÆNDER / TÆNDER

I en drøm havde jeg tre tænder
tydeligt formet som bittesmå hænder
de sad i overskud i ly af overlæben
Jeg knækkede dem resolut af
det gav et sug af fryd og gru
en genlyd af barndommens tabte mælketænder
spidsen af tungen afsøgte
de tre små kratere
der i det øjeblik føltes store
Jeg tog tandhænderne op for øjet
de var blevet lidt sorte på det hvide
nok derfor de var så relativt lette
at få ud

Anders Rostrup Lorentzen – juni 2009




I WISH

I wish everybody peace
But who is going to wish me such a thing?
God
I need an answer
A very simple answer

Why?
Why!

I love my country.
I love my people.
We are young.
What did we do?
What's wrong with us, God?
Please answer me

I can't bear watching police killing my people
Who can help us?
Dear God, what are you doing up there in the sky?
Look at my sick face
Don't you want to say words of sympathy
when you see my tears coming down?

I think the only thing that I can wish for myself
is death
I beg you don't forget my people.
Please pray for them as you pray for your country
Maybe it's the last Email that I send to you
cause there's no hope anymore

Farzane & Kenneth Skipper




Fra
Mandag
til Fredag
arbejder
vi,
lige indtil det bliver
Weekend,
for i Weekenden
hygger vi
i stedet for at
arbejde,
som vi gør
fra mandag til
fredag.

Hver lørdag
på afstand
af dagene
udenom
weekenden
pakker vi
vores
hadetøj
og kører i
hadeland,
for vi elsker
at hade
med hadebælter af kork
om livet og hadevinger
på armene leger vi
med hadebolde,
der vugger på bølgen
i det store
hadeland.

Jeg lærer mine små søskende at hade.
Lærer dem de rigtige tag.
Håndkant og crawl.
Efter en lang dag i hadelandet
Kører vi så hjem igen og weekendsmovser
risengrød med ketchup
direkte af hadgryden,
der simrer over bålet.

Kenneth Skipper




jeg har bygget min have med lyset
så jeg kan gå ind og hvile mig
uden at se eller høre eller tænke eller tro
det er så fri som magneten løber sin uanstrengte tur

en dag kommer mørket, sandhedens læremester
da lukker haven sin dør og sin himmel
de levende ved ikke hvad det betyder
de døde er allerede ligeglade med om det betyder
noget, om det findes

jeg står stille og ser håbet rejse op i luften
smukt og flygtigt som en regnbuefarvet boble
opstå og forsvinde, uden at efterlade et spor
den letsindigste tjeneste er gjort igen og igen
takket være moralens uholdbare ønsketænkning
i alle mulige hyggelige mønstre

dog findes kærlighed og kærlighed og kærligheder
uden for min lysets have
jeg ved det
og jeg behøver ikke se eller høre eller tænke eller tro på det
livet forbliver et uopklaret liv
fordi det er så lysklar en viden

jeg har bygget min have med lyset
men nu strejfer jeg også omkring i mørket
hvor jeg kan synge og danse
og se og høre og tænke og tro
på noget uhyggeligt

- -

foråret kommer, og jeg hviler og drømmer i min have
så kommer sommeren, så går den
så er jeg igen udenfor
og jeg er også forberedt på
at vide alt om sandheden og virkeligheden
om alt det grusomste
netop i denne smukkeste verden

Jun Feng




HJEM?

Jeg kendte engang en afghansk pige
med mørkbrune øjne
og et smil til verden.

Første gang jeg så hende
direkte fra Islamabad,
tre år
i den store lejr.

Bange øjne
i dækning bag far
storebror
og to mindre søstre.

Du forstod ikke
de halvtreds danske ord
din far havde lært,
du forstod ikke det danske vejr
frøs
i for lidt tøj
når det var koldt
og svedte
så vi kunne lugte dig
når det var varmt,

du forstod ikke
den danske opførsel
de danske piger
der holdt i hånd
og kyssede i klubben,

de danske drenge
der kaldte dig for perker
i stedet for Parwana
du forstod ikke
alt det andet
der var anderledes
i det nye land.

Tre vintre senere
og et nyt forår
den lille bange afghanske pige
har nu fået lav talje
en duft af ungdom
make up
på de øjne
som ser direkte på en
og smiler
mens du går videre
med de seje tøser
og en
udfordring til verden
i sort skrift
på den vuggende bagdel.

Hvordan er det nu
Fru Minister
at Parwana skal falde
ind i det afghanske,
5 år
borte fra
Kabul.

Bjarne Kim Pedersen




VENNER

Friends
hedder venner på dansk
og
smilet bryder grænser
når vi hører
tre forskellige sprog
i den samme sætning.

Børnene
leger sammen
på tværs
eller på trods
af grænser.

Bygger venskaber
som
bryder med forestillinger om
hvem de andre er.

Bjarne Kim Pedersen




TIL PARWEEN

Jeg ville gerne give dig en skulder at græde ved,
men du vil ikke have min skulder, du vil have dine børn på skødet

Jeg ville gerne give dig et knus,
men du vil ikke have mit knus, du vil have din mands hver dag resten af livet

Jeg ville gerne give dig noget at tro på,
men dem, jeg selv troede på, har svigtet både dig og mig

Jeg kan bare give dig mine ord,
jeg forstår godt, hvis du spytter på dem.

Vibeke Marx








Fynske forfatteres ord til det officielle Danmark og Udlændingeservice,
der ikke har tøvet med at udvise en afghansk mor væk fra mand
og to små børn der alle er danske statsborgere.
'Det er lige efter bogen', lyder det fra Udlændingeservice.
Her er nogle ord til en begyndelse på en ny bog.
Bjarne Kim Pedersen ’Anstændighed for Parween’