Lige hjemkommet fra en god eftermiddag i selskab med et godt publikum og gode kollegaer. Det var skønt at være del af et hus som summede af liv.
Her er et af mine bidrag til dagen.
INTEGRATION
Jeg kender en pige
med mørkbrune øjne
og et smil til verden.
Første gang jeg så hende
direkte fra Islamabad,
tre år
i den store lejr.
Bange øjne
i dækning bag far
storebror
og to mindre søstre.
Du forstod ikke
de halvtreds danske ord
din far havde lært,
du forstod ikke det danske vejr
frøs
i for lidt tøj
når det var koldt
og svedte
så vi kunne lugte dig
når det var varmt,
du forstod ikke
den danske opførsel
de danske piger
der holdt i hånd
og kyssede i klubben,
du forstod ikke
alt det andet
der var anderledes
i det nye land.
Tre vintre senere
og et nyt forår
den lille bange
afghanske pige
har nu fået lav talje
en duft af ungdom
make up
på de øjne
som ser direkte på en
og smiler
mens du går videre
med de seje tøser
og en
udfordring til verden
i sort skrift
på den vuggende bagdel.
Hvordan er det nu
Hr. Minister
at Parwana skal falde
ind i det afghanske,
5 år
borte fra
Kabul.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar