Mordet på Børnebiblioteket af Henrik Nilaus

Kronik Berlingske Tidende
Biblioteksstyrelsen har udsendt et oplæg til »Fremtidens biblioteksbetjening af børn«, som lægger kraftigt op til en nedprioritering af bogen. I det næsten bogløse bibliotek regnes der med en nedskæring på bogindkøb på helt op til 66 pct.
Af Henrik Nilaus, Forfatter Medlem af Dansk Forfatterforenings styrelse for Børne- og ungdomslitteratur
Tirsdag den 22. april 2008, 22:30
Børns interesse for at læse bøger er lige så stor som for 10 år siden.
Denne oplysning er at læse i den 120 siders store rapport fra Biblioteksstyrelsen om fremtidens biblioteksbetjening af børn. Baggrunden for rapporten er ellers den svigtende interesse blandt børn for at bruge folkebibliotekerne.
Men det går rigtig godt for folkebibliotekerne trods nedskæringer og lukninger af filialer. Efter at udlånet af bogligt materiale til børn i mange har været faldende, har det i perioden 2002 til 2006 ligget stabilt på mellem 18 og 19 millioner udlån, og endda med en lille stigning siden 2003.
Derimod er der andre ting, det ikke helt går så godt for: Fra 1998 til 2004 er der sket et markant fald i andelen af børn, der bruger biblioteket til andre ting. Andelen af børn, der kommer for at bruge computer/internet, er i den periode faldet med 33 pct., og andelen af børn, der kommer for at være sammen med kammerater/lege, er tilsvarende faldet markant, nemlig med 43 pct.
Konklusionen burde derfor være indlysende: Folkebibliotekernes satsning på andre medier end bøger har slået fejl og har betydet, at færre børn benytter folkebibliotekerne.
Desværre og noget overraskende drager Biblioteksstyrelsen den modsatte konklusion. De ønsker at omdefinere deres egen rolle, at introducere det næsten bogløse bibliotek og foretage en massiv satsning på alt andet end bøger. Biblioteket vil fremover det hele, og materialevalget skal fremover ske på børnenes præmisser. Idet børn dybest set ved, hvad der er bedst for dem selv.
Man kan vel kun glæde sig over, at det ikke er de samme holdninger, der er fremherskende i ministeriet for sundhed og forebyggelse og deres anbefalinger vedrørende børns kost.
Udarbejdelsen af Dansk litteraturs kanon må på den baggrund også anses som en utidig indblanding.
Bibliotek som skolefritidsordning: Udvalget anbefaler, at bibliotekerne arbejder med leg som værdifuld aktivitet og gør legekultur til en central del af indholdet og formidlingen i forhold til børn.
Udvalget anbefaler, at personalet uddannes til at kvalitetsvurdere legetøj.
Vigtige aktiviteter for børn og børns udvikling, men hører vel ret beset mere hjemme i en skolefritidsordning, hvor der er ansat uddannede pædagoger.
Bibliotek som musikskole: De læreprocesser, der er en forudsætning for at skabe digital dannelse (f.eks. at skabe sin egen musik på nettet), kræver, at børn udfordres af andre, der allerede er længere fremme og evner at vejlede i forhold til den kreative proces, og børnene må mødes fysisk og komme sammen over tid, så forhindringer undervejs overvindes.
At skabe sin egen musik på nettet og instruere børn i det, vil være såvel tids- som ressourcekrævende og forudsætte et kontinuerligt forløb, som meget dårligt stemmer overens med holdningen til et bibliotek som et sted, hvor man kommer og går og ikke er forpligtet.
Bibliotek som ungdomsklub: Der skal både fysisk og mentalt være plads til større grupper børn, der spiller på computere, hører musik og hænger ud uden noget ydre formål.
Børn skal inviteres til at bruge deres sanser og eksponere sig selv.
Her er vi så ovre i forslag om at omdanne biblioteket til en ungdomsklub for unge, som keder sig. Ungdomsklubber er vigtige, men er det en opgave for et folkebibliotek?
Bibliotek som kvalificeret internetcafé: Udvalget anbefaler, at bibliotekerne udnytter internettet som socialt medie ved blandt andet at prioritere personalet som værter og ressourcer i virtuelle netværk for børn.
Derfor er det afgørende, at der er tid og ressourcer i biblioteket til, at personalet kan være til stede og støtte.
Med ovennævnte anbefalinger til, at bibliotekarerne bruger en stor del af deres tid til at være netværter for børnene, er det nærliggende at spørge, hvor den tid skal komme fra, eller hvor den tid skal gå fra.
Biblioteket som blockbuster: Der, hvor der er fremgang for bibliotekerne, er udlån af video/DVD. Flere børn end tidligere er interesseret i at låne film og video/DVD, måske fordi bibliotekerne har oprustet på dette felt, måske fordi adgangen til dette medie via internettet fortsat ikke er fuldt udbygget og tilgængeligt.
Her forudser Biblioteksstyrelsen en snarlig nedgang i udlån af DVD og film, da det forventes, at de medier meget snart vil være tilgængelige på nettet.
Biblioteket som skole: Lektiecafeer på bibliotekerne kan fungere som et fristed uden for skolemiljøet for de børn, som har mange faglige og sociale nederlag bag sig.
Der er ikke tvivl om, at lektiecafeer vil være en stor hjælp både for børn og deres forældre. Her nævnes specielt børn med mange faglige og sociale nederlag bag sig. Til de børn kræves imidlertid specialuddannede lærere og pædagoger.
Bibliotekarer som socialrådgivere: Udvalget anbefaler, at fremtidens bibliotek påtager sig en rolle i forhold til børn med særlige behov, herunder handicappede og socialt sårbare børn. Målet er, at biblioteket tilbyder dem en uformel ramme til udvikling af faglige, kulturelle og sociale ressourcer.
Biblioteket har et særligt potentiale for at tiltrække ressourcesvage børn og unge – med såvel dansk som anden etnisk baggrund end dansk.
Mange socialt dårligt stillede og ressourcesvage børn har brug for hjælp, og her bør gøres en faglig kompetent indsats, som kræver uddannede socialrådgivere og pædagoger.
Bibliotek som bibliotek: Det har været muligt at finde positive udsagn om bogens rolle og betydning, men det har desværre været lettere at finde det modsatte:
Bogen er dog stadig et centralt medie, da den leverer spin-offs til de øvrige medier. Og børnene oplever det stadig som vigtigt at kunne læse og skrive, da det er en forudsætning for, at de kan få det fulde udbytte af de nye medier.
Læseaktiviteterne skal fokusere bredt på lystlæsermøder med andre medier end bøger og skriftkultur – f.eks. filmværker, virtuelle romaner osv.
Her kan det vist ikke siges tydeligere. Børn skal lære at læse, for ellers kan de ikke benytte internettet eller spille computerspil. Lystlæsere skal i stedet for en bog have en film eller virtuelle romaner, for bogen er ikke længere det primære medie. Altså en aktiv indsats for at få børnene væk fra bøgerne.
Hvis blot en brøkdel af ovennævnte forslag skal kunne gennemføres, må det betyde en markant tilgang og opkvalificering af personalet i bibliotekerne, da de fremover skal være: netværter og eksperter på internettet, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og måske også bibliotekarer.
Der er imidlertid ikke lagt op til øgede bevillinger, men udelukkende til en omfordeling af nuværende ressourcer, hvilket vil betyde en kraftig beskæring af indkøb af bøger.
I det næsten bogløse bibliotek regnes der med en nedskæring på bogindkøb på helt op til 66 pct. En sådan beskæring vil få uoverskuelige følger for hele det danske børnebogsmarked, og antallet af udgivelser af danske børnebøger vil falde dramatisk.
I stedet vil vi foreslå, at bibliotekerne fastholder bogen som sit centrale medie, og styrker samarbejdet med forfatterne. Det kan f.eks. ske ved at lave hyppige, skiftende udstillinger, oprette anmelderklubber, lystlæserklubber, holde forfatterbesøg, lave skrivegrupper med forfattere osv.
Som forfattere vil vi meget gerne indgå aktivt i udviklingen af folkebibliotekerne, til gavn for børn, bøger og læsningen. Ligesom vi støtter det spændende arbejde, der er igangsat med: Orla-prisen, Smart-Parat-Svar-quizzen og Hvor højt kan du læse?
Der står meget i den 120 siders store rapport, men der er også udeladelser. F.eks. står der ikke noget om bogens unikke fordel ved at styrke børn fantasi, idet ordene skaber billeder, som børnene selv skal danne. Dette er unikt i forhold til f.eks. film og computerspil.
Der står heller ikke noget om, hvad Biblioteksstyrelsen forventer, at faldet i udlån af bøger vil blive, eller hvad det vil få af betydning for børnenes evne til at læse.
Brian Mikkelsen har ved flere lejligheder tilkendegivet, at han vil kæmpe for børnebogen. Der vil blive brug for hans aktive indsats.