Mordet på Børnebiblioteket af Henrik Nilaus

Kronik Berlingske Tidende
Biblioteksstyrelsen har udsendt et oplæg til »Fremtidens biblioteksbetjening af børn«, som lægger kraftigt op til en nedprioritering af bogen. I det næsten bogløse bibliotek regnes der med en nedskæring på bogindkøb på helt op til 66 pct.
Af Henrik Nilaus, Forfatter Medlem af Dansk Forfatterforenings styrelse for Børne- og ungdomslitteratur
Tirsdag den 22. april 2008, 22:30
Børns interesse for at læse bøger er lige så stor som for 10 år siden.
Denne oplysning er at læse i den 120 siders store rapport fra Biblioteksstyrelsen om fremtidens biblioteksbetjening af børn. Baggrunden for rapporten er ellers den svigtende interesse blandt børn for at bruge folkebibliotekerne.
Men det går rigtig godt for folkebibliotekerne trods nedskæringer og lukninger af filialer. Efter at udlånet af bogligt materiale til børn i mange har været faldende, har det i perioden 2002 til 2006 ligget stabilt på mellem 18 og 19 millioner udlån, og endda med en lille stigning siden 2003.
Derimod er der andre ting, det ikke helt går så godt for: Fra 1998 til 2004 er der sket et markant fald i andelen af børn, der bruger biblioteket til andre ting. Andelen af børn, der kommer for at bruge computer/internet, er i den periode faldet med 33 pct., og andelen af børn, der kommer for at være sammen med kammerater/lege, er tilsvarende faldet markant, nemlig med 43 pct.
Konklusionen burde derfor være indlysende: Folkebibliotekernes satsning på andre medier end bøger har slået fejl og har betydet, at færre børn benytter folkebibliotekerne.
Desværre og noget overraskende drager Biblioteksstyrelsen den modsatte konklusion. De ønsker at omdefinere deres egen rolle, at introducere det næsten bogløse bibliotek og foretage en massiv satsning på alt andet end bøger. Biblioteket vil fremover det hele, og materialevalget skal fremover ske på børnenes præmisser. Idet børn dybest set ved, hvad der er bedst for dem selv.
Man kan vel kun glæde sig over, at det ikke er de samme holdninger, der er fremherskende i ministeriet for sundhed og forebyggelse og deres anbefalinger vedrørende børns kost.
Udarbejdelsen af Dansk litteraturs kanon må på den baggrund også anses som en utidig indblanding.
Bibliotek som skolefritidsordning: Udvalget anbefaler, at bibliotekerne arbejder med leg som værdifuld aktivitet og gør legekultur til en central del af indholdet og formidlingen i forhold til børn.
Udvalget anbefaler, at personalet uddannes til at kvalitetsvurdere legetøj.
Vigtige aktiviteter for børn og børns udvikling, men hører vel ret beset mere hjemme i en skolefritidsordning, hvor der er ansat uddannede pædagoger.
Bibliotek som musikskole: De læreprocesser, der er en forudsætning for at skabe digital dannelse (f.eks. at skabe sin egen musik på nettet), kræver, at børn udfordres af andre, der allerede er længere fremme og evner at vejlede i forhold til den kreative proces, og børnene må mødes fysisk og komme sammen over tid, så forhindringer undervejs overvindes.
At skabe sin egen musik på nettet og instruere børn i det, vil være såvel tids- som ressourcekrævende og forudsætte et kontinuerligt forløb, som meget dårligt stemmer overens med holdningen til et bibliotek som et sted, hvor man kommer og går og ikke er forpligtet.
Bibliotek som ungdomsklub: Der skal både fysisk og mentalt være plads til større grupper børn, der spiller på computere, hører musik og hænger ud uden noget ydre formål.
Børn skal inviteres til at bruge deres sanser og eksponere sig selv.
Her er vi så ovre i forslag om at omdanne biblioteket til en ungdomsklub for unge, som keder sig. Ungdomsklubber er vigtige, men er det en opgave for et folkebibliotek?
Bibliotek som kvalificeret internetcafé: Udvalget anbefaler, at bibliotekerne udnytter internettet som socialt medie ved blandt andet at prioritere personalet som værter og ressourcer i virtuelle netværk for børn.
Derfor er det afgørende, at der er tid og ressourcer i biblioteket til, at personalet kan være til stede og støtte.
Med ovennævnte anbefalinger til, at bibliotekarerne bruger en stor del af deres tid til at være netværter for børnene, er det nærliggende at spørge, hvor den tid skal komme fra, eller hvor den tid skal gå fra.
Biblioteket som blockbuster: Der, hvor der er fremgang for bibliotekerne, er udlån af video/DVD. Flere børn end tidligere er interesseret i at låne film og video/DVD, måske fordi bibliotekerne har oprustet på dette felt, måske fordi adgangen til dette medie via internettet fortsat ikke er fuldt udbygget og tilgængeligt.
Her forudser Biblioteksstyrelsen en snarlig nedgang i udlån af DVD og film, da det forventes, at de medier meget snart vil være tilgængelige på nettet.
Biblioteket som skole: Lektiecafeer på bibliotekerne kan fungere som et fristed uden for skolemiljøet for de børn, som har mange faglige og sociale nederlag bag sig.
Der er ikke tvivl om, at lektiecafeer vil være en stor hjælp både for børn og deres forældre. Her nævnes specielt børn med mange faglige og sociale nederlag bag sig. Til de børn kræves imidlertid specialuddannede lærere og pædagoger.
Bibliotekarer som socialrådgivere: Udvalget anbefaler, at fremtidens bibliotek påtager sig en rolle i forhold til børn med særlige behov, herunder handicappede og socialt sårbare børn. Målet er, at biblioteket tilbyder dem en uformel ramme til udvikling af faglige, kulturelle og sociale ressourcer.
Biblioteket har et særligt potentiale for at tiltrække ressourcesvage børn og unge – med såvel dansk som anden etnisk baggrund end dansk.
Mange socialt dårligt stillede og ressourcesvage børn har brug for hjælp, og her bør gøres en faglig kompetent indsats, som kræver uddannede socialrådgivere og pædagoger.
Bibliotek som bibliotek: Det har været muligt at finde positive udsagn om bogens rolle og betydning, men det har desværre været lettere at finde det modsatte:
Bogen er dog stadig et centralt medie, da den leverer spin-offs til de øvrige medier. Og børnene oplever det stadig som vigtigt at kunne læse og skrive, da det er en forudsætning for, at de kan få det fulde udbytte af de nye medier.
Læseaktiviteterne skal fokusere bredt på lystlæsermøder med andre medier end bøger og skriftkultur – f.eks. filmværker, virtuelle romaner osv.
Her kan det vist ikke siges tydeligere. Børn skal lære at læse, for ellers kan de ikke benytte internettet eller spille computerspil. Lystlæsere skal i stedet for en bog have en film eller virtuelle romaner, for bogen er ikke længere det primære medie. Altså en aktiv indsats for at få børnene væk fra bøgerne.
Hvis blot en brøkdel af ovennævnte forslag skal kunne gennemføres, må det betyde en markant tilgang og opkvalificering af personalet i bibliotekerne, da de fremover skal være: netværter og eksperter på internettet, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og måske også bibliotekarer.
Der er imidlertid ikke lagt op til øgede bevillinger, men udelukkende til en omfordeling af nuværende ressourcer, hvilket vil betyde en kraftig beskæring af indkøb af bøger.
I det næsten bogløse bibliotek regnes der med en nedskæring på bogindkøb på helt op til 66 pct. En sådan beskæring vil få uoverskuelige følger for hele det danske børnebogsmarked, og antallet af udgivelser af danske børnebøger vil falde dramatisk.
I stedet vil vi foreslå, at bibliotekerne fastholder bogen som sit centrale medie, og styrker samarbejdet med forfatterne. Det kan f.eks. ske ved at lave hyppige, skiftende udstillinger, oprette anmelderklubber, lystlæserklubber, holde forfatterbesøg, lave skrivegrupper med forfattere osv.
Som forfattere vil vi meget gerne indgå aktivt i udviklingen af folkebibliotekerne, til gavn for børn, bøger og læsningen. Ligesom vi støtter det spændende arbejde, der er igangsat med: Orla-prisen, Smart-Parat-Svar-quizzen og Hvor højt kan du læse?
Der står meget i den 120 siders store rapport, men der er også udeladelser. F.eks. står der ikke noget om bogens unikke fordel ved at styrke børn fantasi, idet ordene skaber billeder, som børnene selv skal danne. Dette er unikt i forhold til f.eks. film og computerspil.
Der står heller ikke noget om, hvad Biblioteksstyrelsen forventer, at faldet i udlån af bøger vil blive, eller hvad det vil få af betydning for børnenes evne til at læse.
Brian Mikkelsen har ved flere lejligheder tilkendegivet, at han vil kæmpe for børnebogen. Der vil blive brug for hans aktive indsats.

Tillykke Vollsmose Kulturhus

Lige hjemkommet fra en god eftermiddag i selskab med et godt publikum og gode kollegaer. Det var skønt at være del af et hus som summede af liv.
Her er et af mine bidrag til dagen.

INTEGRATION


Jeg kender en pige
med mørkbrune øjne
og et smil til verden.

Første gang jeg så hende
direkte fra Islamabad,
tre år
i den store lejr.

Bange øjne
i dækning bag far
storebror
og to mindre søstre.

Du forstod ikke
de halvtreds danske ord
din far havde lært,
du forstod ikke det danske vejr
frøs
i for lidt tøj
når det var koldt
og svedte
så vi kunne lugte dig
når det var varmt,

du forstod ikke
den danske opførsel
de danske piger
der holdt i hånd
og kyssede i klubben,

du forstod ikke
alt det andet
der var anderledes
i det nye land.

Tre vintre senere
og et nyt forår
den lille bange
afghanske pige
har nu fået lav talje
en duft af ungdom
make up
på de øjne
som ser direkte på en
og smiler
mens du går videre
med de seje tøser
og en
udfordring til verden
i sort skrift
på den vuggende bagdel.

Hvordan er det nu
Hr. Minister
at Parwana skal falde
ind i det afghanske,
5 år
borte fra
Kabul.

Fynske Forfattere til Vollsmose Kulturhus åbning

Den 05.04 klokken 15.00 Fynske Forfattere er med til at åbne
Vollsmose Kulturhus
Hør
Vibeke Marx
Karl Nielsen
Bjarne Kim Pedersen
Sonja Christiansen
Kenneth Skipper
Anni Broue

En roman på mobilen fra Nyhedsavisen

Af: Dilan Tamac (Journalist)
"3. april 2008 05:51 Kultur| I Japan bippes tårepersere lystigt ind med mobilknapperne og bliver til hele romaner. Sms-bøgerne bliver solgt i milioncifre og sidder tungt på bestseller-listerne


Koizora er en gymnasiepige, der bliver voldtaget, mobbet, og i sidste bliver hun gravid.

Fortællingen er fra sms-romanen 'Love Sky', som er skrevet over mobiltelefon af en ung kvinde ved navn Mika. Romanen er solgt i mere end 20 millioner eksemplarer og er blot én af de mange sms-romaner udgivet i Japan.

Historierne bliver skrevet af unge til andre unge med både sms-forkortelser og smileys. Når sms-romanen bliver skabt, kan læserne gratis downloade den på internettet. Hvis romanen er et hit på nettet, bliver den så efterfølgende udgivet i en papirversion.

»Det er en moderne form for føljeton, der er skrevet i kort form. Og det handler om glæden ved at få det nye afsnit af historien, som man kan sidde og læse i toget. Men mobiltelefonen bliver brugt anderledes i Japan, hvor man bor trangt og bruger meget tid på transport. I Danmark bevæger vi os ikke over lige så store afstande,« siger Gitte Stald, der er medieforsker ved IT-Universitetet.

Et andet eksempel på en succesfuld sms-roman er værket ’If You’, der er skrevet af den 21-årige japanske kvinde, Rin. Bogen var den femte bedst sælgende bog i 2007 med 400.000 solgte eksemplarer.

Over en periode på seks måneder skrev Rin passager til bogen på sin mobiltelefon. Typisk foregik det i toget, eller når hun var på studiejob og havde lidt tid overs. Roman-passagerne uploadede hun løbende til nettet, og papirudgaven af bogen udkom sidste år.

Den korte form
Det asiatiske fænomen, der startede i Japan i 2000, har bredt sig til både Kina og Finland, men har ikke for alvor slået kløerne i danskerne.

Den danske forfatter Bjarne Kim Pedersen fik sidste år ideen til at udgive digtsamlingen 'Sms-digte', som han skrev i haiku-form på mobiltelefonen.

»Man kommer ud til nogle unge mennesker gennem mobiltelefonen, som måske ikke lige bliver fanget af bøger. Det er skrevet i en kort form, som de kan forstå. For mange er digte noget, man var tvunget til at læse i skolen, men ikke forstod et hak af,« siger Bjarne Kim Pedersen, der også underviser unge i digtskrivning.

For Lars Ole Saurbjerg, der er professor i litteratur, bliver ideen med sms-skriverierne interessant, hvis de bliver læst som litteratur direkte på skærmen.

»Sms’erne er glimrende egnet til digte og nye digtgenrer. Haiku og irske limericks kunne være oplagte genrer, fordi de er korte. I dag har vi også versromanen, der er skrevet på korte vers, som især kan findes i psykologiske romaner. Det har ingen anden fordel, end at formen afspejler samfundet lige nu. Litteraturen bliver mere performed, lidt ligesom i poetry slam,« siger Lars Ole Sauerberg.

I japanske forfatterkredse har sms-romanens indtog skabt debat om, hvorvidt bøgerne devaluerer sproget.

Lars Ole Sauerberg ser ikke med stor alvor på den mulige trussel.

»Litteratur er ikke en vedtaget fast størrelse. Den er dynamisk, og måden den er skrevet på, ændrer sig hele tiden. Det er ikke anderledes end det gammeldags trykmedie, når først sms-romanen slipper nettet eller sms'en og kommer på tryk i papirform,« siger han.

En modebølge
Bjarne Kim Pedersen ser heller ikke sms-sproget som nogen potentiel trussel.

»Jeg tror, at det specielle i sms-sproget er en modebølge og kommer til at forsvinde med tiden. Kodesproget er udmærket, og det er med til at forny sproget. Det er ingen trussel – tværtimod. Jeg har oplevet unge, der har svært ved at skrive, men alligevel gør det på grund af sms'en. Det burde alle danskere klappe i deres små hænder over,« mener Bjarne Kim Pedersen.

Medieforsker Gitte Stald kan godt forestille sig, at der vil blive eksperimenteret med sms-romanen, men tvivler på, at det bliver en omfattende trend i Danmark.

»En dansk sms-roman ville virke lidt grænseoverskridende. Kombinationen med romanen og sms'en giver en helt anden oplevelse. Men det er da sjovt, at der bliver eksperimenteret med det.«



Mobilt
I Japan og Kina er så-kaldte Momics (mobile og comics) et stort hit, og i Indien er markedet for momics under opblomstring.
I 2007 var fem ud ti romaner på den japanske bestseller-listen sms-romaner.

Forfatterne tjener ikke penge på sms-romanerne, før de bliver udgivet i bogform. Indtil da bliver bøgerne downloadet gratis på nettet.

I Sverige er det muligt at downloade bøger til mobilen på internettet, men i Danmark er det endnu ikke udbredt."

En kommentar spurgte om jeg ikke kunne lægge hele artiklen her på bloggen. Jeg håber ikke jeg generer Nyhedsavisen ved at udbrede Dilan Tamacs artikel.

BIP ET SMS DIGT PÅ MOBILEN

Dilan Tamac i Nyhedsavisen 01.04.08, dita@avisen.dk
Bip en roman på mobilen

"Den danske forfatter Bjarne Kim Pedersen fik
sidste år ideen til at udgive digtsamlingen 'Sms-digte',
som han skrev i haikuform på mobiltelefonen.
»Man kommer ud til nogle unge mennesker
gennem mobiltelefonen, som måske ikke lige bliver
fanget af bøger. Det er skrevet i en kort form, som
de kan forstå. For mange er digte noget, man var
tvunget til at læse i skolen, men ikke forstod et
hak af,« siger Bjarne Kim Pedersen, der også underviser
unge i digtskrivning.
For Lars Ole Saurbjerg,der er professor i litteratur,
bliver ideen med smsskriverierne interessant,
hvis de bliver læst som litteratur direkte på skærmen.
»Sms’erne er glimrende egnet til digte og nye digtgenrer.
Haiku og irske limericks kunne være oplagte
genrer, fordi de er korte. I dag har vi også versromanen,
der er skrevet på korte vers, som især kan findes i
psykologiske romaner. Det har ingen anden fordel,
end at formen afspejler samfundet lige nu. Litteraturen
bliver mere performed, lidt ligesom i poetry
slam,« siger Lars Ole Sauerberg.
I japanske forfatterkredse har sms-romanens indtog
skabt debat om, hvorvidt bøgerne devaluerer
sproget.
Lars Ole Sauerberg ser ikke med stor alvor på den
mulige trussel. »Litteratur er ikke en
vedtaget fast størrelse. Den er dynamisk, og måden
den er skrevet på, ændrer sig hele tiden. Det er ikke
anderledes end det gammeldags trykmedie, når
først sms-romanen slipper nettet eller sms'en og kommer
på tryk i papirform,« siger han.
Bjarne Kim Pedersen ser heller ikke sms-sproget som
nogen potentiel trussel.
En modebølge »Jeg tror, at det specielle
i sms-sproget er en modebølge og kommer til at
forsvinde med tiden. Kodesproget er udmærket,
og det er med til at forny sproget. Det er ingen trussel
– tværtimod. Jeg har oplevet unge, der har svært
ved at skrive, men alligevel gør det på grund af sms'en.
Det burde alle danskere klappe i deres små hænder
over,« mener Bjarne Kim Pedersen."

Tak for en god artikel Dilan Tamac