Midt i debatten om Hr. Længste Ben får I her nogle sider fra den første historie.
"Han lagde kikkerten fra sig, tog øksen og begyndte at hugge et rundt hul i isen lidt større end en stor tallerken. For at undgå, at han skulle hugge i vand og blive oversprøjtet med vand, huggede han ikke helt igennem isen. Kun så meget, at han til sidst kunne støde isklodsen fri med øksehovedet.
Ålestangere, Helnæsbugten
Bagefter fiskede han isklodsen op med øksen, og lagde klodsen på isen lidt fra hullet. Så kunne alle se, at her var et hul!
Nu tog han ålejernet fra slæden. Stak jernet ned i vandet og lod den blankhøvlede stage løbe let ned mellem hans uldfingre.
Det var en rigtig god stage, han havde høvlet sig!
Nu begyndte han at stange ålejernet ned mod bunden, mens han meget langsomt gik rundt om hullet.
Ål!
Han kunne mærke noget på jernet, da han trak op fra bunden: og gennem stagen kunne han mærke en svag dirren, det var ålens bevægelser.
Stille og roligt trak han stagen op af vandet.
En stor flot ål sad fast mellem to flige, og snoede sig om de andre flige på jernet. Ved at bøje fligene kom ålen fri og faldt ud på isen, hvor den lå og vred sig, indtil han lagde den i sækken på slæden.
Tilbage i hullet med jernet og han fortsatte med at stange rundt i cirkler.
Hvad pokker var det?
Ålejernet sad fast på bunden. Var det en gren?
Nej, nu kom det fri. Stagen vibrerede. Hvad pokker havde han fat i?
Det var tungt at trække op. Ganske langsomt flyttede han hænderne mens han trak af alle kræfter.
Nu var jernet næsten oppe.
I hullet kunne han se en kæmpeål. Hvis den ikke havde snoet sig, kunne den ikke komme op gennem hullet!
Eller var det en søslange?
Da han fik ålen fri af jernet vred den sig på isen og hvæsede af ham.
Det var bugtens søslange! Hurtigt fik han den snoet ned i sækken."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar