I denne uge fik jeg den kedelige meddelelse at styregruppen for Den Gode Historie har besluttet at stoppe børne- og ungdomslitteraturfestivalen Den Gode Historie.
Jeg har de sidste 4 år siddet i repræsentanskabet for festivalen, og havde her været med til at forsøge at få den videreført.
Og det er meget beklageligt i en tid hvor børne- og ungdomsbogen er trængt bliver en af frontløberne lukket. Det er endnu mere beklageligt at det er boghandlerforeningen der er med til at lukke den ned. De skal have tak for det de har ydet indtil nu, men i stedet for at resignere over for faldende interesse skulle man måske i stedet opruste og slå et stort slag for den gode bog.
Prøv lige at se hvor usynlig bogtilbuddet er for målgruppen, sammenlign lige med hvordan andre ting bliver markedsført til aldersgruppen.
Der skrives stadigvæk rigtig mange gode børne- og ungdomsbøger i Danmark, og der læses heldigvis også meget af målgruppen. Men forfatterne som leverer råstoffet til den danske børnebog er truet fordi det er svært at leve af at skrive børnebøger med de salgstal der generelt er.
Lad os så komme i gang med nye initiativer.
Bjarne
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar