tirsdag den 7. juni 2022

08.06.2022 KHARKIV STUDENTERGALLA

 

08.06.2022 KHARKIV STUDENTERGALLA

Jeg har stået
som den stolte far
når vores børn
har været til Gallafest
på deres skoler.

Ved ikke helt
om vi forstår det
i Danmark,
men de her ukrainske unge
vil så meget være Ukraines
fremtid,
jeg er sikker på
de vil vinde
ellers taber vi alle,
men
jeg ved ikke hvor mange
af dem
der vil overleve kampen
for et frit Ukraine.

Jeg har en ven
som kæmpede i Grosnij
mod Putins invasion.
Der var kun fire
fra hans gymnasieklasse
der overlevede krigen.

Jeg håber
der er rigtig mange
danske unge
der i den kommende tid
når de fejrer deres Galla
vil bruge nogle

minutter på at tænke
på de unge
fra skole 134
i Kharkiv
der danser for deres
fremtid i et frit Ukraine.

Tak til Andrej Kurkov, @kiosse1809 og Anna Episheva







mandag den 6. juni 2022

07.06.2022 DER EWEIGE UKRAINER

 

07.06.2022 DER EWIGE UKRAINER


Hvad er det med de russere
Macron siger
Putin ikke må ydmyges
men for helvede
Macron var det derfor
Frankrig blev til
Vichy – Frankrig
heldigvis var der også
nogle frie franske.
’Skulle de i stedet for D-dag
havde ringet så Hitler ikke blev
ydmyget?’


Ydmyges…
Jeg har de sidste
dage forsøgt
dialog med herboende
russere
men ’de er stolte
af deres land’
fordi
de stadig kun tror
på russiske medier

der dømmer Zelensky
til kokain præsident
med røde øjne!
Fakta tjek
man får ikke røde øjne
af kokain
men måske
får man lidt røde øjne
af træthed,
når en russisk præsident
vil udrydde
alt hvad der er ukrainsk
lidt omskrevet
så en russer måske forstår

DER EWIGE UKRAINER
når vi forstår så
lidt af hinanden tørrer
vi ud til ørken


PS.
Jeg glemmer aldrig
da jeg blev nægtet
adgang til den russiske
kirke i Wiesbaden
fordi nonnevagten fik
øje på min Trezyb
i en kæde om halsen.







06.06.2022 KRIGSFANGER

 

06.06.2022 KRIGSFANGER


Det ryddede danske forsider
en historie
om henrettelse af
russiske fanger
det er måske sket
andre steder
men det vi så
var russisk arrangeret
en ukrainer vil
aldrig vende flaget
forkert på uniformen.


Hvorfor
er behandlingen
af ukrainske fanger
ikke på forsiden.
Hvor er fangerne
fra Azovstal lige nu.
Redaktører
kender I
den elektriske tortur
de har brugt mod
ukrainske fanger i årevis.


STRØMTORTUR
opkald til Putin
sender strøm i fangerne
russertorturen

læs lige rapporterne
fra Halya Coynash fra
Kharkiv Human Rights Protection Group


Hvis hun ikke er
suspenderet af Twitter
for at dele beviser på
russisk folkemord i Ukraine.


Jeg synes også
endnu et amerikansk
skoleskyderi er forfærdeligt
men
hvad med Putins
skoleskyderier
i Ukraine?





søndag den 5. juni 2022

05.06.2022 DANSK GRUNDLOVSDAG

 

05.06.2022 DANSK GRUNDLOVSDAG

Den danske grundlov er fra denne dag
i 1849
det var også en 5. juni
jeg mødte den kvinde
som jeg blev gift med
5. juni 1985, den dag Danmark
vandt 4 – 2 over
Sovjetunionen i Idrætsparken.

Så jo vi har sikkert et forspring
med Grundloven,
men når jeg møder
de unge ukrainere

der ikke har oplevet tiden før

murens fald, så vil de så gerne

forandre Ukraine fra at være
et korrupt oligarkland
til at være en del af Europa.

Tænk lige på
at Himlens Hundrede
var de første som døde
for at blive en del af EU
de små hår rejser sig
på mine arme
når jeg hører
en halv million
synge med på denne version af
Ode til glæden


Så mange har sunget
for vores Europa
så mange dør lige nu
for vores Europa
Det tænker jeg på lige nu
hvor jeg sidder i solen
med min elskede
en Grundlovsdag i fredelige Danmark


HIMLENS HUNDREDE
Der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært

https://www.youtube.com/watch?v=XfI-ZukxPcU&t=13s







lørdag den 4. juni 2022

04.06.2022 100 DAGES KRIG + 8 ÅR

 

04.06.2022 100 DAGES KRIG + 8 ÅR

Der kommer en dag
hvor Zwastika banditterne
er drevet ud af Ukraine.
Den dag vil det være muligt
at sætte navne
på alle jer
der ikke er her mere.
Den dag vil jeg
tømme min have for smukke blomster
og lægge på jeres vej
til den evige ære.

Vi vil huske jer
ligesom vi vil huske
den 24. februar,
som vi husker
Himlens Hundrede.
Jeg husker også
min første dag i Ukraine
en 8. maj,
en god ven
fæstnede en stofvalmue på mit bryst
lige der hvor hjertet
slår.

Og I Rusland
tror jeg
de en dag vil samles
på Den Røde Plads
folket
og skabe deres egen
farverevolution pladsen til
Frihedspladsen

de vil jage tyven bort
fra landet
med hele hans bande

Der kommer en dag
….









torsdag den 2. juni 2022

03.06.2022 FOLKEMORD

03.06.2022 FOLKEMORD


Invadere et land
dræbe voksne civile
tage børnene væk til sit
eget land
og adoptere dem
er FOLKEMORD
Siden den 24. februar 2022
har Putins soldater
ifølge egne oplysninger
taget
tohundredetusinde
ukrainske børn til
den russiske verden
og ifølge Putins
eget dekret
hurtigt adopteret
de ukrainske børn
til russiske familier
det er folkemord

og nu vil vi snart
se nye
folkemordsbenægtere
komme på banen
sporene fra Balkan
skræmmer
ikke også
Peter Handke med flere,
blandt andet
litteraturens
Nobel komite

(Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of
Genocide
Article II (e) Forcibly transferring children of the group to another group.)








onsdag den 1. juni 2022

02.06.2022 YES UKRAINE

 

02.06.2022 YES UKRAINE

De talte stemmer
i går aftes,
et af mine ordbilleder tidligere
på dagen

JA ELLER NEJ
solen skinner på
Danmark, gå nu hen og stem
for vores fremtid

det blev en sejr
for Europa
nu vil vi også
være med i EU’s
træningsmission
i Ukraine
og i Bosnien igen
hvor der er brug
for en EU-styrke.

I Glasgow vandt Ukraine
3 – 1
det er underligt
med en fodboldkamp
midt i krigen,
men jeg er sikker på
at de i Glasgow
også kæmpede
for soldaterne ved
fronten
3 – 1
#SlavaUkraini
#HeroyamSlava
står vist stadig
på de gule fodboldtrøjer.
Der er mange kampe
Ukraine
har kæmpet for at
få lov til at være
Ukraine.
Og
jeg tænker på
alle de ukrainske soldater
der kæmper den største kamp
3 – 1 betyder også
noget for dem
#SlavaUkraini
#HeroyamSlava