Til Asta Bjerre
Det er en skam, at du ikke vil besøge Ukraine.
Du siger at
Ukraine er korrupt. Ja, i forhold til os, men der er gode kræfter
som kæmper mod korruptionen, og hvis du kigger på
korruptionsbarometeret ligger de noget bedre end Rusland.
Danmark
er en stor spiller i arbejdet med at støtte demokratiet i Ukraine.
Dansk Kulturinstitut og
Dansk Ungdoms Fællesråd er gået sammen om at skabe et nyt
ungdomshus i Kyiv, som skal styrke demokratisk deltagelse blandt
ukrainske unge og forbinde dem med unge fra Danmark. Jeg har på mine
rejser mødtes med ukrainere, der arbejder med den demokratiske
udvikling i landet. Mine
bøger Min Maidan Affære og Der er helte skal også ses som en dansk
stemme som støtter denne udvikling. Jeg deltager også i en støtte
til de demokratiske kræfter der kæmper for demokratiet i
Belarus.
Til valgene i Ukraine er der danske og
andre udenlandske observatører i modsætning til de seneste russiske
valg.
Du trækker også nazikortet mod Ukraine, under 2.
verdenskrig blødte Ukraine flere dræbte end Rusland (det gjorde
Belarus også), de faldt vel at mærke på allieret side, eller som
ofre for tyske krigshandlinger. Efter krigen kæmpede ukrainere mod
den russiske besættelse, de blev af Sovjet kaldt for fascister, men
var modstandsfolk, som kæmpede mod Sovjet i flere af de
østeuropæiske lande. Deres historie er blevet fornægtet, men læs
den finsk estiske forfatter Sofi Oksanen.
Asta, du rammer
forbi, når du beskylder mig for at være antirussisk. Jeg havde en
fin kontakt med Anna Politkovskaja, hun modtog min bog Aktindsigt
(dansk/russisk) da hun i 2004 var i Danmark for at modtage en
fredspris, inden hun i blev myrdet i 2006.
En anden
oppositionspolitiker Nemtsov blev dræbt 27. februar 2015. netop som
han var ved at være klar med sin rapport om Putins angreb på
Ukraine.
Jeg sætter stor pris på mine russiske venner, de er
desværre også bekymrede for Putins magt og hans hemmelige
tjenester. En af mine gode russiske venner levede i to år under
dæknavn fordi det ville være farligt for ham hvis hans rigtige
identitet blev opdaget.
Til vores første møde, hvor jeg via
mit hverv som kontaktperson i Dansk Forfatterforening blev bedt om at
møde ham, gik vi en tur ned mod Odense havn. En bil kørte over en
lille tom juicekarton og det gav et knald. Han landede os begge to i
dækning, fordi han troede vi blev skudt på. Hans angst er reel, så
jo, jeg har et godt forhold til mange russere, men jeg har også
stået flere gange og holdt tale foran den russiske ambassade. Den
ene gang sammen med både Holger K. Nielsen, senere dansk
udenrigsminister og Imam Abdul Wahid Pedersen.
Trist at høre
dig gentage Putins propagandasnak om alle nazisterne i Ukraine. Jeg
gentager gerne, Ukraine har en jødisk præsident, flere af deres
helte i krigen mod Putins invasion er muslimer.
Se på hvem der
er valgt ind i det ukrainske parlament Radaen, vi har mange flere
højreorienterede valgt ind i Folketinget!
Jeg møder og
debatterer med mange flere højreorienterede i Danmark end i Ukraine.
De har deerimod mange nationalister, der vil ofre deres liv for
et frit Ukraine. Du antyder, at de skulle have et nazisymbol i deres
flag. Deres flag er gult og blåt og deres våbenskjold, trezyb, har
Putins medier kaldt et nazisymbol, men her rammer du også forbi
Asta. Trezybben er lige så gammel som vores Dannebrog. Kort fortalt
er det kendt fra ca. År 1000, hvor det blev brugt som våbenmærke
af Volodymyr the Great.
Og den frie ukrainske stat der blev
dannet i 1918 brugte trezyb. Jeg bærer selv et, som jeg har fået
foræret af en ukrainsk dreng i Kyjiv. Trezybben betyder mindst lige
så meget for ukrainere som Dannebrog for os. Bare fordi Dansk
Folkeparti (mis)bruger Dannebrog bliver vores flag jo ikke til et
højreorienteret symbol.
Det, at jeg bærer det om min hals,
gjorde at jeg blev nægtet adgang til den russisk ortodokse kirke i
Wiesbaden for et par år siden, jeg troede først at det var min hat,
og var allerede på vej til at tage hatten af, da hun pegede på min
Trezyb og viste mig mod udgangen.
tirsdag den 1. februar 2022
Støt kampen for demokrati Nordjyske 02.02.2022 (Svar til Asta Bjerre)
torsdag den 27. januar 2022
Tag med mig på rejse til Ukraine debatsvar i Nordjyske Stiftstidende
Mit synspunkt i Nordjyske den 24.01 blev besvaret i går, hvor Asta Bjerre beskyldte mig for at være propagandist under overskriften 'Ukraine skal sættes på plads'.
Svar til Asta Bjerre.
Asta Bjerre tak for dit svar.
Nej jeg
er ikke anti-russisk. Jeg er imod Putin, og det har jeg været siden
han sprængte egne boligblokke i luften for at få en anledning til
at angribe Tjetjenien. Det kostede 200.000 tjetjenere livet.
Nu
skrev jeg om det russiske angreb som startede i 2014 og har kostet
14.000 ukrainere livet.
Hver gang jeg er i Kyjiv går jeg langs
mindemuren for de dræbte ukrainske soldater.
Her er også en
billedvæg med himlens hundrede, som blev dræbt da Berkut og måske
russiske snigskytter skød løs på folket ved
Værdighedsrevolutionen.
Den startede da studenterne gik på
gaden fordi Putin pressede den ukrainske præsident Janukovitj til at
sige nej til en EU-samarbejdsaftale.
Janukovitj sendte Berkut
styrken ud for at gennembanke studenterne og så kom resten af
befolkningen på gaden, ved flere lejligheder var der over 1 million
på Maidanpladsen.
Det endte tragisk med nedskydningen af over
100 demonstranter. Janukovitj flygtede til Rusland med en del af de
penge, han havde stjålet fra det ukrainske folk.
Putin er bange
for folket på gaden. Han er bange for en russisk farverevolution,
som vil jage ham på porten og fratage ham alle de rigdomme, han har
stjålet fra det russiske folk.
Og lige en anden ting, der er
ingen forfølgelse af russisk sprog. En af ukraines mest kendte
forfattere er Andrej Kurkov, han er etnisk russer med et blå/gult
hjerte. Læs hans ’Ukrainske dagbog’ og ’Grå Bier’.
Jeg
har en digtsamling med ukrainske krigsdigte 1/3 er oversat fra
russisk resten fra ukrainsk.
Prøv at tage en tur til Ukraine,
jeg vil gerne tage med dig (hvis resten af Ukraine ikke bliver besat)
og vise dig det Ukraine, der kæmper for en demokratisk udvikling,
det er ikke nogen nem kamp, deres oligarker forsøger at holde på
den magt, de engang havde.
Hvis du kommer til Ukraine med et
åbent sind, tror jeg at du bagefter vil give mig ret i, at
ukrainerne også kæmper for mig og for dig.
Putin har en plan
om at genetablere et nyt Storrusland med grænser som ligner Sovjets
grænser før murens fald.
Nej Asta Bjerre jeg skriver ikke
hadetale mod Rusland, jeg har mange russiske venner og russisk
familie. Men jeg er modstander af Putins Kleptokrati.
Prøv at
gå ind på linket og se hvordan Putin arbejder:
https://www.dr.dk/drtv/serie/giftangrebet-i-salisbury_292593
mandag den 24. januar 2022
Stort pressebedrag om Putins krig mod Ukraine Nordjyske medier 24.01.2022
For mig at se foregår der et stort pressebedrag om Putins krig mod
Ukraine.
Lippert gjorde det rigtig godt med den ukrainske
ambassadør, men hver gang ambassadøren sagde, som sandt er, at der
har været russiske tropper i Donbas siden 2014, gled Lippert af.
Det
samme gør hovedparten af de danske medier.
Dog der er måske ved at ske noget.
”Men Ukraine og Rusland har været i væbnet konflikt siden 2014, hvor Rusland besatte dele af i Østukraine og halvøen Krim.
Derfor
er ukrainerne vant til konflikten ifølge den danske ambassadør. Og
det er formentlig medvirkende til, at de tager situationen så
roligt, mener han.” ritzau, Nordjyske.dk 19. januar 2022
Tak
for det, Nordjyske!
Den
10.november blev der af Kirovsky Distriks retten i Rostov-on-Don,
offentliggjort en dom til en navngivet kontorist, som havde ansvaret
for forsyninger til Den russiske føderations militærformationer
udstationeret i Donetsk og Luhansk folkerepublikkernes
territorium.
Det lyder som kedelig russisk juristsprog, men er
for mig en rygende pistol, som beviser de russiske støvler på
Østukrainsk jord. Som bekendt ligger Donetsk og Luhansk i Donbas i
Østukraine.
Retten idømte kontoristen fem et halvt års
fængsel for hans andel i overførelsen af 990.000 russiske rubler
(13.440 USD)
som bestikkelse til en højtstående embedsmand i Ruslands sydlige
militærdistrikt.
Rettens dom beskriver tydeligt, at
kontoristen var ansvarlig for foreløbige forsyninger til "Den
Russiske Føderations militærformationer udsendt til Donetsk
Folkerepublikkens og Luhansk Folkerepublikkens territorium" i
2018 og 2019. Militærofficeren krævede angiveligt månedlig
bestikkelse for at sikre ubegrænsede fødevareforsyninger til
almindelige russiske militærenheder i Donbas. Ifølge teksten
udfører de russiske militærformationer "tjenesterejser i det
besatte ukrainske territorium." Desuden nævner protokollen
endda detaljer om Ruslands fødevareforsyningsopera-tioner i Donbas.
Ifølge
teksten bliver forsyningskonvojkøretøjer frataget deres russiske
nummerplader og dokumenter og kører videre til deres
destinationspunkter, bevogtet af "værtspartiet". Alle
indkommende konvojer kontrolleres af en major fra det russiske
militær. Hver tur inde i det besatte Donbas er farlig og
kompliceret, og hver tur koster mellem 65.000-80.000 rubler
($880-1.080) til den dømte kontorists forsyningsselskab.
Virksomheden skulle ifølge dommen levere næsten 1.300 tons mad til
de russiske tropper i Donbas to gange om måneden. Efter skøn fra
Radio Liberty/Radio Free Europe kan dette beløb være nok til at
brødføde næsten 26.000 soldater.
Ifølge Radio Free Europa
kaldte Kreml-talsmanden Peskov den 16. december dommens henvisning
til russisk militær i det besatte Ukraine for en fejl begået af
domstolens medarbejdere.
Peskov nægtede endnu engang
tilstedeværelsen af russiske tropper i Donbas, senere på dagen blev
det også slettet på Rostov-domstolens hjemmeside. (Kyivindependent
17. december 2021)
Men
det ligner en tilståelsessag, som kan bruges som et bevis for de
russiske støvler på Ukrainsk jord. Udover dem der er på det
besatte Krim.
På
samme måde som Buk-missilet der nedskød MH17 er et ’rygende
missil’.
Både
gravergruppen Bellingcat og den hollandske JIT-undersøgelse mener at
have beviser for, at det var et Bukmissil
fra 53.
Anti-Aircraft
Missile Brigade
i den Russiske Federation, der blev transporteret ind i det russisk
besatte Ukraine den 17. juli 2014 og nedskød MH17. Bagefter blev
affyringsenheden transporteret tilbage til Rusland.
298
civile blev dræbt på vej til Malaysia.
I kan også selv følge
med i retsagen omkring nedskydningen af
MH17
https://www.courtmh17.com/en/court-days-2021.html
Bellingcat
har også en rapport fra december 2016
”Putin's Undeclared
War: Summer 2014 - Russian Artillery Strikes against Ukraine”
Artillerienheder
fra de russiske væbnede styrker affyrede mindst 149 gange fra
forskellige positioner angreb mod Ukraine i sommeren 2014.
Yderligere 130 steder blev vurderet til at have været brugt som
artilleriposition. 408 artillerimålsteder inde i Ukraine inden for
rækkevidde af russiske artillerisystemer har en bane, der krydser
den ukrainsk-russiske grænse, 127 af dem er inden for 3 km fra den
russiske grænse. I alt, som det fremgår af antallet af
nedslagskratere, blev tusindvis af artilleriprojektiler affyret af
det russiske militær mod mål inde i Ukraine i sommeren 2014. På
grund af den nuværende mangel på offentligt tilgængelige
satellitbilleder og de stive klassificeringskriterier, der anvendes
her, repræsenterer disse tal lavere grænseværdier for det sande
antal artilleriangreb, dvs. der var sandsynligvis betydeligt mere end
149 angreb som allerede indikeret af de 130 yderligere sandsynlige
artilleristillinger. Desuden kan det oplyses: Artilleriangreb af de
russiske væbnede styrker fra russisk territorium startede i
begyndelsen af juli 2014 og steg i frekvens og omfang ind i august
og september 2014. Grænseoverskridende artilleriangreb kan findes i
hele grænseområdet af konfliktzonen i Donetsk- og
Luhansk-regionerne.
Gradangrebet på Mariupol 24. januar
2015, var også et regulært russisk terrorangreb som dræbte mindst
30 og sårede 128.
Angrebet kom 11 dage efter det russiske
angreb på en bus ved Volnovakha hvor 13 civile blev dræbt. Et
raketangreb rettet mod et ukrainsk regeringscheckpoint, og det kom
fra russisk område.
Jeg har under mine besøg i Ukraine
haft samtaler med Viktor Kovalenko, som er journalist og
reserveofficer og var med i kampene ved Debaltseve. Han fortæller,
at det var regulære russiske enheder, de kæmpede imod.
Det var
ved disse kampe at bokseren fra Birkerød den tjetjenske
Brigadegeneral Isa Munajev faldt, han deltog i den tjetjenske
Brigade, der kæmper på ukrainsk side.
I Facebooktråden efter
TV2’s opslag om Lippert er der en masse kommentarer fra danske
Putin-forståere, (underligt at de støtter kleptokratiet!). De
holder fast ved narrativet, at Ukraine styres af en fascist eller
nynazist regering som kom til magten ved et kup i 2014.
Jeg må
her til slut gøre opmærksom på, at den ukrainske præsident er
jøde. Jeg har deltaget i et arrangement i Kyjiv mod racisme ledet af
en etnisk russisk/jødisk klezmer-musiker der er bøsse , og
Bessarabska
pladsen
var fyldt med mennesker.
To af de ukraineske helte som er
faldet for russiske kugler, er som nævnt Isa Munajev og Amina
Okueva, begge er muslimer.
Og i det ukrainske parlament Radaen
har de stort set ingen fra det yderste højre. Modsat os, og vi har
en regering, hvis fremmedpolitik får ros fra Orban, Le Pen, Zemmour
og AfD.
onsdag den 12. januar 2022
2 UKRAINSKE SOLDATER KIA 10.01.2022
2 ukrainske soldater blev dræbt i af landminer nær Kruta Balka, Donetsk Oblast den 10. januar 2022.
Bosætning - Målet må være at få unge til at bosætte sig 11.01.2022
https://fyens.dk/artikel/m%C3%A5let-m%C3%A5-v%C3%A6re-at-f%C3%A5-unge-til-at-bos%C3%A6tte-sig-p%C3%A5-nordfyn
Indlæg i Fyens Stiftstidende Nordfyn den 11.01.2022
fredag den 7. januar 2022
Vasyl Stus
Vasyl Stus born 6 January 1938 in Rakhnivka Ukraine - killed 4 September 1985, Perm-36
søndag den 2. januar 2022
Faldne Ukrainske soldater
I dag omtaler danske medier at der er en ukrainsk soldat dræbt i kamp.
