https://fyens.dk/artikel/kronprinsen-l%C3%B8b-med-opm%C3%A6rksomheden
Blog af og om forfatteren Bjarne Kim Pedersen. Her vil jeg præsentere mine nye udgivelser og hvad jeg ellers laver. Se www.ravnerockforlaget.dk kontakt: post@ravnerockforlaget.dk
Fra Blomsterne og Bierne side 12.
https://bibliotek.dk/eng/work/870970-basis%3A38370758
Men det ekstreme vejr fortsætter. Årets Augustvejr - Høstvejr, gad vide hvor længe de skal vente på at få halmen presset.
Det giver også en ekstra dimension på grøn omstilling og skrivebordsterror mod grøn omstilling, efterafgrøderne skal være sået senest fredag!
Den varmeste og vådeste vinter i mands minde, eller rettere så længe vi har målt.
Den 1. april 1872 begyndte Danmarks Meteorologiske Institut at måle, og denne vinter slår alle rekorder.
Åer flyder over, bryder igennem ådiger. Kældre, huse bliver oversvømmet. Beredskabet lægger watertubes ud for at holde vandet væk fra fra veje og huse. På dansk må de der watertubes vel omdøbes til vandslanger! Men de er en genial opfindelse, og der vil sikkert være stor efterspørgsel på dem de kommende år.
Lavtliggende marker står under vand.
På min morgentur med de islandske fårehunde må jeg over et nyt vadested i det nydannede vådområde Egensefjorden. Det er snart 14 dage siden, jeg opgav løbeturen og i stedet tog gummistøvler på.
Løgbonden Henriks høst ligger og rådner op på marken. Han fik vel halvdelen af marken reddet med en larvefodstrukket maskine. På samme måde som nogle kartoffelavlere forsøgte at redde, hvad reddes kunne i efteråret.
Det er så varmt, at vi har høstet de første ramsløg i januar, lærken synger lystigt i februar og mirabellerne blomstrer allerede.
Nu melder de minus fem grader om natten de næste dage og mere regn….
Jeg har endnu ikke mødt den første bi!
VINTER I FREMTIDEN
den våde vinter
har flyttet kulden væk fra
fremtidsfredage
Når jeg ser på alle de fortvivlede folk, der forsøger at komme ud med de sidste fly fra Kabul. Ja, så tænker jeg på de afghanske flygtninge jeg har undervist.
Deres beretninger og mine skæve tanker blev til bogen 'Den lange vej'.
Som research til bogen rejste vi rundt langs Balkanruten i Europa i Slovenien, Kroatien og Bosnien.
Den tætte kontakt med mine afghanske elever, har også givet mig et indblik i forskelligheden/mangfoldigheden blandt afghanere.
Bogen kan lånes på biblioteket eller endnu købes.
DEN LANGE VEJ Hussain en flygtning i Danmark af BJARNE KIM PEDERSEN
86 sider – 150 kr. ISBN: 978-87-93272-71-2
Vi taler så meget om flygtninge.
”Peter,
har du lige tid til at komme forbi kontoret efter pausen. Vi skal måske
have en ny elev, og jeg tænkte på dig,” sagde Lars, forstanderen på
Damstrup Højskole.
Sådan startede Peter med Hussain, en afghansk flygtning som havde svært ved at lære dansk.
I hans papirer havde en tidligere lærer på en anden skole skrevet, at Hussain var doven.
Peter fik hurtigt en god kontakt med Hussain.
Men meget var svært.
Det her er historien om en afghansk flygtning og hans danske lærer.
Selve historien er fiktion, men dialogerne har fundet sted mellem en dansk lærer og forskellige flygtninge.
I foråret 2019 tilbragte forfatteren en del tid omkring Balkanruten i Kroatien og Bosnien.
Bihac
i Bosnien er en dejlig by, men den præges af de ca. 5000 migranter
eller flygtninge, der er strandet her i forsøget på at nå ind i
Schengen-lande, som de tror vil ’flyde med mælk og honning.’
Balkanruten og flygtninge i Italien er også med i bogen.
Hussains rute var inde bag i en kølevogn fra Grækenland til Italien.
Arbejdet med bogen er støttet af et arbejdslegat fra Autorkontoen.
Debat
Herhjemme forsøger regeringen at lave alliancer med forskellige lande. Rwanda, Tunesien har været nævnt. Måske er en ny kandidat kommet på markedet, Lukasjenkos Belarus.
Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet. Vi har lært, at belaruserne helst vil bruge navnet Belarus og ikke Hviderusland, som er en del af fortællingen om, at den store nabo i øst betragter landet som et stykke Rusland.
Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet.
En kvindelig trio trådte frem i valgkampen, den ene sidder fængslet fordi hun ikke ville deporteres til Ukraine, den anden lever i eksil i Polen, og den sidste i eksil i Litauen. Og det er vel grunden til, at Lukasjenko nu har rettet et nyt våben i kampen mod demokratiske kræfter, der kæmper for en demokratisk udvikling i det, der lidt fejlagtigt kaldes for Europas sidste diktatur. Denne pennefører kan føje et par navne til denne liste.
Vi fik lidt ny viden, da Danmark skulle spille EM-kvartfinale i Baku, og som Putin strammer rebet om oppositionelle kræfters hals i Rusland, må Putin også snart komme op listen.
Sidst i maj blev flyet med Roman Protasevitj kapret, et af nabolandenes svar på denne kriminelle handling var at lukke deres luftrum for belarusiske fly.
I dag flyver de her fly bl.a. til Irak og henter migranter. For kolde kontanter bliver folk fra Irak og nogle afrikanske lande fløjet til Belarus, og så kan de tage frit over den ellers velbevogtede belarusiske grænse til Litauen. Litauen har selv placeret sig i front mod Lukasjenkos diktatur ved at give asyl til Svetlana Tikhanovskaja, der, efter hendes mand blev fængslet, stillede sig i front som oppositionskandidat til præsidentvalget. Litauen har også nu givet Tikhanovskaja diplomatisk status som den lovlige præsident i Belarus!
Det er ikke første gang, migranter er blevet brugt som direkte våben, i 2015 lod Putin flere tusinde syrere cykle ind over grænsen i Nordnorge, et hævnangreb fordi Norge støttede EU’s sanktioner, efter Putin havde besat og annekteret Krim.
Det var sikkert også et plus for Putins politik over for det liberale vesten, at vores samfund kunne belastes af den enorme flygtningestrøm fra Syrien, mens russiske styrker deltog i terrorbombningerne, som sendte endnu flere syrere på flygt. Og de russiske styrker har holdt Assad ved magten, så det i mange år fremover vil være farligt for mange syriske flygtninge at vende tilbage.
Men den migrantstrøm, Lukasjenko lige nu sender over Litauens grænser, er et mere direkte angreb. Med russiske penge og russiske sikkerhedsstyrker har Lukasjenko fået stabiliseret sin magt efter de store folkelige demonstrationer sidste år og kan nu sætte modangrebet ind. Flyveforbuddet over nabolandene minus Rusland har givet ledig flykapacitet, som nu bliver brugt på denne måde.
Jeg håber virkelig, resten af EU vil stå sammen med Litauen for at forsvare sig mod dette modbydelige misbrug af godtroende migranter.
For et par år siden opholdt jeg mig et stykke tid på Balkanruten i Kroatien og Bosnien, det var et fortvivlende møde med de unge drenge, der kom gående her på vej mod EU, eller rettere på vej mod et Schengen-land, som de tror, er det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Ærligt vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, men det er ikke migranter, som er brugt som våben af en samvittighedsløs diktator, der har terroriseret sit land og sin befolkning siden 1994
I øjeblikket forsøger
Putin-styret i Kreml at genskabe den serbiske
nationalisme. Den slaviske ære, som
Putin mener, blev krænket i den sidste del af krigene i det
tidligere Jugoslavien..
Altså genskabe den serbiske
nationalisme og drømmen om et Storserbien.
Jeg mødte den
første gang i 1984 i det daværende Jugoslavien i Borje, hvor vi
tilbragte nogle timer med tre serbiske studenter fra Beograd.
Efterhånden som vi fik mere slivovits slap hæmningerne, og de
fortalte om deres vision: At floderne gik over deres bredder og
skyllede Jugoslavien rent for muslimer og kroater. Dengang sad vi med
et underligt grin og vidste ikke, hvad de holdninger kom til at
betyde.
I 2017, vil serberne i Srebrenica rejse et monument til ære for Vitaly Churnik, den afdøde russiske FN-ambassadør, der fik nedlagt russisk veto mod, at henrettelsen af 8000 mænd i Srebrenica officielt blev betegnet som folkedrab!!!
Senest har de hædret folkemordsbenægteren
Handke.
PUTINS
VETO
men
folkedrabets
overlevende
glemmer
ikke
morderne
PETER
HANDKE
Folkemords-tier
skriver
hyldest til folk med
blod
på hænderne
Dengang i 1995 var jeg direkte i radioen for at forsvare mine ord.
Spørgsmålet, der blev stillet, var: ”Hvad kan du gøre i en borgerkrig?” Al min tale om sammenligning med fornægtelsen af overgreb på jøder løb delvist ud i æteren. Og det var desværre Bjarne Riis, som hentede de største overskrifter og fyldte forsiderne.
UNDSKYLD BJARNE RIIS!
Fem tusinde danskere
på toppen af bjerget i alperne.
En helt har trukket
dannebrog over den blå dragt
i et skær af gult,
Bjarne Riis kører over forsiden
med store typer.
Tredive tusinde mennesker
trygler om blå magt!
I gav garantier.
Fra side to
ser jeg angstens øjne
en lille dreng knuger sin hvide tøjkanin,
der ligger en tøjkanin af samme slags
i armen hos min sovende dreng!
Fædre beder om våben
inden de føres bort af militssoldater,
udrensning kalder de det.
Engang var børnene på forsiden
med store typer.
Et blåt flag vejede
og en fransk general talte.
Våben blev samlet af beskytterne,
men de blå soldater forsvarede ikke
børnene
kvinderne
de gamle
de afvæbnede mænd
da chetnikkerne angreb.
En general med blodige hænder
smiler i morgen fra side to,
sejrherre!
Vi jubler over mandigheden
på et bjerg et andet sted
i Europa!
Jeg har mange gange blandt folk, som er flygtet fra Bosnien. måttet svare på, hvorfor vi ikke gjorde noget dengang.
Jeg ved det ikke, og jeg kan ikke finde svaret. Kun ved jeg, at vi svigtede den muslimske befolkning og drev det mest åbne muslimske samfund hen mod andre, som havde et mere konservativt syn på islam, fordi vi svigtede og ikke stoppede folkemordet.
STENE FRA SREBRENICA
I stenes afstand
med lidt ond vilje
ligner det røde kors
trådkorset.
Mødre fra Srebrenica
ser gennem korset
efter deres forsvundne mænd.
Engang troede de
på det røde kors
og det blå flag,
de kan godt huske
ansigterne på de hollandske soldater
og den franske general.
Mon drengene sover godt
hjemme i Holland
med deres samvittighed.
Mødrene
fra Srebrenica
sigter mod det røde kors,
hvor langt kan man hjælpe
i tavshed
uden at bære medskylden
på eget kors.
Al den tale om fred
og de døde ligger gemt bort,
bødlerne trykker hænder
med mænd i uniform.
Trikoloren og Union Jack
sætter kikkerten for det blinde øje.
Fortvivlede
kaster mødrene med sten
mod det røde kors
og rammer også vores medskyld.
Dengang troede jeg også på FN og FN-garantier. Troede på, at vores regering ville reagere, når nogen trådte konventioner og fundamentale rettigheder under fode.
ÅR EFTER SREBRENICA
Nogen
graver i jorden efter de døde.
Soldaterne
har lagt pigtråd
omkring enkerne og deres børn
og de gamle og de voldtagne!
Vores pigtråd omkring verden…
Morderne
der stillede drengene op ved kanten
og kommanderede.
FYR.
Morderne, de går frit omkring
som helte.
Graverne har fundet de døde
sært nok er de nu kun
skeletter af døden
og de rydder ikke mange forsider.
Et kranie
for hver løgn,
og vi er langt borte.
Der var engang vi mente
mange burde have set røgen
fra skorstenene.
Mon vi selv
kan se de døde
blive gravet op i vores verden,
mens morderne går frit
iblandt os.
Ligene ligger nu, så vi kan få øje på dem
og bringe dem
på forsiden af vores avis,
det skylder vi de, der for år siden
blev stillet levende på kanten.
Da jeg stod og så på de barske Balkan-bjerge, tænkte jeg også i digte. Jeg kom lige fra Grækenland og klostrene i Meteora, hvor den serbisk-ortodokse kirke flittigt bliver besøgt af serbiske unge.
BALKANISME I
Mladic, Karadzic
lad dommeren dømme jer
giv de dræbte fred
Tre strakte fingre
en hilsen
der avler lige så
meget elendighed
som
den strakte
heil-hånd.
Men
jeg kender også Branislav
som aldrig hilser
med de tre strakte fingre.
Da jeg hørte, at hollænderne ville hædre de soldater, som skulle forsvare og sikre den FN-garanterede zone omkring Srebrenica, men passivt så til, at måske 8000 mænd og drenge blev skudt ned, skrev jeg to små digte delt på twitter.
’ET ORANGE SKÆR’
se blomsterne på
Srebrenicas gravpladser
Forglem mig ej’er
SREBRENICA MEMORIAL
hollænders ære
nu hænger de ordner på
dem der lod det ske
Nej,
ingen hæder, men PTSD har fulgt de hollandske soldater.
Og
ingen mindesmærker for bødlerne.
Altså et opgør med den
serbiske nationalisme og en erkendelse af krigsforbrydelserne. En
erkendelse der forhindrer gentagelser.
LIDICE-SREBRENICA MEMORIAL
Vilde blomster
på en gravplads
førhen plantede de roser
og holdt taler.
Mændene blev stillet foran
Muren
på Horaks gård
10 på række med tysk
grundighed
og smidt i en bunke,
børnene
dræbt som skadedyr.
Filmen viser os
racismens djævlefjæs
båret frem af strækmarch.
De døde hvisker en stemning
vores børn plukker blomster
til børnegravene
og taler med dæmpede
stemmer.
Erindringen om en ugerning
der aldrig må glemmes
men
hvor lang tid tager det
at læse trehundredeogfyrre
navne
…..
Bagefter
læser du de ottetusinde navne
og skriver tiden
efter 11. juli 1995
Srebrenica
Der, hvor floden Neretva løber i kløften med det grønne vand, ligger byen Mostar. I femtenhundrede og seksogtres byggede tyrkerne en bro for at forbinde én verden med en anden.
Skabe forståelse mellem forskellige troende.
Mange har siden forstyrret freden. Og den blev ramt, så den ikke mere var en bro mellem mennesker. Andre hjalp med at bygge sten på sten, indtil den igen nåede fra bred til bred. Fra folk til folk.
Det var her i stemningen af den genopførte bro, og de unge mænd som sprang i dybet for at bevise, hvor meget mænd de var.
Det var lige her, vi mødte en kvinde, som engang havde søgt tilflugt hos os langt mod nord.
Hun var nu tilbage, medbringende gode minder om alt det danske, hun kunne huske...
broen er bygget
for at mennesker som du
og jeg kan mødes
Bjarne Kim Pedersen