Konfirmation er også kultur Præster og biskopper har ytret ønske om at flytte konfirmationsalderen nedad, og kirkeministeren er positivt stemt. Men så flytter man f.eks. også de unges "drukdebut"
En præst sagde det. En biskop sagde det. En anden biskop skrev det i Kristeligt Dagblad.
Undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder vil gerne støtte præster og biskopper og flytte konfirmationen til sjette klasse.
Ønsket om at flytte konfirmationen fra syvende klasse (ottende klasse nogle steder) skyldes, at det vil være praktisk, når man nu politisk har valgt at flytte børnene til større skoler efter sjette klasse. Hvis man så konfirmerer i sjette klasse, vil man give de små lokalsamfund en hjælpende hånd. Bevare én af de store skelsættende begivenheder hjemme i den lokale menighed.
Samtidig mener man, at sjetteklasse-elever vil være lettere at håndtere for præsterne.
Umiddelbart lyder deres argumenter rimelige.
Men alligevel.
Hvis VI tager det sidste først. Vores ofte udskældte lærere håndterer aldersgruppen glimrende. Vel er der hormoner i frit spil. "Midlertidigt lukket pga. ombygning", ja og hvad så? Både sjette, syvende og ottende klasse er præget af hormoner, men anses dog for undervisningsbare. Og må også være det for præster.
Konfirmationen er jo dér, hvor man selv bekræfter sit tilhørsforhold til troen. Først kommer dåben, hvor ens forældre siger ja for én. Ved konfirmationen skal man selv sige ja. Og helst kunne overskue, hvad man siger ja til, så det vil være betryggende, hvis danske børn/unge stadigvæk er minimum syvende klasse og måske endnu bedre ottende klasse.
Sjette klasse er måske lettere at få til at sige ja. Men er de modne nok til selv at overskue ja'et? Det er bedre at få færre ærlige ja'er end flere manipulerede ja'er. Vores kirke søger vel kristne af gavn og ikke af navn?
Noget andet, som vi forbinder med konfirmationen. Myten om de voksnes rækker. Hvad man ikke selv har af selvopfattelse, skal familie og andre nok få sat i én. Hvor mange sange og konfirmationstaler handler ikke om at træde ind i de voksnes rækker? Et af de steder hvor myten næsten er blevet til sandhed, er i forbindelse med alkohol.
FRA min erfaring som klubleder og omgang med mange unge ved jeg, at konfirmationen er omdrejningspunktet for manges akoholdebut. Ganske kort efter konfirmationen begynder den tid, da hver weekend er en fest. For nogle betyder det i dag: "Nu skal vi drikke igennem". Hvilket i praksis vil sige en misbrugsorienteret kultur, hvor man drikker, til man segner.
Når jeg taler med unge, som stolt fortæller om begrebet "at drikke igennem", tænker jeg lidt på den gamle hedenske tradition fra vikingernes tid, da vore forfædre også drak (og åd), til de segnede.
Dybest set forstår jeg heller ikke fascinationen ved "at drikke igennem". Jeg mener, når man går til fest, er det bl.a. for at score, og man scorer altså ikke med bræk i mundvigen og helt uden kontrol med sine bevægelser. Hos en mand er der nogle funktioner, som er næsten autonome, men selv disse bliver sat ud af funktion, når man er stoned af druk.
Hvis vi nu med ministerens og kirkens velsignelse sætter konfirmationsalderen ned til sjette klasse, er der en stor risiko for, at vi samtidig flytter "drukdebuten".
Fra præstegården vil I måske sige, at det ikke er jeres ansvar, hvornår unge begynder at drikke. Nej, men I kunne måske blive en større del af samfundet og tage et medansvar. I stedet for at få flyttet konfirmationen til et tidspunkt, da I selv mener, at "kunderne" er mere medgørlige. Jeg ved da også, at en del steder arbejder I med mini-konfirmander, så børnene begynder et forløb tidligere.
I selve forløbet kunne der også laves et samarbejde med de nye skoler, så man tilgodeser de små sogne. I de kommende år vil der være en udvikling, som gør, at præsterne betjener flere sogne og på den måde også bliver lagt sammen ligesom skolerne.
I FJOR leverede jeg nogle digte til antologien Tro på det! En bog om konfirmation, tro og tvivl. Den kan varmt anbefales, ikke på grund af mit beskedne bidrag, men fordi den indeholder tekster om, hvad det er, der gør konfirmationen så speciel - så højtidelig og festlig? Sådan bredt om konfirmation, tro og kristendom med så forskellige vinkler som Jokeren, biskop Jan Lindhardt, Brian Holm, Margrethe Vestager og mange flere.
Jeg tror vi skal give konfirmationen mere opmærksomhed, også som en kulturbærende enhed. Som en anmelder skrev i forbindelse med bogen: "Problemet er ikke, at de unge ikke gider konfirmationen - sådan som situationen er i Sverige, hvor under halvdelen af en årgang konfirmeres. De unge strømmer stadigvæk til konfirmandstuerne. Men vi ville så gerne have, at de blev lidt længere!" Torsten Dam-Jensen.
Konfirmationen er ikke noget, som bare skal overstås, det er en del af det med at blive voksen. Hele vores korps af præster over hele landet burde være en del af ungdomsarbejdet.
Hvorfor er præsten ikke med som fagperson, når man rundt omkring holder oplæg om fest og alkoholnormer? De fleste steder sker det i forbindelse med konfirmation og ungdomsgilder. Hvor mange forældre som har haft konfirmander de sidste 10 år, har ikke været med til at diskutere, om der må drikkes til ungdomsgildet? Statistisk har ca. 80 pct. af alle 15-årige været fulde, selv om det er forbudt for denne aldersgruppe at købe alkohol.
Groft sagt gør vi meget mere ud af at lære vores børn at drikke, end vi går op i, hvad konfirmationen egentlig er for noget. Denne alkoholnorm tror jeg hindrer meget mere integration af muslimer og andre fremmede her i landet end forskellen i tro.
For at citere Jokeren fra Tro på det: "Kristendommen har efter min mening noget at gøre med en grundlæggende forståelse og opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Hele min opfattelse af rigtigt og forkert stammer fra min kristne tro, fra de kristne værdier, som jeg har med mig i min bagage.
Men GODT og ondt hænger også sammen med den tid og det samfund, man lever i, og dets grænser for, hvad der betragtes som rigtigt og forkert. For eksempel alkohol og cigaretter."
Det, man siger ja til ved konfirmationen, er meget mere end bare at få sagt ja til den store fest, gaverne og alt det, der følger.
Og det bliver altså ikke bedre af, at vi tager dem tidligere.
Det nærmer sig manipulation, når biskop Kresten Drejergaard siger: "Børn i den alder har stadigvæk en del af fantasien i behold. De er lettere at undervise. Der kører meget andet rundt i hovedet på dem i syvende klasse, så der er flere fordele end blot at løse et praktisk problem" TV 2 News 22. august.
Konfirmationen er kulturbærende for medlemmerne af folkekirken, så skal børnene ikke tages dér, hvor det er nemmest for præsten og lokalsamfundet. Opdragelse er et langt sejt træk, også for præsterne som det er for lærerne og forældrene. Jeg vil slutte med 17 stavelser til konfirmanderne:
konfirmation
hvor meget tror jeg i dag
mig og ham Jesus
PS. Jeg er selv far til fire børn. To er konfirmeret, to står for tur. Samtidig var jeg i 12½ år klubleder med daglig kontakt til børn/unge i alderen fra fjerde klasse til 18 år.
Bjarne Kim Pedersen
se den: http://www.fyens.dk/article/867103
