fredag den 16. maj 2025

17.05.2025 BESATTE ORD

 17.05.2025 BESATTE ORD


jeg skrev en serie Haiku
til Andersen antologien
Der er et herligt land
det var til Andersen om tabt land
der blev besat af tyskerne

NABOER
fuldmåneskygger
med udsigt til Hørup Hav
nogen taler tysk

KRIGSTRUENDE
Soldaterdrenge
prøver at finde en Gud
efter første brag

DATID eller...
det rød hvide flag
spændt ud til ære, hænger
nu som en slap klud

NUTID eller ...
lærken flyver højt
på himlen husene er
genopbyggede

LANGT VÆK
bag byens mure
ringer klokkerne for de
faldne soldater

VED HOFFET
eventyr fortalt
for de voksne langt væk fra
krigens lidelser


Jeg sidder i en
Vyshyvanka skjorte
og skriver det her
om besat land
og besatte ord som er forbudte.

En ven har ofte sagt til mig
når vi har stået under
den fynske stjernehimmel
’Bjarne
du er en lykkelig mand
du kan frit skrive dine ord
og skal ikke frygte
en hemmelig tjeneste
som henter dig
midt om natten
og vil banke fremtidige ord
ud af din krop
og din sjæl

Vyshyvanka har overlevet
lige så længe
som digtere
har skrevet digte
på ukrainsk,
’ikke skrevne digte’
som blev straffet
af det russiske
eller sovjetrussiske styre.

Der var den henrettede renaissance
og der er den nye
henrettede renaissance
men ukrainsk har overlevet
også i tiden
imellem
Vasyl Stus blev dræbt i Perm-36
i 1985

VASYL STUS
Stus blev dræbt i Perm
men hans ukrainske ord
overlevede

Vasyl Stus får de sidste ord
til folk der lever i besat land.

Hold ud, hold ud – udholdenhed skærper dig
hærder din ånd så udholde, udholde.
Ingen vil redde dig fra ulykke,
ingen skal styre dig fra din vej.
Stå fast på den, byg på den – indtil din ende,
så længe verden og sol eksisterer – stå og





stå.”

Vasyl Stus




Ingen kommentarer: